Anmeldelse: ”The Julekalender”

”Det bår dæjligt”. Den kendte tv-klassiker ”The Julekalender” havde premiere som musical sidste år. I Jylland – selvfølgelig. I år spiller den så i Glassalen i Tivoli. Og det er – som det berømte citat siger det – bare en dejlig og morsom genfortælling af De Nattergales ikoniske tv-julekalender, der rullede over skærmen første gang for snart 34 år siden. 

På scenen indtager Niels Olsen, Gordon Kennedy og Christian Damsgaard de elskede roller som de tre nisser, de to kartoffelavlere og nåsåren, og dét så hele salen ryster af grin. For musical-versionen er fyldt med good vendinger, muntre musik- og dansenumre samt nye og gamle jokes i bedste De Nattergale-stil. 

Spørgsmålet er selvfølgelig: Kan man – og i så fald hvordan fortolke en TV-serie i 24 afsnit på en teaterscene på kun to timer? Svaret er: Ja, og det gør man ved at holde tempoet højt med både en drejescene og talrige kostume-skift, samt de til tider sjofle jokes, der leder tankerne hen på Niels Olsens fortid i ”Ørkenens Sønner”, men uden at sidstnævnte tager overhånd.

For der er stor forskel på Niels Olsens fez-iklædte stortalende mester og så den nissehue-bærende, strikse og dovne nisse Fritz, der altid skriver en good vending ned, i det tilfælde at den skal bruges after the paus’. Og som Oluf Sand bringer han den fåmælte kartoffelavler til live med nedadvendte mundviger og stoisk charme, der får en til at tænke på en vis fiskereklame. 

Gordon Kennedy spiller sig levende ind i rollerne som nissen Hansi og ikke mindst Benny, hvor Kennedy formår at bruge sin mimik til at transformere sig helt og holdent til en nåsår. 

De velkendte rekvisit-briller og nåsår-tænder kan så volde udfordringer i live-teater-verdenen. Men de små ups’er, som opstår, gør blot forestillingen endnu mere levende – også fordi de fikses af en fantastisk improvisation, hvor vi morer os over de ekstra sekunder, der må til, mens Olsen spiller op til Kennedy, mens transformationen bliver komplet.

En ekstra klapsalve skal lyde til Christian Damsgaard i rollerne som Gertrud Sand og nissen Günther. 

Han formår at svinge mellem den høje, skingre og kærlighedshungrende Gertrud, der selvom hun i 2025 er blevet mere kvinde i egen ret, stadig så brændende ønsker sig en foodprocessor og at finde den store kasse med julepynt – og så til Günthers danglish og ikke mindst den dybe bas-fyldte stemme og det perfekte tyske, når Günther tror, at han er ein sehr berümter Sporhund auf Düsseldorf. 

Damsgaard fysiske komik er også i særklasse. For selvom det egentlig er de to andre på scenen, der snakker, så falder blikket helt naturligt på Gertrud, der strikker på livet løs, så pindene og hendes ansigt fortæller en hel historie. Det er eminent.

”The Julekalender” som musical er en helt igennem fantastisk fortolkning af en juleklassiker, som også indeholder nye påskud som statsminister Frederik Mettesen og en færdig Fehmernforbindelse fremfor Storebæltsbro, mens fortællerstemmen er lagt i trygt tungemål hos Lars Mikkelsen.

Det er alt sammen lige, som det skal være, også fordi handlingen og karaktererne er tro mod De Nattergales oprindelige og højt elskede julekalender. Julemagien lever altså stadig for fulde guirlander – eller er det pommes frites – når Gertrud til sidst får sin fooooodprocessor og et kys under æ mistelten. 

Så ”The Julekalender” får 6 ud af 6 spilledåse-nøgler. Det er julens, ja måske årets sjoveste musical. 

”The Julekalender” spiller i Glassalen indtil d. 20. december, og det er Lion Musical, som har produceret.

Skrevet af: Anna M.T. Frederiksen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *