Kategoriarkiv: Dagens dagsorden

1864 er IKKE et nationalt traume, men det er Irak og Afghanistan

Udgivet den af
1

Sig 1864, og alle historiekyndige vil begynde at tale om Danmarks store nationale traume: Slaget ved Dybbøl og tabet af Sønderjylland, hvoraf dog cirka to tredjedele af det i 1864 tabte land kom hjem igen ved Genforeningen i 1920.

Men Dybbøl er ikke længere et nationalt traume. 150 år er lang tid, og 1864 er på alle planer meget længe siden i vor travle moderne tid. Læg dertil at danskernes historiske viden heller ikke er den største, og det bliver indlysende, at 1864 ikke er et nationalt traume længere.

Ja, selv 2. verdenskrig og besættelsen 1940-45 er for især de unge generationer en tid og krig, der er længe siden – og det er, som det skal være.

Vi skal nemlig ikke hænge fast i fortiden. Vi skal kende den, og vi skal lære af den, men vi skal ikke blive ved med at hæge om minderne. For så fyldes vi af fortiden istedet for at bruge energien og pengene på nutiden og fremtiden.

Ellers ville der også være nok at mindes: Da vikingetiden begyndte i 792, da vi indtog Lindisfarne, nederlaget ved Stamford Bridge i 1066, Slaget på Grathe Hede i 1157, Nedslagtningen af venderne i 1169, Valdemar Sejrs sejr i Estland 1219, Kalmarunionen i 1397, Det Stockholmske Blodbad i 1520, Grevens Fejde 1534-36, Reformationen i 1536, Tabet af Skåne, Halland og Blekinge i 1658, Store Nordiske Krig i 1720, Slaget på Rheden i 1801, Tabet af Norge i 1814, Treårskrigen fra 1848-1850, Dybbøl 1864, Besættelsen 9. april 1940, Samarbejdspolitikens sammenbrud 29. august 1943, Befrielsen 4. – 5- maj 1945, diverse FN- og NATO-operationer over det meste af verden og især da Danmark gik i krig i Irak i 2003-2007 – og i Afghanistan 2002-idag.

Efter Danmarksbloggens mening er det derfor rigeligt at nævne de forskellige dage i kalendere, skrive artikler om dem o.lign. Men når det kommer til fejringer, så vil Danmarksbloggen opfordre til at se kritisk på, hvor mange midler der skal bruges – og hvad de bruges til.

Skåret ind til benet kan vi nemlig sagtens nøjes med at fejre Befrielsen d. 4. – 5. maj og Flagdagen d. 5. september. Det første fordi der blev danskerne igen herrer i eget hus, og det andet fordi det er en nutidig fejring af de unge mænd og kvinder, der i vor tid kæmper Danmarks sag i alverdens brændpunkter – og af og til betaler den højeste pris.

Flagdagen i september står nemlig i modsætning til fejringen af 1864 ikke for fjerne historiske minder. Flagdagen i september repræsenterer nutids virkelighed af kød og blod, død, lidelse, sorg, mareridt, stress og et Danmark, der er bedre til at fejre et 150 år gammelt nederlag – end vi er det til at hjælpe de soldater, der lever imellem os, og som har været i krig med alt, hvad det indebærer.

Og dét er i virkeligheden det største nationale traume ….

Og det mener Danmarksbloggen på en 9. april, som også er en mindedag, da det var den dag, hvor Tyskland for 74 år siden besatte Danmark.

Men det er som sagt længe siden, og det giver mere mening og mindre traume at leve i de levendes land og bruge ressourerne på de mænd og kvinder, der ligenu lever med krigens eftervirkninger.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ikea: Ud med svinepølsen og ind med halalpølsen

Udgivet den af
2

Ikea i Taastrup er igang med at lave om på menuen.

Fremover vil møbelhusets billige pølse være lavet af halal-versionen af kalkun- og kyllingkød istedet for af svinekød. Ikea i Taastrup gør det for at imødekomme efterspørgslen fra de mange muslimer, som handler i dén Ikea. Man vil dog fortsat kunne købe en pølse lavet af svinekød. Den vil være stegt og koste det dobbelte.

Læs hele artiklen her:
http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/24326841

Danmarksbloggen synes, at det er helt fint OGSÅ at tilbyde en halalpølse. Men det er lodret forkert at sløjfe den originale, billige svinepølse, bare fordi den ikke falder i nogle (muslimske) kunders smag.

Og dét gavner ihvertfald slet ikke integrationen at droppe den danske svinepølse, fordi områdets muslimer ikke spiser den. Snarere tværtimod, så graver Ikea´s forskelsbehandling grøften mellem muslimer og alle andre endnu større.

I artiklen bliver Ikea også spurgt: Men er det ikke unfair at folk, som gerne vil have svinekødspølser til en femmer ikke kan få det længere, fordi andre af religiøse årsager ikke vil have svinekødspølsen?

Dertil svarer Ikeas talskvinde Tina Lindhart iflg. artiklen: “Jeg vil ikke gå ind i en debat om religion. For os er det vigtigt, at der er et alternativ til folk, der spiser svinekød, og folk, der ikke spiser det.” 

Men dét svar er ikke et svar, som kan bruges til andet end at konkludere, at Ikea åbenbart er villig til at gå på kompromis med alle værdier bare for at tjene penge. Det vil i så fald ikke være første gang. Ikeas grundlægger Ivar Kamprad er kendt for at have gode forbindelser til nazisterne, ja for selv at være en meget aktiv nazist, endda også i mange år efter 2. verdenskrigs ophør.

I skrivende stund vides det ikke, om andre Ikea-varehuse påtænker samme udskiftning af deres pølsemenu.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Øget ulighed er som Messi på et dansk fodboldhold

Udgivet den af
1

“Øget ulighed er et sundhedstegn,” hævder Liberal Alliance …

“Øget ulighed skaber dynamik og vækst i samfundet, der kommer de svageste til gavn, fordi alle bliver løftet op,” lyder logikken fra partiet, der er rigtig gode til at ikke at lade småting som kendsgerninger ødelægge deres teorier.

Men lad os bare lege med tanken et øjeblik.

For HVIS nu det var sandt, at ulighed var så godt, ja, så ville USA være et fantastisk samfund, hvor alle stortrives. Men hvordan er det nu lige, at det i virkeligheden er i USA? Enorme forskelle mellem rig og fattig, og en fattigdom der bare vokser og vokser, folk der ikke har råd til hverken mad eller en sygeforsikring.

HVIS det var sandt, så ville Danmark som samfund være rigere i dag end for 20 år siden, hvor forskellene var mindre mellem rig og fattig. Men hvordan er det nu lige, at det er i Danmark anno 2014? Fattigdommen er voksende.

For det er kendsgerningerne. Øget ulighed skaber blot endnu mere ulighed. Øget ulighed gør blot de rige rigere og de fattige fattigere. For nej, det drypper ikke på degnen, når det regner på præsten. Det er en myte større end Den Afskyelige Snemand, at man ved at give de rige flere penge samtidig hjælper de fattige.

Og er man i tvivl, kan man jo bare se på Danmark for få år siden. Op gennem nullerne steg mange danskeres forbrug således eksplosivt i takt med at friværdien af ejerboligerne steg – og man kunne optage billige flexlån. Penge, som udelukkende blev brugt på øget forbrug. Og det var et forbrug, der ikke gavnede een eneste kontanthjælpsmodtager eller andre af dette samfunds svageste grupper. Det gavnede kun dem med friværdien og flexlånet.

Dét er kendsgerningerne. Men dem kommer man som sædvanlig ikke langt med i forhold til Liberal Alliance, der heller ikke kan forklare, hvordan det at nogle få tjener kassen, vil løfte hele landet.

Thyra Frank prøvede med at placere Messi på et dansk fodboldhold, hvor hun hævdede, at med Messi på holdet ville holdet samlet set være stærkere.

Sammenligningen er interessant, fordi den netop viser alle Liberal Alliances teoris fejl og mangler. Ja, målt hver især og summet op vil næsten ethvert fodboldhold blive stærkere af at få en Messi på holdet. Men hvad kan selv en Messi stille op, hvis ikke de andre spillere også er dygtige? Ikke ret meget.

En mand alene kan nemlig ikke redde eller opretholde hverken et fodboldhold eller et land. Det kræver en holdindsats, hvor alle spillerne skal være stærke og i form – eller med andre ord så lige som muligt. Man vinder ingen kampe ved at udelukke en del af spillerne fra træningen eller give dem dårligere udstyr end de andre.

Nej, skal man vinde kampe – også som samfund – så skal fællesskabet og det at være der for hinanden, hjælpe og støtte hinanden være i centrum, og det kræver ikke en millimeter-retfærdighed, men en noget større lighed end den, som vi har idag – og en meget større lighed end den, som Liberal Alliance taler om.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Socialdemokratiets reelle problem er manglende vælgertilslutning

Udgivet den af
1

Medierne har i de seneste dage prøvet at gøre problemerne for Socialdemokratiet til et spørgsmål om ledelse – og helt konkret til et spørgsmål om Helle Thorning-Schmidts evne til at være formand.

Det lykkedes ikke. Snarere tværtimod så viser weekendens hovedbestyrelsesmøde med kredsformændene i Svendborg, at opbakningen til formanden er massiv fra alle dele af partiet.

Se indlæg fra Danmarksbloggen her: http://danmarksbloggen.dk/?p=4212

MEN, for der er et men. Socialdemokratiet har et problem. Den engang suverænt største parti i Danmark er i dag kun det tredjestørste … og det kan man ikke på nogen måde være tilfreds med.

Så noget skal der gøres og gerne noget nyt. For bliver man ved med at gøre det samme, så fører det bare til det samme – og det er der, at man er i øjeblikket hos socialdemokraterne. Man gør det samme, som man har gjort i årevis – og resultatet er det samme: En konstant faldende vælgertilslutning.

For det skel, som medierne prøvede at lave internt i Socialdemokratiet, findes ikke, men det gør det imellem socialdemokraterne og den meget store gruppe af eks-vælgere.

Så hvis socialdemokraterne vil tilbage som landets største parti, så skal man tage det faktum seriøst. For Socialdemokratiets storhed kommer ikke af at være blå og liberalistiske – det klarer de blå meget bedre selv.

En kommende storhedstid for det gamle arbejderparti kræver, at partiet vender tilbage til sine røde rødder og filosofierne om “de brede skuldre, der bærer de tungeste læs” og “når få har for meget og færre for lidt.”

Og dér er der noget at komme efter. For Socialdemokratiets reelle problem er den manglende vælgertilskutning, hvor man har gået fra små 25% af stemmerne til folketingsvalget i 2011 til knap 20% af stemmerne, hvis der havde været valg 14. marts. 2014.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kredsformand udtaler: “Derfor vil vi beholde Thorning som formand.”

Udgivet den af
2

95% af alle lokale S-formænd vil beholde Thorning.

Mød her en af dem: Formand for Socialdemokraterne i Vordingborg Lise Lotte Møller, der både er lokal-, kommune- og kredsformand.

For et par dage siden skrev DR på deres hjemmeside, at en række socialdemokratiske lokalformænd ville af med Helle Thorning-Schmidt som formand for Socialdemokratiet. Se artiklen her: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/04/02/133301.htm

DR havde fundet 13 lokalformænd, som var af den holdning, mens stort set alle andre var af modsat holdning. Så som Danmarksbloggen konkluderede i går, så er det interessante her ikke, hvorfor 5% af de lokale S-formænd vil af med Thorning. Læs indlæg her: http://danmarksbloggen.dk/?p=4203

Nej, det spændende er, hvorfor 95% af alle S-lokalformænd vil beholde deres i medierne så kritiserede formand, der tilmed er leder af partiet i en tid, hvor tilslutningen til Socialdemokratiet er historisk lav.

Danmarksbloggen har derfor spurgt lokal-, kommune- og kredsformand for Socialdemokraterne i Vordingborg Lise Lotte Møller om netop det, og hun svarer:

”Vi vil gerne beholde Thorning, fordi vi faktisk mener, at hun gør det godt. Hun overtog Danmark på et historisk svært tidspunkt. VK-regeringen havde kørt Danmark i sænk, og oveni var finanskrisen kommet. Det er nu 2½ år siden, og vi er kommet langt med oprydningen og genetableringen af Danmark. Netop takket være at Helle Thorning-Schmidt turde tage – og udføre – upopulære politiske beslutninger uden at skele til, hvad det betød i forhold til vælgertilslutning. Og det er også sådan, at en politiker – og partileder – skal være. Så alene af den grund er vi mange lokalformænd, der gerne vil beholde hende. En anden grund er, at hun faktisk lytter til baglandet, og hvad vi kommer med af problemstillinger.”

Men hvad så med de lokalformænd – og de borgmestre, der gerne vil have en ny partiformand? Er de helt ude af trit med virkeligheden – eller har de en pointé?

Lise Lotte Møller siger: ”Der er altid folk, der vil noget andet – og vil nogle andre ledere. Sådan skal det også være. Et parti består af mange mennesker – og mange meninger. Og kritik kan bestemt bruges til at blive bedre, således også den kritik som kommer fra de nævnte.”

Men hvad så? Tror du, Lise Lotte Møller, at Helle Thorning-Schmidt er leder af socialdemokraterne, når Folketinget åbner til oktober?

”Helt klart. Hun løber ikke af pladsen. Det er jeg sikker på. Og så vil jeg i øvrigt gerne tilføje, at det her med lokalformændenes manglende opbakning til Thorning er en historie skabt af medierne, som ikke har noget på sig. Medierne kan heller ikke rigtig få nogen socialdemokrater til at sige, at historien med den manglende opbakning til Helle Thorning-Schmidt er korrekt. Og så er mødet i Svendborg her i dag og i morgen i øvrigt ikke – som jeg har hørt det omtalt – et hastigt indkaldt krisemøde, men et i flere måneder planlagt hovedbestyrelsesmøde med kredsformændene. Det er i øvrigt heller ikke som hævdet kredsformændene, men 5% af alle lokale partiforeningers formænd, som er kommet med kritikken af Helle Thorning-Schmidt.”

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

De fleste socialdemokatiske lokalformænd vil beholde Thorning

Udgivet den af
1

DR skriver i nedenstående artikel, at en del socialdemokratiske lokalformænd vil af med statsminister Helle Thorning-Schmidt som formand for Socialdemokratiet, hvilket også er overskriften og det gennemgående tema i artiklen.

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/04/02/133301.htm

MEN – for der er et men. I en indskudt sætning står der nemlig:  … Og selvom de fleste stadig bakker op om Helle Thorning-Schmidt ….

Aha, der er altså stadig flere socialdemokratiske lokalformænd, der vil beholde Thorning end det modsatte …

Hvor mange siger artiklen ikke noget om, kun at der er ringet til en række socialdemokratiske lokalformænd, hvoraf de 13 gerne vil af med den nuværende formand. Der er ialt 250 socialdemokratiske lokalformænd i Danmark, og da de har været fem journalister om at lave artiklen, må man formode, at de har ringet til en pæn del af de 250.

Det interessante her er derfor, hvorfor lokalformændene vil beholde Thorning. Og dét kunne det være spændende at få svar på istedet for at rode rundt i, at 13 socialdemokratiske lokalformænd ud af 250 gerne vil af med hende.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

DONG og Nets sponserer Dronningens gravmæle

Udgivet den af
Svar

Når den tid kommer, skal Dronning Margrethe og Prinsgemalen Henrik hvile i Roskilde Domkirke under et sarkofag lavet af Bjørn Nørgaard, som også var manden bag gobelinerne på Christiansborg, som Dronningen fik i anledning af hendes 50 års-fødselsdag.

Men inden skal selve gravstedet gøres klart, så man har nu i flere måneder gravet ud til regentparrets sidste hvilested i Skt. Birgittes Kapel i Roskilde Domkirke. Foran kapellet kan man derfor også se en lille model af det store sarkofag, der kommer til at bestå af en glaskasse med guld på, der hviler på tre søjler af bornholmsk granit, færøsk basalt og grønlandsk marmor. Mellem søjlerne og glaskassen står tre elefanthoveder støbte i sølv.

Se billedserie her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/516443:Danmark–Billedserie–Her-skal-dronning-Margrethe-begraves

Den samlede pris for gravsted, sarkofag og restaurering af kapellet vurderes til at blive over 29 millioner kroner. Det er dyrt – og også for dyrt i disse tider.

Men som en gestus mod det land, der så billigt solgte dele af arvesølvet, har de nye ejere af henholdsvis DONG ENERGY og Nets besluttet at deles om udgifterne til regentparrets fornemme sarkofag – endda uden at forlange så meget som et lille logo, firmanavn eller andet på siden af sarkofaget.

Det synes Danmarksbloggen er god stil – især her en 1. april 🙂

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Løb med et skævt smil om munden … som Kronprinsen sagde

Udgivet den af
1

Mens disse linier skrives, løbes der halvmarathon i de københavnske gader.

Kvinderne startede. Og en lille halv time efter var det mændenes – og de 30.000 motionisters tur til at starte på de lidt mere end 21 km i et fantastisk forårsvejr fuld af sol, blå himmel og en by fuld af blomster og grønne knopper.

Som dansker bliver man – helt ærligt – MEGET STOLT af at se sin hovedstad på den måde: Fyldt af et mylder af mennesker fra alle egne af verden forenet i en fælles interesse, nemlig løb.

Det billede er der så meget glæde, så meget liv, så meget mangfoldighed i. Måske vi lige skulle lade dén tanke stå et øjeblik:

For tænk hvis vi kunne have det sådan hver dag. Tænk hvis vi hver dag – også en kold og grå efterårsdag – åbnede vores by og vores land op for mennesker fra alle dele af verden. Så kunne den mangfoldighed og den righoldighed, som fylder de københavnske gader i dag, være hverdag i Danmark.

Så kunne vi – både som mennesker og som samfund – løbe og komme i mål med et skævt smil om munden, som Kronprinsen sagde det til løberne, da han startede mændene og motionisternes løb for et kvarter siden.

Den gode nyhed er, at vi kan have det sådan. Vi skal bare kaste vores fremmedangst og fremmedhad overbord … og møde resten af verden med tillid, tro og respekt for både os selv og alle andre.

Dét mål er da værd at løbe efter …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Dansker udfordrer udenlandske medier på ZOO-sag

Udgivet den af
3

Københavns Zoo må lægge ryg til meget i disse uger. Totalt uretfærdigt mener de fleste danskere, som godt kan skelne mellem mennesker, dyr, fakta og følelser. Danskere, som ikke baserer deres realitetsopfattelse på følelser.

Sent torsdag aften modtog Danmarksbloggen nedenstående skrevet på engelsk selvfølgelig, da det primært var ment til udenlandske reportere. Danmarksbloggen synes imidlertid at det er så godt, at alle læserne skal have mulighed for at læse det.

Så derfor kommer indlægget i dag i oversat form. Indlægget har udløst en del debat på Facebook.

Så mange dårlige kommentarer om Københavns Zoo. Skam jer for alle de negative kommentarer.

Københavns Zoo har altid været og er stadig en meget respekteret zoologisk have i Zoo-verdenen. Blandt andet pga. den åbenhed, som Zoo i København altid har stået for, også i forhold til ”at dræbe dyrene”.

Deres politik omkring ”dyredrab” er faktisk den samme som alle andre zoologiske havers – ihvertfald dem, der ikke gør en hemmelighed ud af det.

Jeg vil derfor gerne udfordre alle udenlandske reportere til at besøge deres lokale zoo og spørge dem, hvad de gør med de dyr, som de ikke kan beholde – men heller ikke sætte ud i naturen igen af hensyn til dyrenes helbred og velfærd. Jeg vil vædde med, at de gør det sammen, som man gør i København.

Forskellen er bare, at Københavns Zoo ikke gør en hemmelighed ud af det, som så mange andre zoologiske haver åbenbart gør det. Jeg håber virkelig, at ”amerikanske” journalister og reportere vil tage udfordringen op og spørge en zoologiske have i USA, hvad de gør. Eller at DR eller TV2 vil sende deres reportere udenfor Danmark til zoologiske haver for at høre om, hvad disse zoologiske haver gør i forhold til dyr, som de ikke kan have længere.

Og så er det en stor skam at se en dansk hotelejer (Hellerup Parkhotel), der uden blusel sælger ud af danske værdier som åbenheden bare for at beholde de amerikanske kunder.

Jeg elsker stadig Københavns Zoo, også fordi de er en del af et internationalt netværk, der sikrer den korrekte behandling af truede dyr i forhold til at bevare sunde dyre-grupper blandt de truede dyrearter.

Dette skrevet af en mand med en kæreste, fire børn, to hunde og en fugl.

Skrevet af: André Fleron, København, Danmark

Så rapper ællingen … mod den store russiske bjørn

Udgivet den af
1

Danmark sammenlignes tit med en ælling … en lille, sød og ganske harmløs ælling.

Den lille, danske ælling har dog F16-fly til sin rådighed, hvoraf seks nu sendes til Baltikum på anmodning af NATO.

I lyset af situationen på Krim føler de baltiske lande sig nemlig truede af Rusland, og de har derfor anmodet de andre medlemslande i NATO om hjælp.

Så derfor sender Danmark nu de seks F16-fly med mandskab til Estland, Letland og Litauen, hvor de skal afpatruljere luftrummet over de baltiske lande.

Den lille, danske ælling skal altså til at rappe mod den store, russiske bjørn …

Gad vide, om bjørnen overhovedet lægger mærke til det?

Den gør den nok nu, men den havde formentlig ikke gjort det, hvis det kun havde været ællingen, der stod og rappede. Men denne gang er ællingen ikke alene, men sammen med sine venner fra NATO – og det er både den amerikanske ørn, den engelske løve og så videre.

Og dé dyr kender den russiske bjørn så udmærket. De og den russiske bjørn har nemlig gennem hele Den Kolde Krig markeret deres territorier i forhold til hinanden. Dengang var de baltiske lande bare en del af den russiske bjørns jagtmarker, men det er Baltikum ikke mere.

Så det bliver interessant at se, hvad den danske ælling kan bidrage med i dén konflikt. Måske skulle den i stedet for F16-fly arbejde intenst med at skabe rammer for dialog og diplomati.

For når alt kommer til alt, så er en ælling ikke hverken det stærkeste eller det hurtigste dyr i verden – til gengæld kan den rappe MEGET HØJT og MEGET LÆNGE.

Og I H. C. Andersens fædreland ved vi jo godt, at ællingen til sidst forvandles til en flot, hvid svane ikke ulig den, som den russiske komponist Tjajkovskij har skrevet den fantastiske ballet “Svanesøen” om.

Så jo, vi har meget tilfælles – også med russerne, selvom de i øjeblikket opfører sig på måder, både i forhold til Krim, Ukraine og homo-, bi- og transseksuelle, som er helt uacceptable.

Men på bundlinien er vi alle – danskere, russere, baltere og alle andre – mere ens, end vi er forskellige.

Vi er alle mennesker … og det hele kan godt ende lykkeligt.

Så væk med våbnene, både i øst og i vest, og frem med samtalen. Det er det eneste, der du´r. RAP-RAP.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk