Anmeldelse: “Alfa”

Der er historier, som er blevet fortalt til alle tider – og i alle kulturer og religioner. En af de mest elskede er historien om de to brødre, som trods de samme forældre og den på overfladen samme opvækst alligevel ender to meget forskellige steder – fordi de træffer forskellige valg undervejs.

Og lad det være sagt med det samme: Det er en vellykket version af denne klassiker, som er det bærende element i tv-krimiserien ”Alfa”, der er lavet af tre brødre, nemlig brødrene Avaz.

”Alfa” handler således om de to brødre Adam og Jakob, og serien har premiere i aften på TV2 Play – og også kan ses på TV Zulu i aften Det vides ikke, om det er med overlæg, at de to brødre har navne brugt i Gammelt Testamente. Men det er gammeltestamentlige temaer som forældrenes velsignelse, hævn, loyalitet, broderskab m.fl., som handlingen om de to brødre er bygget på.

Jakob er den regelrette storebror, der er blevet politimand, og tror på fællesskabet, mens lillebror Adam er den stressede børsmægler, som kun tænker på sig selv, og hvis motto er fuck reglerne – også når han sælger hash.

Vi møder de to brødre kort inden faderens begravelse, som de begge kommer til, og hvor temaet tegnes skarpt op. For det er to meget forskellige afskeder, som brødrene tager med faderen, der var narko-baron på en gård i nærheden af den nordsjællandske stationsby Helsinge – hvor de to brødre havde en mildest talt kaotisk opvækst, der altså førte dem i hver sin retning.

En retning, hvor målet ikke er givet på forhånd. Eller som det – let sammenskrevet – siges i begyndelsen af første afsnit: Man kan følge reglerne nøje, og så letter tågen, og man kan se igen. Eller man kan bryde reglerne, og så bliver man blændet, falder, slår sig og bløder – og ens ånde danner en tåge, som man dør i.

Men hvad vil det sige at følge reglerne – og hvilke regler er det, som skal følges? Dem som samfundet sætter – eller måske en højere retfærdighed, hvis den findes? Det vides ikke. Hvordan det ender for Adam og Jakob, ved undertegnede heller ikke. Jeg har kun set to ud af otte afsnit i en serie, der er lige så handlingsmættet, som den er langsom – og dét skal opfattes som en massiv ros.

For der sker en hel masse på både de indre og ydre planer i hver scene. Men alligevel kan man sagtens følge med, mens man nyder de sublime kunstneriske detaljer i klipning og optagelse – og sidder yderst på sofaen med tilbageholdt åndedræt. For man håber det bedste for de to brødre, også når de handler dumt. For det skal jo helst gå dem godt, selvom det måske ikke er entydigt, hvad godt betyder.

Hver især har de også drømme og værdier, som de kæmper indædt for – og tilsyneladende begge er klar til at betale en høj pris for. Brødrene har nemlig også væsentlige karaktertræk tilfælles som fx en stor portion mod og dumdristighed.

Man håber derfor også, at de to brødre i de sidste seks afsnit vil krydse hinandens veje noget oftere – og også mere direkte end over faderens kiste på kirkegården, som er den eneste gang, at de møder hinanden i de to første afsnit – i hvert fald som voksne.

For der er også i første afsnit et gribende tilbageblik på deres fælles barndom, som slår fast, at seriens helt centrale drama er det, som sker imellem Adam og Jakob, der også spilles af to brødre i virkelighedens verden, nemlig Andreas og Sebastian Jessen.

Men der er flere dramaer i gang udover de forventede om følelser, narko, venskaber og meget mere, og det hele fortælles med stor troværdighed og spiddende tidstypiskhed – og med mimik, blikke og bevægelser, der siger lige så meget som de velskrevne og flydende replikker.

Mandefællesskaberne og manderelationerne får også lov til at fylde – og det er befriende. Fællesskaber som går fra de forskellige banders klare hierarki, der i bund og grund måske ikke er så forskellige fra den struktur, som man finder hos politiets indsatsgruppe mod narko – og til det broderskabsagtige sammenhold, som der er mellem Jakob og hans to barndomsvenner.

Men det vigtigste er som sagt forholdet mellem de to brødre, som fortæller et broget og mørkt billede med rige muligheder for konflikter. Og nok er det kun den ene af brødrene, som søger i fortiden i første afsnit, mens den anden bruger tiden på at være i direkte og erklæret opposition til det, som han er rundet af.

Men mon ikke de begge to får brug for at søge tilbage og finde svar – samt gøre op med deres fortid, inden serien er slut? Det kunne man godt forestille sig – og håbe. For det vil give ”Alfa” den autencitet og dybde, som der er lagt op til i de to første afsnit.

Om det så også fører til, at tågen letter, så brødrene kan se igen – og måske endda se hinanden – vides ikke. For lige nu lever de begge, som om den anden bror ikke fandtes. Og hvem ved? Måske ender det også med, at de dør hver for sig? Eller de dør sammen i den tåge, som der tales om i starten? Eller måske tågen letter, så de kan begynde at leve?

Man ved det ikke. Men man ved, at uret tikker, og hjertet banker, som det synges i introen med en langsom version af popgruppens TV2´s gamle hit – og at Adam og Jakob er bundet sammen af døden på mere end én måde. Men er de også bundet sammen af livet? Dét er spørgsmålet.

Banen er kridtet op – og det bliver spændende at følge Adam og Jakob i ”Alfa” i de kommende uger. For her har vi en serie af international kvalitet, som vi skal tilbage til ”Rejseholdet” og ”Forbrydelsen” for at finde magen til. De tilhører så en anden tid. ”Alfa” er en 2020-version med mere mangfoldighed, mere mørke og mere kompleksitet.end i det så verdensberømte nordic noir-format.

Danmarksbloggen kvitterer med fem ud af seks klumper godt ju, som hash også kaldes, og som spiller en vigtig rolle i ”Alfa”. Det kan så hen ad vejen blive til seks ud af seks klumper, hvis der kommer flere scener med de to brødre sammen. For dét vil give lige den dimension, der savnes i de to første afsnit.

Udover Andreas og Sebastian Jessen ser vi Besir Zeciri, Ari Alexander, Julie Brochorst Andersen, Johannes Lassen, Henrik Nöel Olesen, Lars Mikkelsen, Thomas Levin, David Sakurai, Christian Tafdrup, Ardalan Esmaili og Fanny Louise Bernth på rollelisten.

Det er Milad Avaz, der har skrevet manuskript og instrueret, mens Misam og Mehdi Avaz er med som producerere.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *