Sådan en sommerdag på Frederiksberg kan noget.
Og det hele får en ekstra glød, når man sidder på bænkene foran Kiosken ved Riddersalen – og med kastanjetræerne over sig, og der rundt om er en masse børn, både i små og voksne størrelser, som lever med, når Ragnhild Kaasgaard og Signe Birkbøll fortæller historier om deres tid som barnepiger på Frederiksberg, hvor de også bor – endda lige under, hvor vi sidder.
Dér kan man bare se. En bolig under jorden på Allégade. Ja, det skulle såmænd ikke undre mig. Jeg valgte at tro på det – og lade mig rive med af barnepigerne, som har været med nærmest lige så længe, som der har været noget, der hed Frederiksberg – hvis det de siger står til troende. Og det gør det. For hvem tror ikke på sin barnepige?
Især når hun kan fortælle historier – og det kunne de begge to. Så vi hørte om, hvordan de passede på gamle kongers børn, at de nærmest egenhændigt sørgede for at redde Frederiksberg Kirke fra at blive brændt ned og meget mere. Ja, de har sågar været barnepiger for Palle Huld, der som 15-årig rejste Jorden rundt som en anden Phileas Fogg, og som siden blev kendt som både skuespiller og eventyrer.
Vi hører om det hele og meget mere – og indimellem flettes kendte steder på Frederiksberg ind som fx Zoo, hvor barnepigerne naturligvis var til stede, da panteren slap ud. De var også på pletten, dengang man syntes, at det var god underholdning at vise mennesker fra fjerne egne og lande frem, som de var eksotiske dyr.
Og det fortæller de to barnepiger om på en både direkte og fin måde. For udover at levere sublim underholdning, så tør de tale ind i nutiden, når de lufter bekymringen for, om der fremover stadig vil være plads til barnepiger, til sange og historier? Og om der kommer én dag, hvor vi ikke skal bekymre os om, hvorvidt vi kan slå til i konkurrencesamfundet?
Det er godt lavet – og nødvendigt. Og jeg kan melde, at der ikke fandtes én – hverken blandt store eller små – som sad og googlede eller lavede andet unødvendigt i den digitale verden, mens de to farverige og favnende barnepiger var i gang.
Alle på bænkene var til stede her og nu. Alle oplevede vi med vores sanser og ikke via en skærm – og så får man den gode næring til sjælen. Ja, børnene var som altid verdens bedste teaterpublikum: Åbne, umiddelbare og dem, som tog historien ind uden at lede efter håret i suppen.
Jeg bestemte mig til at gøre det samme. En kritisk voksen ville måske tale om, hvor meget Frederiksberg-butiks-placement a la produkt-placement, der også blev brugt trods det indlysende Frederiksberg-fokus. Det gider jeg ikke lægge øre til.
Jeg vil i stedet konstatere, at den halve time, som den søde og sjove forestilling varer, fløj afsted. At vi alle var mere end begejstrede, da vi gik derfra og ud i den smukke sommerdag. Ragnhild Kaasgaard og Signe Birkbøll kan deres metier. De er så meget til stede og i dialog med både historien, hinanden og alle os, som sidder på bænkene.
Det er eminent teater for alle, som har et bankende hjerte og fortrækker varme hænder og tid fremfor kold teknologi og et hamsterhjul. Danmarksbloggen giver ”Bedste Barnepiger”5 ud af 6 barnevogne, som dem d´damer triller rundt med.
Forestillingen spiller til og med 9. juli – og er ganske gratis. Så bare mød op. Man starter, når klokkerne slår ovre på Frederiksberg Kirke.
Se mere her: https://www.riddersalen.dk/bedste-barnepiger/
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk