Forfatterarkiv: admin

Et rædselskabinet træder til

Udgivet den af
2

Om mindre end en time præsenterer Løkke sin ny regering, som vel egentlig bedst kan beskrives som et rædselskabinet.

Hjorten bliver finansminister, Støjberg skal tage sig af integration, Søren Pind som justitsminister, Neergaard beskæftigelsesminister – og Løkke bliver statsminister for blot at nævne de fem værste. Et lille lyspunkt er det dog, at Peter Christensen ikke er med – og at han ikke kom ind i folketinget.

Interessant er det også, at Søren Gade slet ingen ministerpost fik – og at Carl Holst kun er blevet forsvars- og nordisk-samarbejde-minister. Det er tydeligt, at Løkke vil holde sine konkurrenter væk fra magten.

For ja, næstformand og sidste sommers udfordrer Kristian Jensen bliver udenrigsminister – men i forhold til Carl Holst og Søren Gade har han ikke mange chancer for at tage magten i Venstre.

Nu gælder det derfor blot om at sørge for, at denne Venstre-regering bliver en parentes, selvom Løkke vil klæbe til magten.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

V-regering: Når taberen vinder

Udgivet den af
Svar

Venstre havde et historisk dårligt valg med mange – og normalt sikre – mandater, der bare blev tabt på gulvet.

Ja, faktisk smed Venstre det, der lignede en stor valgsejr ud af vinduet. Og nej, det var ikke pga Dansk Folkeparti, men pga formand Lars Løkke, der skal være statsminister igen – nu i en ren Venstre-regering.

Det er absolut vanvittigt. Hvordan kan en så stor taber som Lars Løkke alligevel blive vinderen? Danskerne ville hellere have Thuelsen Dahl eller Thorning som statsminister, men den sidste havde ikke flertal – og den første vil ikke tage sit politiske ansvar på sig, og dermed bliver det Lars Løkke, der igen bliver statsminister.

Hvis ikke det var så tragisk, ville det være komisk. For siden hvornår er det taberen, der vinder? Ja, I Danmark ifbm valget 18. juni.

Det er ren farce – og Danmarksbloggen kan godt undre sig over, at Venstre tør lade Løkke blive statsminister igen. For hvis Løkke er Løkke, som vi kender ham – og en gepard skifter ikke pletter – så bliver det spændende at se, hvor mange mandater han kan nå at formøble inden næste valg.

For det er nemlig noget, som Løkke er god til: At formøble penge, fryns, mandater m.m.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Terror igen …

Udgivet den af
Svar

Så viser terroren sit hæslige ansigt igen …

I skrivende stund (kl.14.10) med angreb i Frankrig, Tunesien og Kuwait … og uden at der er noget endeligt overblik over antallet af dræbte og sårede de tre steder.

Danmark er ikke angrebet, men alligevel angår det os.

For alt tyder på, at det er Islamisk Stat eller/og sympatisører med dem, der står bag – og dermed er det et angreb på os og vores måde at leve på. På vores frihed og demokrati og åbne livsstil.

Dét skal vi ikke acceptere. Det skal vi kæmpe imod. Med våben, når det drejer sig om at få nedkæmpet Islamisk Stat – og med medmenneskelighed, når det drejer sig om krigens ofre, uanset hvor de kommer fra.

For ofrene tæller ikke kun kristne, jøder og vesterlændinge, når vi taler om en så fundamentalistisk sekt som Islamisk Stat. Mange muslimer er også vantro i deres forvrængede verdens- og menneskesyn.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske bær: Jordbær

Udgivet den af
Svar

Danmarksbloggen starter i dag sin anden sommerserie, som løber i syv uger, og som skal handle om bær. Og hvad er vel mere naturligt end at starte med jordbærret, der også har sin højsæson netop nu?

Jordbær

Intet bær er så elsket i Danmark som det søde, røde jordbær, der for næsten alle danskere er synonymt med sommer, sol og lange, lyse dage. Danmarksbloggen skrev også om det sidste år. Læs mere her: http://danmarksbloggen.dk/?p=1623

I gamle dage – og det er i denne sammenhæng ikke længere end cirka 30 år siden – var det normalt udelukkende at kunne købe jordbær i ganske få uger om året. Men nye sorter, drivhuse osv har betydet, at jordbærsæsonen er forlænget, så den nu starter omkring Grundlovsdag d. 5. juni og ofte løber indtil starten af august – for de danske jordbær vel at mærke.

For udenlandske jordbær kan man få året rundt, men de smager nu ikke ligeså meget af sol og sommer, er de fleste danskere enige om.

Jordbær vokser i planter tæt på jorden og er faktisk en urt med trekoblede blade, hvis frugt, altså bærret, består af en mængde nødder placeret på en saftig blomsterbund.

Jordbær spises selvsagt ad libitum eller sammen med mælk/fløde – men er også anvendt i grød, saft, kager, desserter og meget mere.

Den første dyrkning af de røde bær i Danmark antages at være foregået i slutningen af 1300-tallet, men først i slutningen af 1500-tallet blev jordbærret lidt mere udbredt – i hvert fald i overklassen.

I 1595 skal en last jordbær således være sendt fra Mecklenburg i Nordtyskland til Nykøbing Slot på Falster, og få år senere besluttede Christian d. 4.´s dronning Anna Cathrine, at 173 potter jordbær fra hendes slotshave skulle bruges til at lave jordbærsnaps.

Men der skulle alligevel gå næsten yderligere 150 år, før en egentlig dyrkning og handel med jordbær tog fart i 1730´erne.

På verdensplan findes der i dag i alt cirka 2000 jordbærsorter – og i Danmark cirka 200.

Sorterer man de typiske jordbærsorter i Danmark efter hvornår de kommer i løbet af sæsonen, ser det således ud:

Tidlig: Zefyr, Honeoye og Dybdahl

Middel: Korona, Polka, Elsanta, Kent, Sengana og Kimberly

Sen: Dania og Symphony

Meget sen: Florence og Pandora

Spis, spis, spis …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Pause-Løkke

Udgivet den af
Svar

For et par dage siden holdt Løkke pause for at filosofere lidt over regeringsdannelsen, som han udtrykte det.

Det var:

1) hurtigt at Løkke havde brug for en pause (selv efter Løkke-standard) og
2) absolut meningsløst, når man tænker på, at en ny regering skal have en finanslov klar senest 1. september samt asap lave aftaler med regioner og kommuner om sundhed og anden velfærd.

Der er altså ingen tid at spilde – og Danmarksbloggen undrer sig over, at Løkke – også i medierne – kan slippe afsted med “at gå og filosofere lidt”.

Da Thorning i sin tid sagde, at der kom en løsning i morgen, blev hun sablet ned – tiltrods for at hun meldte ud, hvornår der ville ske noget. Løkke går blot og tygger drøv.

På positiv-siden kan man selvfølgelig håbe, at Løkke har tænkt sig at gå at filosofere i fire år og dermed ikke blive så meget andet end en pause-Løkke. Det ville vel egentlig også være passende.

Og ja, der blev sagt pause-Løkke og ikke pause-klovn. Hvis nogen tænker på en sådan, bliver det på helt egen regning. Danmarksbloggen vil blot minde om, at cirkussæsonen er igang igen – trods en kold og mørk sommer.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Hverdagens bekymrende tilbagekomst

Udgivet den af
Svar

For en uge siden var det dagen før valgdagen – og hele Danmark summede af forventning. Sådan lidt en demokratiets lillejuleaften, hvor det bare ikke var alle, der var sikre på at få en julegave dagen efter. Og det fik alle heller ikke, mens andre fik i overflod. Sådan er det ved alle valg.

Bagefter var både medier og store dele af den såkaldt kreative klasse så overraskede over Dansk Folkeparti´s fremgang. Det var Danmarksbloggen ikke.

For der findes noget i det danske folkedyb, som medierne og den kreative klasse ikke forstår. En angst for det og dem, som man ikke kender, og som man er bange for skal tage ens job og velfærden. Men det er de danskere, som stemmer på Dansk Folkeparti, fordi dér føler de mennesker sig hørt og forstået.

At Dansk Folkeparti´s vælgere så ikke opfattes i partiets ledelse på den måde, som de selv tror det, og som Dansk Folkeparti gerne vil have det til at fremstå, er en anden sag, som har noget at gøre med den folkeforførende rolle, som Thuelsen Dahl og co. er så dygtige til.

Men nu er det så hverdag igen – og alting er faldet til ro efter nogle dage med diskussion og mudderkastning. Og dét er i virkeligheden det mest bekymrende. For så længe vi råbte af hinanden, så talte vi dog sammen – omend ukonstruktivt.

Men nu lever vi igen i adskilte verdener – den kreative klasse på cafeerne med caffe latten og Dansk Folkeparti´s vælgere med det stegte flæsk hjemme i haven, og så er der lagt i kakkelovnen til et da capo ved næste valg.

Men det du´r ikke. Vi skal mødes, snakke sammen og lære hinanden at kende. Det er den eneste vej til at få aflivet myterne, til forståelse – og til en ny regering.

For Dansk Folkeparti og Venstre er blevet store på angst, på at gøre mennesker bange for hinanden – men det er ikke vejen frem. Vejen frem for Danmark er åbenhed, forståelse og fællesskab.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Løkke, Riis og moralen

Udgivet den af
Svar

Lars Løkke og Bjarne Riis har mere end bare glæden ved cykling tilfælles, omend at Riis sikkert stadig kan sætte Løkke på vej op af et bjerg – medmindre selvfølgelig der er en ministerbil oppe på toppen.

For så kommer Løkke først. For han er i særklasse, når det gælder om at klæbe sig til magten.

Men spøg/tragedie til side. For de to danske mænds omgang med sandheden er nemlig mere end lemfældig efter devisen benægt, benægt og benægt – indtil de er nødt til at undskylde for åben skærm. For så straks bagefter at fortsætte som sædvanlig. Riis med doping – og Løkke med at gøre forholdene værre for de dårligst stillede i Danmark.

Det er en rigtig skidt moral, og Danmarksbloggen undrer sig.

For en hel nation går idag i selvsving over Riis´ doping og stempler ham som den store bussemand, selvom hans handlinger ret beset kun direkte vedrører en lille gruppe mennesker, nemlig de cykelryttere, der har brugt doping. Ikke at Danmarksbloggen bifalder doping, men det er dog et isoleret problem.

Især sammenlignet med de skader, som Løkke i de næste fire år kan tilføje Danmarks børn, unge, gamle, syge, arbejdsløse og andre, der er afhængige af offentlige ydelser. Det er meget større skader, der rammer mange-mange flere mennesker.

Det eneste positive er, at der ikke er nogen forældelsesfrist på Løkkes gerninger, som der er med Riis´ s doping. Løkke skal stå til ansvar for det hele om senest fire år …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Gamle danske sange: Midsommervisen – og det ukendte 4. vers

Udgivet den af
Svar

Danmarksbloggen indleder i dag årets første sommerserie. Nemlig den om:

GAMLE DANSKE SANGE

Hver tirsdag i syv uger vil Danmarksbloggen publicere og fortælle om en af de gamle danske sange.

Vi starter i dag med:

Midsommervisen – og det ukendte 4. vers

I aften er det Skt. Hans-aften, hvor vi i mere end 100 år har sunget Holger Drachmanns og P.E. Lange-Müllers midsommervise, der oprindelig er skrevet som en del af syngespillet ”Der var engang” fra 1885, som handler om en dansk prins, der drager ud for at finde sig en prinsesse.

Og ja, han finder hende i et fjernt land. Men hun er arrogant og hovmodig, så der må både list, bedrag og forklædning til for at omvende hende. Da det endelig sker – hjemme i Danmark ved midsommertide – er hun blevet både stærk, modig og retfærdig – og stormende forelsket i den fattige stodder, som hun tror, at hun er gift med – men som i virkeligheden er den forklædte prins.

Så det hele ender selvfølgelig lykkeligt med midsommerbål og midsommervise.

En midsommervise, der faktisk har hele fire vers. Men hvor vi som regel kun synger de første tre, da det fjerde vers direkte handler om prinsen og prinsessen – og dét virker let lidt mærkeligt, når man står forsamlet om et bål med en heks på og har fokus på den nutidige danske sommer.

Læs her hele sangen – også det ukendte fjerde vers:

MIDSOMMERVISEN

Vi elsker vort land, når den signede jul 
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje.
Når om våren hver fugl, over mark, under strand,
lader stemmen til hilsende triller sig bøje:
Vi synger din lov over vej, over gade,
vi kranser dit navn, når vor høst er i lade,
men den skønneste krans, bli’r dog din Sankte Hans!
Den er bunden af sommerens hjerter, så varme, så glade.

Vi elsker vort land, men ved midsommer mest, 
når hver sky over marken velsignelsen sender,
når af blomster er flest, og når kvæget i spand
giver rigeligst gave til flittige hænder;
når ikke vi pløjer og harver og tromler,
når koen sin middag i kløveren gumler,
da går ungdom til dans på dit bud Sankte Hans
ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler.

Vi elsker vort land, og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende,
men mod ufredens ånd over mark under strand,
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde
hver by har sin heks, og hver sogn sine trolde.
Dem vil vi fra livet med glædesblus holde
vi vil fred her til lands Sankte Hans, Sankte Hans!
Den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli’r tvivlende kolde.

Vi elsker vort land, og vi hilser den drot,
som har prøvet og valgt sig den rette fyrstinde:
på hans eventyrslot kan hver kvinde, hver mand
et eksempel for livet i kærlighed finde!
Lad tiderne ældes, lad farverne blegne,
et minde vi vil dog i hjertet os tegne:
fra det sagnrige Nord, går en glans over Jord –
det er genskær af vidunderlandets fortryllende egne!

Syng endelig med … i dag og alle andre dage.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: “Den gode, den onde og den ufatteligt grimme”.

Udgivet den af
Svar

Gakket, skørt og helt igennem morsomt.

Så kort kan man beskrive Dansk Rakkerpaks nye gade-forestilling ”Den gode, den onde og den ufatteligt grimme”, der traditionen tro baseres på mimik, stunts, komik og musik – og dermed det internationale sprog, som alle mennesker taler.

Men ser man bagom den åbenlyse spaghetti-western-fortælling, som de fire medvirkede flot skaber med både timing og i tæt samspil med publikum og musikken, så bliver det hele endnu mere skørt, endnu mere gakket, ja det bliver nærmest grotesk.

For så handler det ikke blot om cowboys og en enkelt cowgirl i intens kamp om guldet, men om vor egen tid og vort eget samfund, som stykket også starter i, inden vi hvirvles tilbage til 1800-tallet og Det Vilde Vesten.

Eller gør vi nu det? For er vi ikke alle stadig vilde og uciviliserede guldjægere her i Vesten, selv dem, der arbejder for kommunen, og glæder sig til det bliver weekend? Er vi ikke stadig her i 2015 i gang med alles kamp mod alle? Er vi ikke – også i Danmark – konstant klar til at skyde hinanden ned for at finde og vinde guldet?

Danmarksbloggen vil sige ja.

Andedammen er stadig et vildt og barbarisk sted – og det er bestemt ikke blevet mindre efter folketingsvalget, der paradoksalt nok fandt sted samme dag, som stykket havde premiere. Det var der noget nærmet profetisk over …

Det kan der måske også være over slutningen af stykket – og over vinderen. Det vil vise sig i de kommende år. For mere skal ikke røbes her.

Dette stykke skal nemlig ses og opleves med alle de prutter, stunts, spanske gloser, musikalske indslag og henvisninger til diverse westerns, som det er spækket af – og som kalder latteren frem – og senere eftertænksomheden.

For mange mennesker kan meget sammen, som vi alle sammen starter med at sige, inden stykket går i gang, og fællesskabet opløses i individernes hovedløse og ødelæggende alles-kamp-mod-alle.

Men sådan er det jo også  i samfundet, vil de moderne lykkejægere hævde. Vil man opnå noget, må man konkurrere og vinde, siger de og rager til sig, mens de tramper på andre undervejs, som de endda finder morskab i at nægte basale goder som fx det vand, som vi alle sammen både direkte og indirekte er afhængige af, hvis vi skal overleve. Noget, som vises mave-krampende godt i “Den gode, den onde og den ufatteligt grimme.”

Det er i øvrigt også derfor, at en anden 1800-tals-klassiker “Dybbøl Mølle maler ad helvede til” stadig holder. Desværre. Men det gør tesen om sammenhold også. Heldigvis.

For det er kun sammen, at vi er stærke. Hver for sig er vi dømt til undergang, uanset om vi lever i 1800-tallet eller i 2015, har en boremaskine som pistol eller jager efter et kryds på et lortebeskidt skattekort.

For den virkelige skat er ikke det gods og guld, som man oven i købet må skjule for de andre, hvis man vil nyde det. Nej, det rigtige guld er sammenholdet og fællesskabet, som vist aldrig er hyldet mere indirekte end her hos Dansk Rakkerpak.

Danmarksbloggen giver fem og en halv ud af seks cowboyhatte. Danmarksbloggen vil også anbefale alle, der indtil 5. juli opholder sig i eller i nærheden af København, at tage turen forbi Vor Frue Plads og opleve komik i absolut Reumert-klasse.

Apropos Reumert, så var Dansk Rakkerpak nomineret til en Reumert-pris for sidste års forestilling ”Psycho”.

Men nu handler det altså om ”Den gode, den onde og den ufatteligt grimme”. Stykket er gratis og spiller tirsdag – fredag kl. 19 – og lørdag-søndag kl. 16. Det foregår på pladsen mellem Vor Frue Kirke og Københavns Universitets hovedbygning på Vor Frue Plads midt i København.

Bagefter tager stykket på turné rundt i det danske sommerland. Læs mere på www.danskrakkerpak.dk

De medvirkende er: Niels Grønne, Niels Peter Kløft, Søren Møller Pedersen og Olivia Franciska Fevel Borgels. Det er d´herrer Grønne og Kløft, der står bag ideen, mens Lene Skytt har instrueret. Scenografien står Christian Q. Clausen for, mens Lise Zitta Østergaard har taget sig af kostumerne.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Musiker: Det må kunne gøres bedre, kære danskere

Udgivet den af
Svar

Verdens lykkeligste folk har været ved valgurnerne og har talt.

Dovenskabs-og fremmedhadsretorikken sejrede.

De velbjærgede i forstæderne har valgt de store biler og ligegyldigheden med menneskelig tragedie til.

De frygtsomme i bagstæderne har valgt den manglende empati med de svage, narcisisme og fjendskab overfor alt det ukendte til.

Vi kan forvente os 4 års politisk ørkenvandring, fra den Claus Hjortske skuffe med Tulles skingre råben i baggrunden.

Flere penicillin-svin, giftige æbler, oppløjede åbrinker, monokulturer og skattelettelser til de rige.

Hotelbyggerier på vores smukke strande.

Privatisering af daginstitutioner og plejehjem.

Mere politi og oprustning af militæret.

Børn på 12 år i fængslerne.

Stop for den farverige mangfoldighed og mere trampen i hovedet på de forsvarsløse.

Vi lukker os om os selv og kigger flovt i jorden, når en fremmed spørger os om, hvad det dog var, der skete med verdens lykkeligste folk.

Det må kunne gøres bedre kære danskere, kom nu …

Skrevet af: Søren Berggreen, musiker