Islams store chance er idag

To muslimske debattører Tarek Ziad Hussein og Zubair Butt Hussein, der ikke vil slås i hartkorn med IS (Islamisk Stat), har i dag arrangeret demonstration i København mod IS og den forvrængede og brutale version af islam, som IS står for.

Titlen på demonstrationen er: At dræbe et menneske er som at dræbe hele menneskeheden

Dét er simpelthen så godt et initiativ, der også følges op af en lignende demonstration i Aarhus. Begge demonstrationer giver dermed alle muslimer (og alle andre) muligheden for at vise, hvor de står – og hvad de mener.

Alle ikke-muslimer, også dem, som er meget muslimsk-fjendtlige, får hermed også muligheden for at forstå, at islam er mere end vold, kvindeforagt og hvad islam ellers så ofte beskyldes for.

Man kan så desværre godt tvivle på, at der vil gå op for nogen i fx Dansk Folkeparti, som kalder de to initiativtagere for ”dårligt selskab”. DF´s Peter Skaarup siger fx i nedenstående artikel om de to initiavtagere: ”Selv om de ikke går ind for halshugninger, så kæmper de begge for, at yderligtgående holdninger skal vinde frem i Danmark”.

http://www.b.dk/nationalt/hizb-ut-tahrir-og-df-vil-boykotte-protest-mod-is

Men sådan én attitude overfor Hussein og Hussein, der med dagens demonstration bruger de demokratiske spilleregler og blot søger dialogen og den fredelige sameksistens, er vejen til forståelse lang.

Men vi skal nå til dén forståelse, hvis vi skal have en chance som mennesker og som samfund.

For islam er – præcis som de andre store verdensreligioner – en religion, der prædiker fred mellem mennesker, et tæt forhold til Gud og religionsfrihed. Der står således intet i Koranen om hellig krig – ligesom at der heller ikke står noget om det i hverken Biblen eller Toraen.

Når ondskaben bruges i religionens navn, kommer den aldrig fra en bog.

Ondskaben i verden kommer altid fra et menneskehjerte uden plads til andre og andet end vedkommende selv.  

Og her er både kristne og muslimer såvel forfølgere som forfulgte.

Men nu må hadet og ondskaben stoppe – og kærligheden og forståelsen indtage pladsen. Det kræver mod, især af de muslimer, der er bange for, at radikale muslimske grupper vil overvåge hvem, der går med i demonstrationen.

For de yderligtgående muslimske organisationer holder sig også væk ligesom DF.

Elias Lamrabet fra Hizb-ut-Tahrir siger fx i ovennævnte artikel: ”Demonstrationens fjendebillede af Islamisk Stat (IS) er nemlig forfejlet og ude af trit med virkeligheden.”

Dén er så langt ude, at ingen hopper på den – medmindre de selvfølgelig er enige med IS. Noget, som Naser Khader i ovenstående artikel frygter, at mange muslimer er.

Danmarksbloggen håber, at Khader tager fejl  – og at mange af det store flertal af helt almindelige muslimer, der ikke ønsker andet end at leve et godt liv med familie, arbejde og fritid, alligevel tør gå med.

For demonstrationen i dag er ISLAMS STORE CHANCE I DANMARK for at vise, at muslimer og kristne og ateister og alle andre har langt mere, der samler os end der skiller os.

Læs mere her: https://www.facebook.com/events/703692856352350/?ref=4

Danmarksbloggen bakker 100% op. For Danmarksbloggen ved, at vi alle først og fremmest er mennesker – rundet af og medlem af den samme menneskehed.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Goldman Sachs suger pengene ud af Danmark

Sagen om DONG-aktierne nærmer sig sin afslutning. I morgen torsdag skal folketinget stemme om salget af DONG-aktierne til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs.

Det kan blive årets store tragedie. For Goldman Sachs og et velfærdssamfund som det danske er som ild og vand: Umulige at forene.

Et foretagende som investeringsbanken Goldman Sachs handler nemlig KUN om at tjene penge, mange penge og det hurtigt. Der er altså ingen værdiskabelse i det, som Goldman Sachs står for. De suger blot penge ud til deres aktionærer. Penge, som skulle være brugt til velfærdsydelser som skoler, ældre, børn og syge.

Goldman Sachs drejer sig nemlig kun om at tjene penge og ikke andet. Ikke noget med et ansvar overfor andre mennesker og den samfundsmæssige udvikling. Kun penge – og masser af penge. Goldman Sachs er derfor også interesseret i økonomiske kriser, der regenerer aktiekurser, der svinger så voldsomt, at de store gevinster kan hentes.

For hvor mange små aktionærer køber, når aktierne er på toppen og sælger, når aktierne når bunden, så er det som regel lige modsat for de smarte regnedrenge og -piger, som dem der sidder hos Goldman Sachs. De forstår at læse kurserne – og kan derfor dræne samfundet og dermed os alle sammen for økonomiske ressourcer, som i stedet for at gå til fælles bedste, ryger lige i lommerne på aktionærerne, der lever efter mottoet: Grådighed er godt, mere grådighed er bedre, og maksimal grådighed er bedst.

Og skulle det alligevel gå galt for de smarte drenge og piger, så giver de som regel den almindelige samfundsudvikling – eller kunderne, som her den danske stat, skylden.

Danmark – og dermed alle os danskere – har derimod en interesse, der er modsat Goldman Sachs. Vi ønsker et samfund uden de store økonomiske udsving, men med en stabil, økonomisk udvikling (og deraf værdiskabelse), hvor der er så få kriser, så få store aktieudsving som muligt. Vores interesser er altså 100% modsatrettede Goldman Sachs – og de to systemer er helt uforenelige.

Og dét burde finansminister Bjarne Corydon og hans regnedrenge og -piger inde i Finansministeriet kunne forstå. For det er ABC-lærdom for alle med interesse for økonomi og samfund.

For en nærmere – og meget interessant – gennemgang af problematikken, vil Danmarksbloggen anbefale at man læser økonomisk rådgiver fra Finanshuset i Fredensborg Kim Valentins blog-indlæg om emnet her: http://kimvalentin.blogs.business.dk/hvad-gor-goldman-sachs-for-samfundet/

Danmarksbloggen er derfor også enig med Kim Valentin, når han i indlægget slutter med at skrive:

“Det er med andre ord vanskeligt at se, hvordan investeringsbanker skaber værdi for samfundet. Lad os forlange, at de der tager sig af vores penge, har samme interesser som os!”

Gad vide om Kim Valentin er at finde på Christiansborg Slotsplads, når der i dag kl. 16 er demonstration mod salget af DONG? Mange andre fra alle sider af det politiske spektrum vil være der – også Danmarksbloggen. Vel mødt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kan salget af DONG betyde, at danskerne skal til at fryse?

Som det ser ud i skrivende stund kommer salget af DONG-aktier til at gå igennem. Finansminister Bjarne Corydon er fast besluttet på at køre den her sag til ende. Det ligner et personligt prestige-projekt for manden, der formentlig gerne vil overtage lederposten i Socialdemokratiet efter Thorning. Og så gælder det jo om at vise, at man kan stå fast og modstå et pres.

For der er et pres ligenu. Endda et stort pres. I skrivende stund – midnat mellem mandag d. 27. og tirsdag d. 28. januar – har tæt på 170.000 danskere skrevet under på, at vi ikke ønsker DONG solgt til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, hvis grådige ragen-til-sig af mange anses for en af hovedårsagerne til den verdensomspændende finanskrise, der i de seneste år har forårsaget stor fattigdom, arbejdsløshed og hjemløshed over hele verden.

Det giver derfor god mening at holde DONG ude af det sammenrend af iskolde forretningsmænd, som styrer Goldman Sachs. Ja, netop iskolde. Det er også, hvad vi ender med at blive i Danmark, hvis vi sælger til Goldman Sachs.

FOR HVAD KOMMER ENERGIEN TIL AT KOSTE, NÅR GOLDMAN SACHS SKAL TIL AT SKRUE PÅ TERMOSTATEN?

Kunne man forestille sig, at Goldman Sachs i deres umættelige kapitaljagt kunne finde på at sætte priserne på energi så højt op, at kun de færreste danskere har råd til at have det varmt nok i deres boliger? Ja, det kunne man vel i grunden godt forestille sig. Moral og medmenneskelighed er jo ikke lige Goldman Sachs spidskompetencer for nu at sige det mildt.

Læg dertil at salget af DONG sker til en pris, der er cirka halvdelen af det, som DONG vurderes at blive værd om kun 1-2 år. Og det er tydeligt, at det her salg bare skal stoppes OMGÅENDE.

Danmarksbloggen håber derfor også, at mange vil deltage i onsdagens demonstration mod salget af DONG. Den finder sted onsdag d. 29. januar kl. 16 på Christiansborgs Slotsplads, og blandt talerne er Dennis Kristensen fra FOA og Frank Aaen fra Enhedslisten.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Folketinget åbner idag, men hvor er fællesskabet?

Traditionen tro er det første skoledag i dag i det danske folkestyre. Eller mere korrekt: Den dag hvor folketingsåret starter med et fuldt folketing, statsministerens åbningstale, kongefamilien som faste tilhørere og alt det andet pomp og pragt, der hører til en første tirsdag i oktober.

For første tirsdag i oktober er en af folkestyrets to store festdage. En af de dage, hvor vi – i princippet i hvert fald – fejrer demokratiet og fællesskabet.

For desværre er især fællesskabet kun et princip og ikke levet virkelighed i disse år, hvor flere og flere danskere marginaliseres og skubbes ud af netop samme fællesskab. Skubbes ud på grund af sygdom, alderdom, arbejdsløshed, ungdom, barsel, manglende erfaringer, handicap, hudfarve  – og 117 andre ting, der intet siger om netop dét menneskes evne til at bidrage til samfundet.

Man kan nemlig bidrage på så mange måder – og alle mennesker vil gerne yde en indsats. Men det tror man ikke på dér, hvor magten og pengene er i det danske samfund. Der tror man kun på effektivitet og meget specifikke kompetancer, som bestemmer om den enkelte er “god nok” til at være inde i varmen eller ej.

Men det er ikke den enkelte, der i reglen er problemet. Det er i stedet den meget smalle definition af, hvad der er godt nok, som skaber de store kløfter mellem mennesker i disse år.

For allermest sker udskillelsen af mennesker på grund af det danske samfunds manglende evne til at inddrage og rumme dets medborgere. Og det er et ansvar, som både offentlige arbejdspladser og private virksomheder flyr hurtigere, end de kan nå at sige effektivitet og kompetancer.

Det giver ikke mening. Danmark er et liden land uden ret mange andre råstoffer end vores hitte-på-somhed og handelstalent. Og derfor har vi – indtil Kjærsgaard, Fogh og de andre mørkemænd og -koner startede det de kaldte værdikampen – altid vundet både os selv og resten af verden på at give plads til det anderledes og skæve såvel menneskeligt og erhvervsmæssigt.

For kun ved at åbne os mod hinanden og mod verden kan vi gøre Danmark til Danmark igen. Til landet hvor forretning og fællesskab går hånd i hånd, og hvor der er plads til mennesker.

Danmarksbloggen er heldigvis ikke alene om at mene dette. Fagforeninger, elev- og studenterorganisationer, klimagrupper samt velfærdsforeninger med flere synes det samme – og de har derfor arrangeret en stor demonstration, som løber af stablen i dag under navnet “Ja til fællesskab”.

Læs mere her: http://www.jatilfællesskab.dk/

Demonstrationen starter fire steder i København, hvert med sit tema, hvorefter alle mødes på Christiansborg Slotsplads kl.16.30.

De fire temaer er:

1) Uddannelse, hvor man mødes kl. 15 på Vor Frue Plads
2) Job, hvor man mødes kl. 15 på Nytorv
3) Velfærd, hvor man mødes kl. 15 ved Vandkunsten
4) Grøn omstilling, hvor man mødes kl. 15 på Christianshavns Torv

Danmarksbloggen hylder initiativet og vil gerne opfordre alle til at deltage i demonstrationen. Danmarksbloggen kommer og glæder sig meget.

Vel mødt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Mere regnbue … flere farver

Regnbuen stråler i alle farver …

Det samme gør mennesker. Vi er alle forskellige. Hver især er vi unikke med vores helt egne farver. Og uanset om ens farve er lyserød, turkis, sort, hvid, forårsgrøn eller gylden, så skal den have lov til at lyse og skinne. Så skal man vise dén farve – eller måske rettere de farver. For vi rummer jo hver især så mange farver, og livet bliver bare bedst, når man er sig selv.

To show your true colors, som det hedder på engelsk – og det gælder både politisk, religiøst og seksuelt.

Det var derfor en fornøjelse at være med i demonstrationen “To Russia with Love” i går. At gå fra Christiansborg til Ruslands ambassade i samlet, broget folk: Gamle og unge, børn og midaldrende, tykke og tynde, folk i farverigt tøj og dem helt klædt i sort, homo-, bi-, trans- og heteroseksuelle – og så videre.

Hver og en er et unikt menneske med sine egne forudsætninger, oplevelser og drømme – og hver og en har de samme rettigheder om at leve, drømme og udtrykke sig, som man har lyst – både med ord, handling og i de skønne kys og kram, der rundede demo´en af.

Lad os få mere af det hele … flere farver … mere regnbue .. mere mangfoldighed og mere respekt. Dét er det, som vores samfund lever af – hvad enten det ligger i Danmark eller Rusland.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Regnbue-uge … og kærlighed til Rusland

Så er det Regnbue-uge …

Copenhagen Pride løber af stablen i denne uge med diverse arrangementer, der kulminerer med den store parade på lørdag.

Tidligere år har en del i forbindelse med paraden været ude og sige, at de ikke forstår, hvorfor homoseksuelle behøver en parade til at vise sig frem. På den måde gør de homoseksuelle sig jo anderledes, har argumentet lydt.

https://www.facebook.com/events/151463461721015/#!/pages/Copenhagen-Pride-official/87468072466?directed_target_id=0

Udviklingen i Rusland – og det stigende antal hate-crimes også i Danmark – viser, at der er al mulig grund til en parade for homo-, bi-, trans- og andre seksuelle, som paraden ret beset handler om. For det er mangfoldigheden, der hyldes.

Og verden er et mangfoldigt sted med mennesker med alle mulige forskellige tilgange, holdninger, seksualiteter, religioner og så videre – og det er i dén smeltedigel af farver og forskelligheder, at vores chance som menneskehed ligger.

For kun ved at mødes åbent, nysgerrigt og anerkendende kan vi mennesker skabe et samfund, en verden, hvor vi beriger og løfter hinanden. Derfor er Copenhagen Pride med dens insisteren på mangfoldighed, respekt og kærlighed så vigtig – og som sagt i år endnu mere på grund af det, der sker i Rusland.

Danmarksbloggen vil derfor også endnu engang gøre opmærksom på demonstrationen “To Russia with Love”, som finder sted i dag, tirsdag d. 20. august kl. 17-19.

https://www.facebook.com/events/151463461721015/

Vel mødt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

En forælder opfordrer til demo: Vores børns ret til skole

Som forælder er man helt desperat over lockouten her nu, hvor den går ind i sin fjerde uge. For ens børn savner i dén grad både deres skole og deres venner.

Vi burde lave en forældre-demonstration med temaet: VORES BØRNS RET TIL SKOLE.

KL med Michael Ziegler og Dansk Lærerforening med Anders Bondo skal tvinges til forhandlingsbordet. For det her vanvid, hvor børnene ikke kan komme i skole, dét må stoppe nu.

Vi forældre må kræve handling nu. Vi forældre må tage ansvar nu.

For som situationen er pt, så gør alle vi forældre ikke en disse, mens vores børn går for lud og koldt vand, mens de savner deres venner og deres skole. Det kan ikke være rigtigt.

Vi forældre må tage bladet fra munden – og have fat på alt og alle, der kan presse parterne til forhandlingsbordet. Og hvis det ikke virker – og virker hurtigt – så få Thorning, Vestager, Corydon og Antorini til at handle.

For det er på tide, at de ansvarlige politikere vågner op og tager deres ansvar på sig istedet for at tænke i politisk strategi og økonomi.

Hvor er i øvrigt oppositionen i den her sag? De burde da også råbe op og forlange, at børnene kan komme i skole igen?! Normalt er de da ellers hurtige nok på aftrækkeren, når regeringen kan kritiseres for noget. Men åbenbart ikke i denne sag, hvor der spares penge på de offentlige budgetter – og jo flere, jo længere lockouten varer.

Det er den danske model, hedder det sig. Men den danske model er også kendetegnet ved, at regeringen griber ind, når det bare ikke går længere. Når grænsen er nået.

Og den grænse har landets skoleelever forlængst passeret. Men det er både Ziegler, Bondo, regering og opposition tilsyneladende ligeglade med.

Og dét kan de simpelthen ikke være bekendt overfor landets skoleelever. Og så er det, at vi forældre må på barrikaderne og KRÆVE, at vores børn får deres skole tilbage,

Skrevet af: Virginia Høhling, mor til fire skolebørn i alderen 7 til 16 år

Skolelærernes demonstration gik lige i hjertet

I går var jeg vidne til noget af det mest demokratiske, der findes ved siden af frie valg, nemlig en demonstration.

Jeg har selv gået i adskillige demonstrationer, både små og store, så jeg er rimeligt garvet og ved, at demonstrationer gør noget ved følelserne, så man kan føle sig grebet – uden måske egentlig at være dét. Men sådan var det ikke med lærernes demonstration i går. Den gik lige i hjertet.

Måske fordi den handlede om vores allesammens fremtid. Nemlig vores børn. Men det var mere end det. Lærernes demonstration virkede også så stærkt, fordi det var så tydeligt, at det her var en hjertesag for de mange mennesker, der var med i demonstrationen.

For de kom i stimevis, ja i tusindvis gående hen af Torvegade på Christianshavn, skolelærerne, dem som underviser vores børn. Alle de mange skolelærere, der skaber grundlaget for fremtidens Danmark. Og menneskemylderet på Torvegade var bare én ud af flere grupper, som kom fra hele København med Christiansborg Slotsplads som mål.

Så dér gik de, de mange tusind mennesker i den kolde og blæsende forårsdag med bannere og trommer, med slagord og slagsange – og allermest med hjerteblod og et ønske om at hele tiden at gøre tingene bedre for vores allesammens børn og børnebørn.

Det var rørende – og det gav håb. Håb om at der masser af steder derude i Danmark findes mennesker, som vil noget andet, noget mere menneskeligt end det pengefikserede, som de nålestribede mænd og kvinder vil på direktionsgangene og Christiansborgs gange.

Og at det netop er de mennesker, der underviser vores fremtid, vores børn, giver håb. For så kan det blæse og være vinterkoldt, så meget det vil. Vi er trods alt i april, og foråret og de nye generationer er på vej.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

12-årige vil også til SU-demonstration …

“Det fede ved at være dansker er at velfærden tager hånd om alle, så alle kan  tage en uddannelse,” siger elevrådsformand på Aarhus Katedralskole Matilde Lempert i nedenstående artikel fra Politiken:

http://politiken.dk/uddannelse/ECE1909412/elever-nedlaegger-undervisningen-regeringen-oedelaegger-det-fede-ved-at-vaere-dansker/

Ja, gid det kunne fortsætte så vel. Men de gyldne år er ved at rinde ud, og vi er på vej tilbage til et klassesamfund, som ingen kan være tjent med – slet ikke de unge.

Heldigvis kæmper den måske mest ansvarlige generation i årevis også imod med næb og kløer – og idag sker det på Rådhuspladsen kl. 15, hvor der er indkaldt til stordemonstration.

http://www.facebook.com/events/172169006225862/#!/events/522380317806402/

Kom og vær med – det bliver stort – det bliver betydningsfuldt.

Både for dem, der er unge i dag – og dem, der bliver det i morgen.

Jeg hørte således en 11-12-årig skolepige sige til en veninde i metroen:
Tror du, at du må få lov til at gå i demo for SU´en imorgen? Jeg må godt – og jeg vil også gerne. For det kommer også til at vedrøre os engang, så vi må være med til at kæmpe nu.

Det ville veninden gerne – og hun vidste, at nogen fra en anden skole også kom.

Så jo, der er en ungdom – og en næsten-ungdom – derude, der vil kæmpe for et Danmark, hvor man tør satse på Danmarks eneste råstof: Ungdom og uddannelse.

De bør støttes i deres kamp. Så enkelt er det.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk