Hvad er vel mere dansk sommer end en dag på stranden?
Det har man åbenbart også tænkt på Den Hirschsprungske Samling i København, hvor udstillingen ”En dag på stranden. Dansk kunst i vandkanten 1830-1910” løber fra d. 20. juni 2025 til d. 11. januar 2026 – og den kan i dén grad anbefales.
Dels ser man nogle af Danmarks bedste malere fra perioden, og dels viser udstillingen sommeren i Danmark, som den er, når den lyse årstid er bedst. Altsammen tilsat strandlyde som bølgebrus og måger, så vi får fornemmelsen af den sommer, som vi drømmer om – og som vi mindes – også selvom Danmark i dag er et meget anderledes land, end det var i perioden 1830-1910.
Men den åbne strand, solen, saltvandet, de blomstrende hybenroser, tangen og alt det andet har vi stadig, som vi også synger om det i H. C. Andersens nationalhymne ”I Danmark er jeg født”: Hvor reder sommeren vel blomstersengen mer rigt end her ned til den åbne strand?
Så gak endelig til Øster Anlæg i København, og fordyb Dem. Det er lidt ligesom at bade i havet. Én dukkert er aldrig nok.
Danmarksbloggens favoritter blandt de mange malerier er:
Michael Anchers imponerende billede “Brænding” fra 1899 af det frådende hav, som man føler bruser lige imod én, når man står og betragter det – også fordi lyden af havet, der slår ind mod kysten, danner lydbilledet i det ene ud af tre rum, som med “sten” og “sand” danner rammerne om det hav af strandbilleder, man kan se.
For stranden kan godt være farlig, hvad vi også ser i Carl Blochs maleri fra 1858, hvor fiskerfamilier bekymret afventer deres mænds hjemkomst ved et frembrydende uvejr på Jyllands Vestkyst. En bekymring, som var og er reel – for ikke alle kommer hjem fra havet.
Og mennesket kan udvikle naturskræk, som det ses i J. F. Willumsens for samtiden nyskabende og vilde “Naturskræk. Efter stormen nr. 2”, der med sine klare og vilde farver lige så vel kunne været malet i vor tid. Men billedet er fra 1916.
Men stranden er også idyllisk og smuk som vist på et billede af Thorvald Niss fra 1889, der forestiller de berømte Skagens-kunstnerne på vej til Skagen, mens himlen er gylden og rosa – og især den rosa farve spejler sig i det aftenblå hav med de hvide skumtoppe. Et billede, som tilhører Skagens Museum, og som det er dejligt at se hentet frem fra depotet.
Eller hvad med Carl Lochers stærke pastel-maleri af en solnedgang. De turkise, lyseblå, rosa, gule og hvide nuancer er som poesi på et lærred.
Og så er der selvfølgelig mesteren over dem alle P.S. Krøyer, som udover de klassiske billeder fra Skagens Sønderstrand i den blå time samt billeder af badende børn og portrætterne har malet et billede af havet i primært lilla og blågrønne nuancer. Et usædvanligt farvevalg for mesteren – men ligeså eminent udført som alle hans andre billeder, hvor en del – fortjent – har fundet vej til udstillingen om en dag på stranden.
Skal der endelig være en anke på udstillingen, er det manglen på kvindelige malere. Kun ét af udstillingens mange billeder er lavet af en kvinde, nemlig Bertha Wegmann, som har malet Hornbæk Strand.
Danmarksbloggen giver alligevel ”En dag på stranden. Dansk kunst i vandkanten 1830-1910” fem ud af seks pensler. Det er ren sommer- og lykkefølelse at gå rundt i de gamle sale, og på vejen hjem kan man ikke lade være med at nynne ”Du danske sommer”.
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk