Nej til patentdomstolen

Om kun 1½ uge går vi til afstemning om patentdomstolen.

Men hvad er det i grunden, at vi stemmer om?

Ja, det er, om Danmark skal tiltræde en ny fælleseuropæisk patentdomstol, der bliver øverste myndighed ifht. patenter hos de EU-lande, der tilslutter sig ordningen.

Der er altså tale om klokkeklar suverænitetsafgivelse.

Meget taler også for, at der vil blive taget (mange) patenter på alt muligt mellem himmel og jord, ja at der endda vil opstå en hel patentindustri. Således at virksomheder vil kunne leve (godt) af at tage patenter bare for patenternes skyld. For så koldt og kynisk blot at sidde og vente på senere at kunne sagsøge dem, som bryder deres patent.

Altså at der opstår en penge-patent-industrí, der bremser innovation og udvikling og sætter især de små og mellemstore virksomheder, som Danmark er så fuld af, under et stort pres, som ødelægger de ideer, der kunne skabe danske arbejdspladser.

Det frygtes også, at grænserne for, hvad man kan tage patent på, bliver udvisket, således at man fremover i EU-patentdomstol-land vil kunne tage patenter på fx gener, planter og software.

Danmarksbloggen anbefaler derfor et klart nej til patentdomstolen. Vi risikerer simpelthen at smadre vores erhvervsliv, hvis vi stemmer ja.

Dele af det borgerlige Danmark stemmer også nej. Noget, som Danmarksbloggen finder tankevækkende, da kampagnen fra dele af det blå Danmark ellers er den rene skræmmekampagne udfra devisen: Stem ja, ellers mister Danmark arbejdspladser.

Og sandt er det også, at med et ja til patentdomstolen behøver en virksomhed kun sende én ansøgning et sted hen, så det bliver både nemmere og lidt billigere – og patentstridigheder kan afgøres her i landet. Men at stemme ja, fordi det gør en proces lidt nemmere og lidt billigere, er et tyndt argument. Især når man ser på, hvad vi risikerer ved at sige ja:

At danske mænd og kvinder med gode ideer og virkelyst bliver overvåget af en patent-industri, der sidder som gribbe og venter på, at nogen gør noget, som falder ind under nogle af de mange tusind patenter, som disse pengegriske gribbe har taget let og billigt –  kun for senere at kunne score kassen.

Danmarksbloggen anbefaler derfor et rungende nej til patentdomstolen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggen anbefaler Conchita

Så er det i aften, at der skal stemmes om, hvem der vinder MGP – eller Eurovision, som det efterhånden også hedder på dansk.

Real-politisk betyder MGP ingenting. Ikke en eneste politisk beslutning bliver taget, fordi en bestemt sang vinder eller taber.

Men i forhold til de værdier, som vi står for som samfund, kan MGP ligesom OL, VM,  EM og andre identitetsskabende aktiviteter betyde meget.

Det gør MGP dog ikke altid. Sidste år fx da Emmelie de Forest vandt for Danmark i Malmö, var der ingen værdipolitiske over- og undertoner.

Men siden er der kommet fokus på de homo-, trans- og biseksuelles dårlige forhold især i Rusland, men også andre steder. Og bevidstheden om vigtigheden af at passe på mangfoldigheden, rummeligheden og tolerancen er stigende i de dele af Europa og blandt de mennesker, der mener, at der skal være plads til os alle sammen.

At det hele bliver så meget bedre og sjovere, når vi frit og åbent kan have alle farver, former, religioner og seksualiteter.

Og midt i alt det lander så Østrigs bidrag: Den skæggede dame, Østrigs ukronede dronning Conchita Wurst, der iklædt guldkjole, guldregn og vinger synger en storslået ballade om at rejse sig igen som en anden fugl Phonix.

Og han/hun/hen deler vandene. I den homofobe del af Europa kan man bare ikke have den slags. Men resten af Europa jubler og hylder Conchita, hvis egen dagsorden udover at vinde er et budskab om, at det er ligemeget, hvordan man ser ud. Man kan blive, hvad man vil alligevel.

Danmarksbloggen håber, at det for Conchita´s vedkommende bliver en sejr i Eurovision.

Danmarksbloggen hepper selvfølgelig (også) på vores egen sang med Basim – dét er klart. Men Danmarksbloggen anbefaler alle at stemme på Østrig.

En stemme på Conchita er en stemme mod intolerance og mørke.
En stemme på Conchita er en stemme for mangfoldighed og masser af regnbuer.

Tilføjelse: Danmarksbloggen ønsker Conchita tillykke – og hylder hende for på scenen at nævne kampen for frihed og det at være anderledes …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Regnbuerne lyser over København

Aldrig har der været så mange regnbuer over København som i denne uge …

Nede på jorden er de, de flotte farverige regnbuer, både på Eurovicious Pride Square og når alskens mennesker fra nær og fjern, af hver sit køn eller af samme køn, overalt i byen siger ja til at dele livet med hinanden.

For størst af alt er kærligheden …

Men også på himlen lyser regnbuerne … den ene efter den anden … det er helt vildt og aldrig set på dén måde før i København.

Det er som et tegn fra oven, fra de guder, der holder af alle, der holder af regnbuer.

For livet, verden og alting bliver bare både bedre og sjovere, når der er plads til os alle sammen, alle farver, alle køn, alle seksualiteter, alle religioner – når vi mødes i fælles glæde og hyldest til mangfoldigheden.

Dét er Danmarksbloggen sikker på – og det er alverdens mangfoldige guder åbenbart også, siden de sætter den ene regnbue på himlen efter den anden i netop denne Eurovision-uge, hvor der netop OGSÅ er lavet ekstra god plads til alle, uanset køn, seksualitet og så videre. DET ER SÅ GODT.

Danmarksbloggen sender derfor også en stor hilsen til Putin´s Rusland og andre med samme intolerante holdninger til dem af jeres medmennesker, der er anderledes end jer selv.

Gid regnbuerne må oplyse jeres sind, så I kan komme ud af jeres små, mørke huler og danse med os andre i det festfyrværkeri af farver, som altid er at finde i mangfoldighedens skønne regnbuer.

Dér er også meget sjovere at være end inde i jeres små, angste sind. For livet er bare bedst, når det er en fest med farver og glimmer … med regnbuer på jorden og på himlen.

Tilføjelse kl. 23.22: De regnbuer varslede godt for Østrigs Conchita i MGP-semifinalen dag … og de varsler endnu bedre for finalen på lørdag.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Føler vores MGP-gæster sig velkomne?

Danmark er som bekendt vært for Det Internationale Melodi Grand Prix i denne uge med en Eurovision Island på Refshaleøen, en Eurovision Village på Strøget og meget mere fra glimmer-, glitter- og popmusik-kasserne.

Der er derfor sat alle sejl til for at få Danmark til at tage sig så godt ud som muligt.
Nu skal vi sørme vise hele Europa, hvad vi kan – og hvor fantastiske vi er.

Og det er altsammen både godt og fint … men har vi ikke glemt det vigtigste?

NEMLIG: FØLER VORES MGP-GÆSTER SIG VELKOMNE?

For det kan være meget godt at vise vores MGP-gæster vores hovedstad og alle dens lyksaligheder. Vise hvor grønne og miljørigtige vi er, hvor politisk korrekte vi er osv.

Men det drejer sig jo ikke om det. Det drejer sig om, at dem, der kommer og besøger os, skal føle sig velkomne.

Med andre ord: Det drejer sig om – når vi færdes både i det private og det offentlige rum – at være smilende og glade og hjælpsomme. For så føler vores MGP-gæster sig velkomne.

Og når nu vi er kommet igang med at være søde og rare overfor hinanden, så lad os da bare fortsætte, når MGP er slut, og MGP-gæsterne er rejst hjem på søndag.

Dét bliver både de gæster, der kommer bagefter, og vi selv så meget mere glade af.

Dét bliver Danmark så meget bedre af.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

For 69 år siden … Danmark atter frit

69 år er der gået, siden Danmark atter blev frit efter den tyske besættelse under 2. Verdenskrig. 69 år er lang tid, og langt de fleste nulevende danskere er også født EFTER befrielsen.

Alligevel spiller den tid stadig en rolle. Ikke kun fordi vi alle har en personlig relation eller måske flere ifbm besættelsestiden som fx undertegnedes morfar, der hjalp modstandsbevægelsen med at gemme våben fra nedkastningerne – men også fordi de ting, der skete dengang stadig definerer Danmark – og resten af verdenen.

Uden 2. Verdenskrig var der nemlig aldrig kommet en kold krig og et jerntæppe ned igennem Europa. Et jerntæppe, der her 25 år efter Murens fald i Berlin stadig deler Europa op i en fattig og en rig del – selvom vi nu (næsten) alle sammen er forenet i EU.

Og det er altsammen vigtigt at vide – og forstå – her få uger før Europa-parlamentsvalget 25. maj.

At vide, at når vi er bundet sammen i Europa, så går vi ikke i krig mod hinanden. Det var også en af grundene til, at Kul-og-Stålunionen, som EU dengang hed, blev skabt i 1951.

ALDRIG MERE KRIG I EUROPA.

Sporene fra 2. Verdenskrigs rædsler og 1. Verdenskrigs skyttegrave kastede nemlig lange skygger, som først nu små syv årtier senere er ved at blive glemt.

Og netop derfor er det farligere at være europæer i dag, end det har været i snart 70 år. For nu er vi ude af 2. Verdenskrigs skygge – og desværre er samtidig meget af det, der skete og gik forud for 1939-45, glemt – og netop derfor kan det hele ske igen.

Det er allerede på vej. Vi ser det især i den nationalisme, der i disse år går sejrsgang gennem Europa som et sort og hadefuldt spøgelse fuld af angst og talen til den indre svinehund.

Men den er så sindssyg farlig, den nationalisme … for det var den, der i 1930´erne lagde grund til det, der skete i 1940´erne …

I Danmark stemmer næsten hver 4. dansker på dén nationalisme.

Danmark anno 2014, 69 år efter befrielsen, har altså aldrig været tættere på en ny besættelse, men denne gang lavet ikke af en ydre fjende, men af folk indefra. Folk, som mener, at de har patent på at være dansk, ja, de kalder sig ovenikøbet Dansk Folkeparti.

Der er derfor kun ét at gøre: AT GÅ TIL MODSTAND mod dén umenneskelighed, som dén nationalisme repræsenterer. For dén modstand er nemlig ægte dansk. Som man sang i “Danmarks Frihedssang”:

Gå til modstand, alle danske, alle mand som én, og gør Danmark frit

Derfor: Stem til EU-parlamentsvalget og tænk over, hvor du sætter din stemme. Tænk over, hvilket Europa, hvilket Danmark, som du, dine børn og børnebørn skal leve i.

For vi har – præcis som de havde dengang – valget imellem, om vi vil støtte den sorte, hadefulde og angste side eller den lyse, solidariske, fællesskabsorienterede – ja kærlighedsfulde side.

Eftertiden vil vide at dømme os.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Islandske sagaer versus Se & Hør

Nogenlunde samtidig med at skandalen på Se & Hør begyndte at rulle, blev de islandske sagaer udgivet i en nyoversættelse, hvor det er første gang, at samtlige sagaer er oversat – her til dansk, svensk og norsk.

Læs mere om det her: http://island.um.dk/da/om-os/nyheder/newsdisplaypage/?newsID=4F5A97EA-9B3A-4F90-BFFF-B544A66C1DAB

De islandske sagaer blev til i en tid uden overvågning, en tid hvor mellemværender blev afgjort hurtigt og i reglen meget konsekvent. Man kunne godt forestille sig, at nogle af de kendte kunne drømme sig tilbage til den tid, når de tænker på Se & Hør.

Det kunne Danmarksbloggen også – men ikke pga muligheden for blodhævn og andre brutale og primitive metoder, men pga det æreskodeks, som saga-tiden også – ihvertfald i nutiden – er et udtryk for.

Et æreskodeks, hvor man behandler mennesker ordentligt og med respekt.

For den kynisme, hvormed Se & Hør har behandlet mennesker, er bare ikke i orden. En ting er, at den er ulovlig – og det må retsinstanserne tage sig af. Men den er også uetisk og forkert og er med til at skubbe samfundet i en forkert og mere rå og umenneskelig retning.

Se & Hør er så ikke alene om at trække på den hammel, hvor fællesskabet og solidariteten latterliggøres. Den indre svinehund har desværre gode betingelser i disse år, hvor den bliver fodret af både medierne (også andre end Se & Hør) og visse politikere.

Men det er ikke vejen frem for nogen af os – eller for Danmark. Vejen frem er snarere det mod og den styrke, som man også kan læse om i de islandske sagaer.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske Symboler: Basims Danskhed

Danmarksbloggen lovede i marts en serie om symboler på den lyse, glade og nutidige danskhed: http://danmarksbloggen.dk/?p=4052

Og hvad er vel mere naturligt end her få dage for Det Internationale Melodi Grand Prix løber af stablen i København at slutte med Basim og hans danskhed?

Da Basim i den danske finale lod et kæmpestort Dannebrog dale ned på scenen, kunne man høre jublen blandt publikum. Se det og hør sangen her:

http://www.youtube.com/watch?v=KRHKkYrXSjM

Bagefter var mørkemændene og -konerne selvfølgelig på barrikaderne. Dét der kunne Basim ikke tillade sig, mente de.

Men jo, det kunne – og kan – Basim godt. For Basim er ligeså dansk som Dannebrog selv. Han er født og opvokset her i landet, og så er den ikke længere. Punktum.

For hvad vil det sige at være dansk? Ja, i Danmarksbloggens øjne handler det at være dansk om respekt og rummelighed, om tolerance og en viden om at forskellighed beriger og styrker, om frisind og frihed både for sjæl og legeme – og om solidaritet, fællesskab og sammenhængskraft.

Læs også Danmarksbloggens indlæg om emnet her: http://danmarksbloggen.dk/?p=4086

Danmarksbloggen bifalder derfor også DR´s reklame for Basims MGP-sang, hvor han går forbi en skole og et stort Dannebrog folder sig ud. For at være dansk i 2014 er – eller burde være – en stor og meget bred vifte af alle mulige farver og former.

Og så held og lykke til Basim – og Danmark – i den internationale MGP-finale.

Læs også tidligere indlæg om symbolerne på den lyse og glade danskhed: Kongehuset, Tivoli, Dannebrog
og Den Lille Havfrue: http://danmarksbloggen.dk/?p=4299
Den lyse, glade kristendom
og Grundtvigs påskeblomst: http://danmarksbloggen.dk/?p=4336
Niels Hausgaard´s humor og lune: http://danmarksbloggen.dk/?p=4340
Det Frivillige Danmark: http://danmarksbloggen.dk/?p=4402
Christiania og det levede frisind: http://danmarksbloggen.dk/?p=4390
Kim Larsen og hans sange: http://danmarksbloggen.dk/?p=4420

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

NOMA – verdens bedste restuarant

NOMA er igen blevet verdens bedste restaurant …

Efter et år som verdens anden-bedste restaurant blev NOMA for få minutter siden kåret som verdens restaurant nummer eet i 2014.

Dét er flot, og det er imponerende – og bliv endelig ved med at være nummer et. Dét er godt for NOMA, godt for mad-industrien og godt for Danmark at have en organisation, der på den måde giver middelmådigheden og den danske jantelov én lige i smasken.

Men det er endnu bedre, når chefkok René Redezepi i sin takketale siger, at målet endnu ikke er nået, at der stadig er visioner og horisonter derude.

Og bedst var da, da han sagde: “Når folk spørger mig, hvordan jeg gør det, så svarer jeg altid: Det er ikke mig. Det er os. Der er tale om en fælles indsats. En hold-indsats.”

For sådan er det. Vi når mest, når vi løfter i flok – når vi arbejder i fællesskab mod samme mål – og det gælder både hos NOMA og i samfundet.

NOMA er (igen) verdens bedste restaurant – pga en holdindsats.
Danmark var engang verdens bedste samfund – pga en holdindsats.

Det med holdindsatsen og fællesskabet har vi så desværre smidt over bord i samfundet. Men det kan og skal vi finde frem igen. For så kan vi – også som samfund – igen blive verdens bedste.

Tillykke til NOMA fra Danmarksbloggen – og god arbejdslyst til NOMA og Danmark.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske Symboler: Kim Larsen og hans sange

Danmarksbloggen lovede i marts en serie om symboler på den lyse, glade og nutidige danskhed: http://danmarksbloggen.dk/?p=4052

Og her tårner Kim Larsen sig op som vor tids store nationalskjald. Hr. Larsen, som han kaldes, har som ingen anden forstået at sætte ord på tidsånden og den danske folkesjæl igennem de sidste mange årtier.

Fra Gasolin-tidens 70´ere og “Det er en kold tid, som vi lever i” og 80´ernes husbesættelser, der så mesterligt er beskrevet i filmen og sangen “Midt om natten”, hvor der synges: “De sagde: Gå nu hjem, men vi spurgte; Hvor er det? Midt om natten. Nu glæder jeg mig til jeg bliver en gammel mand, så får jeg nok et værelse med lys og vand, og der kommer strisserne vel næppe på besøg – igen. Midt om natten.”

Et velfærdssamfund under afvikling – og et land hvor penge betyder mere end mennesker. Hør den her: http://www.youtube.com/watch?v=sha7vC_uGkg

Og videre med klassikere som fx “Danas Have” fra 1992 – året hvor Danmark blev EU-mestre i fodbold, hvor vi stemte nej til EU, hvor Dronningen havde sølvbryllup, hvor sommeren var varm og solrig – og hvor nationen gik amok i selvglæde. Der skrev Kim Larsen:

Alle gik og snakked på kartoffelsprog
ingen andre end de selv ku forstå
…
kirkerne stod tomme men på Sommersko

sad de alle sammen og vented på Godot

De kaldte det for Danas Have
men det er længe siden nu
…
længe siden at de havde succes med at være fri og ligetil

længe siden at de stod hinanden bi
længe siden ja, og så ikke mer om det!

Hør hele sangen her: http://www.youtube.com/watch?v=BuxnSijOhqw

Og sådan er Kim Larsen, der bliver 70 næste år, fortsat. En af de seneste er hans kommentar til Danmarks efterhånden mangeårige deltagelse i diverse krige: “Bare for at gøre en forskel”, hvor der blandt andet synges: Ud til mine bomber og den hellige krig … Det er ligemeget med det femte bud, bare du gør honnør.

Hør den her: http://www.youtube.com/watch?v=Mg09-S_M5Us

Det er derfor heller ikke tilfældigt, at hr. Larsen, selvom han selv har skrevet et hav af langtidsholdbare sange, ofte synger Griegs smukke og stadig aktuelle “Kringsatt av fiender”: http://www.youtube.com/watch?v=n2xndNNnDwM

Men ellers synger han mest sine egne sange, der for mange danskere er soundtracket til deres liv. For hans sange er ikke kun politiske, de er også personlige og rammer lige midt ned i vores allesammens liv.

“Kvinde min” er således også kåret til den smukkeste danske kærlighedssang – og mange vil gerne have spillet “Om lidt bli´r her stille”, når de skal væk herfra. Sammen med så mange andre af Kim Larsens sange fortolker de to sange vores følelser, stemninger, minder, håb og drømme. Hør dem her:

http://www.youtube.com/watch?v=b0gCMrbB-Dk

http://www.youtube.com/watch?v=S-7XhLfwRCA

Og der er mange flere sange endnu. Sange, som danskerne, der ellers ikke kan huske meget andet udenad end første vers af nationalsangen, i stor stil kan udenad – og glad og gerne synger med på.

Danmarksbloggen er derfor også sikker på, at man i fremtidens historiebøger vil placere hr. Kim Larsen sammen med andre store fortolkere af det særlig danske som Grundtvig, H.C. Andersen og Poul Henningsen.

Sidste indlæg i serien om den lyse og glade danskhed kommer på tirsdag, hvor det skal handle om Basims Danskhed.

Læs også tidligere indlæg om symbolerne på den lyse og glade danskhed: Kongehuset, Tivoli, Dannebrog
og Den Lille Havfrue: http://danmarksbloggen.dk/?p=4299
Den lyse, glade kristendom
og Grundtvigs påskeblomst: http://danmarksbloggen.dk/?p=4336
Niels Hausgaard´s humor og lune: http://danmarksbloggen.dk/?p=4340
Det Frivillige Danmark: http://danmarksbloggen.dk/?p=4402
Christiania og det levede frisind: http://danmarksbloggen.dk/?p=4390

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Bella Sky-sagen

Så er afgørelsen kommet på Bella Sky-sagen, den om kvindernes egen etage ude på hotellet på Amager. Afgørelsen gik Bella Sky imod, da hotellet ikke længere må have en etage udelukkende til kvinder.

Danmarksbloggen er helt enig i afgørelsen.

Ikke fordi Danmarksbloggen ikke under kvinder – og andre med glæde for fodbade og lyserøde blomster – en hotel-etage fyldt med dameblade, cremer og den slags.

Det er skam helt fint med et sådant koncept. Men det skal være for alle. For hvem siger, at det kun er kvinder, der kan lide den slags? Eller at alle kvinder kan lide den slags?

Mennesker er forskellige, og der er ingen grund til at sætte nogen i bås pga køn, alder, race, tro eller seksualitet.

Vi er alle mere og anderledes end det, der forbindes med at være hvad vi nu er.

Men lav endelig masser af den slags tema-hotelværelser. Lav derfor også gerne nogle med bord-fodbold, en mini-bar størrelse XXXL med masser af øl og en storskærm. Eller hvad med en hotel-etage med eget bibliotek? Eller en hotel-etage med billedværksted? Eller hvad med en med egen kirke – eller moske?

Lav glad og gerne alle mulige forskellige slags hotel-etager, men lad være at holde nogen udenfor pga deres køn, farve, race eller seksualitet.

Udelukkelse og ekskludering hører ikke hjemme i et moderne, demokratisk samfund – eller på et hotel.

Vi skal være her allesammen – også når vi rejser og bor på hotel.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk