DONG og dét at drive et land

At drive en forretning er ikke det samme som at drive et land.

Ja, faktisk kan man netop ikke tale om at drive et land. Det er der simpelthen ikke noget, der hedder. Men det er eksakt, hvad regeringen påtænker at gøre, når den vil sælge DONG-aktier til investeringsbanken Goldman Sachs.

Men et land er ikke en virksomhed, der bare skal have så meget overskud som muligt. Et land har alle mulige andre forpligtelser overfor medborgere og fremtid, men det kan finansminister Bjarne Corydon og statsminister Helle Thorning altså ikke fatte og slet ikke tage konsekvensen af og lade være med at sælge til en aktør, der om nogen er mestre udi grådighed og kapitalisme og med absolut ingen medmenneskelig ansvarlighed.

Og deri ligger måske nøglen til at forstå, hvorfor regeringen har så svært ved at føre en politik, der er socialt ansvarlig og i tråd med de værdier, som de som socialdemokratisk regering burde stå for.

Deri skal man søge svaret på, hvorfor en rød regering er så blå, at de blå ikke behøver at gøre andet end at læne sig tilbage og vente på, at det bliver deres tur ved magten – efter næste valg.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Hvem sidder i Tivolis ledelse? Og hvad har de gjort?

Danmarksbloggen skrev i går om, hvordan Tivoli systematisk ødelægges af Tivolis egen ledelse:

http://danmarksbloggen.dk/?p=3241

Men hvem er det egentlig, der sidder i Tivolis ledelse?

Allerførst er det Lars Liebst, der siden 1996 har været administrerende direktør for Haven. Han sidder også i TV2´s bestyrelse. Om det så hænger sammen med, at TV2 året igennem kan sende morgen og aften fra de permanente bygninger, der spærrer for udsigten til den smukke Koncertsal, skal Danmarksbloggen ikke kunne vurdere. Men det er måske værd at skænke en tanke.

Under Lars Liebst er der en del underdirektører, hvad man kan se her: http://www.tivoli.dk/da/om/virksomheden/organisation/direktion/

Fælles for dem alle er, at de er udnævnt indenfor de seneste år, og at forretning – og ikke kultur – er det, som de har erfaring med.

I Tivolis bestyrelse er det også de forretningsmæssige kompetancer – og ikke de kulturelle, der springer i øjnene. Se listen her:

http://www.tivoli.dk/da/om/virksomheden/organisation/bestyrelse/

Derudover spiller flg. to mænd en stor rolle for udviklingen i Tivoli:

Balletchef Peter Bo Bendixen, der kom til Tivoli i 2005, hvor han blandt andet står for Pantomimeteatret. Før hans tid var der ikke noget, der hed balletchef i Tivoli. Men nu er der både en balletskole i Tivoli, foruden at de deciderede balletforestillinger har fået meget mere scene-tid på det gamle teaters skrå brædder end de havde før. Peter Bo Bendixen sættes også i forbindelse med Valmue Teatrets nedlæggelse uden at Danmarksbloggen dog har kunnet finde dokumentation for den påstand.

Musikchef Henrik Engelbrecht, der kom til Tivoli i 2010. Siden er Promenadeorkestret og Big Bandet blevet reduceret til en parantes, og i går kom så fyringen af Tivoli Gardens leder gennem 40 år.

Danmarksbloggen håber med dette indlæg at kaste lidt lys over, hvem der sidder ved bordet i Tivoli.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Tivolis ledelse kører Tivoli helt i sænk

Med dagens fyring af Tivoligardens leder har Tivolis ledelse taget endnu et skridt henimod den totale ødelæggelse af vores nationale klenodie

Nedturen startede for nogle år siden med nedlæggelsen af Valmue-teatret, det lille Teater, der spillede H. C. Andersen-eventyr for børn tre gange dagligt, og som for både store og små var en oplevelse, hvor eventyrene tro mod både indhold og nutid foldede sig ud som en sart blomst af fantasi, humor og substans.

Så fulgte slagtningen af Big Bandet og Promenade-orkestret. Sidstnævnte var en dobbelt tragedie, da det både ramte de daglige koncerter samt den levende musik fra Pantomime-teatret, når Harlekin, Columbine og Pjerrot er på scenen.

Og nu er det så Tivoli-gardens tur … De mister et mangeårigt fyrtårn, der fyres to år før hans pensionering.

Det er Danmarksbloggen ubegribeligt at forstå, hvad det er, at Tivolis ledelse vil med det her. For det giver ikke flere penge på bundlinien. Snarere tværtimod.

Tivolis ledelse er derimod godt i gang med at køre Tivoli helt i sænk med den systematiske ødelæggelse af Tivolis egenart, kultur og ånd.

Danmarksbloggen håber på et oprør imod ødelæggelsen af Tivoli, som i sin rigtige form er et vigtigt stykke kultur for hele Danmark, et nationalt klenodie på niveau med Den Lille Havfrue.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Op på lakridserne …

Der var engang, hvor man talte om at være oppe på lakridserne, altså opmærksom og parat. Det var nogenlunde samtidig med dengang, hvor det var i orden at sige lille-sorte-Sambo, spiser negerboller og andre ting, som idag forlængst er forsvundet, fordi de bliver anset for krænkende og stødende.

Og nu er det så maskernes tur i Haribo´s Skippermix, som er en lakridsblanding, hvor de bløde, sorte lakridser forestiller de ting, som en sømand kan erhverve sig på sine rejser rundt om i verden, heriblandt altså de afrikanske masker, der ellers hænger på diverse museer, hvor de roses for deres originalitet og stærke udtryk.

Men at lave dem i lakrids var imidlertid for meget for nogle svenskere, som mente, at de afrikanske lakrids-masker var og er rendyrket racisme. Haribo erklærede sig enig, og fremover vil maskerne derfor ikke være at finde i Skippermix-poserne i Danmark og Sverige.

Det er jo helt sort, for nu er bruge et mere eller mindre malplaceret udtryk.

For hvad er det, som man prøver at opnå ved at forbyde nogle lakridser, der forestiller en kulturarv fra et andet kontinent?

Det kan ikke være rummelighed og tolerance, som man går efter. For i så fald, så skulle maske-lakridserne have lov til at blive i posen.

Ja, der skulle måske endda opfindes et kultur-mærke til lejligheden, så man kunne spise Skippermix og være politisk korrekt. Spøg til side. Det er latterligt at tro, at vi kommer nogen vegne ved at forbyde lakridserne. Vi skaber ikke tolerance og rummelighed med forbud eller stramme regler om, hvad vi må og ikke må sige, gøre – eller spise. Dét sker i stedet med åbenhed og accept – og humor.

Derfor skal vi langt hellere gå den anden vej og gen-indføre ikke kun lakrids-maskerne, men også negerbollerne og kineserne (fyrværkeri) og alt det andet, som hedder noget geografisk og/eller kulturelt, der måske vil provokere og støde nogen.

Vi kan også opfinde en masse herlige nye ting, som fx at omdøbe pølse-mix til jyde-mix, idet spisen er mest udbredt i netop Jylland.

For hvad er det eneste værre, end at nogen kan blive provokerede og stødte? Det er at leve i et samfund så sterilt og strømliniet, at provokation og fornærmelse er en umulighed.

Dét er nemlig både sundt og godt at kunne blive forarget, provokeret og stødt. For så ved man, at man lever i et samfund med liv og bevægelse, et samfund, hvor der er plads til mennesker, til meninger og til forskellighed, også når det kommer til lakridserne.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Thorning fik næse …

Thorning kunne nøjes med en næse efter 4½ times samråd …

Billigt sluppet i forhold til hvad den borgerlige opposition havde drømt om. Og formentlig en del værre end hvad der var grund til, hvis statsministeren virkelig vidste så lidt, som hun – ihvertfald officielt – fik overbevidst Enhedslisten om.

Det vides ikke med sikkerhed.

Det eneste, der kan konkluderes med krystalklar sikkerhed, er vigtigheden af at have et embedsværk, der fungerer – upåklageligt og uden skelnen til hvem der sidder på taburetterne.

Derfor er politiske embedsmænd også en så uendelig dårlig idé, som Danmarksbloggen allerede skrev om det i december:

http://danmarksbloggen.dk/?p=2802

For hvis ministre skal i samråd, så skal det ikke være på grund af sjusk og fejl i embedsværket, men af politiske årsager.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Så bliver Thorning grillet …

Statsministeren er i samråd på fjerde time i noget, der mest minder om en langtids-grillning af Helle Thorning.

Det går nogenlunde som forventet. En lang – meget lang – affære med de samme spørgsmål og de samme svar, der indtil videre ikke har (be)vist meget andet end dårlig forvaltningsskik, idet de to departementschefer i henholdsvis Justits- og Statsministeriet, Anne Kristine Axelsson og Christian Kettel Thomsen, tilsyneladende ikke har taget telefon-notater i den famøse sag.

Se link til artikel fra DR for overblik i sagen her:

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/01/15/123549.htm

Sådan ser det ihvertfald ud i skrivende stund klokken lidt i fem fredag d. 17. januar 2014.

Og det er faktisk skidt. For brud på den ellers så gode forvaltningsskik i Danmark fører netop til sager, der skader politikere, som gør deres arbejde.

Mest tydeligt så vi det i sagen med tidligere udviklingsminister Christian Friis-Bach, der måtte forlade sit ministerium til trods for, at han havde været opmærksom på forholdene, men blev svigtet af sine embedsmænd.

Sagen med retsudvalgets udflugt til Christiania er ikke ligeså enkel. Langtfra endda. Tidligere justitsminister Bødskov vidste, at han talte usandt – og dagens samråd kredser om, hvorvidt det samme gjaldt statsministeren.

Danmarksbloggen følger løbende med og vender tilbage senere …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Christiania, Bødskov, Statsministeren … sagen der ikke vil dø

I kan ikke slå os ihjel, vi er en del af jer selv, som der synges i fristaden Christiania´s slagsang.

Det samme kan siges om sagen om retsudvalgets udflugt til Christiania. Den sag kan åbenbart heller ikke dø, men fortsætter som en anden dårlig sæbe-opera, hvor man igen og igen undres over, hvad der er sket – og ikke mindst, hvordan det er blevet håndteret.

Det er jo direkte u-smart at lyve, som Morten Bødskov gjorde det. Det nærmer sig også noget, som kun forekommer i dårlige tv-serier, når statsminister Helle Thorning først hævder, at hun intet kendte til sagen – men at det så senere viser sig, at det gjorde hun måske alligevel.

Morgendagens samråd vil – måske eller måske ikke – bringe klarhed over de faktiske forhold.

Hvad samrådet imidlertid vil vise er, hvor langt Enhedslisten vil strække sig for at redde regeringen. Og dét bliver mere end spændende at følge. For Enhedslisten har tidligere vist, at de står på deres principper og holdninger, også selvom det koster.

Danmarksbloggen følger ivrigt med … og håber på, at en tilsvarende nidkærhed om, hvordan jobbet som regering håndteres, også vil blive praktiseret, når et eventuelt valg er overstået, og en ny, formentlig blå regering sidder på magten.

For set i lyset af GGGI-sagen, bilags-sagen, skattesagen og så videre skal der nok blive masser at komme efter.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Trusler om ildebrand skal politianmeldes

I Hvidovre truer en gruppe unge af anden etnisk oprindelse end dansk med at brænde såvel bibliotek som gymnasium af, hvis ikke de får et sted at være. Et sted med sofa, tv, dvd og playstation. De fortæller også stolt i artiklen, hvordan de stjæler og tæsker folk.

http://hvidovre.lokalavisen.dk/trusler-om-baal-og-brand—vi-braender-biblioteket-og-gymnasiet-ned…-/20140114/artikler/701149161/1671

At det ikke er i orden, siger sig selv. Desværre kommer debatten meget hurtigt til at dreje sig om religion og indvandrere istedet for det, som det handler om: Nemlig en gruppe unge, der udøver og truer med kriminalitet for at opnå deres mål.

Så vi skal holde tungen lige i munden og bevare fokus på, hvad der skal gøres.

Det siger sig selv, at ingen skal kunne begå kriminalitet eller true sig til noget som helst. Punktum.
Prøver nogen alligevel, så skal de politianmeldes. Punktum.

Og så er sagen i grunden ikke længere.

Det vil sige: Man kan måske med fordel se på de unges opvækstsvilkår og spørge, om der skulle have været grebet ind tidligere. I Danmark sker der nemlig – i alle sociale lag og blandt alle etniske grupper – omsorgssvigt fra både myndigheders og forældres side. Og dét skal der gribes ind overfor.

Vi skal ikke acceptere unge med anden etnisk oprindelse end dansk, der i deres adfærd signalerer, at det er ok at sætte ild til ting for at opnå det, som de ønsker. Eller som er stolte af at stjæle og tæske løs. Men vi skal heller ikke acceptere, når velstillede unge fra Hellerup hærger i Skagen i uge 29. Og sådan kunne man blive ved.

Det drejer sig om at bevare fokus på, at vi i Danmark behandler hinanden ordentligt – uanset hvem vi er, og hvad vi mener om hinanden. Og så netop slå hårdt ned på dem, som ikke accepterer dette.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

EM 2014 = Tid til at springe ud

I overmorgen starter EM i håndbold for mænd i Danmark. En sportsbegivenhed som håndboldsfans i hele Europa – og måske især i Danmark – ser frem til.

Men EM i håndbold på dansk grund kunne blive så meget mere end bare et spørgsmål om, hvem der kan få flest bolde i modstanderens net. EM i håndbold kunne blive den sportsbegivenhed, hvor det at være homo-, bi- eller transseksuel kunne blive en integreret del af det at være elite-sportsudøver.

Det ville i så fald også være en passende opvarmning til OL i russiske Sochi til februar.

Rusland som netop har et stort problem med homo-, bi- og transseksuelle, som sensommerens store demonstration “To Russia with Love” også satte fokus på. Danmarksbloggen skrev selvfølgelig også om det:

http://danmarksbloggen.dk/?p=1665

http://danmarksbloggen.dk/?p=1721

Den tyske fodboldspiller Thomas Hitzlsperger, der har spillet på det tyske landshold og som er homoseksuel, viste vejen i forgårs, da han åbent erklærede sig homoseksuel. Godt gået.

Og nu er det så alle sportsfolks tur. Både skiløbere, håndboldspillere og alle andre. Både amatører og professionelle.

Og lad endelig Danmark – stedet hvor homoseksuelle for første gang kunne få deres partnerskab registreret – blive stedet, hvor den bølge starter.

Lad endelig EM i håndbold for mænd i Danmark 2014 blive kendt som begivenheden, hvor det at være elitesportsudøver også begyndte at hænge sammen med at være homo-, bi- eller transseksuel.

Det er nemlig tid til at springe ud, både for den enkelte sportsmænd og sportskvinde – og for sportsverdenen som sådan.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Blå Kode – også i Danmark, tak

I de sidste dage har vi allesammen læst og set reportager og billeder fra et iskoldt USA med frostgrader, der mange steder har været så lave, at det har været – og til dels stadig er – direkte forbundet med fare for liv og helbred at være ude mere end nogle få minutter ad gangen.

Derfor opfordrer man også folk til at ringe til en hotline, hvis de i disse kolde dage ser en hjemløs på gaden. Det er en del at den såkaldte Code Blue, som man blandt andet har i New York City, hvor mere end 50.000 hjemløse sover i shelters hver nat.

http://mashable.com/2014/01/03/nyc-homeless-winter/

Sådan en Blå Kode kunne vi også bruge i Danmark, også selvom vi pt. ikke har streng frost.

Sådan en Blå Kode burde faktisk være en fast del af samfundet året rundt, i regn og sol, i kulde og i varme.

For hvordan kan det hænge sammen, at det danske samfund på den ene side er rigere end nogensinde før, mens vi på den anden tillader at en del af vores medmennesker lever under kummerlige forhold?

Det hænger heller ikke sammen. Det giver på ingen måde mening at være så rig på materielle goder, som det danske samfund er – og så samtidig være så fattig i ånden.

Det eneste, der giver mening, er at deles om goderne. Dele – også med dem, som ikke kan knokle 24-7.

For vores værdi som mennesker ligger ikke i vores evne til at være produktionsdyr. Vores værdi ligger i den simple kendsgerning, at vi er mennesker. Og derudover ligger det dybe i menneskets dna at ville gøre en indsats – og anerkendes for at bidrage til fællesskabet.

Det er i øvrigt det samme dna, der fik amerikanerne til at skabe Code Blue. Et dna, der tror på det gode i mennesket og på fællesskabet. Et dna, hvor vi deler med hinanden. Et omsorgens og kærlighedens dna. Det eneste dna, som vi som samfund og menneskehed, kan overleve på.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk