Anmeldelse: Stemmer fra dybet

Der er bøger, som bare skal læses. Dorte Hummelshøj Jakobsens antologi ”Stemmer fra dybet” er en af disse.

Bogen består af 12 historier skrevet af og om 12 danskere, der på hver deres måde har oplevet på egen krop, hvordan mennesker behandles i Danmark, når de ikke kan yde (maksimalt) på det hellige arbejdsmarked.

”Stemmer fra dybet” er derfor et vægtigt vidnesbyrd om et samfund, hvor mennesker udstilles og fornedres, når de ikke har været heldige nok – eller er raske nok – til at få et job, hvor de kan slide sig selv op i den ophøjede produktions navn.

For sådan er Danmark anno 2018. Hamsterhjulene snurrer – men ikke for alle. Nogle er udenfor og får derfor ikke deres stress af for meget arbejde, men af at de ikke ved, hvordan de skal få de stadig mindre sociale ydelser til at slå til i et samfund, hvor alt bliver dyrere og dyrere, og vi selv skal sørge for mere og mere.

Men nu har 12 af Danmarks udsatte fået en stemme af Dorte Hummelshøj Jakobsen, og allerede fra første historie kan man mærke, at den er gal – helt gal. For hvad er det for et system, hvor mennesker i nyttejob skal spørge om lov til at gå på toilettet eller tage en tår vand?

Senere kommer historier om mennesker, der er syge eller på anden måde slås med problemer, som stammer fra langt tilbage, men hvor sagsbehandlere og andre mener, at de bare skal aktiveres i gang eller arbejdes trætte som fx kvinden, der ikke kan sove – og som først efter mange år bliver udredt og får at vide, hvad hun fejler.

Der er også hende, der føler skam ved at være fleksjobber, selvom hun ikke kan andet på grund af en blodprop. Eller hende, som har været syg siden fødslen, men som altid prøver at vise et glad ansigt ude blandt andre, selvom hun ved, at det koster på helbredskontoen – og mange andre.

Alle har de hver deres historie – en historie som kunne være alles skæbne, for der er en hårfin grænse mellem, om vi havner på samfundets solside eller skyggeside.

Bogen er velskrevet, og læsningen flyder afsted, selvom man konstant sidder med en stor knude i maven. For hvordan kan vi acceptere, at mennesker behandles på denne måde i vores rige land? Det burde være utænkeligt.

Tilhængerne af den nuværende politiske og umenneskelige kurs vil sandsynligvis hævde, at de 12 beretninger er subjektive partsindlæg, som ikke bliver modsagt eller analyseret. Og ja, de 12 historier står helt nøgne – fortalt med de oplevelser og følelser og tanker, som de mennesker har om dem selv og deres liv.

Men hvorfor skal vi kun høre om forholdene fra dem, som tager beslutningerne, eller som sidder bag skranken i jobcentret og på kommunen? Det giver ikke mening.

Og ja, en læser med sit på det tørre vil måske indimellem tænke, at her kunne man være kommet noget længere med sund fornuft. Men så kan det anbefales at slå empatien til og huske på, at sund fornuft kræver overskud, både menneskeligt og økonomisk – og det er lige præcis, hvad mennesker, der er blevet trynet i årevis, ikke har.

Så der er brug for bøger som denne, hvor vi kommer ud på den anden side af hegnet, ud i en virkelighed, hvor man ikke tænker på at bage brød med den perfekte krumme, eller hvordan ens næste tweet skal lyde, men hvor det handler om ren overlevelse.

Livet som udsat i Danmark er nemlig et liv, hvor ordet budget ikke giver mening. For ofte skal der vælges mellem mad eller medicin, og en varm vinterjakke er der først råd til, når førtidspensionen MÅSKE bliver tildelt.

Danmarksbloggen har sjældent læst en mere vedkommende bog og giver fem ud af seks stjerner, og samtidig skal Dorte Hummelshøj Jakobsen roses for at få ideen og føre den ud i livet, også selvom hun selv måtte klare alt med udgivelsen, for de etablerede forlag mente ikke, at en sådan bog var interessant eller relevant.

Men det er den. MEGET.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

2 tanker om "Anmeldelse: Stemmer fra dybet"

  1. Kære Dorte J. Thorsen
    Et stort tak for din anmeldelse af bogen Stemmer fra dybet – en antologi. Du tager den kritik i forkøbet, som mange sikkert vil rette mod bogen: Det er partsindlæg, ja. Men det er sådan set også meningen. Der er en overflod af holdninger og ’sysninger’ fra de mennesker, der er ansvarlige for tingenes tilstand, som medierne med glæde videreformidler uden skelen til de mennesker, det faktisk handler om. Det er, som du skriver, på tide at komme ud i virkeligheden.

    De mennesker, der direkte berøres af den førte politik og forvaltningspraksis, har ikke et stort medieapparat eller politisk konsensus på deres side. De har kun deres personlige historier. Historier fra det levede liv. Eventuelle kritikere bør huske på, at det personlige er politisk, og det politiske er personligt. De 12 beretninger er ikke enestående, tilfældige historier. De er måske ikke almengyldige, men de er eksemplariske historier i den forstand, at der er en stor sandsynlighed for, at andre mennesker i samme situation har lignende oplevelser og erfaringer. Dermed bliver historierne repræsentative for de tusindevis af mennesker, der af den ene eller anden grund er havnet i et system, der er sat i verden for at hjælpe dem, men som i stedet systematisk nedbryder dem.

    Hvis vi ønsker at afvise gyldigheden af disse historier, findes der formodentlig mange måder at gøre dette på. Det store spørgsmål er, om vi tør lytte til disse beretninger med et åbent sind. Tør vi forestille os, at de taler sandt? Tør vi forestille os, at de 12 historier er beretninger om, hvad der kan ske med dig, hvis du er så uheldig at blive fyret eller syg? Tør vi forestille os, at vi i dag har et system, der, hvis vi er optimistiske, har en indbygget fejl, der gør, at mennesker, der har brug for hjælp til at komme tilbage til det forjættede arbejdsmarked, eller til at få en førtidspension, nedbrydes i en grad, så de kommer endnu længere væk fra det etablerede arbejdsmarked eller dør/begår selvmord, før de tilkendes den førtidspension, der burde være en selvfølge i deres situation? Tør vi forestille os, at vi i dag har et system, hvis vi er pessimistiske, der bevidst nedbryder de mennesker, der ikke er i stand til at levere skattekroner til den danske statskasse, fordi de derfor ikke har nogen værdi?

    Det skal i parentes bemærkes, at jeg er én af de 12 mennesker, der har bidraget til antologien.

    • Kære Maria,
      Takker for de rosende ord. Det var netop det, som jeg ville med anmeldelsen.
      God dag til dig.
      Gode hilsner
      Dorte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *