Skolestart og ny hverdag – men hvor er debatten?

Udgivet den af
2

Sommerferien er slut for landets skoleelever, der i disse dage sætter sig på skolebænken igen.

Gad vide hvor mange af eleverne, deres lærere og forældre, som imellem madpakker og bogindbinding tænker på forårets lockout? Næppe mange.

Men i de kommende år vil landets skoleelever og lærere mærke forandringerne som kom som følge af den langvarige konflikt. De vil skulle leve med den nye hverdag, hvor noget vil være godt, og noget andet vil være skidt.

Sådan er det altid. Derfor efterlyste mange også i foråret en debat om skolen, og hvad vi vil med den. Dén skulle sørme tages asap, var meldingen. Men hvor blev debatten af?

Den forsvandt ud i den blå sommerluft, da sommerferien nærmede sig – og intet tyder på, at debatten bliver taget op nu. Men der er brug for den. Der er brug for visioner om, hvad vi vil med skolen.

Skolen er grundlaget i vores samfund. Det er der, hvor børnene lærer. Ikke kun at læse og skrive og regne, men også om hvordan et samfund fungerer og hvad deres rolle er.

Så vi skal diskutere skole, faglighed, konkurrence, evnen til at tænke selv, at være kritisk og alt det andet, som skolen skal kunne både i forhold til den enkelte elev og i forhold til hele samfundet.

Det drejer sig om Danmark og vores rolle og muligheder i fremtiden.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ministerrokaden – business as expected

Udgivet den af
1

Så kom den, ministerrokaden …

Længe ventet og uden de store overraskelser. Sass Larsen har fået en taburet, Wilhelmsen er ikke længere erhvervsminiser, men socialminister og så videre går dagens bytte-ministerier-legen indtil vi kommer til Gjerskov, der sammen med Dam Kristensen røg helt ud af ministernes rækker. Sidstnævnte bliver dog gruppeformand hos socialdemokraterne istedet for Sass Larsen.

Størst overraskelse er det formentlig, at Søvndal stadig er udenrigsminister. Han er meget anonym på den post for nu at sige det mildt.

Men det rigtig interessante er imidlertid ikke hvem, der får de nye ministerposter, men hvad det siger om hvem, der skal overtage Socialdemokratiet efter Thorning.

Det er en kendt sag, at Vammen var en nærmest sikker kandidat til den post, hvis Thorning havde tabt sidste valg. Det gjorde hun ikke, og derfor kørte hun Vammen ud på et sidespor som Europa-minister. Den post skal han han ikke have mere, nu skal han i stedet være forsvarsminister. Umiddelbart en mere prestigefyldt position, men i takt med at Danmark trækker sig fra Afghanistan og dermed bliver mindre involveret i udlandet forsvarsmæssigt, så er det stadig et sidespor, som Vammen placeres på. Også fordi at Europa-ministeriet bliver stadig vigtigere i takt med diverse sager om for eksempel EU og englændernes udmeldinger om medlemsskab i forskellige versioner.

En anden kandidat til ny kalif er Sass Larsen, som Thorning har det godt med, og som var blevet finansminister ved regeringsdannelsen for to år siden, hvis ikke artiklerne om Rocker-Torben havde floreret. Ham stoler hun åbenbart stadig på, siden han bliver ny erhvervsminister. Hun kan også have interesse i selv at promovere ham som kommende leder. Alternativt kan Thorning ønske at sætte Sass Larsen på en post, der viser sig at være en uriaspost.

Andre emner som kommende leder af Socialdemokraterne er Corydon og Jørgensen. Førstnævnte sidder så tungt i finansministeriet og regeringen, at han ikke er til at rokke – og sidstnævnte er stadig nede i EU, så ingen af dem var relevante i forhold til dagens ministerrokade, der bedst kan beskrives som business as expected.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Tag til eid-fest på tirsdag

Udgivet den af
1

Muslimernes faste-måned ramadanen sluttede i går, og det bliver selvfølgelig fejret med en kæmpe fest. Den fest hedder eid, og kan når man tænker på fællesskabet, betoningen af at være sammen med familien, glæden og det at man giver hinanden gaver sagtens beskrives som en muslimsk parallel til den kristne jul.

Rent trosmæssigt er der selvfølgelig ingen ligheder mellem en eid, der fejrer ramadanens afslutning og en jul, der handler om fødslen af Guds søn.

Mange eid-fester holdes under private former præcis som de fleste juleaftner og juledage gør det, men der findes også offentlige eid-fester som for eksempel fejringen på Rådhuspladsen, der er arrangeret af Verdenskulturcentret. Den eid-fest ligger godtnok først på tirsdag og dermed ikke på den rigtige dag, men det er en slags eid-fest alligevel.

http://kulturogfritid.kk.dk/verdenskulturcentret/aktiviteter/eid-fest-p%C3%A5-r%C3%A5dhuspladsen

Undertegnede har tænkt sig at tage til denne eid-fest på Rådhuspladsen for at få en fornemmelse af, hvad en eid-fest er for noget. For et er at læse om noget, noget andet er selv at være en del af det. Man forstår så meget mere og så meget bedre det hele, når man selv er en del af noget.

Og da jeg aldrig har prøvet at deltage i en eid-fest – eller nogen anden muslimsk fejring for den sags skyld – så er det bare på med skoene og afsted på tirsdag. Det skylder jeg som kristen dansker mine muslimske landsmænd.

Jeg glæder mig meget og lover at bringe en reportage fra eid-festen på Rådhuspladsen på Danmarksbloggen på onsdag. I mellemtiden må det være passende at sige: Eid Mubarak.

Efterskrift tirsdag d. 13. august 2013: Qua forskellige private forhold, som ikke kommer denne blog ved, nåede jeg desværre aldrig til Eid-fest idag. Der kommer derfor ingen anmeldelse af årets Eid-fest på Rådhuspladsen i København. Danmarksbloggen beklager og håber at kunne bringe en reportage fra næste års Eid-fest.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Terrorspøgelset og den forgiftede andedam

Udgivet den af
2

Truslen fra al-qaeda er massiv i disse dage, hævdes det fra diverse efterretningskilder, der mener at vide, at et stort terrorangreb a la 11. september er under opsejling et eller andet sted i verden.

Og frygten var da også til at føle på i medierne igår, da den svenske opfinders bil skabte røre i området omkring Kgs. Nytorv i København. Man må også formode, at Danmark stadig er på listen over steder, som terrorister gerne vil ramme.

Terrorspøgelset kan derfor også sagtens have sin berettigelse. Men som andre spøgelser er også terrorspøgelset luftigt og ikke til at styre. De vestlige efterretningstjenester kan meget, og de har forhindret mange terrorangreb – og gudskelov for det.

Men at tro at vi er sikre, er en illusion. Præcis som at kontrol er en illusion – også selvom man lever efter den militære regel, der hedder: Tillid er godt, kontrol er bedre, men razzia er bedst.

Det er slet ikke betryggende, men vi må lære at leve med, at vi gør, hvad vi kan for at undgå terror. Men at det kan ske alligevel – også i den lille danske andedam, der slet ikke er så idyllisk mere. Gult, grumset vand er kommet i stedet for de klare, blå bølger, og der svømmer ikke kun aborrer og ænder rundt, men også barracudaer og andre rovdyr.

Men at vandet er blevet grumset og giftiggult skyldes i langt højere grad vores egen fremmedfjendskhed og manglende inkludering end noget al-qaeda har gjort. Vi har selv forgiftet den lille danske idyl indefra, har selv forvandlet det klare blå vand til en stinkende, giftig mudderpøl – og vi er selv blevet de rovdyr, der ikke vil acceptere anderledes-tænkende.

Det er en meget trist historie – men den kan endnu nå at få en lykkelig slutning, hvis vi begynder at se på mennesker som individer og ikke som tilhørende en bestemt gruppe, det være sig religiøst, politisk og så videre.

For kun ved at inkludere hinanden og ved at anerkende mennesker som individer med lige rettigheder til at tro, mene og ytre, hvad de selv synes, kan vi for alvor stille noget op med de mørkemænd og -koner, som der findes så mange steder i øjeblikket. Ikke kun hos al-qeada, men også bredt i det politiske landskab i Danmark – og blandt den danske befolkning.

Danmarksbloggen vil ihvertfald gøre sit.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kan en muslim være demokratisk?

Udgivet den af
3

Kan en muslim være demokratisk?

Spørgsmålet burde være retorisk og svaret et indlysende ja. Men sådan forholder det sig ikke i Danmark i sommeren 2013. Tværtimod sættes der mange steder i den offentlige debat lighedstegn mellem det at være muslim og det at være antidemokratisk.

En af årsagerne er den tidligere talsmand for blandt andet Islamisk Trossamfund Ahmed Akkaris udsagn om, hvor meget fejl han tog dengang under Muhammed-krisen, hvor han rejste rundt i Mellemøsten og opildnede til modstand og had mod Danmark i al almindelighed og Jyllandsposten og Kurt Westergaard i særdelseshed.

Nogle er glade for Akkaris “omvendelse”, mens andre ikke rigtig tror på den. Det er imidlertid ikke det interessante. Det væsentlige er derimod, at Akkari med sine nye udmeldinger giver vind i sejlene til de grupper, som mener, at alle muslimer er anti-demokratiske.

Og det er da helt indlysende, at der findes fundamentalistiske muslimer, der ønsker demokratiet hen, hvor peberet gror.

Men det er naivt, ja det er farligt at lukke øjnene for, at de antidemokratiske og fundamentalistiske kræfter også findes alle andre steder. Fx hos den yderste højrefløj, der i øjeblikket vokser i indflydelse overalt i Europa. Men også og endnu værre hos visse etablerede politiske partier, der har holdninger, som ligger tæt på højreekstremisterne.

Partier, der taler til den indre svinehund og den laveste fællesnævner, når de hævder, at muslimer nærmest per definition er udemokratiske sharia-tilhængere. De seneste års revolutioner og demonstrationer i mange arabiske lande for netop mere demokrati og frihed vælger man at ignorere. Disse begivenheder hænger nemlig slet ikke sammen med den opfattelse af muslimer, som både ekstremisterne og dele af den etablerede højrefløj har som værende forbenede fundamentalister hele bundtet.

En fundamentalisme, der er ligeså firkantet og ødelæggende som den muslimske fundamentalisme. For fundamentalisme er nemlig – uanset hvilket teorigrundlag den har – altid den farligste gift for ethvert demokrati.

Derfor skal alle former for fundamentalisme bekæmpes med en konstant insisteren på rummelighed, tolerance og frihed. På retten til at være uenige, ja endda verbale uvenner, men med en god tone og i fuld respekt for hinandens forskelligheder og meninger.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Besøg vikingerne på Nationalmuseet

Udgivet den af
3

Sommerferien synger for de fleste på sidste vers.

Danmarksbloggen vil derfor her på falderebet anbefale alle, der er i eller i nærheden af København at slå et smut forbi Nationalmuseet, hvis man har mulighed for det.

I juni åbnede nemlig årtiers største vikingeudstilling, hvor man blandt andet for første gang kan se verdens største vikingeskib, det 37 meter lange Ægir. Der er også mange smykker, våben, rituelle genstande, tøj og meget andet i den flotte udstilling.

http://natmus.dk/nationalmuseet/udstillinger/saerudstillinger/viking-2013/

I dagene 17. – 18. august vil gaderne omkring Nationalmuseet og Frederiksholms Kanal også danne rammen om et stort vikingemarked – og nede i kanalen vil selveste Havhingsten ligge. Dén Havhingsten, der er en kopi af et vikingeskib, og som foretog den store rejse til og fra Dublin i 2007-08.

Selve udstillingen fortsætter til d. 17. november, så efterårsferien kan også tages i brug, hvis man ikke når vikingerne her i sommerferien.

For vikingerne, deres store skib og alt det andet skal anbefales af Danmarksbloggen.

Føsrst og fremmest fordi der er tale om en udstilling i verdensklasse, men også fordi vikingerne er en af de grupper fra den danske historie, der betyder mest for dansk selvforståelse. Måske endda dén gruppe, der betyder allermest for os, når vi tænker på det at være dansk.

At billedet af den hjelmklædte og lurblæsende viking så ikke svarer til virkelighedens vikinger som de har set ud for et årtusinde siden, vælger de fleste at se stort på. Sværdene og skjoldene, som de altid er afbildet med, havde vikingerne, ja. Men hjelmene med de opadvendte horn og de store lurer hører bronzealderen til – en tid der ligger cirka 1000 år før vikingerne.

Det forstyrrer dog ikke hverken turistindustrien, leverpostej-producenten og alle de andre danske varemærker, der bruger den lille, tykke viking med smil på læben og sværd, skjold, lur og hjelm.

Og det er vel i grunden også i orden. Historierne om vikingerne og de følelser, som det giver os, betyder mere end den historiske virkelighed, som jo ofte er en grum historie om overfald, voldtægter, drab og kidnapninger derude i det fremmende, når vikingerne kom på deres lange skibe og skabte rædsel omkring sig.

For de danske vikinger var et langt stykke hen af vejen ikke andet end en flok bøller og bisser, der ikke lod nutidens pirater i Somalia meget efter i grusomhed og begær efter guld. Det skal vi ikke glemme.

Men vi skal også huske på, at de var gode til handel – og til at blive en del af det land, som de overtog – som man for eksempel så det både i Normandiet i Frankrig og Danelagen i England.

Eller det faktum at vikingekvinderne derhjemme var stærke og et langt stykke hen af vejen ligeværdige med mændene. Måske fordi kvinden var den, der styrede gården og landbruget, mens manden var i viking, som det hed, når de rejste ud på langfart.

Vikingerne er derfor på alle planer mere facetterede og komplekse end både myter og reklamer fortæller os. Derfor er der også god grund til at gå ind og se udstillingen på Nationalmuseet.

For det er en udstilling, der kommer hele vejen rundt om de gæve mænd og kvinder, der stadig sætter gang i fantasien og historierne hos danske mænd, kvinder og børn.

Og så har vi brug for vikingerne i denne tid, brug for den styrke på sig selv og egne evner, som de havde.

Vi skal også tro på, at vi kan. Kan bevare det danske samfund som et rummeligt og tolerant samfund, hvor der er plads til os allesammen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Onsdagsinspiration nr. 5: Vi skal turde drømme …

Udgivet den af
2

Danmarksbloggens sommerserie slutter idag med den femte af ialt fem inspirations-artikler til de danske politikere og andre med indflydelse på samfundsudviklingen.

http://danmarksbloggen.dk/?p=344

Denne gang handler det om, hvad der står i vejen for at skabe det gode samfund med viden, varme og forpligtelse – og hvordan vi kan overkomme den forhindring.

Grundliggende drejer det sig om rammer, men også om danskerne selv og deres frygt for at leve

For ja, danskerne er bange for at leve i betydningen at drømme, satse og tro på visionen. Angsten for at fejle ligger (for) dybt i mange danskere.

Denne frygt får mange danske til at sætte barren tilstrækkeligt lavt, så der ikke fejles. Så man lykkes med de små projekter som at sætte en hylde op eller flytte et par komma´er i en erklæring.

De fleste danskere tør nemlig ikke drømme de store drømme, men glæder sig over de små ting som en god kop kaffe og et stykke lækkert kringle. Vel bænket dér om bordet er vi glade, er vi lykkelige, og så er der dømt hygge!!!

Hyggen, ja, den nærmest sagnomspundne, danske hygge.

Men skal vi skabe det gode samfund med viden, varme og forpligtelse, kan vi ikke leve hverken af hyggen og nøjes med opfyldelsen af de små mål.

Så skal vi istedet male med den brede pensel, turde drømme stort og droppe alt om håneret og jantelov. For kun ved at drømme, tænke og handle stort kan vi mærke livet og verden – og genskabe Danmark som medmenneskelighedens fædreland.

For sådan var vores land engang, og det kan det blive igen.

Det drejer sig om at turde leve drømmen – og om at have rammerne til at gøre det. De rammer skal politikerne sørge for, at alle danskere har. Altså: Fri og lige adgang til uddannelsessystemet, sundhedssystemet samt støtte, pasning og pleje iøvrigt i de stadier af livet, hvor det er nødvendigt.

For så er alle danskere trygge – og trygge mennesker tør og kan så meget mere end utrygge og bange mennesker.

For det er også hver enkelt danskers ansvar – og opgave – at fylde sin egen ramme ud med sine drømme – og gerne noget, der også gavner og glæder andre.

Danmarksbloggen vil ihvertfald her – hvor sommeren nærmer sig sin sidste måned – opfordre alle til at turde drømme og gå efter de drømme.

For drømme må det til, drømme – og visioner og planer – om et bedre Danmark. Et Danamrk med rammer, så alle danskere kan skabe sig et godt liv, både for deres egen skyld og for alle andre danskeres.

For Danmark består af summen af alle danske, og jo flere der får opfyldt deres drømme, jo mere glæde og værdi vil der være til os allesammen – når vi deler med hinanden.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Jorden skal nok overleve mennesket …

Udgivet den af
1

Åh, nej, nu dør Jorden, stønner miljø-romantikeren, når vedkommende læser om endnu et olie-udslip, endnu mere nedsivning af diverse kunst- og kvælstoffer til grundvandet og andre miljø-svinske ting.

Det her kan vores grønne og blå planet ikke overleve. Det er den sikre undergang, kommer det igen, når vedkommende læser om stigende vandstande i havene, smeltende indlandsis, ændrede nedbørsmønstre og hvad der ellers sker af store klima-forandringer i øjeblikket.

Men faktum er – som altid – at Jorden nok skal klare sig. Måske med et andet udseende end nu, med andre planter og med andre arter. Men klare sig, dét skal Jorden nok.

Sådan har det altid været i Jordens historie. Klima og planter har ændret sig. Arter er kommet og gået. Men Jorden vil bestå, lige indtil Solen ikke har mere brint, udvider sig og opsluger Jorden, inden Solen selv bliver til en dværg. Det forventes at ske om cirka fem  milliarder år – og ikke før.

Så det er altså ikke Jorden, men menneskeheden, der ikke vil kunne klare sig så længe … det er os, der vil gå under.

Som geologerne siger det med slet skjult tilfredshed: Jorden skal nok overleve mennesket, men mennesket overlever ikke Jorden.

Sådan er det. I de sidste par århundreder har vi så prøvet at komme naturen i forkøbet ved at ødelægge livsbetingelserne for os selv ved den måde, som vi forpester vand, luft og jord på.

Men selvom dét selvmordsforsøg skulle fejle, så skal vi ikke være bange. Det skal nok lykkes at få os ned med nakken alligevel. Naturen ligger inde med talrige måder at få bugt med os på.

For eksempel bakterie- og virus-angreb, som vi ikke kan gøre noget imod. De kommer fra tid til anden – og gør ofte ret store indhug i befolkningen. Pesten tog for eksempel en tredjedel af Europas befolkning i middelalderen.

En af supervulkanerne kan også gå i udbrud – og det gør de også fra tid til anden. For det er som altid ikke et spørgsmål, om de gør det – men hvornår! Yellowstone i USA må for eksempel formodes at gå af indenfor en – geologisk – kort tid af cirka 10.000 år.

Når det sker, er der ikke noget USA tilbage, som vi kender det i dag. Det vil være begravet under et metertykt askelag. Og er vindretningen rigtig, får vi også fornøjelsen af det grå, klistrede stads i Europa.

Men skulle vi alligevel misse asken, får vi lov til at opleve en meget mørk tid, da askelaget formodes at ville svæve rundt i atmosfæren i flere år og forhindre sollyset i at komme ned på Jorden. Og da ingen sol = ingen afgrøder, vil der være trængsel ved kølediskene, så længe der er noget at få fat på.

Tsunamier, jordskælv og andre helt naturlige ting vil også gøre sit til at komme af med os.

Men hvorfor nævne det her på Danmarksbloggen?

Fordi det er vigtigt at kunne se tingene i det store perspektiv. For kun sådan kan man glædes over og fokusere på nuet. Hvis man – som nogle gør det – lider af den vrangforestilling, at vi, der er her ligenu, er det allervigtigste i hele verden, bliver alt så ligegyldigt

For det er vi ikke. Vi er led i en lang, lang kæde. En kæde, der startede for mange milliarder år siden – og som slutter om fem milliarder år.

For vi er ikke andet end led i kæden, men det er også nok. Vi har Jorden til låns et ultrakort sekund, og det forpligter. Forpligter til at behandle den på en måde, så også vores efterkommere kan leve af og på den.

Som vinbønderne på Etna´s vulkanske jorde gør det, når de i asken fra det sidste vulkanudbrud sætter pinde ned. Pinde, som markerer jordgrænser og markskel til de vinmarker, som først deres børnebørn kan dyrke.

Dét er at tænke fremad og anerkende Jordens naturlige udvikling og vores korte nu her på jorden på en både smuk og livsbekræftende måde  …

Dét giver mening at tænke – og handle – på dén måde. Også i et land som Danmark, hvor naturen er mere end almindelig fredelig.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Har revyen en fremtid i Danmark?

Udgivet den af
3

Revyer har igennem mange årtier været en fast del af det danske sommerland, men vil det fortsætte? Vil der også være revyer i Danmark om 10-20 år?

Revyer i betydningen en blanding af satire, sketch, dans, det tankevækkende og det gode grin.

Som i årets Cirkus-revy med Ditte Hansen, der gestalter Helle Thorning og siger VI GJORDE DET til at have ødelagt samfundet. Som betoner, at Løkke ville skabe ulighed og ødelægge velfærden, men det kunne han ikke. Men VI GJORDE DET!

Eller Niels Olsen som lummer voyour, der afslører socialt bedrageri og bliver seksuelt tilfredsstillet af det.

Eller Ulf Pilgaard, der som dansk entreprenør synger om Grønlands undergrund som grønlænderne er for dumme til at tage sig af, så det må de hellere overlade til folk som ham og drikke videre som de plejer. Men også dyb og tankevækkende, da han som dansk soldat slukker og lukker i Afghanistan.

Eller Andreas Bo i en fuldstændig forrygende præstation hvor han ene mand på scenen parodierer et hav af kendte, deriblandt de andre i årets Cirkusrevy, til en prisuddeling. Årets revynummer simpelthen.

Og så genkendelsen: Lisbeth Dahl i blomstret kjole og røde sko, der danser cha-cha og synger falsk med dårlige rim, og samtidig kritiserer kapelmesteren for at spille forkert. Hun er ikke til at stå for, heller ikke i dén rolle, der er blevet Lisbeth Dahls signatur-rolle præcis som Dronninge-parodierne er Ulf Pilgaards.

Cirkusrevyen er dansk sommerrevy, når det er bedst: Morsomt, samfundskritisk og underholdende – men vil det fortsætte?

Jeg kan godt tvivle, når jeg ser hvem, der sidder på bænkene og ler med – og ser en gennemsnitsalder, der er noget højere end til for eksempel stand-up-shows.

Men betyder det, at den danske revy nærmer sig sit endeligt? Det håber jeg ikke.

For Danmark har brug for scener, hvor underholdning, latter og samfundskritik går op i en højere enhed. Hvor spøg og alvor mødes og danner dette finurlige rum, hvor der er plads til det hele. Det rum, som er revyens adelsmærke, når den lykkes.

Det rum, hvor der bliver sagt de ting, som det kan være svært at sige i den offentlige debat. Det rum, hvor der bliver gjort grin med alt og alle i det danske samfund, og hvor “ofrene” som regel ler hjerteligt med, når de grilles på scenen.

Den danske sommerrevy er med andre ord en nødvendig ventil i det danske samfund. Derfor skal vi også værne om den.

For vi kan ikke undvære revyen, men den skal også udvikles, hvis den skal have en fremtid. Udvikles så den bevarer sin egenart, men også passer ind i tiden. Dét er en svær øvelse, men det må kunne lykkes.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Fodboldkvinderne kan …

Udgivet den af
1

Nationalfølelsen får som regel frit spil i forbindelse med sport … og måske allermest når det drejer sig om fodboldlandsholdet. Og siger man fodboldlandsholdet, tænker mange på det vingeskudte mande-landshold, der er dårligere i øjeblikket end de har været det i mange år.

Men det er ikke mændene, som det her skal handle om. På plakaten er istedet de gæve fodboldkvinder, der normalt ikke har den store bevågenhed og derfor heller ikke er blot i nærheden af de økonomiske ressourcer, som mændene har.

Alligevel er det danske kvindelandshold i semifinalen til EM i aften, hvor modstanderen hedder Norge. Godt nok med lidt held fra en lodtrækning. Men da mændene vandt EM i 1992, skyldtes det også et tilfælde. De skulle nemlig slet ikke have været med, men kom det på grund af krigen i Eks-jugoslavien.

Det kunne være godt, hvis kvinderne vandt i aften – og i finalen, der spilles på søndag. Skønt for deres egen skyld først og fremmest, men også for ligeberettigelsen og for forståelsen af at kvinders sportspræstationer er ligeså flotte som mænds.

I Danmark siger vi ellers, at vi har ligeberettigelse. Men det kniber voldsomt på det sportslige område, især når man ser på sponsorater og mediedækning, hvor mændene nærmest løber med hele butikken, hvis man ser bort fra få sportsgrene som fx håndbold.

Men det kunne en dansk EM-titel til fodboldkvinderne på søndag forhåbentlig lave om på. Er man overtroisk, har vi også nærmest vundet allerede. For som i 1992 spilles der i Sverige, finalemodstanderen bliver Tyskland, og landstræneren hedder Møller til efternavn. Og så kan kvinder faktisk spille fodbold …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk