Danske bær: Ribs

Danmarksbloggen fortsætter i dag sin anden sommerserie, som løber i syv uger, og som handler om bær. Serien er bygget op omkring, hvornår bærrene er i sæson. Derfor fortsætter vi i dag med ribset.

Ribs

Ribs er i reglen små røde bær, der vokser i klaser på buske, men de kan også være hvide – når de er modne. Umodne ribs er derimod altid grønne – og meget sure. Men selv de modne ribs har en let syrlig smag.

Ribs bruges til syltetøj, gele, saft og som rysteribs i det salte køkken.

Ribs kommer formentlig fra Skandinavien og er altså på den måde et bær hjemmehørende her i Norden. Der vokser også stadig vilde ribs rundt omkring. I Danmark har man dog dyrket ribs siden 1600-tallet, hvor de også omtales i den ældst kendte danske havebog fra 1647.

Ribssæsonen løber fra medio juli til medio august.

Sorterer man de typiske ribssorter i Danmark efter hvornår de kommer i løbet af sæsonen, ser det således ud:

Tidlig: Stanza, Rød Hollandsk og Jonkheer van Tets
Middel: Hvid Hollandsk og Rondom
Sen: Blanka (hvid), Rovada, Viktoria (hvid) og Rosetta

Spis, spis, spis …

Læs tidligere indlæg her:

Jordbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7072
Stikkelsbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7076
Hindbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7080
Solbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7085

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggen anbefaler en danskerkarrusel

Som en af Danmarksbloggens trofaste læsere og skribenter Lotte Broe for nylig skrev som en kommentar til den manglende debat om den såkaldte Hottentot-karrusel i Djurs Sommerland:

Man forestiller sig reaktionen, hvis en forlystelsespark i et muslimsk land havde en “Danskerkarrusel” med en centerfigur forestillende en blegfed mand med en guldbajer i hånden i gang med at voldbolle en endnu blegere/federe kvinde uden en trevl på sin frodige krop. Jeg mener: Bare prøv at forestille jer DF’erne og deres skødehunde i regeringen gribe til våben i den situation.

Citat slut. Se link til artiklen her: https://www.denfri.dk/2015/07/strukturel-racisme-afrikaland-udeblevne-debat/

Danmarksbloggen tænker lige ret for Per og Poul, for hottentotter og blegansigter.

Så enten skal vi ikke have noget af den slags – eller også skal vi gå planken ud og have netop både en sort hottentot-karrusel, en blegfed holigan-dansker-gynge, en vild skævøje-rutschebane med kinesere og dragehoveder m.m. i de danske forlystelsesparker.

Måske Danmarksbloggen i den anledning må anbefale Legoland at bygge en miniature-koloni-have med Dannebrogsflag, smørrebrød, frikadeller og DF-vælgere, der sammen med deres venner fra Venstre sidder og smæsker sig, mens verden omkring dem brænder?

På den anden side: Der skal flere måneders produktion af legoklodser til at bygge én mur, én dæmning af den mega-giga-størrelse, som Dansk Folkeparti og dele af Venstre vil spærre Danmark og danskerne inde bag.

Så måske skal vi bare lade børnene beholde Lego-klodserne – og glæden. De kan tidsnok blive voksne i det mørke og angste DF/Venstre-Danmark, der er sortere end nogen hottentot nogensinde har været det.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Møder Pia K. flygtninge på Santorini?

Som de fleste ved har Pia Kjærsgaard et hus på den græske ø Santorini, hvor hun må formodes også i år at tilbringe en del af sommeren.

Spørgsmålet er derfor indlysende: Møder Pia K. flygtninge på Santorini denne sommer? 

Og i så fald: Hvordan vil hun så møde dem? Med samme kulde og afvisning som hun viser i folketingssalen i Danmark? Eller kan der snige sig en smule medmenneskelighed ind i dette iskolde menneske?

Danmarksbloggen tvivler. For når selv den ene hedevarme græske sommer efter den anden i huset på Santorini ikke har kunnet smelte dansk politiks isdronning, så er det svært at se, hvad der kan – om noget.

Men måske mødet med mennesker af kød og blod, der er flygtet fra krig og terror, alligevel vil gøre en forskel?

Dét burde det gøre – hvis Pia K. er så kristen, som hun selv siger, at hun er. For kristendom handler om næstekærlighed … og Dansk Folkeparti gør som bekendt et stort nummer ud af dét med, at Danmark er et kristnet land. Ihvertfald i det de siger. Det kniber noget mere med deres handlinger.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske bær: Solbær

Danmarksbloggen fortsætter i dag sin anden sommerserie, som løber i syv uger, og som handler om bær. Serien er bygget op omkring, hvornår bærrene er i sæson. Derfor fortsætter vi i dag med solbærret.

Solbær

Solbær er små, sorte bær, der vokser i klaser på buske. De anvendes blandt andet til snaps, likør, syltetøj – og saft. For solbær er mest kendt som saft, hvor især Ribena-versionen gennem flere generationer har været synonym med kommerciel solbærsaft i Danmark.

I dag findes der dog også adskillige alternativer på markedet. For slet ikke at tale om den tendens, der er i tiden omkring at lave sin egen saft og juice.

Solbær avles i stor stil i Danmark, men gror også vildt. Tidligere brugte man i øvrigt afkog af bladene til medicinske formål. I dag anvendes bladene til te.

Solbær kan – hvis man ikke har en have – også dyrkes i en krukke.

Solbærsæsonen løber fra medio juli til medio august.

Sorterer man de typiske solbærsorter i Danmark efter hvornår de kommer i løbet af sæsonen, ser det således ud:

Tidlig: Titania, Ben Sarek og Risager
Middel: Ben Alder
Sen: Ben Tirrana

Spis, spis, spis …

Læs tidligere indlæg her:

Jordbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7072
Stikkelsbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7076
Hindbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7080

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fagbevægelsen er flyvende

Fagbevægelsen er ikke død – men sprællevende, ja nærmest flyvende. Det er nemlig lykkedes en målrettet fagbevægelse af stoppe de asociale og løndumpende Ryanair i Danmark.

Danmarksbloggen siger tillykke – og håber, at det samme vil ske for flere andre brancher.

For nok har vi – forhåbentlig kun en lille tid – en blå regering, der udelukkende går kapitalens og den stigende uligheds ærinde. Men det summer og bobler – og der er noget nyt undervejs.

Noget, der taler om sammenhold og fællesskab, om at tænke og handle i solidaritet. For kun sådan er samfundet og alle dets individer flyvende.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Gamle danske sange: Hvor smiler fager – også til dem der rejste ud

Danmarksbloggen fortsætter i dag årets første sommerserie. Nemlig den om:

GAMLE DANSKE SANGE

Hver tirsdag i syv uger vil Danmarksbloggen publicere og fortælle om en af de gamle danske sange.

I dag handler det om:

Hvor smiler fager – også til dem der rejste ud

Det er forfatteren, digteren og nobelprismodtageren Johannes V. Jensen, der i 1925 skrev ”Hvor smiler fager den danske kyst”, som Oluf Ring satte musik til.

Johannes V. Jensen var på det tidspunkt meget optaget af natur og nation – og derfor lavede han denne version af en Danmarks-sang, der har mange ligheder med H. C. Andersens ”I Danmark er jeg født”.

Begge handler de om den danske natur, den danske identitet og glæden ved Danmark, der er så stor, at mange på vej ud til andre lande og verdensdele vender deres skude og tager hjem til Danmark.

For denne version handler nemlig i høj grad også om de danskere, der rejste ud i verden – og hvor en del aldrig kom hjem mere, men blev derude i det fremmede – primært USA, som i årene omkring 1900 fik mange immigranter fra Europa – og også Danmark.

Og det er især til dem – og til søens folk – at denne sang er tilegnet med sit budskab om, at én gang dansk, altid dansk i hjertet.

Men vi andre – os hvis forfædre blev herhjemme – kan nu sagtens synge med alligevel. For sangen handler også om den danske sommer – og det at være dansk.

Læs her hele sangen:

HVOR SMILER FAGER

Hvor smiler fager den danske kyst
og breder favnen, når solklar bølge.
Og sommerskyer og skib med lyst
står sundet ind i hinandens følge,
og Kronborg luder
ved Sjællands port
mod hvide skuder –
hvor lyst! hvor stort!

Mod søen stunded vor sjæl tilforn.
Men bølgen brød med en røst derude
som vindens rislen i Danmarks korn –
da vendte mangen på ny sin skude.
Den grønne ager
på Sjællands bryst!
hvor smiler fager
den danske kyst!

Den danske mark i en bølgen går
som åndedræt af en venlig kvinde.
Sødt gynger byggen sit silkehår,
og rugen ånder med sol i sinde,
og vinden iler
til hvedes bryst.
Hvor fager smiler
den danske kyst.

Der driver høduft med krydret vind.
Igennem engen en å sig slynger.
Og lærken ringer skærsommer ind,
mens vilde blomster ved grøften gynger.
Gravhøje kroner
det grønne land.
Hvor skønt fortoner
sig sø og strand.

Alvorlig taler ved alfarvej
med grønsvær tækket de gamles grave.
Henfarne slægter – forglem dem ej!
i arv de gav dig en ædel gave.
Henfarne slægter
i landets marv
sig ej fornægter.
Bevar din arv.

Hvad hånden former er åndens spor.
Med flint har oldbonden tømret, kriget.
Hver spån, du finder i Danmarks jord,
er sjæl af den, der har bygget riget.
Vil selv du fatte
dit væsens rod,
skøn på de skatte,
de efterlod.

Men du, der søgte mod fremmed strand,
de gamle lig, som mod søen stunded,
hver gang du genser det gamle land,
skal sande, her blev dit hjerte bundet.
Thi dybe minder
og gammel agt
og milde kvinder –
hvor har de magt!

Syng endelig med … i dag og alle andre dage.

Læs tidligere indlæg her:

Midsommervisen: http://danmarksbloggen.dk/?p=6857
Danmark, nu blunder den lyse nat: http://danmarksbloggen.dk/?p=6860
I Danmark er jeg født: http://danmarksbloggen.dk/?p=7165

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Var Genforeningen en fejl?

Idag er det 95 år siden, at Christian d. 10 på sin hvide hest red over den dansk-tyske grænse, og Sønderjylland atter blev dansk efter at have været tysk siden 1864.

Men hvordan gik det egentlig med at blive dansk igen for det sønderjyske?

Ja, de første mange årtier så alt rosenrødt og idyllisk ud, når Dannebrog igen vajede over byer som Haderslev og Åbenrå, og beboerne valfartede til deres gamle land Tyskland for at købe billige øl, sodavand med mere.

Men et eller andet sted er noget trods alt gået galt. For idag er Sønderjylland en del af det såkaldte Udkants-danmark – og hvad værre er: Det er gult DF-land som ingen andre områder i Danmark.

Så måske var Genforeningen trods alt en fejl? Måske skulle Danmark kun gå til Kongeåen?

Eller også kunne vi afskaffe alt det der med udkantsdanmark og dem og os – og istedet satse på fællesskabet og åbenheden, på solidariteten – altså typisk det stik modsatte af det angste mørke-syn, som Dansk Folkeparti står for.

Dét er Danmarksbloggen tilhænger af. At være dansk er ikke at være hadsk og angst og have nok i sig selv. At være dansk er at være åben og tolerant og givende … 

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske bær: Hindbær

Danmarksbloggen fortsætter i dag sin anden sommerserie, som løber i syv uger, og som handler om bær. Serien er bygget op omkring, hvornår bærrene er i sæson. Derfor fortsætter vi i dag med hindbærret.

Hindbær

Hindbær er et af de mest udbredte og elskede bær i Danmark, og det er da også mere end egnet til både grød, saft, kager, desserter og ellers bare lige til at spise direkte fra buskene en varm sommerdag.

At spise sig mæt i solvarme hindbær en dansk sommerdag er noget, som man aldrig glemmer. Duften, smagen og bare hele fornemmelsen af sol og sommer sætter sig fast i sjæl og sind – også selvom der er torne.

For hindbær gror på buske fulde af torne, der tilmed er gode til at filtre grenene sammen, så det kræver en vis kamp at få fat på de små røde bær, der faktisk også kan være gule. Men de røde versioner er dog de langt mest udbredte.

Hindbær har stort set altid været i naturen i vild form, mens en egentlig dyrkning i den store stil kun er et par hundrede år gammel i Danmark.

Hindbærsæsonen løber i øvrigt i to omgange. Den første fra starten af juli til starten af august – og så en efterårssæson fra medio august til medio oktober.

Sorterer man de typiske hindbærsorter i Danmark efter hvornår de kommer i løbet af sæsonen, ser det således ud:

Tidlig: Algonquin, Meeker og Glen Prosen
Middel: Veten, Preussen, Rutrago og Tulameen
Efterår: Polana, Autumn Bliss og Fallgold

Spis, spis, spis …

Læs tidligere indlæg her:

Jordbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7072
Stikkelsbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7076

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Gamle danske sange: I Danmark er jeg født – vores nationale dna

Danmarksbloggen fortsætter i dag årets første sommerserie. Nemlig den om:

GAMLE DANSKE SANGE

Hver tirsdag i syv uger vil Danmarksbloggen publicere og fortælle om en af de gamle danske sange.

I dag handler det om:

I Danmark er jeg født – vores nationale dna

Det er selvfølgelig H. C. Andersen, der har skrevet ordene til ”I Danmark er jeg født”.

Det skete i 1850, og oprindelig var sangen et digt med titlen ”Danmark”.

Og digtet skulle bruges til at samle penge ind til det monument, der blev til Landssoldaten i Fredericia, og som markerede den danske sejr i Treårskrigen 1848-50. Men teksten viste sig hurtigt at kunne mere end bare at være en lejlighedssang.

Digtet – og sangen – beskriver nemlig smukkere end noget andet steds i den danske lyrik Danmark, historien, sproget, kulturen og landskaberne. Og det handler – trods baggrunden – slet ikke om hverken krig eller sejr – eller til H.C. Ørsteds utilfredshed om videnskab og de store tekniske landvindinger, som også skete på dette tidspunkt i historien.

Men det er netop disse ”mangler” sammen med skønheden i ordene, der alle handler om dansk identitet, der gør digtet/sangen langtidsholdbar – og som har betydet, at mange gennem tiderne har ment, at ”I Danmark er jeg født” var Danmarks rigtige nationalsang.

Sangen har da også det hele, når vi taler om kærligheden til Danmark. Med sin fine lyrik kalder den på den store nationalfølelse, den der ligger helt nede i hjertets dyb. Det føles simpelthen godt at være dansk, når man synger ”I Danmark er jeg født”, som er vores nationale dna.

Teksten er desuden blevet populær med flere forskellige melodier af Henrik Rung, Poul Schierbeck og Sebastian.

De fleste foretrækker dog Rungs melodi, der kan spilles, så den lyder både højtidelig og pompøs – eller stille og følsomt. Det kommer helt an på anslaget og instrumenterne.

Læs her hele sangen:

I DANMARK ER JEG FØDT

I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme,
der har jeg rod, derfra min verden går;
du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.
Du danske, friske strand,
hvor oldtids kæmpegrave
stå mellem æblegård og humlehave.
Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland!

Hvor reder sommeren vel blomstersengen
mer rigt end her ned til den åbne strand?
Hvor står fuldmånen over kløverengen
så dejligt som i bøgens fædreland?
Du danske, friske strand,
hvor Dannebrogen vajer –
Gud gav os den – Gud giv den bedste sejer! –
Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland!

Engang du herre var i hele Norden,
bød over England – nu du kaldes svag;
et lille land, og dog så vidt om jorden
end høres danskens sang og mejselslag.
Du danske, friske strand,
plovjernet guldhorn finder –
Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder!
Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland!

Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,
hvor jeg har rod, hvorfra min verden går,
hvor sproget er min moders bløde stemme
og som en sød musik mit hjerte når.
Du danske, friske strand
med vilde svaners rede,
I grønne øer, mit hjertes hjem hernede!
Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland.

Syng endelig med … i dag og alle andre dage.

Læs tidligere indlæg her:

Midsommervisen: http://danmarksbloggen.dk/?p=6857
Danmark, nu blunder den lyse nat: http://danmarksbloggen.dk/?p=6860

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske bær: Stikkelsbær

Danmarksbloggen fortsætter i dag sin anden sommerserie, som løber i syv uger, og som handler om bær. Serien er bygget op omkring, hvornår bærrene er i sæson. Derfor startede vi også med jordbærret og fortsætter i dag med stikkelsbærret.

Stikkelsbær

Stikkelsbær er ikke blandt de mest udbredte bær, men de smager godt og kan spises både rå og som grød og syltetøj. De er også gode i kager og desserter.

Vær dog obs på, at der er meget forskel på de forskellige sorter, når det kommer til smag og egnethed som spisebær direkte fra busken. Mange mener, at de gamle sorter smager bedst.

Stikkelsbær har altid de karakteristiske striber hele vejen rundt, men kan derudover være små som ribs eller store som valnødder. Nogle er gule eller grønne, mens andre er røde. Nogle er hårede, andre er glatte. Men de sidder alle på buske fulde af torne.

Stikkelsbærrene i Danmark kom hertil i 1600-tallet via England, hvor de allerede var kommet med normannerne flere århundreder tidligere.

I England hedder de i øvrigt gooseberries, altså gåsebær. Nogle mener, at det skyldes, at man serverede stikkelsbærkompot til gåsestegen.

Sorterer man de typiske stikkelsbærsorter i Danmark efter hvornår de kommer i løbet af sæsonen, ser det således ud:

Meget tidlig: Yellow Lion
Tidlig: Green Willow, Hönings Früheste, Rokula, Larell (tornfri) og Whinhams Industri
Middel: Invicta, Hinnomäki (gul), Hinnomäki (rød), Whitesmith og Rolanda
Sen: Achilles

Spis, spis, spis …

Læs tidligere indlæg her:

Jordbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7072

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk