Tag-arkiv: frihed

Nationalismens spøgelse

Udgivet den af
Svar

Nogle vil kalde det symbolpolitik – andre et nødvendigt forsvar for danske værdier.

Danmarksbloggen kalder det nationalisme, både når den er værst og når den er bedst.

For ja, det er godt at kæmpe for frihed og ligeværd, som det gøres i forhold til kvinders soleklare ret til at færdes alene på gaden og klædt på, som de ønsker det. Men det bliver også lidt latterligt, når kommuner lovgiver om mad i børnehaven.

På den anden side: Sådan er nationalismens spøgelse, når det først huserer: Intet er for småt, og intet er for stort til at kunne presses ned i den rød-hvide boks, der hedder DANSKE VÆRDIER. Så der presses, mens der råbes og skriges om Danmarks fortræffeligheder.

Det vil sige: Klassiske, danske værdier som solidariteten med de svageste og det tolerante frisind taler ingen om. De er for længst gået fløjten i et Danmark, der er mere angst og lukket end i mange-mange år.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

De seksuelle overgreb

Udgivet den af
Svar

Sagen – eller rettere sagerne om seksuelle overgreb på kvinder bare fortsætter og fortsætter. For det var ikke kun i Köln, at den var gal. Også i mange andre tyske byer – og i andre byer over Europa – og også mange andre dage end lige nytårsnat.

Der tegner sig nemlig et billede af, at nogle mellemøstlige og nordafrikanske mænd opfatter kvinder som lettilgængelige, når de går på gaden uden at være i selskab af en mand.

Det er et billede, som er meget grimt – men som ingen kan løbe fra. For det er en sandhed – om end ilde hørt – at disse mænd kommer fra kulturer, hvor der er en stærk, social kontrol med piger, som opfattes som svage, og som nogen, der skal passes på – og overvåges, så pigerne kan vedblive med at jomfruer, til de skal giftes.

Det er et kvindesyn, som er i direkte modstrid med det europæiske lighedssyn, hvor kvinder og mænd har de samme rettigheder både i samfundet og i forhold til sex – og at færdes frit og alene på gaden. Disse mellemøstlige og nordafrikanske mænds kvindesyn er derfor et kvindesyn – og en kvindeforagt, der skal bekæmpes med lige dele oplysning og lige dele konsekvens.

For i Europa – og i Danmark – kan og skal mænd og kvinder kunne tillade sig det samme uden at risikere et sex-overgreb. Og ja, der er også hvide mænd, der chikanerer og voldtager, og mænd fra Mellemøsten, som ikke gør.

Men forskellen består i, at danske mænd gør det PÅ TRODS af, hvad de har lært hjemme og i samfundet – mens drenge og mænd mange andre steder i verden lærer, at mænd er mere værd end kvinder – og at kvinder uden “beskyttelse” er frit bytte.

Det handler altså om opdragelse, oplysning – og konsekvens.

At hævde og agere efter noget andet er at svigte kvinderne – både de etnisk-danske og dem af anden etnisk herkomst, som kæmper en brav kamp for at blive frie kvinder og integreret i Danmark.

Og det må og skal være kvinder og kvinders frihed – uanset herkomst – som vi har fokus på her.

Frihed til at gå på gaden, frihed til at være “sexet” påklædt, frihed til at ytre sig – også i debatter uden at blive svinet til som det er sket for en af debattørerne her på Danmarksbloggen, der – fordi hun påtaler kvinders ret til frihed – har fået diverse beskidte og sjofle mails og beskeder.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes

Udgivet den af
1

12 mennesker døde i Paris igår, fordi der findes kræfter i vor demokratiske verden, som ikke accepterer den menings-, tros- og ytringsfrihed, som vi har i Vesten.

Det er totalt uacceptabelt.

Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes. Den må være absolut og 100%.

Man skal kunne skrive, sige og tegne lige, hvad man har lyst til. Og ja, det er okay at søge provokationen og satiren. Det er endda vigtigt i et demokratisk samfund.

Er nogen uenig/sur over/vred over noget, der bliver sagt eller skrevet, er han eller hun velkommen til at modargumentere, demonstrere (fredeligt) eller sågar slæbe den, som vedkommende mener er gået over stregen, i retten.

Sådan er betingelserne i Vesten. Punktum.

Ytringsfriheden er absolut. Den kan ikke gradbøjes – og aldrig knægtes.

Danmarksbloggen bringer derfor idag flere tegninger, både nogen af private og andre fra Charlie Hebdo.

Vive la satire, vive la liberté d’expression, vive Charlie Hebdo

(På dansk: Leve satiren, leve ytringsfriheden, leve Charlie Hebdo)

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Halal-slik: Dét er psykologien, der tæller

Udgivet den af
1

Sidste gang, der var ballade om halal-producerede fødevarer, handlede det om svinepølser i Ikea, som også Danmarksbloggen skrev om.
Læs indlæg her: http://danmarksbloggen.dk/?p=4269

Og nu er turen så kommet til halal-slikket, der er slik uden gelantine, og som derfor henvender sig til muslimer og jøder. Gelatine laves jo som bekendt blandt andet af svin – og derfor kan slik med gelantine ikke spises af muslimer eller jøder, da ingen af de to grupper spiser svin af religiøse årsager.

Men nu er slikgiganten Cloetta igang med en større halal-produktion af slik.

Meddelelsen om halal-slikkets vej ind på de danske slikhylder udløste nærmest øjeblikkelig en storm af protester fra mange gammeldanskere, der skrev ting som boykot halal-slikket og som mente, at der med indførelsen af halal-slikket er tale om endnu et knæfald for den muslimske tro.

Danmarksbloggen tænker, at halal-slikket i sig selv ikke er særligt interessant. Det er blot endnu en produktgruppe – ligesom at der også er økologisk slik, slik uden farvestoffer osv.

Det spændende er derimod de mekanismer, der gør, at halal-slikket bliver til så stort et emne.

For det viser, at der hos mange – og også en stigende andel – danskere er en dyb mistro og mistillid til muslimer – og de bliver kun større, når en ting som halal-slik indføres.

Er det så det samme som at sige, at der ikke skal indføres halal-slik? Selvfølgelig ikke.

Men det er vigtigt, at psykologien bag den stigende stigmatisering af muslimer undersøges – og især at der stilles klare forventninger fra samfundets side til både gammel- og nydanskere om, hvad det kræver af den enkelte at leve i et demokratisk og frit samfund, hvor vi ALLE tager hensyn til hinanden – uanset om vi kyler vingummibamserne direkte ned i gabet – eller om de skal halalslagtes først 🙂

For der skal være plads til frihed – og humor og forskellighed, både når det handler om slik, om ytringer og om tegninger …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Venstres humanisme-kløft og den hellige gris

Udgivet den af
1

Venstre ved du, hvor du har, siger Venstres logo.

Dét holder så ikke længere. Dét kommer nemlig meget an på, om vi taler om ældre eller yngre Venstre-medlemmer.

Ældre Venstre-medlemmer taler således (stadig) meget om menneskets ret til frihed, og om vigtigheden af at behandle alle mennesker lige og med respekt – samt at sikre alle en vis levestandard.

Dé tanker og holdninger er imidlertid helt væk hos yngre Venstre-medlemmer som fx Inger Støjberg, Lars Løkke, Søren Pind, Carl Holst og Peter Christensen m.fl.

Her er man tværtimod ved at falde over fødderne på Dansk Folkeparti, når det drejer sig om, hvem der kan være mest fremmedfjendsk – og Liberal Alliance, når det drejer sig om, hvem der kan skabe mest social ulighed i Danmark.

Der er altså tale om en endog meget stor humanisme-kløft i Venstre, hvor de ældre må græmme sig, når de ser de yngres totale mangel på respekt for det enkelte individ og det enkelte individs muligheder.

En frihed og individualisme, som ellers engang var en mærkesag for Venstre – men nu er alt det med individet væk hos Venstres ledende medlemmer, der istedet danser om kapitalens og fremmedhadets hellige gris, mens de skriger højt om frihed …

Frihed for hvem?, spørger Danmarksbloggen.

I hvert fald ikke for de svage og de udsatte – og heller ikke for dem selv. Men det har de yngre Venstre-medlemmer nok ikke opdaget endnu.

Dansen om den hellige gris optager dem helt og fuldt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske Symboler: Christiania og det levede frisind

Udgivet den af
1

Danmarksbloggen lovede i marts en serie om symboler på den lyse, glade og nutidige danskhed: http://danmarksbloggen.dk/?p=4052

Og her er historien om Fristaden og det levede frisind en ægte H. C. Andersen-historie i netop eventyrdigterens eget fædreland.

Det hele startede for over 40 år siden, hvor en gruppe christianshavnere kontinuerligt væltede det plankeværk, som stod omtrent der, hvor Den Grå Hal ligger idag. Børnene skulle have et sted at lege og alle andre et fri-rum, mente man på et Christianshavn, der var ved at gå til i slum og boligspekulation.

I starten byggede militær og kommune plankeværket op igen og igen, når det atter blev væltet for at give mennesker luft og frihed. Men til sidst forstod myndighederne, at skel og mure er til for at blive revet ned, ikke bygget op – og ind flyttede de første christianitter.

Siden er der sket meget på Christiania – eller Staden som området også kaldes.
Læs derfor Christianias historie her: http://www.christiania.org/info/christianias-historie/  Det meste er kendt stof af de fleste danskere, især konflikterne.

Medierne har nemlig fra dag 1 fokuseret på problemerne og konflikterne på Christiania – og netop derfor forbindes Christiania af mange (især dem, som aldrig kommer dér) med hash, kriminalitet og vold. Og ja, det er OGSÅ en del af Christiania.

Men det er – og har altid været – kun en lille del af Christiania, der i langt højere grad er frihed i praksis og levet frisind, fantastiske bygninger, kunst, musik, små butikker og restauranter, hvis lige ikke findes andre steder i Danmark.

Prøv fx at gå en tur langs den del af volden, der ligger ved Christiania og se de fantastiske huse, der ligger dér. Eller tag dine børn med på Stadens legepladser. Det er de smukkeste i hele byen, ja i hele landet. Gå ind i de små butikker og køb ægte unika-produkter. Og sådan kunne man blive ved. Det vrimler med små perler på Christiania.

Christiania er derfor også historien om den grimme ælling, som mange danskere ikke ville – og stadig ikke vil – vide af, men som forlængst er blevet til en smuk svane præcis som de svaner, der svømmer i Volden ved Christiania.

Det har turisterne også forlængst fundet ud af. De valfarter i stor stil til Christiania – og det samme gør heldigvis også en del danskere – også dem, der ikke skal købe speciel tobak.

Og naboerne til Christiania – christianshavnere – hvad synes de om Fristaden? Ja, de holder meget af Christiania. Så meget at de faktisk opfatter Staden som en del af dem selv, som en naturlig og skattet del af Christianshavn. Vi er en del af jer selv, synger man som bekendt også i Fristadens kendingssang.

Man synger også I kan ikke slå os ihjel – og det passer forhåbentlig. For ikke kun Christianshavn og København, men hele Danmark har brug for Fristaden og det levede frisind. Brug for ånden fra Christiania, for at se mere på mennesker og mindre på økonomi.

Næste indlæg i serien om den lyse og glade danskhed kommer på søndag, hvor det skal handle om Kim Larsen og hans sange. Og endelig på tirsdag kommer det sidste indlæg om Basims Danskhed.

Læs også tidligere indlæg om symbolerne på den lyse og glade danskhed:
Kongehuset, Tivoli, Dannebrog
og Den Lille Havfrue: http://danmarksbloggen.dk/?p=4299
Den lyse, glade kristendom
og Grundtvigs påskeblomst: http://danmarksbloggen.dk/?p=4336
Niels Hausgaard´s humor og lune: http://danmarksbloggen.dk/?p=4340
Det Frivillige Danmark: http://danmarksbloggen.dk/?p=4402

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Skal politikere tale ned til frygten eller op til håbet?

Udgivet den af
2

I går fejrede en hel verden 50-året for Martin Luther Kings store “I have a dream-tale”. I Danmark blev det blandt andet gjort på pladsen foran Vartorv, hvor Folketingets formand Mogens Lykketoft talte til et arrangement, som Grundtvigsk Forum stod for.

En af de ting, som Mogens Lykketoft kom ind på, var vigtigheden af at politikerne talte op til menneskers håb og tro på en bedre fremtid i stedet for ned til frygten i mennesker.

For ord er ikke bare ord. Ord er det, der skaber de handlinger, der bygger vores samfund. Og hvilke ord vi bruger afgøres af vores menneskesyn.

Det er også derfor, at det er så stik modsat Mogens Lykketofts tro på det gode i mennesket, når Liberal Alliances Ole Birk Olesen mener, at arbejdsløse skal stigmatiseres. Alle med arbejde skal se ned på de arbejdsløse, mener han og giver dermed udtryk for en kynisme og en holdning til sine medmennesker, der er så brutal og blottet for empati, at det er hinsides almindelig forståelse.

Men det er farlige ord alligevel. For det rammer nogle af de laveste instinkter i mennesket præcis som Dansk Folkeparti gør, når de taler om udlændinge. Såvel Liberal Alliance som Dansk Folkeparti taler i dén grad ned til menneskers frygt og foragt for andre end dem selv. De to partier fodrer flittigt den indre svinehund, som allerede er altfor velernæret.

Det skal der tales imod, og det blev der på Vartorvs talerstol i går, hvor Mogens Lykketoft talte op til mennesket, talte til håbet og troen på, at det nytter at gøre en indsats mod denne verdens mørkemænd og -koner. Talte om en verden, hvor grådigheden og egoismen skal afløses af frihed og fællesskab.

For de to hænger sammen. Vi er kun frie, hvis alle (og ikke kun nogle) er frie – og trygge. Og vores samfund kan kun være et samfund – i betydningen dét her er vi fælles om – hvis vi alle bidrager og drager omsorg for hinanden.

Danmarksbloggen vil ihærdigt fortsætte med at give sit bidrag, fortsætte med at tale de mørke kræfter imod og appellere til håbet og troen på et bedre Danmark. For ord nytter – ord flytter. Ord skaber handlinger, der ændrer.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk