Efterårets store danske familiefilm hedder ”Forsvundet til Halloween”, og har premiere i dag.

Filmen handler om fire børn og deres vilde oplevelser en Halloween-aften – og har lillesøsteren Petra i den altdominerende hovedrolle som pigen, der forsvinder.

Petra spilles eminent og energisk af debutanten Hannah Glem Zeuthen, der giver både pondus og nerve til pigen med det enorme mod og den lige så store fantasi. Her er en reel rollemodel til alle piger – og drenge. En moderne superpige simpelthen, som alle forældre med stolthed ville se deres børn spejlet i.

På sporet af Petra i virvaret mellem gys og græskar møder vi hendes storebror Asger, der spilles med stor troværdighed af Storm Exner Fjæstad, nabopigen Esther, som spilles med inderlig følelse og fornemmelse for den svære overgang, når teenagetiden banker på, af Katinka Evers-Jahnsen – og endelig den kloge nørd Svend, som skildres autentisk og med blik ind til at der gemmer sig en supermand i enhver gammelklog af Max Kaysen Høyrup.

Blandt de voksne skuespillere vrimler det også med gode kræfter. Blandt andet Jakob Faurby som tyv, Simon Sears som vikar, Marijana Jankovic som Petra og Asgers mor, mens Lise Baastrup og Sami Darr er forældre til Esther.

Petra og Asger havde så også en far – sidst det var Halloween. Men han er nu død, og savnet er stort – og lægger som en skygge over Halloween-højtiden, selvom de voksne insisterer på at fejre den, som de plejer. Så det gør Petra og Asgers mor sammen med Esthers forældre i et edderkoppespind af græskarsuppe, fællesfoto, dans og udklædning.

Men børnene har vigtigere sager at tage sig af – også andet end de selv troede og håbede, at de skulle bruge Halloween-aften på. For Petra forsvinder sporløst, lige inden det hele går i gang. Og i jagten på hende ender de andre tre efter adskillige udfordringer ved det faldefærdige hus, hvor der vistnok bor en ægte heks. Huset er i hvert fald hjemsøgt, siges det.

Og ja, det sker ting og sager i og ved huset. Men om det skyldes fortidens ånder – eller om det er mere nutidige skurke, der er på spil, skal ikke røbes her. Men der huserer tricktyve forklædt som skeletter i området. Og alt og alle er ikke nødvendigvis, som det ser ud til at være i en film, hvor man føler sig supergodt underholdt fra start til slut.

”Forsvundet til Halloween” skal nok blive et kæmpehit – også fordi den udover det helt klare spændingselement er sjov – og har en snert af socialrealisme. Ikke så meget at det gør rigtigt ondt – og det er ok. For det er en film, som skal kunne ses af alle – og som man skal have det godt med at se.

Det er derfor også en slags moderne og opdateret – og hurra for det – version af den klassiske danske familiefilm, som vi kender konceptet fra de gode versioner af ”Min søsters børn”-filmene.

Der er enkelte skønhedsfejl – fx at kirkegårde i Danmark ikke består af lange rækker med trækors, og at i Danmark er det aldrig så varmt til Halloween, at man kan rende rundt uden overtøj på. Men de små fejl og nogle få huller i handlingen er småting, der ikke forstyrrer den overordnede fortælling, som er spændende for både store og små.

Der er også tydelige hints til de måske mest kendte højtidsfilm for børn, nemlig de amerikanske ”Alene Hjemme” og til den Danmarks-verdensberømte ”Terkel i knibe” – og til de gamle børnebøger ”De 5” – som handler om fire helteagtige børn og hunden Tim, som fanger den ene forbryder efter den anden. Ja, der er sågar en schæfer ligesom Tim med i ”Forsvundet til Halloween”, men på en anden måde end hos ”De 5”.

I det hele taget blandes posen med gamle børnefilm og ditto bøger godt med nutidens noget mere lige-på-og-jeg-vil-se-bevis-før-jeg-tror-det-kritiske børn og voksne. Og sammen med et nutidigt sprog og klassiske becoming-of-age-konflikter i 2021-versionen giver det filmen et vældigt realistisk skær – mixet op med en følelse af hyggelig uhygge.

For man kan nemlig sagtens være en mumie-kannibal-zombie til Halloween, hvis man vil, som Petra siger det.

Danmarksbloggen giver ”Forsvundet til Halloween” 5 ud af 6 græskar. Det er en film med fart og tempo – og en god historie, og så er det også kun Halloween en gang om året.

Pelle Møller har skrevet manuskript, og Philip Th. Pedersen har instrueret.

Og for de kirkegårdsinteresserede skal tilføjes, at man skal søge til Mariebjerg Kirkegård i Gentofte, hvis man vil opleve filmens kirkegård i virkeligheden. En kirkegård, som på mange måder er anderledes end stort set alle andre danske kirkegårde – både pga. de mange opretstående kors, men også fordi kirkegården ikke ligger i forbindelse med en sognekirke.

Som man kan læse på Gentofte kommunes hjemmeside om kirkegården: “Mariebjerg Kirkegård er præget af en helt anden kirkegårdsopfattelse end den traditionelle. Den enkelte grav indordner sig et fælles udtryk. Det individuelle gravsted har derfor en langt mindre betydning end på de øvrige kirkegårde.” Citat slut.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk.