Pølse-opdate: Og vinderen i antal spiste hotdogs er …

Danmarksbloggen lovede jo at komme med en opdatering på, hvem der kunne spise flest hotdogs i Silkeborg til den spændende finale i DM i hotdogsspisning, som løb af stablen lørdag eftermiddag, og som var sponseret af Tulip.

http://danmarksbloggen.dk/?p=1147

Så hvem blev det? Sidste års vinder Benny “Bomstærk” Steffensen eller udfordreren Ruben Mikkelsen, der havde spist ligeså mange hotdogs som Benny Steffensen i semifinalen?

Ja, det blev faktisk udfordreren Ruben Mikkelsen, der på en halv time spiste ikke færre end 34 hotdogs!!!

Altså mere end een hotdog i minuttet. Og hele ni hotdogs mere end nr. 2, Morten Jensen, som kunne få 25 hotdogs ned, mens sidste års vinder Benny Steffensen med 24 fortærede hotdogs måtte tage til takke med 3. pladsen.

For Ruben Mikkelsen er det ikke slut endnu med at spise hotdogs i mængder. For han vandt en tur til USA, hvor han i New York på selve Uafhængighedsdagen d. 4. juli skal deltage i hotdog-konkurrencen ”Nathan’s World Famous Hot Dog Eating Contest”.

Det bliver spændende – og hvis der er stemning for det, så vil vi meget gerne følge op på dén konkurrence her på Danmarksbloggen. For nok foregår det i USA, men der er en dansker med, og vi taler om de stolte, danske pølsetraditioner 🙂

http://danmarksbloggen.dk/?p=378

Vi taler om sammenhængskraft.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

1 thoughts on “Pølse-opdate: Og vinderen i antal spiste hotdogs er …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *