Kategoriarkiv: Danske værdier

Håndbold-finale: Guld eller sølv, men aldrig regnbuen

Udgivet den af
1

Så er det i eftermiddag, at Danmarks nye sports-darlings: Håndbold-herrerne skal spille EM-finale i Boxen i Herning mod Frankrig.

Der er helt sikkert, at Boxen vil koge – og at danskere overalt i landet vil sidde foran tv-skærmen for at følge med, når Hansen, Søndergaard, Eggert, Landin og alle de andre gør, hvad de kan for at vinde guldet.

Men uanset om de vinder eller taber guldet – for i en EM-finale vinder man aldrig sølvet – så er det Danmarksbloggens inderligste håb, at man brugte denne begivenhed til at gøre det nemmere for de homo-, bi- og transseksuelle sportsfolk at stå frem.

Lige inden EM i håndbold startede for lidt over to uger siden, trådte en tysk landsholds-fodboldspiller frem og fortalte, at han var homoseksuel, som også Danmarksbloggen skrev om det:

http://danmarksbloggen.dk/?p=3076

Desværre udløste hans modige handling ingen folkevandring ud af skabene i sportens verden. Og det gør en guldmedalje i dag nok heller ikke. Desværre.

For sportens verden ville være så meget bedre og sjovere, hvis det ikke kun drejede sig om guld, sølv og bronze – men om hele regnbuen. For så kunne alle sportsfolk åbent være dem, som de var.

De kommende Vinter-Olympiske Lege i Sotchi i et Rusland, der diskriminerer og forfølger homo-, bi- og transseksuelle, gør det endnu mere relevant at få regnbuen ind i sportens verden.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Hvorfor må børn slå andre børn?

Udgivet den af
1

I disse dage kan vi i de fleste aviser læse om Marius, en blind 10-årig dreng fra Taastrup, der dagligt bliver slået i skolen af klasse-“kammerater”. Og når man borer lidt mere i historien, finder man ud af, at sådan er det desværre for mange blinde børn, der går på skoler, hvor der også er udadreagerende børn, som det hedder, når børn med vanskeligheder reagerer ved at være voldelige overfor andre børn.

Men hvordan kan det være, at vi stiltiende bare lader den slags ske? Hvis en af mine kolleger stak mig en knytnæve i ansigtet (noget som Marius har været udsat for flere gange), ville vedkommende med stor sandsynlighed blive bortvist fra arbejdspladsen og politianmeldt. Hvis en af mine kolleger efterfølgende ligefrem klippede mit tøj i stykker, ville der også komme et erstatningsansvar oven i.

Men børn er jo børn… og så er det nok ikke så slemt, når de slår hinanden! Sådan virker det i hvert fald som om holdningen er blandt os voksne!

Men er det i virkeligheden ikke lige omvendt?

Jeg har aldrig været udsat for vold – og skulle jeg få en på kæben en dag, kunne jeg formentlig rationelt tænke mig frem til en årsag. Jeg ville være rystet og chokeret. Men jeg er ikke i tvivl om, at jeg også ville kunne analysere mig frem til, hvorfor jeg blev slået: Var jeg provokerende? (ikke at det skal kunne udløse tæsk i princippet, men det sker). Var det røveri? Eller et uprovokeret overfald?

Børn ser umiddelbart ud til at kunne tage tæsk i hverdagen bedre end voksne. Men det er kun facade. Indeni bliver de formet efter de tæsk, som de får. Det ændrer deres væremåde for resten af deres liv. De mister tilliden til andre, bliver ensomme og får ofte psykiske problemer.

Jeg siger ikke, at vi skal putte de børn, der overfalder andre børn, i fængsel. Det er ikke den rette måde. Men noget skal der ske. Det kan ikke være rigtigt, at nogle børn bare kan slå andre børn uden at det får konsekvenser!

Skrevet af: Ole Frederiksen, it-udvikler

Tivolis ledelse kører Tivoli helt i sænk

Udgivet den af
8

Med dagens fyring af Tivoligardens leder har Tivolis ledelse taget endnu et skridt henimod den totale ødelæggelse af vores nationale klenodie

Nedturen startede for nogle år siden med nedlæggelsen af Valmue-teatret, det lille Teater, der spillede H. C. Andersen-eventyr for børn tre gange dagligt, og som for både store og små var en oplevelse, hvor eventyrene tro mod både indhold og nutid foldede sig ud som en sart blomst af fantasi, humor og substans.

Så fulgte slagtningen af Big Bandet og Promenade-orkestret. Sidstnævnte var en dobbelt tragedie, da det både ramte de daglige koncerter samt den levende musik fra Pantomime-teatret, når Harlekin, Columbine og Pjerrot er på scenen.

Og nu er det så Tivoli-gardens tur … De mister et mangeårigt fyrtårn, der fyres to år før hans pensionering.

Det er Danmarksbloggen ubegribeligt at forstå, hvad det er, at Tivolis ledelse vil med det her. For det giver ikke flere penge på bundlinien. Snarere tværtimod.

Tivolis ledelse er derimod godt i gang med at køre Tivoli helt i sænk med den systematiske ødelæggelse af Tivolis egenart, kultur og ånd.

Danmarksbloggen håber på et oprør imod ødelæggelsen af Tivoli, som i sin rigtige form er et vigtigt stykke kultur for hele Danmark, et nationalt klenodie på niveau med Den Lille Havfrue.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Op på lakridserne …

Udgivet den af
2

Der var engang, hvor man talte om at være oppe på lakridserne, altså opmærksom og parat. Det var nogenlunde samtidig med dengang, hvor det var i orden at sige lille-sorte-Sambo, spiser negerboller og andre ting, som idag forlængst er forsvundet, fordi de bliver anset for krænkende og stødende.

Og nu er det så maskernes tur i Haribo´s Skippermix, som er en lakridsblanding, hvor de bløde, sorte lakridser forestiller de ting, som en sømand kan erhverve sig på sine rejser rundt om i verden, heriblandt altså de afrikanske masker, der ellers hænger på diverse museer, hvor de roses for deres originalitet og stærke udtryk.

Men at lave dem i lakrids var imidlertid for meget for nogle svenskere, som mente, at de afrikanske lakrids-masker var og er rendyrket racisme. Haribo erklærede sig enig, og fremover vil maskerne derfor ikke være at finde i Skippermix-poserne i Danmark og Sverige.

Det er jo helt sort, for nu er bruge et mere eller mindre malplaceret udtryk.

For hvad er det, som man prøver at opnå ved at forbyde nogle lakridser, der forestiller en kulturarv fra et andet kontinent?

Det kan ikke være rummelighed og tolerance, som man går efter. For i så fald, så skulle maske-lakridserne have lov til at blive i posen.

Ja, der skulle måske endda opfindes et kultur-mærke til lejligheden, så man kunne spise Skippermix og være politisk korrekt. Spøg til side. Det er latterligt at tro, at vi kommer nogen vegne ved at forbyde lakridserne. Vi skaber ikke tolerance og rummelighed med forbud eller stramme regler om, hvad vi må og ikke må sige, gøre – eller spise. Dét sker i stedet med åbenhed og accept – og humor.

Derfor skal vi langt hellere gå den anden vej og gen-indføre ikke kun lakrids-maskerne, men også negerbollerne og kineserne (fyrværkeri) og alt det andet, som hedder noget geografisk og/eller kulturelt, der måske vil provokere og støde nogen.

Vi kan også opfinde en masse herlige nye ting, som fx at omdøbe pølse-mix til jyde-mix, idet spisen er mest udbredt i netop Jylland.

For hvad er det eneste værre, end at nogen kan blive provokerede og stødte? Det er at leve i et samfund så sterilt og strømliniet, at provokation og fornærmelse er en umulighed.

Dét er nemlig både sundt og godt at kunne blive forarget, provokeret og stødt. For så ved man, at man lever i et samfund med liv og bevægelse, et samfund, hvor der er plads til mennesker, til meninger og til forskellighed, også når det kommer til lakridserne.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Trusler om ildebrand skal politianmeldes

Udgivet den af
2

I Hvidovre truer en gruppe unge af anden etnisk oprindelse end dansk med at brænde såvel bibliotek som gymnasium af, hvis ikke de får et sted at være. Et sted med sofa, tv, dvd og playstation. De fortæller også stolt i artiklen, hvordan de stjæler og tæsker folk.

http://hvidovre.lokalavisen.dk/trusler-om-baal-og-brand—vi-braender-biblioteket-og-gymnasiet-ned…-/20140114/artikler/701149161/1671

At det ikke er i orden, siger sig selv. Desværre kommer debatten meget hurtigt til at dreje sig om religion og indvandrere istedet for det, som det handler om: Nemlig en gruppe unge, der udøver og truer med kriminalitet for at opnå deres mål.

Så vi skal holde tungen lige i munden og bevare fokus på, hvad der skal gøres.

Det siger sig selv, at ingen skal kunne begå kriminalitet eller true sig til noget som helst. Punktum.
Prøver nogen alligevel, så skal de politianmeldes. Punktum.

Og så er sagen i grunden ikke længere.

Det vil sige: Man kan måske med fordel se på de unges opvækstsvilkår og spørge, om der skulle have været grebet ind tidligere. I Danmark sker der nemlig – i alle sociale lag og blandt alle etniske grupper – omsorgssvigt fra både myndigheders og forældres side. Og dét skal der gribes ind overfor.

Vi skal ikke acceptere unge med anden etnisk oprindelse end dansk, der i deres adfærd signalerer, at det er ok at sætte ild til ting for at opnå det, som de ønsker. Eller som er stolte af at stjæle og tæske løs. Men vi skal heller ikke acceptere, når velstillede unge fra Hellerup hærger i Skagen i uge 29. Og sådan kunne man blive ved.

Det drejer sig om at bevare fokus på, at vi i Danmark behandler hinanden ordentligt – uanset hvem vi er, og hvad vi mener om hinanden. Og så netop slå hårdt ned på dem, som ikke accepterer dette.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Velfærdsturisme i Danmark

Udgivet den af
1

Debatten raser i disse dage om den såkaldte velfærdsturisme.

De radikale åbnede ballet til deres nytårsstævne i Nyborg i weekenden, hvor økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager sagde, at udlændinge afleverer flere penge til den danske stat end de modtager. Det var en udmelding, der selvsagt fik især Dansk Folkeparti op af stolene.

Ja, Kristian Thulesen Dahl beskyldte regeringen for at bryde Grundloven. DF´s formand mente, at Danmark havde rettet ind i forhold til EU vedrørende de såkaldte optjeningsprincipper, således at det blev nemmere for udlændinge at opnå dansk velfærd som fx børnechecken.

Og siden har debatten gået – også i dagens spørgetime i Folketinget. Argumenter og tal er som gårsdagens snefnug føget gennem luften. Og det ender let med at blive et spørgsmål om at hæfte sig ved de fakta, som understøtter den holdning, som man havde i forvejen.

For ja, udlændinge afleverer flere penge til staten end de modtager. Men omvendt stiger antallet af udlændinge på dagpengene også. Og sådan kan man blive ved med at smide tal og fakta i hovedet på modparten.

Danmarksbloggen mener, at sagen er meget enkel. Det drejer sig om ret og pligt.

Gør din pligt og kræv din ret, som det endda hed engang i en mere solidarisk tid end nutiden.

Med andre ord: Er man bosat i Danmark og arbejder for en dansk arbejdsgiver og tjener en dansk løn og betaler en dansk skat, så skal man også kunne modtage de samme sociale ydelser som alle andre i Danmark.

Dét er meget enkelt og kaldes lige behandling af mennesker.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Danmarkshistorie – del 1: Danmark fødes

Udgivet den af
1

Så starter Danmarksbloggens Danmarkshistorie som lovet før nytår:

http://danmarksbloggen.dk/?p=2952

Det er Danmarksbloggens håb, at Danmarksbloggens Danmarkshistorie vil blive til både glæde, oplysning og fornøjelse for alle, der læser med hver mandag. I første omgang hver mandag frem til medio juni – og så igen fra medio august og indtil ultimo november.

Vel mødt – og NU starter historien:

DANMARK FØDES

Danmark anno 2014 udgøres af halvøen Jylland og 443 navngivne øer, hvoraf Sjælland og Fyn er de to største. Danmark er en af de ældste stater i Europa. Landet blev samlet til ét rige for mere end 1000 år siden og har stort set været at betragte som et selvstændigt land siden da – dog med store territoriale forskelle gennem årene.

De landområder, der altså i dag kendes som Danmark, er pånær Bornholm af såkaldt yngre geologisk alder. Det vil i geologiens verden sige under 150 millioner år.

Længere tid er det nemlig ikke siden, at dinosaurerne svømmede over den havbund, der senere hævede sig, og nu danner Jylland, Fyn, Sjælland og øvrige øer (minus altså Bornholm), hvis senere tidsaldres sedimenter og jordlag alle ligger på de kridtaflejringer, der blev skabt i kridttiden, der varede fra for 140 millioner til for 65 millioner år siden.

Bornholm, Danmarks eneste klippeø, består derimod i sit grundfjeld af bjergarterne granit og gnejs, der kan dateres helt tilbage til den geologiske tidsalder Prækambrium,  som i denne sammenhæng ligger svimlende 1,4 – 1,7 milliarder år tilbage i tiden.

Et grundfjeld, som stadig ses over hele øen. Ja, faktisk kan man finde spor af stort set alle geologiske tidsaldre på Bornholm, som oprindelig var en del af det store fælles kontinent Pangæa, der lå ved Ækvator. Et superkontinent, der for cirka 200 millioner år siden blev delt op i to, hvor Danmark tilhører den del, der flød nordpå – og endnu senere delte sig igen og blev til blandt andet Europa og Nordamerika.

Fra kridttiden – hvor alle andre dele af Danmark end altså Bornholm blev født – til såkaldt historisk tid, altså der hvor der er fundet rester af menneskelig aktivitet, gik der endnu mange millioner år.

Først fra omkring 100.000 år siden har man fundet mulige spor af mennesker i Danmark, mennesker som måske var neanderthalere, som intet har at gøre med vores forfædre, der ankom langt senere.

Her skal vi nemlig endnu længere frem i tiden til for cirka 10.000 år siden, hvor den (indtil videre) sidste istid sluttede, og nutidens Danmark begyndte at tage form. I starten med noget større landområder end idag. For så steg vandstanden, og Danmark fik det omrids, som landet nogenlunde har idag.

Netop nogenlunde. For de geologiske og  naturgeografiske processer foregår hele tiden. Mest iøjnefaldende er dem, som vandet skaber ved vores kyster, når vandet tager ler, grus og sand et sted for at transportere og aflejre det et andet sted. En anden er det faktum, at det sydlige Danmark stadig synker, og det nordlige fortsat hæver sig, sådan som det er sket i de sidste cirka 10.000 år.

Dertil kommer af vandstanden i verdenshavene må formodes at stige kraftigt i de kommende årtier – og at det vil have en stor effekt på Danmarks mere end 7.300 km lange kystlinie. Så som altid er naturens orden forandring – også i Danmark.

Læs videre på mandag d. 20. januar, hvor det skal handle om sten-, bronze- og jernalder i Danmark.

Kig endelig også forbi i løbet af ugens andre dage, hvor der som altid er indlæg om aktuelle emner.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

EM 2014 = Tid til at springe ud

Udgivet den af
2

I overmorgen starter EM i håndbold for mænd i Danmark. En sportsbegivenhed som håndboldsfans i hele Europa – og måske især i Danmark – ser frem til.

Men EM i håndbold på dansk grund kunne blive så meget mere end bare et spørgsmål om, hvem der kan få flest bolde i modstanderens net. EM i håndbold kunne blive den sportsbegivenhed, hvor det at være homo-, bi- eller transseksuel kunne blive en integreret del af det at være elite-sportsudøver.

Det ville i så fald også være en passende opvarmning til OL i russiske Sochi til februar.

Rusland som netop har et stort problem med homo-, bi- og transseksuelle, som sensommerens store demonstration “To Russia with Love” også satte fokus på. Danmarksbloggen skrev selvfølgelig også om det:

http://danmarksbloggen.dk/?p=1665

http://danmarksbloggen.dk/?p=1721

Den tyske fodboldspiller Thomas Hitzlsperger, der har spillet på det tyske landshold og som er homoseksuel, viste vejen i forgårs, da han åbent erklærede sig homoseksuel. Godt gået.

Og nu er det så alle sportsfolks tur. Både skiløbere, håndboldspillere og alle andre. Både amatører og professionelle.

Og lad endelig Danmark – stedet hvor homoseksuelle for første gang kunne få deres partnerskab registreret – blive stedet, hvor den bølge starter.

Lad endelig EM i håndbold for mænd i Danmark 2014 blive kendt som begivenheden, hvor det at være elitesportsudøver også begyndte at hænge sammen med at være homo-, bi- eller transseksuel.

Det er nemlig tid til at springe ud, både for den enkelte sportsmænd og sportskvinde – og for sportsverdenen som sådan.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nytårskur nr. 3.: Iværksætteri skal have bedre betingelser

Udgivet den af
Svar

Det er tid til nytårskure, således også på Danmarksbloggen, hvor tre danskere skriftligt har formuleret og begrundet et ønske for Danmark i 2014.

Danmarksbloggens digitale nytårskure slutter med selvstændig Allan Høiberg, der er indehaver af A.H. Computing, der skriver:

Jeg kunne godt ønske mig, at politikerne i det kommende år fik øjnene op for iværksætteriet i Danmark. At de besluttede sig for, at det var en vigtig del af landets fremtid at få bedre forhold for iværksættere.

Og her tænker jeg specifikt på de mange små enkeltmandsvirksomheder, der startes af mange forskellige årsager – men som i bund og grund i første omgang forsøger iværksætteren selv og måske familien med. Virksomheder, der i nogle tilfælde ender med at vokse sig store og skabe rigtig mange arbejdspladser, bidrage til handelsbalanceoverskud og så videre.

Det er ikke så længe siden, at “vækstiværksættere” en overgang var noget, der skulle op på en piedestal (og i enkelte tilfælde have en pengepræmie, hvis man havde bevist, at man var den bedste til at klare sig uden sådan én). Og alt det uagtet at de færreste store virksomheder i dag er startet med en udtrykkelig erklæring om at “jeg vil skabe en vækstvirksomhed”.

Mit ønske bunder i at der samtidig med politikernes ønske om mere iværksætteri stadig er et hav af forhindringer på vejen til at klare sig selv og måske skabe masser af arbejdspladser. Jeg har ikke færdige bud på at løse dem alle, men netop derfor er mit ønske for Danmark i 2014 at dem, der burde være i stand til at løse opgaven, bliver opmærksomme på situationen.

Misforstå mig ret: Man ved selvfølgelig godt fra starten, at man tager et spring væk fra det trygge ved at starte egen virksomhed – men på mange områder virker det nærmest, som om man bliver straffet. Alt, alt for mange områder af samfundet er indrettet for lønmodtagere og tilgodeser ikke iværksættere, tværtimod.

Man kan spare op med fradrag, hvis opsparingen øremærkes til at starte egen virksomhed – det var på et tidspunkt en “genial” ny politisk idé til at fremme iværksætteriet. Fint nok, hvis den banebrydende idé er “jeg vil åbne min egen frisørsalon om fem år”, men hvad hvis man har lige netop ideen til det næste store high-tech-produkt, der kan forandre verden? I så fald kan en iværksætteropsparing oversættes til “jeg venter lige til alle andre har fået samme idé”. Teknologisk iværksætteri handler i dén grad om timing.

Hvad nu hvis man kunne starte sin virksomhed, mens man var på dagpenge? Meget gerne under betingelser som at man modtog sparring til ideen og alt det dér, der skal sikre, at systemet ikke bliver misbrugt. Men drejet i retning af at iværksætteren faktisk bliver hjulpet i gang ad rette spor i stedet for, som det virker oplagt at frygte, at skulle kontrolleres i begge ender og lave endeløse formularudfyldelser og sideløbende jobsøgning for at dokumentere, at man har fokus på formalia i stedet for på at skabe arbejdspladser og blive selvforsørgende.

En anden ide tidligere politisk gik ud på at lave en søgbar database over rådgivning, man kan købe sig til. For mange år siden var det i stedet sådan, at man gratis kunne henvende sig i en offentlig organisation, hvor uvildige rådgivere i et vist antal timer kunne hjælpe én med de oplysninger, man knapt nok vidste, man havde brug for. Lur mig om det er lige så hjælpsomt, hvis rådgiverne skal købes til at fortælle én, hvad man har brug for?

Så er der det sociale system. Tag bare sygedagpengene som eksempel: Hvis man er lønmodtager og bliver syg, er det sjældent et problem. Hvis man er iværksætter og bliver syg, kan man få sygedagpenge i en vis periode med et vist beløb, hvis man betaler til ordningen. Det er for så vidt i orden – men satsen er beregnet til lønmodtagere.

For mit vedkommende – og det samme gælder rigtig mange iværksættere – er der en hel del udgifter forbundet med at være selvstændig. Det er der ikke noget problem for så vidt – medmindre man bliver syg. Hvis man er syg, man man som sagt få sygedagpenge (indenfor visse stramme begrænsninger) – men som iværksætter kan man ikke bare sætte de faste udgifter på hold imens. Der skal stadig betales kontorleje, renter på kassekreditten, afdrag på startlån, afbetaling på kontormaskiner, you name it. Ikke det man kan kalde “løn”, men udgifter der holder firmaet kørende.

Satsen for sygedagpenge i en uge dækker for mit vedkommende omtrent det, det koster at leje kontoret i en måned. Det er groft regnet halvdelen af de faste udgifter i firmaet – så allerede dér er der kun en halv dagpengesats før skat tilbage, hvis jeg skulle være syg i længere tid. Det er heldigvis ikke sket endnu, men…

Tag med i dén formel at med de nylige dagpengereformer risikerer jeg at skulle forsørge mig selv, min kone og to børn med dertil hørende hus- og billån. For en halv dagpengesats om måneden. Taaaak, samfund! 🙁

Barsel er et problem i samme bunke. Flere iværksættere har ikke råd til at holde barsel, alene fordi reglerne er så stramme, at man skulle tro, at de alene havde til formål at gøre iværksættere til lønmodtagere igen. Hvis jeg skulle gå på fuld barsel i to uger, skulle jeg i praksis lukke firmaet imens. LUKKE! Det ville være en overtrædelse af reglerne, hvis jeg tog min firmatelefon for at fortælle, at jeg ikke er tilbage før om to uger. Jeg må velsagtens i princippet heller ikke køre forbi kontoret for at tjekke, om der er regninger i posten, der skal betales, før jeg er tilbage. Fortsæt selv i dén retning. For mit vedkommende ville det betyde, at jeg kunne miste vigtige kunder ved at holde barsel i bare kortere tid.

Der er garanteret flere eksempler, men det er ikke så meget de konkrete problemer det handler om – det er tankesættet bag den måde, som systemet er på i forhold til iværksættere.

Hvis samfundet vil have flere iværksættere, ville et rigtig godt sted at starte være at skabe forhold, der gør, at man ikke tænker “jeg må hellere blive i mit lønjob – det er mere sikkert”. Iværksætteri er lige så vigtigt for økonomien som almindelige arbejdspladser. Så lad os gøre det lige så attraktivt at tage det “job”!

Nytårskur nr. 2.: Det endelige opgør med mobningen – i den helt store sammenhæng

Udgivet den af
Svar

Det er tid til nytårskure, således også på Danmarksbloggen, hvor tre danskere skriftligt har formuleret og begrundet et ønske for Danmark i 2014.

Danmarksbloggens digitale nytårskure fortsætter med sinolog, skribent og kommentator Sune Nielsen, der skriver:

Når jeg tænker på ønsker for 2014, så tænker jeg i problemstillinger, som jeg synes mangler at blive italesat, set i et nyt lys eller bragt op på et helt nyt niveau. Et problem, som jeg tænker særligt på, er et problem, som ikke mangler omtale. Det er også blevet anskuet fra mange vinkler gennem en del år, men jeg synes, at det bør bringes til et andet niveau.

Det er et problem, som findes over hele kloden, men som samfund betragtet, tror jeg Danmark kan være et af de mere udsatte. Det tror jeg fordi, at Danmark er et forholdsvis homogent samfund, og fænomenet, som jeg tænker på, er en gammel form for konfliktløsning, der skaber harmoni og samhørighed for en gruppe af mennesker eller et helt samfund, som føler, at homogeniteten er truet.

Problemet er, at det ikke er gratis at løse konflikter på denne måde, og i virkeligheden er det en illusion, at det løser noget som helst. Men når kriser truer, som nu den allestedsnærværende finanskrise, så ligger det fristende nær for et samfund.

Jeg tænker på mobning. Jeg bryder mig egentlig ikke meget om ordet, fordi jeg synes, at det er lidt for indsnævrende og giver folk for snævre associationer. Her tænker jeg meget bredt, og jeg mener ikke, at det udvander min betragtning, at fænomenet er ganske enkelt og genkendeligt i mange sammenhænge. Tværtom synes jeg, at det gør det så meget desto større og påtrængende.

For nylig har der været en del historier fremme om børnefødselsdage, hvor ingen af fødselarens klassekammerater troppede op til fødselsdagsfesten. Det fik mig til at tænke på, at mobning ikke bare er en grim ting mellem børn i en klasse, men selv voksne forældre til børn i en skoleklasse bidrager til udelukkelsen af en kammerat. Ikke så underligt at børn kan opføre sig grimt, når de ligefrem bliver inspireret af forældrene. Det er skræmmende at tænke på, at forældre synes, at det er en naturlig og ok ting at bidrage til.

Mobning er selvfølgelig alle steder – blandt børn – blandt voksne. Det er kedeligt, at det er en selvfølge, men når man tænker over det, så er det jo samme fænomen, der gør sig gældende lige fra oldtidens moselig til udryddelsen af jøderne.. og til skoleklassen, der ikke tropper op til en børnefødselsdag.

Det er den metode, som mennesker løser konflikter på, nemlig ved at kaste al skyld på et enkelt individ eller en gruppe individer for derefter at udelukke eller slå vedkommende ihjel. Det er nemt og virker øjensynligt. Alle mennesker uden undtagelse har erfaring med fænomenet enten som mobber, offer, begge dele eller betragter.

Der behøves såmænd ikke engang være en udtalt konflikt. Det kan være konfliktforebyggende bare at have et offer, som det er bekvemt at skyde på, en afspændingsmekanisme om du vil. Jeg vil sige, at mobning er naturligt forekommende og indgroet i mennesker.

Men i stedet for at løse problemerne har fænomenet ført krige med sig, som har udryddet millioner af mennesker. Det er en illusion, at det virker. Det er en kortsigtet tankegang. Hvis vi ikke gør noget ved det, hvis det får lov til at udvikle sige, gro og vokse, så ender det med at udrydde os.

Kirken burde kende sin besøgelsestid. Den burde i den grad engagere sig i netop dette problem. Det synes jeg som et kristent menneske, at jeg mangler at se. Essensen af Jesu gang på jord vil jeg påstå er opgøret med dette fænomen.

Antropologen James Frazer genkendte i sin tid historien om Jesus som en myte i lighed med oldtidens myter. Hvad Frazer ikke så var, at Jesus i modsætning til ofrene i oldtidens myter var uskyldig. Han er ikke som Ødipus, som alle personer, der omgav ham, var enige om var skyldig og derfor måtte dø. Ødipus følger mytens logik. Jesus gør op med den mytiske logik, fortællingen om, at der er et offer, som kan pålægges al skyld. I Jesus udlever Gud offerets rolle i den menneskelige mobbemekanisme for at destruere den.

Menneskeheden har ikke været den samme siden.

Mobningens logik, mytens logik er ødelagt. Jesus er det uskyldige lam i Johannesevangeliet og ikke den grimme syndebuk, der er et udslag af menneskelig fantasi om at forenes på en bekvem måde og se bort fra kærlighed og medmenneskelighed.

Jeg synes, at et af de største mirakler, som er sket i menneskehedens historie er kvindefrigørelsen. Det er utroligt på mange måder. På samme måde, som menneskene har gjort sig fri af, eller rettere, stadig arbejder på at gøre sig fri af undertrykkelsen af kvinderne, og for den sags skyld gøre sig fri af undertrykkelsen af racer, gøre sig fri af undertrykkelsen af homoseksuelle …

På samme måde må menneskeheden også gøre sig fri af mobningen, der egentlig er et samlet udtryk for de forskellige former for undertrykkelse. Vi har gjort op med køn og racer som mobbeofrer. Vi ser det måske ikke som mobning, fordi det var så omfangsrigt og varede så længe. Men det er den samme mekanisme, som lå bag. Vi er kommet en del af vejen.

Menneskeheden må nu gøre sig fri af undertrykkelse, udelukkelse og benægtelse af mennesker som sådan. Noget, der i bund og grund er vores urmekanisme for løsning af konflikter.

Jeg vil ønske, at 2014 vil blive et år, hvor mobning kommer yderligere i fokus i Danmark, og hvor det vil blive set på med den alvor som kræves og på det niveau, hvor det hører hjemme.