Samme moral af politikere som af læger og politi

Politikere er der kun få mennesker, der stoler på. Så når/hvis en politiker lyver, og det bliver opdaget, reagerer de fleste blot med et skuldertræk og en nå-ja-det-var-jo-hvad-man-kunne-vente-sig-af-den-slags-mennesker-attitude.

Politi og sundhedspersonale som læger og sygeplejersker derimod stoler vi på. Dem kan vi slet ikke forestille os som nogen, der kan finde på at lyve, snyde, svindle og bedrage.

Det kan de så godt.

Læger kan fx have en økonomisk interesse i at udskrive antidepressiv medicin i stedet for at tage en god snak med en patient i krise.

Eller som man så det i sagen fra Lyngby, hvor en læge, der var far til et barn, som han ikke ønskede, fik to lægevenner med på at udskrive lægeerklæringer om påståede angstanfald samt en forfalskning af DNA-rapporten – således så lægen ikke kunne være far til kvindens barn. Det var han så alligevel – og det er også blevet bevist nu.

Den slags svindel får danskerne helt op i det røde felt. Den juridiske dom forventes i næste uge. Men den moralske er for længst faldet: SKYLDIG – og herut med de tre læger.

Og det er helt fint. For det du´r ikke, at vi ikke kan stole på dem, der tager sig af vores helbred (sundhedsvæsenet) eller af vores sikkerhed (politiet).

Men hvorfor i alverden accepterer vi mindre, når det kommer til vores politikere?

Danmarksbloggen ønsker absolut ikke amerikanske tilstande. Politikerne skal ikke være lyde- og fejlfri, og deres privatliv kommer ikke andre ved – medmindre selvfølgelig det påvirker vedkommendes politiske arbejde. Så er det vigtigt.

Men at have politikere der misbruger de offentlige midler, lyver vælgere og partikammerater bevidst lige op i ansigtet, og hvad der ellers sker af ting, der ikke burde ske, og som ret beset også er ulovlige – dét er bare ikke ok.

Den slags mennesker – og her kan man som minimum indregne Løkke og Pape, der begge har misbrugt deres positioner i dén grad – burde sparkes ud af dansk politik hurtigere end nogen kan nå at sige bilagssag eller fodboldstadion.

For vi skal simpelthen kunne stole ligeså meget på dem, der styrer vores land og rammerne for vores allesammens hverdag, som vi skal kunne regne med dem, der står for sundhed og sikkerhed.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Politiske embedsfolk og embedsagtige politikere

Hvad er det lige, der sker i dansk politik i øjeblíkket?

De folkevalgte politikere synes, at embedsfolkene skal til at være politiske, mens de selv til gengæld ikke skal føre politik. Nej, de “gør blot det nødvendige”, som statsminister Helle Thorning kalder en rød regerings asociale blå politik. I den anden side af Folketingssalen sker der ikke andet end, at man venter på valget. Men med sin tavshed svigter oppositionens leder Lars Løkke sit demokratisk-politiske ansvar.

Danmarksbloggen har skrevet om det her:

http://danmarksbloggen.dk/?p=1851

http://danmarksbloggen.dk/?p=1870

For de danskere politikere er på en glidebane, der skader demokratiet og det danske samfund.

For det giver ikke mening, at en politiker bliver embedsagtig og fører den nødvendige politik, hvad det så end er. For politik drejer sig om valg og værdier, også og måske især i en krisetid. Derfor skal en politiker heller ikke tie stille og bare vente på at komme til fadet, men skal istedet slå på tromme for de politiske sager og holdninger, som vdkommende tror på. Og embedsfolkene skal ikke være politiske, men i stedet sikre stabiliteten og det juridiske grundlag.

Men det er ikke, hvad der lægges op i øjeblikket. Tværtimod så ønsker nutidens politikere angiveligt at bytte roller. Og snakker vi et rollespil i en skov, kan det såmænd være meget sjovt, at trolden bliver prinsesse for en dag – og omvendt.

Men det danske folkestyre er ikke et rollespil i en skov. Det er et dybt, alvorligt arbejde, hvor de involverede har ansvaret for den danske befolkning og det danske samfunds ve og vel.

Og her er der ikke plads til eksperimenteren, eller folk der kun vil mele deres egen kage. Her drejer det sig om ansvar og engagement – og om at tage hvervet som politiker seriøst.

Så politikerne skal stoppe disse barnagtigheder nu og lade embedsfolkene passe deres arbejde, således som de har gjort det i århundreder. For den danske embedsstand har en lang, glorværdig historie som hele samfundets og ikke kun de politiske magthaveres tjenere. Og dét skal de fortsætte med.

Politikerne kan i stedet med fordel tage sig sammen og begynde at føre politik, at være politikere med visioner og drømme for det danske samfund.

Danmarksbloggen vil gerne hjælpe dem.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Onsdagsinspiration nr. 2: At lade nåde gå for ret

Danmarksbloggens sommerserie fortsætter idag med den anden af ialt fem inspirations-artikler til de danske politikere og andre med indflydelse på samfundsudviklingen.

http://danmarksbloggen.dk/?p=344

Denne gang handler det om tilbagekomsten af medmenneskeligheden:

Eller med andre ord at lade nåde gå for ret.

At lade nåde gå for ret. Altså sætte det medmenneskelige, ja det tilgivende over, hvad vi som samfund har krav på – og ret til. Eller som det oftest sker: Hvad vi MENER, at det danske samfund kan forlange af sine medborgere.

At lade nåde gå for ret. Et smukt, ja et bibelsk udtryk, hvor det vigtigste er kærligheden og mennesket. Alle mennesker, ikke kun dem, som man kender og elsker. Men ALLE mennesker.

Desværre er det udtryk gået af mode i denne tid, hvor de politiske sjakaler hyler op om løn som fortjent og ikke en øre mere, samtidig med at de selv kæmper som små vilde for at rage så meget – også magt – til sig som muligt. Hvor magten ikke drejer sig om at have mulighed for at gøre godt for andre mennesker, men om at kunne give de politiske modstandere skylden, når det går galt.

Men skal Danmark have en chance, skal vi igen begynde at se magt som en mulighed for at tjene – ikke os selv eller særinteresser – men os alle sammen og især de svageste. For de har allermest behov for at blive passet på … af de stærke, af dem med magten.

Derfor ville det klæde alle politikere – og alle andre – også for den sags skyld, hvis vi blev bedre til at lade nåde gå for ret, og indimellem ser på det menneskelige istedet for på det juridisk og økonomiske, og det især når det drejer sig om de mennesker, der i forvejen ligger ned.

For nok skal snyd og svindel bekæmpes, og selvfølgelig er socialt bedrageri ikke acceptabelt. Men hvordan kan det være, at der altid er fokus på de små, på den enlige mor på kontanthjælp eller manden på gaden? Dem, som hænger i med det yderste af neglene for at klare sig.

Prøv istedet at rette kikkerten mod de ressourcestærke og se hvad, der sker i den ende af samfundet i forhold til skatteunddragelse, skattesnyd og så videre. Dér er der meget mere at hente, både i kroner og ører – men også moralsk.

For det er her, at de brådne kar findes, dem der i dén grad er ligeglad med andre mennesker og med hele det danske samfund, sålænge de bare selv kan rage til sig. Her findes der ingen nåde. Her findes kun egoisme og magt og pengebegær – og alliancer med andre magthavere, også de politiske.

Men dét skal bekæmpes – og det kan kun ske politisk. Så opfordringen til de danske politikere skal lyde: Lad ikke glimmeret og guldet betage dig, men husk at du er valgt for at tjene dit land – og alle dets medborgere.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk