Interview med “Velkommen til flygtninge”

I morgendagens udgave af Politiken kan man læse en stor annonce, hvor danskere i hundredvis byder flygtninge velkommen til Danmark.

Initiativtager til den store annonce er dog en mindre FB-gruppe på omkring syv mennesker, der siden i søndags har arbejdet hårdt. Sliddet har også båret frugt. Der er i skrivende stund samlet mere end 100.000 kroner ind – og FB-siden har mere end 10.000 likes.

Talskvinde for gruppen Marianne Rosenkvist siger til Danmarksbloggen: ”Det her viser, at der findes et andet Danmark end Støjbergs og Dansk Folkepartis. At vi gerne vil fortælle danskerne, men også alle andre, at vi er mange her i landet, der er uenige i regeringens flygtningepolitik, og at vi istedet ønsker, at Danmark tager sit humanistiske ansvar på sig.”

Gruppen bag initiativet planlægger derfor også om nogle dage at købe en annonce i den engelske avis “The Guardian”.

Men om det så sker mere, vides ikke.

“Initiativet har fra starten af gået på de to annoncer her – og ikke mere, og folk skal vide, hvad de forpligter sig til,” siger Marianne Rosenkvist og slår fast, at det handler om at få opmærksomheden drejet hen på den umenneskelige måde, som flygtninge mødes på og behandles på i Danmark.

“For vi lever i en tid, hvor flygtninge bruges som både afledning og syndebukke. Men det gavner ingen. Tværtimod vil vi alle vinde ved at droppe dem-og-os-retorikken og istedet se hinanden som de mennesker, vi alle er. For når det kommer til alle de vigtige ting i livet, så er vi – uanset hvor vi kommer fra – ens som mennesker med de samme ønsker, behov, glæder og sorger,” slutter hun.

Læs mere – og støt initiativet her: https://www.facebook.com/pages/Velkommen-til-flygtninge-Nej-til-St%C3%B8jbergs-skr%C3%A6mmekampagne/1004040489619586?fref=ts

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Historien om Henning – en mand på gaden

På gaden ligger en mand og sover. Vi er jævnaldrende. Han har været en flot mand. Men nu mangler han flere tænder, har store sår på sine hævede ben, og reagerer vredt på forsøg på kontakt. Han er skæv på metadon og den guldøl, der står ved hans taske. Hans vejrtrækningen er normal, fortæller jeg i telefonen.

Falck-redderen er ung og ser på manden, der hedder Henning, med en vis ømhed. Han fortæller mig, at de har ledt efter Henning, og at han er mere syg end han ser ud til. Falck-redderen fortæller mig, at Henning desværre er igang med “… at bruge den frihed, vi alle har til at ødelægge sig selv” – og han kan godt forstå, at jeg synes, det er trist.

Han fortæller mig også, at på en god dag kan de få Henning lempet ind i bilen og tilse hans sår. I dag er det ikke en god dag, og vi må nøjes med at få skubbet Henning i læ med et tæppe. Henning sover stadig, men vi holder øje med ham – Falck-redderen og jeg.

Historien her har ingen slutning. Jeg bliver trist af at tænke på den… og så uendelig taknemmelig. For alt.

Skrevet af: Katrine Louise Paludan Kristensen, skolelærer 

Gamle danske sange: Du danske sommer – natur, poesi og erotik

Danmarksbloggen fortsætter i dag årets første sommerserie. Nemlig den om:

GAMLE DANSKE SANGE

Hver tirsdag i syv uger vil Danmarksbloggen publicere og fortælle om en af de gamle danske sange.

I dag handler det om:

Du danske sommer – natur, poesi og erotik

Det er Thøger Larsen, der har skrevet teksten til ”Du danske sommer” – ligesom han også har skrevet ordene til ”Danmark, nu blunder den lyse nat”, som Danmarksbloggen skrev om tidligere i denne serie. Læs mere her:

Og ”Du danske sommer” er da også fuld af natur og poesi præcis som ”Danmark, nu blunder den lyse nat”. Men den rummer så også erotik, dramatik og en accept af modsætningerne mellem det kolde og det varme, mellem lyset og mørket, som man ikke ser hos forgængeren. Noget, der også understreges i Otto Mortensens melodi.

Der er også næsten ti år imellem de to danske sange, idet ”Danmark, nu blunder den lyse nat” er fa 1914, mens ”Du danske sommer” er fra 1923. Til at starte med hed den i øvrigt ”Sommervise”.

Men det blev hurtigt ændret til det mere fængende ”Du danske sommer”, der er en hyldest til sanserne – og til den vildskab og livskraft, som der også er i den danske sommer, når det lyner og tordner. Både i naturen og i mødet mellem mennesker, der lever deres drømme – også de erotiske – ud.

Og netop hyldesten af sanserne, erotikken og sommeren er ikke hverdagskost i de gamle, danske sange. Men den findes altså her – som den findes i malerierne af nøgne, glade mennesker i sommersolen ved de danske strande, som Krøyer, Syberg og Willumsen fx har malet det.

Ren livsglæde i ord og billeder – i den lyse dag, men også i den lyse nat, når erotikken får frit spil i den fortryllende nat.

Læs her hele sangen:

DU DANSKE SOMMER

Du danske sommer, jeg elsker dig,
skønt du så ofte har sveget mig.
Snart kolde farver i sky og vand,
snart nøgne piger ved hver en strand.
Mer, mer, mer
jeg dog dig elsker, hver gang du ler.

Du er i sindet jo lunefuld,
dog hjertet inderst er pure guld,
et eventyr er dit glade navn,
og blomster lyser ud af din favn.
Kom, kom, kom
i drømme gror under månens horn.

Når dine bølger mod bredden gik,
beruset blå som gudinders blik,
en ungdomjubled’ din lovsang ud,
hun klædt i solskin og brunet hud.
Ned, ned, ned
til dåb i glemsel og evighed!

Og når du strakte med åbent sind
de lyse nætter i himlen ind,
imens det dufted’ af hyld og hø,
vi bad: lad drømmen dog aldrig dø!
Ak, ak, ak!
Vort hjerte svulmed’ af tro og tak.

Og stundom ud af din fulde glød
sprang lyn fra skyen i jordens skød,
og tordenlatter og tordenregn
din troldom spændte fra egn til egn.
Vild, vild, vild
er, skønne sommer, din kraft og ild.

Du danske sommer, min hilsen tag,
du lyse nat og du lyse dag!
Går tit du kold over landet hen,
jeg ved, du kommer dog hed igen!
Ja, ja, ja,
jeg ved, dit hjerte er guld endda.

Syng endelig med … i dag og alle andre dage.

Læs tidligere indlæg her:

Midsommervisen: http://danmarksbloggen.dk/?p=6857
Danmark, nu blunder den lyse nat: http://danmarksbloggen.dk/?p=6860
I Danmark er jeg født: http://danmarksbloggen.dk/?p=7165
Hvor smiler fager den danske kyst: http://danmarksbloggen.dk/?p=7171
Som en rejselysten flåde: http://danmarksbloggen.dk/?p=7175

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Støjberg og DF svigter medmenneskeligheden

“Jeg afviser ikke nogen krav om stramninger,” siger integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg i går i en artikel i Politiko, hvor det også fremgår, at Dansk Folkeparti presser regeringen til yderligere stramninger på flygtningeområdet. Læs her:

http://www.politiko.dk/nyheder/jeg-afviser-ikke-nogen-form-for-stramninger

Dertil er der kun to ting at sige:

1) Dansk Folkeparti kan tilsyneladende kun formå at bruge sin (store) politiske størrelse på at sparke til mennesker på flugt fra død og krig. Men intet andet – hvilket er en både politisk og medmenneskelig falliterklæring, der siger alt om, at partiet stadig er både racistisk og ikke-stuerent.

2) Det er mere end let at “presse” Venstre til samme umenneskelighed, da alle de toneangivende i Venstre er på samme rekordlave medmenneskelige niveau som DF.

Og meget apropos så handler søndagens prædiken i de danske folkekirker – og altså i dén kristendom som Dansk Folkeparti og Venstre bekender sig til – om at “på jeres frugter skal I kendes”. Læs den her:

http://www.folkekirken.dk/gudstjeneste/soendagens-tekst

Ja, for DF´s  og Venstres vedkommende er det de hårde stenfrugter, dem uden næring, dem uden medmenneskelighed – det er ørkenens og ormeynglets frugter så langt væk fra den kristne medmenneskelighed, som man kan forestille sig.

Danmarksbloggen synes dog ikke, at regeringen skal kastes i ilden bogstaveligt, men symbolsk i form af nyvalg og en anden – mere medmenneskelig – regering, ja, tak.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Gamle danske sange: Som en rejselysten flåde – mere end Jylland

Danmarksbloggen fortsætter i dag årets første sommerserie. Nemlig den om:

GAMLE DANSKE SANGE

Hver tirsdag i syv uger vil Danmarksbloggen publicere og fortælle om en af de gamle danske sange.

I dag handler det om:

Som en rejselysten flåde – mere end Jylland

Ligesom så mange af de andre danske sange er også ”Som en rejselysten flåde” en lejlighedssang, her skrevet i anledning af Genforeningen i 1920, hvor Det Kgl. Teater fik Helge Rode til at skrive teaterstykket ”Moderen”, der handler om en mor (Danmark), der genforenes med sin søn (Sønderjylland).

Stykket havde premiere i 1921 og har musik af ingen ringere end Carl Nielsen, Danmarks formentlig bedste komponist gennem tiderne. I stykket indgår flere kendte musikstykker som ”Taagen letter” og ”Min Pige er saa lys som Rav” – og så også ”Som en rejselysten flåde”, der både dengang og i dag rammer de fleste lige i mellemgulvet med sin pompøse og jublende stil, der indimellem også bliver fin, poetisk og følsom.

Mange forbinder i dag sangen med Jylland og det brusende Vesterhav – og det handler den også om.

Men det er først og fremmest en friheds- og en glædessang over, at en tabt landsdel kom hjem igen – og at en forsikring om, at Danmark altid vil være frit – og dansk i betydningen det danske sprog, kristendommen og dette liv mellem de lyse dage og de mørke nætter. En sang, der rækker frem … i tusind år og tusind led at Danmark vil være Danmark.

Og ja, der findes en indspilning på fonografvalse, hvor Carl Nielsen selv spiller den på klaver …

Læs her hele sangen:

SOM EN REJSELYSTEN FLÅDE

Som en rejselysten flåde
ankret op ved Jyllands bro
under vejrs og vindes nåde
ligger landet dybt i ro.
Hårdt går hav mod bro og stavn
møder Danmarks stille navn.
Hør, hvor blidt det klinger.
Hvor vi stod og hvor vi gik,
kom dit navn, som sød musik
blødt på hvide vinger.

Havombruset yngler landet.
Tusind øer gik af havn,
lod sig bære bort af vandet
for at bære Danmarks navn.
Muntert frem til livets dyst
gennem mulm og strålelyst.
Hil jer, vore skibe!
Flaget blaffer rødt og hvidt.
Her er Danmark, dit og mit,
med sin kølvandsstribe.

Hav og muld skal dansken pløje.
Venner. Hvad vi fik for muld!
Bølgelandets runde høje
tavlet ud i grønt og guld.
Lærken klatrer fra sin seng
i den morgenvåde eng
ad sin jakobsstige.
Med de lyse nætters skær
over stille bøgetræer
åbner himmerige.

Hør det! Husk det, alle danske!
Klar og frodig er vor ånd.
Sproget slutter som en handske
om en fast og venlig hånd.
Værn med vid, hvad hélt er vort.
Sig kun sandhed, jævnt og kort,
gladest ved det milde.
Danskens lov i strid og fred
være ret og billighed,
som kong Volmer ville.

Vinterklart og sommerbroget,
morgenmuntert, skumringssvøbt,
ligefremt og latterkroget
smilbestrålet, tåredøbt.
Det er Danmarks frie sprog,
uden tryk af fremmed åg
frejdig Freja taler.
Eget brød på egen dug,
Danmarks hvede, Danmarks rug,
Dybbøl mølle maler.

Om din frihed vil vi værne,
holde skjoldvagt om din fred,
ofre dig en moden kerne,
fra din jord i tusind led.
Indånd Nordens frie luft,
stilhed sød af blomsterduft,
blæst, som søen salter,
medens vi med trofast sind
sætter al vor gerning ind
Danmark, på dit alter.

Syng endelig med … i dag og alle andre dage.

Læs tidligere indlæg her:

Midsommervisen: http://danmarksbloggen.dk/?p=6857
Danmark, nu blunder den lyse nat: http://danmarksbloggen.dk/?p=6860
I Danmark er jeg født: http://danmarksbloggen.dk/?p=7165
Hvor smiler fager den danske kyst: http://danmarksbloggen.dk/?p=7171

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fagbevægelsen er flyvende

Fagbevægelsen er ikke død – men sprællevende, ja nærmest flyvende. Det er nemlig lykkedes en målrettet fagbevægelse af stoppe de asociale og løndumpende Ryanair i Danmark.

Danmarksbloggen siger tillykke – og håber, at det samme vil ske for flere andre brancher.

For nok har vi – forhåbentlig kun en lille tid – en blå regering, der udelukkende går kapitalens og den stigende uligheds ærinde. Men det summer og bobler – og der er noget nyt undervejs.

Noget, der taler om sammenhold og fællesskab, om at tænke og handle i solidaritet. For kun sådan er samfundet og alle dets individer flyvende.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Gamle danske sange: Hvor smiler fager – også til dem der rejste ud

Danmarksbloggen fortsætter i dag årets første sommerserie. Nemlig den om:

GAMLE DANSKE SANGE

Hver tirsdag i syv uger vil Danmarksbloggen publicere og fortælle om en af de gamle danske sange.

I dag handler det om:

Hvor smiler fager – også til dem der rejste ud

Det er forfatteren, digteren og nobelprismodtageren Johannes V. Jensen, der i 1925 skrev ”Hvor smiler fager den danske kyst”, som Oluf Ring satte musik til.

Johannes V. Jensen var på det tidspunkt meget optaget af natur og nation – og derfor lavede han denne version af en Danmarks-sang, der har mange ligheder med H. C. Andersens ”I Danmark er jeg født”.

Begge handler de om den danske natur, den danske identitet og glæden ved Danmark, der er så stor, at mange på vej ud til andre lande og verdensdele vender deres skude og tager hjem til Danmark.

For denne version handler nemlig i høj grad også om de danskere, der rejste ud i verden – og hvor en del aldrig kom hjem mere, men blev derude i det fremmede – primært USA, som i årene omkring 1900 fik mange immigranter fra Europa – og også Danmark.

Og det er især til dem – og til søens folk – at denne sang er tilegnet med sit budskab om, at én gang dansk, altid dansk i hjertet.

Men vi andre – os hvis forfædre blev herhjemme – kan nu sagtens synge med alligevel. For sangen handler også om den danske sommer – og det at være dansk.

Læs her hele sangen:

HVOR SMILER FAGER

Hvor smiler fager den danske kyst
og breder favnen, når solklar bølge.
Og sommerskyer og skib med lyst
står sundet ind i hinandens følge,
og Kronborg luder
ved Sjællands port
mod hvide skuder –
hvor lyst! hvor stort!

Mod søen stunded vor sjæl tilforn.
Men bølgen brød med en røst derude
som vindens rislen i Danmarks korn –
da vendte mangen på ny sin skude.
Den grønne ager
på Sjællands bryst!
hvor smiler fager
den danske kyst!

Den danske mark i en bølgen går
som åndedræt af en venlig kvinde.
Sødt gynger byggen sit silkehår,
og rugen ånder med sol i sinde,
og vinden iler
til hvedes bryst.
Hvor fager smiler
den danske kyst.

Der driver høduft med krydret vind.
Igennem engen en å sig slynger.
Og lærken ringer skærsommer ind,
mens vilde blomster ved grøften gynger.
Gravhøje kroner
det grønne land.
Hvor skønt fortoner
sig sø og strand.

Alvorlig taler ved alfarvej
med grønsvær tækket de gamles grave.
Henfarne slægter – forglem dem ej!
i arv de gav dig en ædel gave.
Henfarne slægter
i landets marv
sig ej fornægter.
Bevar din arv.

Hvad hånden former er åndens spor.
Med flint har oldbonden tømret, kriget.
Hver spån, du finder i Danmarks jord,
er sjæl af den, der har bygget riget.
Vil selv du fatte
dit væsens rod,
skøn på de skatte,
de efterlod.

Men du, der søgte mod fremmed strand,
de gamle lig, som mod søen stunded,
hver gang du genser det gamle land,
skal sande, her blev dit hjerte bundet.
Thi dybe minder
og gammel agt
og milde kvinder –
hvor har de magt!

Syng endelig med … i dag og alle andre dage.

Læs tidligere indlæg her:

Midsommervisen: http://danmarksbloggen.dk/?p=6857
Danmark, nu blunder den lyse nat: http://danmarksbloggen.dk/?p=6860
I Danmark er jeg født: http://danmarksbloggen.dk/?p=7165

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

EU: Rid i nat

Danmarksbloggen har noteret sig, at EU-landene har brugt nattens og morgenens timer på at finde en såkaldt løsning på det græske problem.

Og nu er premierminister Tsipras så på vej hjem til Grækenland for at få parlamentet til at stemme for noget, som han selv gik på valg på at være imod – for under et halvt år siden.

Det nærmer sig en farce – en demokratisk farce, der ikke bliver mindre af, at Tsipras skal være tilbage i Bruxelles med et ja og en ny græsk lovgivning inden onsdag aften.

Det minder mere om “rid i nat” og andre dårlige replikker fra højtspændte bøger end det minder om demokrati – og et kontinent – Europa – hvor det er absurd at bruge så mange kræfter at holde euroen samlet, når de reelle problemer er flygtningene over Middelhavet, den stigende ulighed internt i landene og mellem landene – samt klima og miljø.

Men det handler selvfølgelig også – og måske især – om Hollande og Merkel og deres fælles projekt om indførelsen af en europæisk forbundsstat. Og så kan man ikke lade en græsk tragedie stå i vejen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Var Genforeningen en fejl?

Idag er det 95 år siden, at Christian d. 10 på sin hvide hest red over den dansk-tyske grænse, og Sønderjylland atter blev dansk efter at have været tysk siden 1864.

Men hvordan gik det egentlig med at blive dansk igen for det sønderjyske?

Ja, de første mange årtier så alt rosenrødt og idyllisk ud, når Dannebrog igen vajede over byer som Haderslev og Åbenrå, og beboerne valfartede til deres gamle land Tyskland for at købe billige øl, sodavand med mere.

Men et eller andet sted er noget trods alt gået galt. For idag er Sønderjylland en del af det såkaldte Udkants-danmark – og hvad værre er: Det er gult DF-land som ingen andre områder i Danmark.

Så måske var Genforeningen trods alt en fejl? Måske skulle Danmark kun gå til Kongeåen?

Eller også kunne vi afskaffe alt det der med udkantsdanmark og dem og os – og istedet satse på fællesskabet og åbenheden, på solidariteten – altså typisk det stik modsatte af det angste mørke-syn, som Dansk Folkeparti står for.

Dét er Danmarksbloggen tilhænger af. At være dansk er ikke at være hadsk og angst og have nok i sig selv. At være dansk er at være åben og tolerant og givende … 

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Vi er – trods alt – alligevel hinandens næste

Nattens vellykkede eftersøgning efter den lille dreng i Hillerød viser, at vi mennesker – trods alt – alligevel er hinandens næste.

For da 2-årige Storm forsvandt i Hillerød i går aftes, gik en storstilet eftersøgning i gang. Politi, beredskab og familie – men også alle andre, der bor eller opholdt sig i området kastede, hvad de havde i hænderne og gik ud for at lede efter den lille dreng, der blev fundet kl. 2 sovende i skoven. Kold og forkommen – men uden varige mén.

Dét er en lykkelig historie – men dét er mere end det. Det er også et vidnesbyrd om, at vi mennesker er mere end egoismen og den os-selv-nok-mentalitet, som ellers hersker i denne tid. At vi er hinandens næste – og at vi har det bedst – og er bedst, når vi tager os af hinanden – som det blev gjort i Hillerød i går aftes og i nat.

Danmarksbloggen føler derfor håb på denne sommerdag, hvor der loves en helt anden slags storm over Danmark.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk