Uffe Elbæks politiske parti Alternativet er – stik imod hvad mange troede – blevet opstillingsparat til Folketinget.
Men hvem er det egentlig, der stiller op – udover Uffe Elbæk selv? Via nedenstående link kan du læse om de opstillede spidskandidater, der undtagen Elbæk selvfølgelig er ukendte for den brede offentlighed:
http://alternativet.dk/kandidater/
Danmarksbloggen har været igennem hele listen af spidskandidater, og er helt sikker på, at der er tale om både vidende og engagerede mennesker, der tænker sig om én gang til – og som søger at rumme mennesker og forstå verdenen. Altså mennesker, der på mange måder er en direkte modsætning til kandidaterne hos Dansk Folkeparti.
Alternativets spidskandidater er dermed også de gode viljer. Spørgsmålet er bare, om det så er nok til 1) at komme i Folketinget og 2) gøre et politisk arbejde, når Alternativet kommer derind.
For det tror Danmarksbloggen faktisk på, at Alternativet gør. De gamle partier tiltaler færre og færre – og ikke kun de ekstreme, men også dem, der tænker selv.
Men det kan blive en svær omgang for Alternativets spidskandidater, der er ukendte med dét politiske håndværk, der (selvom man gerne vil politik på en ny måde) alligevel skal mestres, hvis man vil have noget igennem i dansk politik.
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk
Kære Dorthe,
Først tak for dine tanker. Alternativet er jo et nyt parti, der ønsker at være med til at skabe forandring, det vil sige også det at gøre tingene på nye måder. For at vi kan det kræver det netop at vi reflektere og ser på de udfordringer der vil være ved at gøre tingene på nye måder, men samtidig have modet til at turde prøve nyt.
Jeg kan berolige dig med at flere af kandidaterne har været endda meget aktive i politik tidligere.
At vi ikke har været folkevalgte ser jeg ikke som en svaghed men en styrke. Vi kommer med erfaringer fra en række forskellige brancher og jobs, det skal der til i politik.
Hvis det kun er politikerskolede mennesker vi kan vælge ind sker der aldrig en udvikling i vores demokrati og vi skal have en udvikling mod et langt mere involverende demokrati end i dag – Det vil vi arbejde for.
Gode hilsner Rasmus
Ja, de mener det godt. Men kan de levere varen?