Fakta og flygtninge: 3 millioner på et år

FN anslår, at der i øjeblikket kommer 8000 flygtninge ind i Europa hver dag.

Hvis man laver lidt regning, bliver det til næsten 3 millioner mennesker på et år. Eller det, der svarer til 4 % af Europas nuværende befolkning på lidt over 740 millioner mennesker.

Det kan man læse i nedenstående, der oprindeligt kommer fra Ritzau: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/flugt/fn-8000-flygtninge-kommer-til-europa-hver-dag/5749551

3 millioner mennesker er mange at integrere – og nok også for mange, hvis Europa skal hænge sammen, især fordi mange af dem, som kommer, ikke er uddannede. Samt fordi Europa i forvejen har mange arbejdsløse med ingen eller kort uddannelse, som føler sig truet. Risikoen for sociale spændinger vil derfor kun stige.

Behovet for en løsning i Mellemøsten er derfor skrigende nødvendig. For slet ikke at tale om, at det også viser, hvor dårlig EU håndterer krisen, når alt de kunne blive enige om var, hvordan 120.000 flygtninge skal fordeles.

Og nej, vi kan ikke lukke grænserne og omdanne Middelhavet til en kirkegård. Vi skal hjælpe i medmenneskelighedens navn. Men skal det batte noget, skal Syrien, Irak og Afghanistan igen være til at leve i – og her kræver det en militær indsats samt opbakning fra de rige, arabiske lande.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Prøve til Folketinget burde indføres

I Danmark skal udlændinge jo op til en prøve, hvis de vil være danskere. En prøve, som især Dansk Folkeparti er glad for – og som de gerne vil have strammet yderligere, så udlændinge som minimum skal have 40 ud af 40 rigtige!!!

Det er altså vigtigt for Dansk Folkeparti at sikre, at dem, der bliver danske, ved noget om Danmark.

Danmarksbloggen vil hævde, at det samme gælder for dem, der bestemmer i Danmark.

Danmarksbloggen synes derfor, at vi skulle indføre en prøve for kommende folketingsmedlemmer. Et af spørgsmålene her skulle dreje sig om BNP. Det mindste man kan forlange af et kommende folketingsmedlem er da, at de kender til basale begreber som fx BNP.

Det gør medlem af folketinget for DF fru Pernille Bendixen så ikke. I går på Radio 24syv mente hun således, at man kunne skære i BNP´et for at modvirke besparelsen på u-landsstøtten!!!! Hør mere her: https://www.facebook.com/Radio24syv?pnref=story

Det er mere end tragisk-komisk. Fru Bendixen er en af 179, der skal bestemme, hvad der sker i Danmark. Den lader vi lige stå et øjeblik – sammen med informationen om, hvad BNP er, hvis nu hun skulle læse med: BNP er den samlede produktion i et land for et år og beskriver, hvor meget alle producerede varer og ydelser er værd. Læs mere her: https://www.e-conomic.dk/regnskabsprogram/ordbog/bnp

Så nej, mere teknisk er det ikke – og nej, man kan ikke skære i BNP´et. Faktisk ønsker man det heller ikke. Ethvert land ønsker så stor en BNP som muligt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Første danske mand i rummet

I dag er en historisk dag i Danmark. Den første dansker skal sendes ud i rummet.

Det er stort, både for Danmark og for Andreas Mogensen, som er den heldige og dygtige, der skal op til ISS, den internationale rumstation, hvor han blandt andet skal tage billeder af tordenskyer og kæmpelyn, så forskerne på fx DTU Space kan få mere viden om de kemiske processer i atmosfæren.

Projektet hedder selvfølgelig også Thor – efter den nordiske gud, der som bekendt laver lyn og torden, når han med sin bukkeforspændte vogn kører over himlen og rammer stenene på vejen, mens han svinger sin hammer Mjølner.

Danmarksbloggen er dog ikke sikker på, at Andreas Mogensen kommer til at fotografere en langskægget gud med hammer derude i rummet – men nu må vi se. Det er ihvertfald fantastisk: Den første dansker i rummet – og med sig har han endda både H. C. Andersen, Kierkegaard, Grundloven, en rooligan-hoptimist, Lego-astronauter og andre danske kulturskatte.

Det er ganske vist.

Læs mere her: http://www.dr.dk/nyheder/viden/rumrejsen

Og se Andreas Mogensens åbne FB-side her:

https://www.facebook.com/ESAAndreasMogensen?fref=ts

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

De glemte helte: Statsrevisorerne

Der er en gruppe mennesker i dette land, som de fleste end ikke kender eksistensen af – og som mange af resten finder meget kedelige. Men de er faktisk nogle af vor tids største – og måske eneste – helte. Vi taler om: STATSREVISORERNE.

Statsrevisorerne overvåger, at skatteborgernes penge bruges, som Folketinget har besluttet, og at forvaltningen er så effektiv som muligt.

Læs mere om dem her: http://www.ft.dk/Statsrevisorerne.aspx

Gennem årene har statsrevisorerne afsløret mange – også store og bevidste – fejl og lovbrud i de danske ministerier m.m.

Senest kommer det forhold, at der – stik mod dansk lovgivning – er en praksis, især i Social- og Kulturministeriet, om, at kun udvalgte personer og organisationer får at vide, hvilke puljer, som de kan søge.

Og det er ikke småpenge, som det drejer sig om. Næsten 6 milliarder kroner fordeles om året til dem, der søger – hvis de altså ved, hvor de skal søge. Læs mere her: http://www.dr.dk/nyheder/politik/flere-milliarder-gemt-i-hemmelige-puljer

Danmarksbloggen vil gerne hylde statsrevisorerne og håber, at de får lov til at fortsætte deres arbejde. De er et af de få bolværk, der er tilbage i et dansk samfund, der langsomt men sikkert ellers nærmer sig noget mørkt og totalitært, hvor magten er fuldkommen – jvf. offentlighedsloven.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Gul er ikke altid gul

Farven gul i dens grundform opfattes ikke altid som den samme – den er derimod påvirket af årstiderne, viser forskningen. Om vinteren – når alting er gråt og brunt – er det én nuance af gul, som vi opfatter som den rene gule, mens det er en anden nuance om sommeren, når alting er grønt.

Læs mere her: http://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/ny-forskning-grundfarven-gul-skifter-med-aarstiderne

Det samme er dog næppe tilfældet for det gule Danmark. Her er man sommer og vinter, i frost og i hedebølge, storm og blid brise lige lukket, lige mørk og lige sort i tanke og sind. 

Men selvfølgelig – i det gule Danmark er der som regel heller ikke plads til nuancer … end ikke i en størrelse a la det lille spektrum af nuancer/bølgelængder, som farven gul iflg. forskerne gør sig i.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Danske bær: Brombær

Danmarksbloggen slutter i dag sin anden sommerserie, som har løbet i syv uger, og som handler om bær. Serien er bygget op omkring, hvornår bærrene er i sæson. Derfor slutter vi i dag med brombærret.

Brombær

Brombær er sorte bær, der minder om hindbær i udseendet. Der er masser af brombær i Danmark, som vokser på buske – og som findes i både vild og kultiveret form. Vær obs på at brombærrene skal være helt sorte, når de plukkes – ellers er de sure. Men når de er sorte, er de modne, søde og dejlige.

Brombær kan spises bare som de er – og er på den måde med til at forsøde sensommeren og efteråret. De varsler også vinterens komme og opfattes derfor af mange som en sidste hilsen fra den lyse tid.

Men brombær anvendes også i stor stil i kager, desserter, brød m.m.

Vær opmærksom på, at brombærgrenene er filtret ind i hinanden, og at der er mange torne på. Så skal man plukke brombær anbefales det at have lange ærmer, bukser og måske handsker på. Der findes dog i dag arter uden torne, men kun i kultiveret form.

Over hele den tempererede del af den nordlige halvkugle anslås der at være flere hundrede forskellige arter af brombær – og i Danmark 90.

Brombærsæsonen løber medio august – medio oktober.

Sorterer man de typiske brombærsorter i Danmark efter hvornår de kommer i løbet af sæsonen, ser det således ud:

Tidlig: Loch Ness og Black Satin
Middel: Douglas (tornfri) og Thornless Evergreen
Sen: Thornfree

Spis, spis, spis …

Læs tidligere indlæg her:

Jordbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7072
Stikkelsbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7076
Hindbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7080
Solbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7085
Ribs: http://danmarksbloggen.dk/?p=7087
Blåbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7090

Ps. Og til dem, der har savnet kirsebærrene, kan jeg fortælle, at der næste sommer kommer en serie om nogle af de sommerspiser, der gror på træerne: Kirsebær, blommer, mirabeller, æbler og pærer.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske bær: Blåbær

Danmarksbloggen fortsætter i dag sin anden sommerserie, som løber i syv uger, og som handler om bær. Serien er bygget op omkring, hvornår bærrene er i sæson. Derfor fortsætter vi i dag med blåbærret.

Blåbær

Blåbær vokser på små buske – og findes i både vild og kultiveret form. De er blålige i tonen, runde, små og velsmagende og kan anvendes i is, kager, desserter eller bare spises som de er.

Blåbær er kendt som et såkaldt superbær, hvilket er ret misvisende. Alle bær er nemlig propfulde af vitaminer og andre gode sager, og ligesom med grøntsager og frugt giver det bedst mening at spise varieret – også når det kommer til bær.

Men myter har det med at hænge på blåbærret, der fx under Anden Verdenskrig havde ry for at forbedre nattesynet hos soldaterne.

Men der er forskel på blåbær. Eller rettere: Der er to slags bær, der sælges under navnet blåbær:

1) De rigtige blåbær, der er blå hele vejen igennem bærret – og som giver en blå tunge. De er ret svære at få fat på – og sælges stort set kun frosne i Danmark. Man kan også være heldig og finde dem i naturen.

2) De såkaldt amerikanske blåbær eller mosebøllebær, som de også hedder. De er ikke blå hele vejen igennem bærret, men hvide indenunder den blå overflade – og er altså ikke ægte blåbær, selvom de smager godt.

Så det er altså kun den førstnævnte gruppe, der er blåbær i den nordiske forståelse.

Blåbærsæsonen løber august-september.

Sorterer man de typiske blåbærsorter i Danmark efter hvornår de kommer i løbet af sæsonen, ser det således ud:

Tidlig: Reka, Patriot, North Sky, North Country, Yersey, Heerma, Hardy Blue, Duke, Dennise Blue og Blue Ray
Middel: Blue Crop, Puru, Teddy, Putte og Plys
Sen: Berkeley og Goldtraube

Spis, spis, spis …

Læs tidligere indlæg her:

Jordbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7072
Stikkelsbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7076
Hindbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7080
Solbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7085
Ribs: http://danmarksbloggen.dk/?p=7087

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske bær: Ribs

Danmarksbloggen fortsætter i dag sin anden sommerserie, som løber i syv uger, og som handler om bær. Serien er bygget op omkring, hvornår bærrene er i sæson. Derfor fortsætter vi i dag med ribset.

Ribs

Ribs er i reglen små røde bær, der vokser i klaser på buske, men de kan også være hvide – når de er modne. Umodne ribs er derimod altid grønne – og meget sure. Men selv de modne ribs har en let syrlig smag.

Ribs bruges til syltetøj, gele, saft og som rysteribs i det salte køkken.

Ribs kommer formentlig fra Skandinavien og er altså på den måde et bær hjemmehørende her i Norden. Der vokser også stadig vilde ribs rundt omkring. I Danmark har man dog dyrket ribs siden 1600-tallet, hvor de også omtales i den ældst kendte danske havebog fra 1647.

Ribssæsonen løber fra medio juli til medio august.

Sorterer man de typiske ribssorter i Danmark efter hvornår de kommer i løbet af sæsonen, ser det således ud:

Tidlig: Stanza, Rød Hollandsk og Jonkheer van Tets
Middel: Hvid Hollandsk og Rondom
Sen: Blanka (hvid), Rovada, Viktoria (hvid) og Rosetta

Spis, spis, spis …

Læs tidligere indlæg her:

Jordbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7072
Stikkelsbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7076
Hindbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7080
Solbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7085

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggen anbefaler en danskerkarrusel

Som en af Danmarksbloggens trofaste læsere og skribenter Lotte Broe for nylig skrev som en kommentar til den manglende debat om den såkaldte Hottentot-karrusel i Djurs Sommerland:

Man forestiller sig reaktionen, hvis en forlystelsespark i et muslimsk land havde en “Danskerkarrusel” med en centerfigur forestillende en blegfed mand med en guldbajer i hånden i gang med at voldbolle en endnu blegere/federe kvinde uden en trevl på sin frodige krop. Jeg mener: Bare prøv at forestille jer DF’erne og deres skødehunde i regeringen gribe til våben i den situation.

Citat slut. Se link til artiklen her: https://www.denfri.dk/2015/07/strukturel-racisme-afrikaland-udeblevne-debat/

Danmarksbloggen tænker lige ret for Per og Poul, for hottentotter og blegansigter.

Så enten skal vi ikke have noget af den slags – eller også skal vi gå planken ud og have netop både en sort hottentot-karrusel, en blegfed holigan-dansker-gynge, en vild skævøje-rutschebane med kinesere og dragehoveder m.m. i de danske forlystelsesparker.

Måske Danmarksbloggen i den anledning må anbefale Legoland at bygge en miniature-koloni-have med Dannebrogsflag, smørrebrød, frikadeller og DF-vælgere, der sammen med deres venner fra Venstre sidder og smæsker sig, mens verden omkring dem brænder?

På den anden side: Der skal flere måneders produktion af legoklodser til at bygge én mur, én dæmning af den mega-giga-størrelse, som Dansk Folkeparti og dele af Venstre vil spærre Danmark og danskerne inde bag.

Så måske skal vi bare lade børnene beholde Lego-klodserne – og glæden. De kan tidsnok blive voksne i det mørke og angste DF/Venstre-Danmark, der er sortere end nogen hottentot nogensinde har været det.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Interview med Cecilie Hother om de 5 øer

TV2´s vejrvært Peter Tanev har udfordret medværten Cecilie Hother.

Startende på mandag og 5 dage frem skal Cecilie Hother således hver dag nå rundt til en ny dansk ø – uden en øre på lommen. Hun er altså helt afhængig af danskernes velvilje og hjælpsomhed, når det kommer til så basale ting som mad, et sted at sove og transport til den nye ø.

I tide vel at mærke, så hun kan være fremme, når Peter Tanev præsenterer vejret kl. 18.25 på dagens ø.

Klarer Cecilie Hother ærterne, skal hendes medvært og udfordrer Peter Tanev i vandet – og gør hun ikke, ja, så er det Cecilie Hother, som må i bølgerne.

Danmarksbloggen har i den anledning interviewet Cecilie Hother om den kommende udfordring.

1)         Hvad glæder du dig mest til ved udfordringen?

“Uha, lige nu i skrivende stund ved jeg ikke helt, om jeg glæder mig til udfordringen. Mest af alt er jeg nervøs lige nu. Rigtig nervøs. Jeg drømmer om det om natten. Dét at skulle stå derude som Palle alene i verden uden en krone på lommen. Hvad hvis det bliver en mørk aften, og det regner? Og så står jeg i et villakvater, og skal til at ringe på døre for at finde et sted at sove? Så håber jeg virkelig bare på nogle venlige sjæle. Lige nu er jeg ved at gennemgå de værst tænkelige scenarier i hovedet. Hvad kan der ske etc, etc?. Og så får jeg hele tiden mails fra min 77-årige far, som er meget nervøs over at sende hans datter ud på denne udfordring. I hans øjne vil jeg jo altid være hans lille pige. Og jeg skriver jo selvfølgelig beroligende mails tilbage, selvom jeg ikke er helt rolig i maven.

Men hvis jeg ligger alt det til side, så er det, som jeg glæder mig mest til vel det at jeg – forhåbentlig – får fornøjelsen at se Tanev hoppe i havnen … eller måske også give ham et lille puf selv 🙂

2)      Hvad glæder du dig tilsvarende mindst til?

Lidt á la det ovenstående. Men jeg må indrømme, at jeg vil slet ikke kunne overskue, hvis Tanev vinder. Så vil han have evig håneret. Det kan jeg slet ikke magte! Han vil jo blive ulidelig at være sammen med. Jeg vil skulle høre så meget for det. Skræmmende tanke.

3)      Hvad tror du bliver den største udfordring i det hele?

Jeg tror oprigtigt, at det bliver svært at nå de lange distancer, hvis jeg ikke får hjælp fra danskerne. Det bliver virkelig nødvendigt.

4)      Hvis du måtte have en person med, hvem skulle det så have været?

Uhaaa, jeg tror, at hvis jeg skulle have en med, så var min første indskydelse, at jeg ville tage min bedste veninde med eller min kæreste. Men ved nærmere eftertanke, så tror jeg, at jeg ville tage Peter Tanev med. så kunne han også få fornøjelsen 🙂

5)      Hvordan foregår turen – og hvordan kan man følge dig?

Min tur på egen hånd fra København og frem til de fem danske øer streames via mine egne optagelser på en liveblog på fri.tv2.dk. På bloggen kan man hele tiden følge med i, hvor langt jeg er – og om man måske kan give mig en hånd med til at klare udfordringen. Samtidig vil jeg døgnet rundt opdatere TV 2 FRI’s Facebook-side med videoer, som jeg optager fra min tur alene rundt i Danmark.

De fem øer, som Peter Tanev sender TV 2 Vejret fra, og som Cecilie Hother altså skal forsøge at nå frem til hver dag inden klokken 18.25 er:

Samsø (mandag d. 20/7)
Fanø (tirsdag d. 21/7)
Fur (onsdag d.22/7)
Ærø (torsdag d. 23/7)
Orø (fredag d. 24/7)

Danmarksbloggen ønsker Cecilie Hother god tur til de 5 skønne danske øer – og glæder sig til at følge med.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk