Copenhagen Pride er slut for denne gang, og den sidste regnbue er forlængst gået hjem og i seng, inden hverdagen igen banker på her mandag morgen.

Men hvad med det guld, der ligger for enden af regnbuen? Blev det samlet op i løbet af den sidste uges tid – eller ligger det stadig i sin krukke og venter? Og hvad venter det i så fald på? Ligger det som en anden Holger Danske og kommer først frem, når der VIRKELIG er brug for det?

Eller er det i virkeligheden sådan, at guldet er en evig kilde lige i nærheden af hver og en af os, lige til at samle op – og give væk af hele tiden og i store mængder? For det eneste vi får, er som bekendt det vi giver af et godt hjerte, af kærlighed.

Den kærlighed, der er menneskehedens eneste chance her i verden. Så kan alle mørkemændene og -konerne snakke om nødvendighedens politik. Om hvorfor og hvordan vi  – i samfundets interesse – er nødt til at skabe et a-, et b- og et c-hold i Danmark.

Men der findes kun én nødvendighed i Danmark og i resten af verden – og det gælder både seksuelt, religiøst, politisk og på alle andre måder – og det er kærlighedens nødvendighed. At vi skal dele goderne og tage vare på hinanden med nænsomhed og opmærksomhed.

Og dén bevidsthed er den rigtige regnbue, det ægte guld. Dén bevidsthed er vores chance for at skabe et samfund, hvor der er plads til alle – uanset seksualiet, religion, arbejdsevne og politisk holdning.

Danmarksbloggen vil fortsætte arbejdet frem mod dét samfund ..

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk