De muslimske ledere svigter deres ansvar

Terror-truslen mod Danmark er øget qua Danmarks store engagement ifht bekæmpelsen af IS (Islamisk Stat) – og det kan let skabe frygt.

Men sådan er det nødt til at være. For en organisation så rabiat og uhyrlig som IS, der halshugger tilfangetagne vesterlændinge, nedskyder andre muslimer og begraver kvinder og børn levende, skal bekæmpes – lige indtil der ikke er en eneste IS-tilhænger tilbage.

Dét er stort set samtlige politikere og meningsdannere også enige om …

Men der mangler et par markante stemmer i fordømmelsen af IS og i tilslutningen til kampen imod den rabiate terror-organisation:

Nemlig de muslimske ledere som fx imamerne.

De muslimske ledere burde gå ud og sige højt og klart, at de tager afstand fra IS – og at de vil fraråde ALLE muslimer at tage til Irak og Syrien for at blive såkaldt “hellige krigere”.

Men det gør de muslimske ledere ikke. Tværtimod så ønsker de, at medierne ikke blander sig i det her – og at der ikke bliver snakket om det.

Beklager, men nej. Der skal netop snakkes om det. Der skal råbes og slås fast, at det er absolut forkert at have noget med IS at gøre.

Og i dét arbejde har de muslimske ledere et stort ansvar, som de i øjeblikket totalt svigter. Og det er ikke ok – hverken overfor alle de muslimer, som de på den måde svigter, eller overfor samfundet, som på den måde udsættes for en større terror-risiko.

Så muslimske ledere, grib muligheden og sig fra overfor den umenneskelighed, som IS præsenterer – og vis at I også vil frihed, fred og forskellighed i det danske samfund.

For den anden mulighed: At der ties, fordi (nogle af) de muslimske ledere er enige med IS – dét er en grim tanke, som Danmarksbloggen ikke håber er sand.

Men er det sådan, at det er, så er der noget at gå igang med. For så er der noget omkring respekten for andre og for forskellighed, som skal læres.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Starter muslimske kvinder en vestlig islam i hedebølgen?

At der er behov for en vestlig – og dermed mere sekulær – islam giver god mening, når man tænker på, hvordan linien mellem såkaldte muslimske værdier og vestlige værdier trækkes op i disse år, så det altfor ofte ender i uenighed og konfrontation.

Men måske er den vestlige version af islam allerede på vej, ihvertfald i det skjulte og ganske autonomt.

Ramadanen, der synger på allersidste vers, har nemlig været særdeles varm i år. Og det må være hårdt at skulle undvære mad og især væske i de mange lyse timer, hvor muslimer iflg. forskrifterne skal faste under den månedlange Ramadan, der startede d. 28. juni og slutter i morgen søndag d. 27. juli.

Det har en del af landets muslimer så – heldigvis for deres sundhed – ikke valgt at gøre denne sommer. De er i stedet søgt ud i skyggen for at spise og drikke i løbet af de mange varme og lyse timer.

Danmarksbloggen har således ved flere lejligheder observeret muslimske børn og kvinder i alle aldre ved de danske strande, der glad og gerne har drukket vand og andre former for væske samt spist udskåret frugt.

Det giver rigtig god mening. For dels er det direkte sundhedsfarligt ikke at indtage væske, når det er så varmt, som det for øjeblikket er i Danmark. Og dels kan man sagtens holde Ramadan, selvom man måske kun faster 1-2 timer om dagen – og resten af dagen holder sig til vand og frugt, inden det bliver mørkt – og mere solid mad kan indtages.

For en ordens skyld skal lige siges, at børn, ældre, gravide, syge og andre svagelige ikke forventes at faste under Ramadanen. Det er raske voksne, som skal faste, og det gør en del af dem også.

Men nogle af dem – primært kvinder – vælger også at drikke og spise og er dermed helt stille i gang med at skabe en ny form for islam, en mere vestlig og sekulær islam, hvor de lader det menneskelige komme før det religiøse. Dét giver god mening.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kristne grave i Ribe som propaganda for Dansk Folkeparti???

Det bliver spændende at følge med i, om Dansk Folkeparti bruger et nyligt arkæologisk fund i Ribe som propaganda for deres holdninger til indvandrere af muslimsk herkomst.

Sagen er nemlig den, at man i nærheden af Ribe Domkirke har fundet beviser på, at omkring 2-3000 kristne er blevet begravet dér i løbet af 800-tallet – eller omkring 100 år før Harald Blåtand gjorde danskerne kristne i årene efter 965.

Læs mere her: http://nyhederne.tv2.dk/2014-07-24-danskere-var-kristne-l%C3%A6nge-f%C3%B8r-harald-bl%C3%A5tand

Sådan et fund er selvfølgelig smadderspændende historisk set. For nej, danskerne som helhed var absolut ikke kristne i 800-tallet, men vi tillod åbenbart kristne at bo og virke i Danmark alligevel, ihvertfald i Ribe, hvor Nordens apostel, den første kristne missionær Ansgar skal have bygget den første kirke nogenlunde dér, hvor Ribe Domkirke ligger idag.

Læs mere om Ribe her: http://danmarksbloggen.dk/?p=4807

Læs mere om Harald Blåtand og de første kristne her i Danmarksbloggens Danmarkshistorie del 3 og del 4:
http://danmarksbloggen.dk/?p=3283
http://danmarksbloggen.dk/?p=3389

De asatro vikinger var altså tilsyneladende både rummelige og tolerante, når det drejede sig om tro – og også mere end Dansk Folkeparti og mange danskere er det idag.

Danmarksbloggen kunne derfor godt forestille sig, at Dansk Folkeparti kunne finde på at bruge historien fra Ribe til at hævde: SE VI HAR RET. Vi skal passe på med, hvem vi lukker ind i landet.

Danmarksbloggen kan høre – ikke Thuelsen Dahl eller andre prominente DF´ere – men nogle lidt længere nede i rækkerne sige følgende: Danskerne har siden vikingetiden været altfor godtroende. Dengang lukkede vi en lille gruppe kristne ind, og se hvad der skete? Vores gamle asatro forsvandt, og de kristne overtog hele landet. Det er så også ok – det var trods alt en dansk konge, der gennemførte kristningen. Men ligenu er vi i samme farlige situation med muslimerne. Dem har vi også selv lukket ind, og hvis ikke vi passer på (læs: får dem smidt ud), så ender det med, at de (muslimerne, red.) overtager Danmark, der så bliver et muslimsk land med sharialov, minareter, burkaer og hele pivtøjet. Ja, det har formentlig hele tiden været deres plan.

Danmarksbloggen er ikke enig. Danmarksbloggen tror ikke på, at muslimerne pønser på en magtovertagelse i Danmark. Danmarksbloggen mener heller ikke, at det er et problem at lukke andre grupper ind i Danmark.

Tværtimod så mener Danmarksbloggen, at vi beriges af forskellighed og nye input – men selvfølgelig at vi også skal værne om de gode frihedsrettigheder som demokrati og menings-, tros- og ytringsfrihed. Dét siger sig selv. Men det kan vi netop bedst, hvis vi åbner op og lukker ind – og selv går forrest med et godt eksempel.

Så er det også lettere at forlange respekt og tolerance af andre. For nej, vi må heller ikke være naive. Dér findes bindegale fundamentalister som imamen fra Aarhus, der mener, at jøderne skal dø. Folk som ham skal vi selvsagt ikke acceptere, men han er ikke alle muslimer. Heldigvis.

Det gælder om at bevare fornuften og evnen til at skelne … og dét kunne de gamle vikinger i Ribe for over 1000 år siden. Lad os være ligeså gode og kloge som dem.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske jøder trues og overfaldes pga Gaza-konflikten

I går skrev Kristeligt Dagblad om, hvordan danske jøder bliver truet på grund af Gaza-konflikten.

Ifølge artiklen har næstformand i Dansk Zionistforbund Jonatan Møller Sousa fx fået flg. mail: “Der er ingen døde jøder desværre: Det laver vi om på i Danmark. Jeg håber du og dine zionistiske venner brænder i helvede og oplever en endnu mere smertefuld død end alle de børn i Gaza, der er blevet dræbt.”

En anden jøde, der gik med Davidsstjernen om halsen, oplevede også, at der blev spyttet på ham – samt at ham, der spyttede, prøvede at rive Davidsstjernen af vedkommende.

Læs evt. mere her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/2014-07-18/danske-j%C3%B8der-trues-p%C3%A5-grund-af-gaza-konflikten

Det er bare ikke i orden!!!

Meningerne om Gaza-konflikten, Israels rolle og Hamas´ rolle kan være nok så delte og debatten nok så ophidset – og det er som det skal være, så længe det også er sobert og uden trusler eller vold.

For danskerne er absolut ikke enige her, og det er helt fint ifølge den store demokrati-bog.

For demokrati handler nemlig i allerhøjeste grad om uenighed og evnen til at kunne håndtere og respektere andres meninger end ens egen.

Derfor er det også 100% uacceptabelt, når danske jøder trues og overfaldes!!!!

Og det ville klæde danske medier og danske politikere at tage åbent og højlydt afstand fra de trusler og overfald, som danske jøder oplever i denne tid pga Gaza-konflikten.

Men nej, munden holdes lukket. Politikerne gemmer sig og siger ingenting – og det er et stort problem. Ja, det er et direkte svigt af de danske jøder.

For alle danskere – uanset om de er jøder, kristne, muslimer eller noget helt fjerde – har ret til at vise deres religiøse og politiske tilhørsforhold uden at risikere trusler eller overfald.

Og alle danske politikere har en soleklar pligt til at kæmpe for, at alle danskere kan nyde godt af dén ret.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske perler: Ribe, domkirken, marsken og Vadehavet

Danmarksbloggen fortsætter serien om fem – ikke så kendte – steder i Danmark, der er de rene perler.

Læs derfor med hver tirsdag i juli måned, således også i dag, hvor det skal handle om:

RIBE, DOMKIRKEN, MARSKEN OG VADEHAVET

Ribe er blevet kåret som Danmarks smukkeste by. Noget, der giver god mening, når man kommer kørende og ser domkirken tårne sig op i marsken og over den gamle by.

Ribe er således den eneste domkirkeby i hele Danmark, hvor den nutidsbesøgende får samme oplevelse af byen som den rejsende fik for 500 år siden – eller som i Ribes tilfælde 1000 år siden. For så gammel er Ribe. Det er ganske enestående, og det spænder forventningen højt til, hvad der møder en, når man kommer ind i byen.

Der bliver man så ikke snydt … for nu at sige det mildt og på jysk. Tværtimod så er det ren idyl, der møder den besøgende. Gamle, krogede gader med små huse, en å der slynger sig, små vandmøller og et hyggeligt, myldrende købstadsliv finder man overalt i det centrale Ribe, hvor så mange store kulturpersonligheder har boet.

Så meget tros- og åndsliv i mere end 1000 år på ét og samme sted – det kan mærkes, også fysisk.

Luften er nærmest mættet af viden, digte, salmer, musik, historier og hvad der ellers er blevet bidraget med fra biskop og salmedigter H.A. Brorson og reformatoren Hans Tausen over komponist Oluf Ring og dramatiker Kjeld Abell og til skaberen af Verdensuret Jens Olesen og mange flere endnu – også Danmarks mest berømte heks Maren Splids.

Midt i byen står selvfølgelig Ribe Domkirke – Vor Frue Kirke – bygget i lidt forskellige stilarter fra forskellige perioder og karakteristisk med sin spirløse firkantede tårn.

De forskellige stilarter fortsætter, når man kommer ind i kirken, hvor især Carl Henning Pedersens kalkmalerier, mosaikker og glasmalerier i apsis skiller sig ud som værende meget moderne i den gamle kirke. Lige siden kunstværkerne blev skabt i perioden 1983-88, har de også været meget omdiskuterede. For hører de overhovedet til i den gamle domkirke?

Meningerne er delte, men et besøg værd – dét er Ribe Domkirke, hvor man også kan gå op i tårnet og se udover Danmarks ældste by og den flade marsk.

Kunstværker af høj – og ældre – klasse finder man også på Ribe Kunstmuseum, som af mange regnes for Danmarks bedste kunstmuseum lige efter de to sværvægtere Statens Museum for Kunst i København og Aros i Aarhus. Museet har også en imponerende samling af dansk kunst, som bestemt er en rejse værd.

Der er med andre ord meget at komme efter i Ribe – også selvom dronning Dagmar ikke ligger begravet dér, selvom hun døde i Ribe, som det synges i folkevisen ”Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg”, der dagligt afspilles fra domkirkens klokketårn. Men hendes mand, Valdemar Sejr, bragte Danmarks elskede dronning til Ringsted, hvor hun nu ligger begravet i Sct. Bendts Kirke.

Når man er i nærheden af Ribe, er der ikke langt til Vadehavet. At køre derud selv kan dog være lidt besværligt, men så kan man parkere bilen og tage traktoren.

Det er der mange, der gør, især forår og efterår, når fænomenet sort sol optræder i området. Sort sol er de kæmpestore stæreflokke, der to gange om året flyder som mægtige skyer over det flade marskland og Vadehavet.

Men også om sommeren er Vadehavet et besøg værd. At iagttage vandets kræfter ved ebbe og flod er altid fascinerende, uanset om man vil tage fotos, samle muslinger eller bare nyde scenariet.

Læs tidligere indlæg i serien om de danske perler her::
Mors, Fur og moleret: http://danmarksbloggen.dk/?p=4769
Køge ås, Grundtvigs grav og Malerklemmen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4771

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Danske perler: Køge ås, Grundtvigs grav og Malerklemmen

Danmarksbloggen fortsætter serien om fem – ikke så kendte – steder i Danmark, der er de rene perler.

Læs derfor med hver tirsdag i juli måned, således også i dag, hvor det skal handle om:

KØGE ÅS, GRUNDTVIGS GRAV OG MALERKLEMMEN

Køge er til dels kendt som byen, hvor det store cykelløb Sjælland Rundt har både start og mål, og til dels som en gammel og smuk by med to ugentlige og livlige torvedage på byens store torv. Den historieinteresserede husker sikkert også hekseforfølgelserne ifbm Kjøge Huskors, og den kunstinteresserede tænker på Køge Skitsesamling. Og det er alt sammen såre hyggeligt og en del af livet i købstaden, der ligger en halv time med toget fra Københavns Hovedbanegård.

Men går man igennem de gamle gader og ud på den anden side af byen, kommer man til et stort skovområde, der strækker sig over 20 km mod vest.

Det er Køge ås – en slags aflang bakke skabt under gletsjeren i sidste istid, der ellers efterlod området på Midtsjælland som flad og frugtbar morænejord. Åsen, som skoven ligger på, er derimod bakket og bølget og sine steder ganske høj (det højeste sted er 24 meter) og stejl.

Man kan fx tage til Lellingeskoven cirka 5 km vest for Køge, hvor man for alvor kan gå på åsen og se mange meter ned på den lille å, der løber gennem skoven lige ved siden af den bakkede ås.

Inden man når dertil, kan man dog – i hvert fald to dage om året – besøge dansk åndslivs kæmpes sidste hvilested, nemlig N.F.S. Grundtvig´s grav, der befinder sig på Clara Kirkegaard på selve Køge Ås tæt ved Gammelkjøgegård.

Grundtvigs anden kone var nemlig Marie Toft, som var søster til den daværende ejer af Gammelkjøgegaard. Men også Grundtvigs tredje kone, komtesse Asta Krag-Juel-Vind-Frijs, har sit sidste hvilested på kirkegården. Hun var også niece til den Clara, der lagde navn til kirkegården, og som døde ung i 1852.

Grundtvig selv blev derimod 88 år og døde i 1872. Selve bisættelsen af den store mand fandt sted i Vor Frelsers Kirke i København, og derfra blev kisten med tog ført til Køge og ud på åsen, hvor en af Danmarks største sønner nu ligger på Claras Kirkegaard, der kun er åben for besøgende den 15. maj og den 8. september – og her endda kun efter forudgående aftale med godskontoret.

Så et besøg ved Grundtvigs grav er altså enten en forårs- eller en sensommerbegivenhed. Åsen er derimod åben alle dage – og Grundtvigs salmer kan også synges året rundt.

Når man er færdig med salmerne ved Grundtvigs grav og de stejle skrænter i skoven, kan man tage endnu nogle km mod vest, nemlig til moseområdet Dyndet, der ligger malerisk ved den lille stationsby Borup. Dyndet byder på både ås, badesø samt masser af grønne træer og buske fuld af fuglesang – samt en campingplads.

Endelig er det også her, at Malerklemmen ligger. Malerklemmen, der for alle på Midtsjælland, men også for mange andre er et sted, som man bare MÅ besøge for at smage deres berømte æbleskiver.

Malerklemmen er en gammel gård, der kan dateres tilbage til stavnsbåndets tid i midten af 1700-tallet, og som oprindelig var bolig for den forhadte ridefoged. Siden 1963, hvor en kunstmaler købte gården og lavede den om til et traktørsted, har gården dog heddet Malerklemmen. Altså malerens sted med klemmen, som hidrører til at gården til sidst kun havde en lille strimmel jord, en såkaldt klemme jord at gøre godt med.

Umiddelbart kunne man ellers godt tro, at der var der tale om de klemmer, som man kan spise. Klemmer er nemlig et gammelt ord for madder, typisk to stykker brød, der er lagt sammen med pålæg i midten. Men nej, klemme her betyder en lille strimmel jord. Og så er det jo også æbleskiverne, som Malerklemmen er berømt for.

Læs tidligere indlæg i serien om de danske perler her:
Mors, Fur og moleret: http://danmarksbloggen.dk/?p=4769

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ramadan om sommeren viser behovet for en vestlig islam

Idag starter muslimernes fastemåned Ramadanen. Fire uger, hvor voksne og raske muslimer ikke spiser, drikker eller ryger fra solopgang til solnedgang.

Noget, der giver god mening i de muslimske lande, der er noget tættere på Ækvator, og hvor dag og nat derfor er nogenlunde lige lange.

Men heroppe på de mere nordlige breddegrader er det her midt om sommeren med de lange dage og de korte nætter temmelig mange timer at skulle faste. Altfor mange timer uden mad og drikke, og endda i fire uger i træk. Og en ting er, at det ikke sundhedsmæssigt er godt – men det viser også behovet for en vestlig islam.

En islam, der selvfølgelig er tro mod sit teologiske grundlag, men som samtidig er tilpasset til at fungere i et sekulært og demokratisk samfund.

For selvfølgelig kan det lade sig gøre. Kristendommen i sin oprindelige form er på mange måder heller ikke egnet til at fungere i et moderne samfund. Men kristendommen har forlængst fundet sin rolle som den institution, der varetager en historisk og en kulturel arv – og som formidler nogle værdier og en tro, som den enkelte så selv kan vælge om vedkommende vil følge eller ej.

Islam kunne sagtens indtage en lignende rolle som værdiskaber og kulturformidler. Og her er det vigtigt, at det er muslimerne selv, der definerer deres egen tro og praksis – og den reformation af islam, som der er brug for her i Vesten, hvor det i øjeblikket går den gale vej.

For såvel muslimer som kristne og alle andre grupper i de vestlige lande bliver mere og mere fundamentalistiske – og får mindre og mindre respekt for hinanden.

Vejen frem går derfor gennem accept og rummelighed af hinanden, af ytringsfriheden og de andre frihedsrettigheder. Både her i Europa og udenfor.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Skt. Hans og hovederne på et fad

I dag er det Skt. Hans-aften – og det betyder i vor tid bål, heks og midsommervise.

Oprindelig fejrede vi Skt. Hans her til lands med at valfarte ud til de hellige kilder for dér at drikke af deres vand, som blev anset for at være helbredende – og især når det var midsommer.

Lang tid efter reformationen gik både præster og menighed derfor også i katolsk-lignende optog ud til de hellige kilder som fx ved Ørslev på Sjælland, hvor man medbragte et fad med et træhoved på, der symboliserede Johannes Døberen – samt nogle virkelige menneskeknogler, som man kaldte Johannes Døberens Bene, altså Skt. Hans´ bene. For Hans er en fordanskning af Johannes.

Det spændende hoved og knoglerne kan nu ses på Nationalmuseet i København. Læs evt. også undertegnedes artikel om hovedet og knoglerne her: http://www.kristendom.dk/kristendom.dk/2014-06-14/skt.-hans%C2%B4-hoved-p%C3%A5-et-fad-0

Idag er det dog ikke Johannes Døberens hoved, som de fleste vil se på et fad, men snarere politikernes eller andre fremstående mennesker.

Og heksejagten indgås både hurtigt og nemt, når pressen eller de politiske modstandere lugter blod. Og af og til har det helt klart sin berettigelse, når magthaverne begår ulovligheder eller laver magtmisbrug. Men ikke når de bare er almindelige mennesker med de fejl og mangler, som vi alle har.

Danmarksbloggen vil ihvertfald nødig have, at det kun er de (på overfladen) fejlfri mennesker, der skal stå i spidsen for vores land. Den slags mennesker er nemlig mere farlige end nogen hekse nogensinde har været dét.

For de “fejlfri og perfekte” er så gode til at skjule deres fejl, manipulere og få deres vilje, at de som regel samtidig med det er uden den empati og medmenneskelighed, som er det, der holder hjulene igang – og får os til at rumme hinandens fejl og mangler og stadig holde af hinanden … have varme hjerter simpelthen.

Så nej, tak til fejlfrihed og hovederne på et fad – og ja, tak til fejl, mangler, varme hjerter og fællesskab, både det om Skt. Hans-bålet i aften og alle de andre i det kommende år.

For ordene i Drachmann´s midsommervise gælder stadig:

Vi vil fred her til lands, Sankte Hans, Sankte Hans
Den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli´r tvivlende kolde

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Midsommer og at samle styrke

I morgen er det årets længste dag og korteste nat. Det er midsommer, og alting i naturen blomstrer og er på sit ypperligste.

I Danmark gemmer vi dog fejringen et par dage, nemlig indtil det bliver Skt. Hans med bål, heks og midsommervise. En i øvrigt relativ ny måde at fejre midsommer på, der ikke er ældre end cirka 150 år.

Tidligere søgte danskerne nemlig mod helligkilderne for at drikke deres ifølge overleveringen helbredende og styrkende vand i den hellige midsommernat, hvor naturens kræfter ifølge overtroen var særlig stærke – og det derfor netop denne nat gjaldt om at samle kræfter og energi til den mørke tid.

Dér findes stadig folk, der tror det, nemlig de såkaldte moderne hekse m/k, der i den korte midsommernat tager ud i skov, mark, eng og ved strand og sø for at samle de urter og blomster, som de mener, er ekstra stærke netop denne ene nat.

Der findes dog meget få, der er enige med de moderne hekse. Danmarksbloggen anser det også for utænkeligt, at det skulle betyde noget, om man indsamler urter og blomster om natten mellem d. 23. og d. 24. juni – eller om man gør det fx d. 22. juni – eller enhver anden dag.

Ærgerligt nok i virkeligheden. For i en tid, hvor kulden vokser i menneskehjerterne og medfølelsen og solidariteten tilsvarende mindskes, kunne man godt ønske sig en smule midsommermagi.

Ønske at man med blot lidt urter og en smule helligt vand kunne gøre en forskel, så menneskenes hjerter igen blev åbne og varme.

Men der skal mere end kildevand til at gøre en forskel. For nok er vand rensede, men ikke i sindet. Og Skt. Hans-bålene på mandag, ja, nok er de skabt af ild, men det er desværre ikke en ild, der lutrer noget som helst.

Der skal noget andet til, noget der er markant stærkere end gamle vand- og ildskikke.

Der skal mennesker til af kød og blod, som tør sige til og fra – og så er det, at midsommernatten pludselig måske alligevel kan bruges til noget, nemlig til at samle styrke: Sjælelig, mental og psykologisk styrke.

Men det gøres nu ligeså godt med et stykke grillet kød som med et Skt. Hans-bål, med et glas rosé-vin som med et glas vand fra en helligkilde. Ja, man behøver heller ikke vandre flere km igennem den lyse midsommernat for at samle urter. Man kan blot stå  derude og suge duften af hyld, hybenroser, saltvand – eller måske skovluft – ind.

Og man kan ret beset ligeså godt gøre det alle andre nætter, hvor sommeren dufter af hyld, roser og alt det andet – og nætterne er lyse og fulde af en magi, der er helt naturlig.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Stormoskéen, muslimerne og integrationen

På torsdag åbner den nye stormoské på Nørrebro i København. Mange muslimer er meget glade for den. Mens mange ikke-muslimer tilsyneladende ikke er glade for den – og henviser til at stormoskéen til dels er bygget for penge fra ørkenstaten Qatar, hvor hverken kvinder eller homoseksuelle har de mest basale rettigheder.

Store dele af det officielle Danmark, såvel kongehuset som ministre og partier, har således også sagt nej, tak til at komme til åbningen af stormoskéen.

Dét er en markant fejl … hvis altså vi ønsker integration i Danmark sådan for alvor …

For ønsker vi integration (og dét synes Danmarksbloggen, at vi skal gøre), så skal det slås fast med syvtommersøm, at det officielle Danmark bakker op om, at muslimer har ligeså meget ret som alle mulige andre (kristne, jøder, buddhister og hinduister m.fl) til at praktisere deres religion, også i en stormoské – eller endda to.

For det giver ikke mening at forvente, at sunni- og shia-muslimer skal kunne deles om en moské, sådan som Stinne Bosse udtalte det på sin blog sidste efterår http://opinionen.dk/debat/en-rummelig-stormoske-skal-skabe-inklusion-og-sammenhaengskraft

Vi forlanger jo heller ikke, at protestanter og katolikker skal deles om en kirke. Så selvfølgelig skal sunni- og shia-muslimer også kunne have hver deres stormoské. Det siger sig selv.

Men såvel sunni- som shia-muslimer skal også respektere basale frihedsrettigheder samt ønske at være en del af det danske samfund, hvis integrationen skal lykkes.

Det vil derfor klæde de muslimske imamer, hvis de begynder at arbejde aktivt for integrationen af muslimer.

Mange almindelige muslimer ønsker nemlig integration. Men de mangler godkendelse og inspiration fra de muslimske religiøse ledere, som derfor er nødt til åbent at tage stilling, og både til hverdag og på en festdag som på torsdag melde klart ud, at de er muslimer i et åbent, demokratisk samfund. Og at de derfor vil arbejde for en øget integration.

At islam kan fungere i en vestlig kontekst.

For jo, man kan godt være både demokratisk anlagt og muslim, vestlig i sin levevis og være muslim, gå ind for diverse frihedsrettigheder og være muslim.

Desværre er det bare lykkedes fundamentalistiske muslimer og Dansk Folkeparti at overbevise rigtig mange, både muslimer og ikke-muslimer, om det modsatte.

Men der findes masser af vestlige og demokratiske muslimer i Danmark – og det er på tide, at de kommer til orde og kræver deres ret, både i stormoskéen og i samfundet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk