En forælder opfordrer til demo: Vores børns ret til skole

Som forælder er man helt desperat over lockouten her nu, hvor den går ind i sin fjerde uge. For ens børn savner i dén grad både deres skole og deres venner.

Vi burde lave en forældre-demonstration med temaet: VORES BØRNS RET TIL SKOLE.

KL med Michael Ziegler og Dansk Lærerforening med Anders Bondo skal tvinges til forhandlingsbordet. For det her vanvid, hvor børnene ikke kan komme i skole, dét må stoppe nu.

Vi forældre må kræve handling nu. Vi forældre må tage ansvar nu.

For som situationen er pt, så gør alle vi forældre ikke en disse, mens vores børn går for lud og koldt vand, mens de savner deres venner og deres skole. Det kan ikke være rigtigt.

Vi forældre må tage bladet fra munden – og have fat på alt og alle, der kan presse parterne til forhandlingsbordet. Og hvis det ikke virker – og virker hurtigt – så få Thorning, Vestager, Corydon og Antorini til at handle.

For det er på tide, at de ansvarlige politikere vågner op og tager deres ansvar på sig istedet for at tænke i politisk strategi og økonomi.

Hvor er i øvrigt oppositionen i den her sag? De burde da også råbe op og forlange, at børnene kan komme i skole igen?! Normalt er de da ellers hurtige nok på aftrækkeren, når regeringen kan kritiseres for noget. Men åbenbart ikke i denne sag, hvor der spares penge på de offentlige budgetter – og jo flere, jo længere lockouten varer.

Det er den danske model, hedder det sig. Men den danske model er også kendetegnet ved, at regeringen griber ind, når det bare ikke går længere. Når grænsen er nået.

Og den grænse har landets skoleelever forlængst passeret. Men det er både Ziegler, Bondo, regering og opposition tilsyneladende ligeglade med.

Og dét kan de simpelthen ikke være bekendt overfor landets skoleelever. Og så er det, at vi forældre må på barrikaderne og KRÆVE, at vores børn får deres skole tilbage,

Skrevet af: Virginia Høhling, mor til fire skolebørn i alderen 7 til 16 år

Elev om lockout: De er som små, stædige børn

Ikke kun lærerne, men også eleverne rammes af KL´s lockout.
Læs her 12-årige Anna F.´s beretning om hvordan det er at være lockoutet elev:

Det allerværste er uvisheden. Det ikke at vide, hvornår vi kan komme i skole igen. For ligesom at lærerne gerne vil på arbejde igen og undervise os, så vil vi også gerne i skole igen.

Vi savner vores venner og det at være sammen med hele vores klasse. For selvfølgelig kan man lave aftaler, og det er også hyggeligt, men vi savner at være sammen allesammen på den måde, som vi plejer i skolen.

Men nej, det kan vi ikke komme til. For dem, der kan sørge for, at vi kommer i skole igen, nemlig Michael Ziegler og Anders Bondo, de sidder som små, stædige børn i hver sin ende af sandkassen og vil ikke forhandle med hinanden.

Det er simpelthen for dårligt. Ja, de opfører sig faktisk værre end noget barn gør. For selv når vi er sure på hinanden, så kan vi finde ud af at tale sammen og finde en løsning på problemet.

Og det er faktisk bare det, som det drejer sig om, når det kommer til stykket – og ikke så meget andet.

Fortalt af Anna F., lockoutet elev fra 5. klasse på Christianshavns Døttreskole