Tag-arkiv: penge

Savnes: Promenadeorkesteret hver dag

Udgivet den af
3

I år er det tredje sæson, at Promenadeorkestret ikke spiller flere gange dagligt i Pavillonen – samt til Pantomime-teatrets forestillinger, som Danmarks smukkeste orkester ellers gjorde det i mere end 100 år, hvor Promenadeorkesteret var en fast del af Tivoli – til glæde for både store og små, gamle og unge, danskere og turister.

Promenadeorkesteret er nemlig stadig stærkt savnet. For vi er en del, også af yngre dato, som ikke hopper på Liebst´s og Bendixens egotrip, der handler om berømmelse og penge til dem selv på bekostning af dén ånd og dén kultur, som engang var Tivolis helt særegne identitet.

En identitet, der hænger nøje sammen med den levende musik. Dén musik, der taler til følelserne og til det nu, hvor den bliver spillet og oplevet. Et nu, hvor tiden bliver lodret og sjælen svævende.

Sådanne medrivende øjeblikke var der masser af på Plænen i Tivoli i går, hvor Tivolis Promenadeorkester havde den anden ud af i alt fire (!) instrumentale koncerter i hele sæsonen.

Ja, De læste rigtigt: Fra fire koncerter om dagen førhen til fire koncerter om året, som Tivoli i øvrigt markedsfører som ”Instrumental Forkælelse”.

Og det var faktisk lige, hvad det var i går med musik af mesteren Strauss, Tivolis egen huskomponist Lumbye samt uddrag fra Rogers & Hammersteins fantastiske ”Sound of Music” og et udvalg af Kai Normann Andersens skønne melodier.

Men når nu det er så meget forkælelse – og det er dét: Hvorfor skal vi så kun forkæles med Promenadeorkesteret alene på scenen fire gange om året??? Dét giver ikke mening.

Det gør det heller ikke, at man ikke har råd til Promenadeorkesterets 15-16 medlemmer plus dirigent – samtidig med at Tivoli´s direktør Lars Liebst og underdirektør Claus Dyhr kan få 12 millioner i alt – foruden at der åbenbart er råd til at bygge og drive en balletskole under ledelse af Bo Bendixen, der siden han tiltrådte har givet balletten hovedrollen i Tivoli på bekostning af musikken og børneteatret Valmuen. Læs mere her: http://danmarksbloggen.dk/?p=6650

Der er noget galt i Tivoli. Noget, der skal skiftes ud. Det ene starter med L og hedder Liebst, og det andet starter med B og hedder Bendixen.

Til gengæld er der noget, der skal tilbage i Tivoli. Den ene starter med P og hedder Promenadeorkesteret – og det andet med B og hedder Big Bandet. For de lider også under manglen på forståelsen af den specielle Tivoli-ånd hos Tivolis ledelse.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Lars Liebst scorer Tivoli-millioner

Udgivet den af
2

Det giver bare ikke mening.

For et par år siden skar Tivoli så kraftigt ned på både Promenadeorkesteret og Big Bandet, at der reelt var tale om en lukning af de to hæderkronede orkestre.

De var for dyre i drift, lød begrundelsen.

Alligevel er der råd til at give Tivolidirektør Lars Liebst og økonomidirektør Claus Dyhr 12,5 millioner kroner i løn, bonus og pension. Et beløb, der svarer til en fjerdedel af Tivolis overskud sidste år.

Læs mere her: http://finans.dk/finans/erhverv/ECE7596391/L%C3%B8nnings-jackpot-til-Tivoli-toppen—fik-en-fjerdedel-af-overskuddet/?ctxref=ext

Det er ikke alene grådigt – det giver heller ikke mening. Og galskaben fortsætter.

For hvordan kan Tivoli i grunden få råd til at bygge – og drive – et nyt ballethus, når der ikke er råd til de to orkestre? For nok fik Tivoli nej af Københavns kommune til det første forslag, men mon ikke der kommer et nyt. Prisen vurderes at være cirka 130 millioner kroner.

Det lugter langt væk af, at Peter Bo Bendixen, Tivolidirektør Lars Liebsts protegé, skal have noget sjovt at lege med. Men hvorfor, når vi allerede har Den Kgl. Ballet, der er og vil fortsætte med at være niveauer bedre end det, som Tivolis balletskole kan præstere?

Hvorfor kaste kvalitet og arvegods som Promenadeorkesteret og Big Bandet overbord? En handling, der smadrer eventyret i Den Gamle Have – og som nu også er fuldstændig ulogisk rent økonomisk.

For hvorfor skal pengene ende i Liebst´s lomme, når de kunne gå til den kultur, der engang gjorde Tivoli til et eventyr?!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Liberal Alliance versus Alternativet

Udgivet den af
1

Dansk politik har flere nye børn. To af de mest markante er Liberal Alliance og Alternativet.

Danmarksbloggen vil her sammenligne de to partier på tre markante punkter.

1)    Drivkraften: Liberal Alliance er drevet af egoismen og mig-mig-mig-kulturen. Alt hos partiet og deres støtter handler om, hvordan JEG kan få mere ud af det. Alternativet er derimod drevet af noget så sjældent i dansk politik som en vision om at skabe et samfund, der hænger sammen. Et samfund med hensyn til mennesker og miljø. Et samfund med FÆLLESSKAB.

2)    Hvem støtter: Liberal Alliance er støttet af Saxo Bank, hvis leder er en stor tilhænger af neoliberalismen i dens mest ekstreme form. Alternativet derimod er støttet af mange forskellige mennesker, der har bidraget med, hvad de har kunnet. Stort eller småt. Det er altså et parti, der vokser op nedefra – og ikke via en stor pengetank.

3)    Kandidaterne: Liberal Alliance kaster sig over enhver kendt, som de kan komme i nærheden af uden at skelne til hvad personen i virkeligheden kan. Joachim B. Olsen er fx et af de bedste eksempler på en mand, der sidder i Folketinget uden egentlig at være egnet. Og nu er det så fitness-dronningens Charlotte Bircows tur. Alternativet derimod nægter at godkende endog meget kendte mennesker, som kunne give stemmer.  Men her drejer det sig i stedet om substans og kvalitet. Om at finde kandidater, der er i stand til at overskue, analyse og gennemtænke problemstillinger og informationer. Mennesker, der ikke kun har hjerte, men også hjerne.

Billedet er klart: Penge, magt og egoisme hos Liberal Alliance versus visioner, viden og fællesskab hos Alternativet.

Nu må man ikke gøre forskel på børn, men man må godt gøre forskel på partier. Og Liberal Alliance er en gøgeunge, der bare skal ud af reden så hurtigt som muligt – mens Alternativet er et lille hjertebarn, der mener det vel – og som nu skal til at lære at lege med de store i skolegården.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Medicin: Hvad med at se på medicinalfirmaernes indtjening?

Udgivet den af
Svar

Medicin er dyr, og noget medicin er meget dyrt. Så dyrt at man taler om at lave en prioriteringsliste for hvem, der skal have og hvem der ikke skal have.

Det giver ikke mening. Vi SKAL have råd til dén medicin her i Danmark – til alle.

Men måske kunne man kigge på medicinalfirmaernes indtjening – og især den del, der handler om overskud til aktionærerne. For behøver den profit at være så stor? Næppe.

Og det haster. Både pga de menneskeliv, som vi skal redde. Men også fordi at ellers så lægger den til målspark uden målmand for Dansk Folkeparti, der med vanlig populistisk sans vil kunne sige: Hvad skal vi bruge penge på? Medicin og danske liv eller udlændinge, ulandshjælp og integration.

Svaret giver flere stemmer til Dansk Folkeparti – og det gavner ingen, heller ikke de syge, der har brug for medicinen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ryanair´s flybilletter er altfor dyre

Udgivet den af
1

Det irske luftfartsselskab Ryanair etablerer sig i Københavns Lufthavn. Det er skade. Deres løn- og medarbejderpolitik er en direkte trussel mod den danske skatte- og arbejdsmarkedsmodel.

Den gode nyhed er heldigvis, at det kan vi gøre noget ved. Og dét endda temmelig nemt.

Vi skal blot lade være med at købe Ryanair´s flybilletter.

Som alle andre virksomheder er Ryanair nemlig sat på jorden for at tjene penge, og hvis ikke de gør det, så lukker de igen.

Ergo: Lad være med at købe Ryanair´s flybilletter – uanset hvad de koster. På den lange bane er Ryanair´s flybilletter også altfor dyre. Meget dyrere end nogen andre flybilletter faktisk.

Ryanair´s flybilletter er nemlig et skridt på vejen til at skabe en klasse af working-poor – og det skal vi ikke have i Danmark, da det er en direkte trussel mod hele det danske velfærdssamfund.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ønskes: Fordelingspolitikkens genkomst

Udgivet den af
Svar

Hvor tæt på er folketingsvalget? Danmarksbloggen tror, at det er tættere på end de fleste aner. Danmarksbloggen tror, at Helle Thorning og hendes nærmeste rådgivere hele tiden overvejer, om det er NU, at der skal trykkes på knappen. Partiapparatet er ihvertfald klart til at rykke.

Men uanset hvornår valget kommer, så drømmer Danmarksbloggen om, at fordelingspolitik bliver et centralt tema.

Uligheden er stigende i Danmark – og danskerne er trætte af, at en lille privilegeret overklasse har så meget og stadig får så meget mere, mens både middelklasse og underklasse sakker agterud – sidstnævnte endda i en grad, så det nærmer sig et niveau, der er direkte umenneskeligt.

Der er derfor i dag mere end i mange årtier brug for en fordelingspolitik, der fordeler goderne mere ligeligt i det danske samfund.

Pengene skal med andre ord ned i de tomme lommer – og ikke i de lommer, der i forvejen bugner. Pengene skal ikke puges sammen, men ud i samfundet. For nej, Venstres Jakob Engel-Schmidt er 100% galt afmarcheret, når han siger, at uligheden er for lille i Danmark.

Se mere her: http://jyllands-posten.dk/politik/ECE7374570/Debat%3A+Ulighed+ikke+et+problem+i+Danmark/

Men lad endelig Venstremanden fortsætte med at sige, at de rige skal være rigere og de fattige fattigere.

Så kan tilslutningen til Venstre falde yderligere i meningsmålingerne – og det er godt, især hvis stemmerne vandrer over midten.

For nok er Danmarksbloggen ikke tilfreds med den nuværende regering. Men en S-regering er til hver en tid at foretrække fremfor en V-regering. Der er – ihvertfald et vist niveau af – medmenneskelighed til forskel.

Og medmenneskelighed skal der til, hvis vi skal have en fair fordelingspolitik.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Erhvervsklubber = Penge-diktaturer

Udgivet den af
1

Socialdemokraterne opretter i lighed med fx Venstre en såkaldt erhvervsklub, hvor man for 15.000 kroner kan blive medlem og møde ledende medlemmer af partiet. Medlemslisten bliver – som i de andre partier – hemmelig.

Det er dermed umuligt for offentligheden at vide, hvem der således har købt sig adgang til fire årlige møder med ledende S-medlemmer – og dermed direkte indflydelse på Danmarks politik, uanset om man møder medlemmer af regering eller opposition. Pt. kan man således møde finansminister Bjarne Corydon og erhvervsminister Henrk Sass.

Danmarksbloggen mener, at disse erhvervsklubber er en trussel mod demokratiet, idet de sætter favoriseringen af folk med penge i system på en måde, som gør, at vi nærmer os amerikanske tilstande – og dermed et pengediktatur.

Og nej, et pengediktatur er ikke et demokrati.

I et pengediktatur bestemmer pengene, og alt drejer sig om produktion og max udnyttelse af ressourcerne, også de menneskelige – meget á la det samfund, som vi har i dag.

Et samfund fundamentalt anderledes end det samfund, som de fleste danskere ønsker – et samfund, hvor det medmenneskelige er i højsædet – og hvor den enkeltes muligheder for at påvirke dansk politik ikke afgøres af økonomien, men af engagementet.

Derfor bør disse erhvervsklubber lukke. For de sætter en unfair lobbyisme i system og gør pengemagt legal på måder, som det aldrig må blive i demokratiske lande.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fredagsoplæg: Solkongens (eventuelle) fald

Udgivet den af
Svar

Så er det fredag – og dermed tid til Danmarksbloggens serie:

Fredagsoplægget til en værdi-debat med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger

Denne fredags værdi-oplæg handler om EU, Juncker og Danmark:

Solkongens (eventuelle) fald

I Frankrig var det ikke Solkongen Louis d. 14., der endte i guillotinen, men hans oldebarn Louis d. 16., der sammen med sin dronning Marie-Antoinette blev henrettet i 1793 under den franske revolution.

Så slemt et endeligt skal EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker ikke frygte. Men politisk kan enden meget vel være nået – og det allerede inden drømmen om fem år, som den der svinger taktstokken i EU, for alvor var begyndt. For kommissionen er som bekendt kun få dage gammel i sit embede.

Sagen drejer sig om, at Luxembourg, hvor Juncker igennem cirka to årtier periode var såvel statsminister som finansminister, lavede 343 skatteaftaler sammen med store virksomheder, der derved slap for at betale skat i hjemlandet – eller kunne nøjes med at betale meget lidt, deriblandt danske TDC.

Læs mere her: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/11/06/092832.htm

Og hvad betyder det så for Danmark?

Ja, for det første har danske skatteydere betalt for meget i skat igennem mange år – og statskassen er gået glip af milliarder, som kunne være gået til velfærd.

For det andet at det vil fortsætte, idet Luxembourg mener sig i deres gode ret til at fortsætte med at hjælpe virksomheder med at betale mindre i skat mod selvfølgelig selv at få del i kagen. Det lille stenrige land, som kun har 0,07 procent af verdens bruttonationalprodukt, står også for mere end 10% af alle verdens investeringer. Dét er tal, der taler deres klare sprog.

Den danske EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager kan også se frem til, at sagen om Junckers og Luxembourgs finansielle forretninger ender på hendes bord. Så det skal blive spændende at se, om hun er klar til at tage affære mod sin chef.

Meldingerne fra Bruxelles om Junckers fremtid er meget modsatrettede. Nogle mener, at det her er begyndelsen til enden for Juncker, mens andre siger, at Juncker er parlamentets egen opfindelse, og at man derfor ikke vil sørge for hans fald fra tinderne.

Danmarksbloggen mener på sin side, at det er vigtigt at holde fast i, at hvis beskyldningerne mod Juncker viser sig at være korrekte, så må han tage konsekvenserne og gå som EU-kommissionsformand.

For lige ret for alle, også en Solkonge, i hvert fald i 2014.

I det store perspektiv drejer det sig også om at redde stumperne af EU´s i forvejen flossede troværdighed.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Tavshed er guld for Løkke …

Udgivet den af
1

Tale er sød, men tavshed er guld, siger et gammelt ordsprog, som i en ellers meget kommunikerende tidsalder virker bigtime for oppositionens leder Lars Løkke Rasmussen, der nemlig pt. står til at overtage nøglerne til statsministeriet efter næste valg.

Men det giver ikke mening, at lederen af landets største parti kan krybe så meget i flyverskjul, at han vinder stemmer på det.

For når han ikke siger noget om, hvad han vil – og hvordan han vil gennemføre det, så ved danskerne jo slet ikke, hvad de egentlig stemmer på, når de stemmer på de blå.

Ja, allehånde politiske meddelelser fra andre Venstrefolk, fra en formodet næste leder af de konservative osv flyver selvfølgelig konstant gennem luften.

Men ingen hører så meget som et lille gnøf fra manden, der gerne vil være statsminister, og som er kendt for sine mange sager som fx bilagssagen, rejsesagen osv, osv.

Senest har Ekstrabladet fx vist, at Løkke har en – i sammenligning med de andre partiledere mange gange større – repræsentationskonto på 100.000 kroner til diverse udgifter. Men at Løkke ikke vil fortælle, hvad han bruger pengene til, selvom kontoen for 75%´s vedkommende er finansieret med offentlige skattekroner.

Se artikel her: http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article4967461.ece

Så også på dette område er tavshed tilsyneladende guld for Løkke …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Satsede Løkke Venstres valgsejr for at redde sin egen privatøkonomi?

Udgivet den af
1

Som gammel statsminister får Lars Løkke i omegnen af 1,4 millioner kroner om året. En – for langt de fleste danskere – svimlende gage. Men for Lars Løkke er det åbenbart langtfra tilstrækkeligt.

I går skrev Ekstra Bladet nemlig nedenstående artikel: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article2300983.ece

Heri kan man læse, at Lars Løkkes privatøkonomi er så anstrengt, at den tidligere statsministers økonomiske handlefrihed er meget begrænset – og at der er mange kreditorer, der venter på at få deres penge.

I Ekstra Bladets artikel kan man således læse:

“Når kreditorerne reagerer, som de gør, understreger det, at sagen er alvorlig. Handelsbanken har sat sig på alle frie midler, og selv hvis Lars Løkke havde nogle andre økonomiske midler privat, ville banken også beslaglægge dem, forklarer Lars Wismann fra Wismann Property Consult, der blandt andet rådgiver om ejendomme og pantebreve.” Citat slut.

Det er selvfølgelig kun en gisning: Men kunne man forestille sig, at Løkke for en uges tid siden satsede en rimelig sikker valgsejr til Venstre og blå blok ved næste folketingsvalg – blot for at endnu engang selv at få muligheden for at blive statsminister – og dermed redde sin egen privatøkonomi?

Jo, dét kunne man vel i grunden godt forestille sig. Det forudsætter selvfølgelig, at manden – i dette tilfælde Lars Løkke – har en lettere anløben moral. Noget som mange nok vil sætte tjek-tegn ved, at Løkke har.

Løkke, der for en en uges tid siden efter et af de mærkeligste møder i dansk politik – endnu engang – lovede bod og bedring. For NU var der ikke mere at komme efter. Ikke flere rejse- og bilagssager. På (tyndslidt) Venstre-og Løkke-ære.

Om der så er mere eller ej, vides ikke – men mon ikke der higes og søges i gamle (regnskabs-)bøger for at finde noget?!

Om de ivrige detektiver så finder noget, vil tiden vise. Men ligesom at en gepard ikke skifter pletter – så ændrer Løkke sig heller ikke grundlæggende i tiden, der kommer. Det gør mennesker generelt ikke.

Løkkes tur rundt i landet her i løbet af sommeren handler jo heller ikke om mandens eventuelle personlige udvikling i forhold til penge, men om at få charmeret sig tilbage hos partikammerater og vælgere, så han kan få stemmer nok til igen at sætte sig i stolen i statsministeriet – og hæve den gode hyre, som han har så desperat brug for, hvis kreditorerne skal holdes fra døren.

Spørgsmålene er derfor både relevante og brændende: Ønsker danskerne virkelig en mand med Løkkes forhold til offentlige og egne penge som landets statsminister? Ønsker danskerne en mand ved roret, der er klar til at satse sit eget partis valgsejr for at få chancen for at kunne betale sine regninger?

I så fald at svaret er ja, så kan man ihvertfald ikke længere hævde, at en høj personlig moral betyder noget for at blive valgt som politiker i Danmark. Begrebet levebrødspolitiker får også en helt ny mening …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk