Der findes næppe den dansker, som ikke kender Disneys version af historien om den smukke og kloge Belle, der for at redde sin far siger ja til at bo hos Udyret på dennes fortryllede slot – og som må gå så grueligt meget igennem, inden hun i sin fine, gule kjole igen kan danse med det nu forvandlede Udyr.

For naturligvis vinder kærligheden. Sådan er det hos Disney. Her vil romantikken per definition overkomme enhver modgang og enhver skurk – og det endda til den skønneste musik, hvor såvel Gaston-sangen, hyldesten til festen og livet ”Vær vor gæst” og titelsangen ”Beauty and The Beast” er nogle, som alle nynnede med på.

For ja, vi var mange, som smådansede og smågræd i de fine plyssæder, da vi oplevede denne klassiker på Gl. Scene på Kgs. Nytorv, hvor ”Skønheden og Udyret – The Musical” spiller indtil 9. august, hvorefter forestillingen skal på turné. Det sker i en opsætning med overdådige kostumer og fantasifulde kulisser.

Det er Johanne Milland, som spiller en både sød og stærk Belle, mens Kenneth M. Christensen er et overbevisende Udyr. De to roller er så ikoniske, at ordet ikonisk nærmest bliver en kliché. Men heldigvis kan Milland og Christensen give deres figurer intenst liv – og gøre dem troværdige, så det bliver direkte gribende som i scenerne med Belles far Maurice, som gestaltes med autoritet af Kristian Boland – og så selvfølgelig også til allersidst, hvor Belles kærlighed redder både hende, Udyret og kærligheden.

Skurken Gaston spilles af Cristopher Rørmose, og han kan i dén grad sit kram. Og lur mig, om ikke alle de søde børn, som levende fulgte med fra start til slut, syntes, at han var ganske dum og ond. En større ros får en skuespiller i en skurkerolle ikke. Ja, som voksen fandt man også Gaston seriøs skræmmende i 2. akt, da han lød alt for meget som nutidens despoter i både øst og vest. Så var Mikkel Moltke Hvilsom, som med finesse spiller Gastons hjælper LeFou, noget mere fredelig.

Men som så ofte før hos Disney stjæler bi-figurerne showet. Carsten Svendsen folder sig ud som den herligt gakkede og lystne lysestage Lumiere, Joachim Knop er med sans for detaljen det mavesure og hjertevarme stueur Cogsworth – og den moderlige og håbefulde tekande Mrs. Potts gestaltes med sikkerhed af Sofie Lassen-Kahlke, som i de seneste år har været savnet både på scenen og på skærmen.

Læg dertil Mrs. Potts lille søn Chip, de andre beboere på slottet og landsbybeboerne. De leverer alle maksimalt, og så man er seriøst godt underholdt i denne version af ”Skønheden og Udyret – The Musical”, hvor der danses, synges og spilles til den store guldmedalje. At det foregår på selveste Gl. Scene til levende musik kaster endnu mere eventyrstøv over det hele.

Danmarksbloggen giver derfor ”Skønheden og Udyret – The Musical” seks ud af seks roser. Det er en fejende, flot forestilling. En forestilling, som trækker tårer og minder, en forestilling, der er en hyldest til det klassiske Hollywood i guldalderen tilsat bunker af god dansk humor.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk