Salig er ikke lykkelig – og omvendt

Bibelselskabet er i gang med at modernisere Biblen. En øvelse, som man har foretaget sig gennem hele historien, hvor nye oversættelser og sproglige bearbejdninger altid har mødt kritik.

Indimellem er kritikken så på sin plads som i den kommende version, hvor alt det poetiske og fortryllende skiftes ud med et sprog, der ikke kun forfladiger, men også tager det himmelske og det religiøse væk fra Biblen.

Underet, miraklet, evangeliet forsvinder – og tilbage bliver et flygtigt hverdagssprog på grænsen mellem en psykologisk lærebog og en to-do-liste.

Tag fx at man i den nye oversættelse vil skifte ordet salig ud med ordet lykkelig.

Det giver ingen mening. For at være salig er ikke nødvendigvis at være lykkelig – eller omvendt.

At være salig er at være overbevist om, at man er elsket af Gud, omfattet af Guds nåde og har Guds velsignelse. Så komme, hvad der vil.

Man kan altså sagtens være dybt ulykkelig eller angst som menneske – og stadig være salig. For trods smerten og sorgen kan man stadig vide sig omfattet af Guds kærlighed, nåde og velsignelse. At være salig er derfor en tilstand for den, som kan folde sine hænder og i sit indre møde sin Gud og Guds Rige.

Enhver blive salig i sin tro, siger man også. For salighed er noget ganske andet – og meget dybere – end lykke.

At være lykkelig er derimod en følelse af være glad, ja måske ligefrem euforisk og ekstatisk, fordi noget sker her og nu i ens liv. Lykke er derfor noget, som kommer, når man mindst venter det, og som er væk, før man får set sig om. For lykken kan hverken styres eller fastholdes. Den er flygtig som en sommerbrise.

Salighed og lykke er derfor væsensforskellige.

Salighed er altså en tilstand, men også en måde, hvor man med forankring i det himmelske er til stede i verden og møder livet. Lykke derimod er de flygtige og berusende glædes-øjeblikke, når noget dejligt sker i ens liv.

Det giver derfor ingen mening – hverken religiøst eller menneskeligt – at erstatte salig med lykkelig. Det vil være meningsforstyrrende og sprogreducerende. Og det vil gøre kommende generationer fattigere i ånden, når de læser fx Saligprisningerne fra Bjergprædikenen i Matthæus-evangeliet kapitel 5.

Prøv selv og læs – og sæt ordet lykkelig ind på den plads, hvor der nu står salig.

Saligprisningerne

Salige er de fattige i ånden,

for Himmeriget er deres.

Salige er de, som sørger,

for de skal trøstes.

Salige er de sagtmodige,

for de skal arve jorden.

Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden,

for de skal mættes.

Salige er de barmhjertige,

for de skal møde barmhjertighed.

Salige er de rene af hjertet,

for de skal se Gud.

Salige er de, som stifter fred,

for de skal kaldes Guds børn.

Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,

for Himmeriget er deres.

Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.

Ordet lykke giver bare ikke samme swung, samme ånd, samme følelse af at mærke evighedens vingeslag, som ordet salig gør det – hverken i denne tekst eller i andre.

Ordet salig derimod er altid en garant for om ikke opnåelse af salighed, så dog løftet om, buddet om, at der er noget, som er større end os og denne jordiske verden.

Noget – eller rettere nogen, som netop kommer med den glæde, den nåde, den salighed, der varer evigt, som i øvrigt fattiglemmet Tumbe-Jokum var inde på det, da Emil fra Lønneberg tog ham og de andre fattiglemmer til julegilde på Katholt.

Tumbe-Jokum, som Astrid Lindgren gav en af de smukkeste og mest poetiske beskrivelser af Himmerige, da hun ved ankomsten til Katholt, hvor alting lyste og strålede i skæret fra de fem Helligtrekongerslys, lader denne gamle, forhutlede og fattige mand sige med tårer i øjnene: Se, her er jo en fryd og salighed uden ende.

Hvis ikke dét citat viser berettigelsen ved ordet salig, så ved jeg ikke, hvad gør.

Vær i øvrigt opmærksom på, at præsterne allerede nu må bruge de nye prøve-oversættelser, hvis de vil. Så inden man evt. tager til gudstjeneste, er det måske en god ide at tjekke hos pågældende præst, hvilken version vedkommende bruger af både teksterne – og af Fadervor, som også er kommet i en ny prøveversion.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Vi er alle sølle eksistenser – og det er ok

Sådan bliver du stærk, sund, smuk, rig og lykkelig – og i balance med dig selv!!!

Det skorter ikke på diverse coaches, selvhjælpsbøger, kure, internetsider, digitale eller IRL-grupper og mange andre, som for lidt eller meget kontant afregning er klar til at vise lige DIG vejen til at nå netop DINE mål her i livet, så lige DU kan blive lykkelig.

Det er lige til at få det dårligt af så megen selvoptagenhed – og det guld, som der spindes på samme.

For nej, vi kan ikke altid være stærke, sunde, smukke, rige, lykkelige eller i balance.

Vi kan ikke kontrollere livet. Så af og til er vi svage, syge, grimme, fattige, ulykkelige og absolut helt ude i tovene.

Sådan er det. Vi er alle sølle og svage eksistenser fra tid til anden, og det er helt ok.

Opgaven i livet er nemlig at glemme sig selv og sin egen selvoptagenhed – og istedet gøre det til et mål at hjælpe andre. At være der for andre, både i det store perspektiv i samfundet, hvor vi deles om både goder og ansvar – og i det nære perspektiv med de mennesker, som er omkring os.

Pudsigt nok så bliver vi mennesker også allermest lykkelige, når vi glemmer os selv og fokuserer på at glæde andre på deres egne – og ikke vores – præmisser.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk