Disney rimer på magi. Og tilsætter man skøjter og is, får man vintermagi.
Så kort kunne man faktisk lave en anmeldelse af ”Disney on Ice – Dream Big”, som i disse dage folder sig ud i Ballerup Super Arena. For der er noget med de velkendte figurer, den lige så genkendelige musik og alt det andet fra den amerikanske drømmefabrik, som vi bare ikke kan stå for – uanset alder.
Min ledsager var en ung 21-årig kvinde, der som 5-årig havde været i Disneyland i Californien og dér mødt både prinsesser, mus, ænder og mange andre Disney-figurer. Og var Corona ikke kommet, havde hun prøvet at blive Disney-prinsesse i Euro-Disney i sit sabbatår. Men det gjorde pandemien, så hun havde været nødsaget til at skifte prinsessekjolen ud med en plads i Corona-beredskabet.
Men drømmen om Disney-eventyret lå åbenbart i hende endnu. For efter forestillingen sagde hun til mig med strålende øjne: Wauv. Det var fuldstændig som at være tilbage i Disneyland. Som igen at være en del af dén drøm, man godt ved, er en illusion, men som man ikke desto mindre køber ind på alligevel.
Jeg er helt enig. Når musikken lyder, og skøjterne glider over isen, så suges man ind i en verden af skønhed og magi – og en tro på, at alt nok skal ende godt. På en eller anden måde.
Hemmeligheden ligger i showets evne til at få os tilskuere til at tro på de historier, som fortælles. Det er nemlig præcis det, som Disney kan – uanset om vi er under Californiens brandvarme sol eller ude på den iskolde is i Ballerup: Dette at vi gerne og let lader os hvirvle ind i illusionen og eventyrerne, som vi får mange af, og som er en del af den med længder største amerikanske kultureksport, nemlig Disneys drømme-univers.
Og i ”Disney on Ice – Dream Big” møder vi figurer fra hele verden: Vaiana, som modigt sejler ud for at returnere et hjerte, Coco fra Mexico, som ultra-musikalsk søger sin families hemmelighed i De Dødes Land samt Aladdin som kæmper for både sig selv og prinsesse Yasmin et sted i Arabiens land – godt hjulpet på vej af den charmerende blå ånd Genie.
Samt selvfølgelig et væld af Disney-prinsesser som fx Ariel, der var min ledsagers yndlingsprinsesse gennem det meste af hendes barndom. En barndom, som jeg følte, at jeg var midt i igen, da sæbeboblerne kom, som hun fortalte mig med så strålende øjne, at jeg kunne se den lille pige derinde.
For sådan er det, når man oplever Disney live, så vækker det masser af følelser – og masser af minder.
Nogle af det kommer fra egne oplevelser, andre fra film som fx scenen med Belle, der danser med bestikket. Dét var en smuk hilsen til Hollywoods store film fra de gyldne år.
Men ingen i Ballerup Super Arena gjorde det bedre end Elsa, Anna og Olaf fra ”Frost” – hvis man skal tro på publikums jubel og ens egen klump i halsen. Og især da ”Lad det ske” lød gennem hallen – og magien fik et ekstra nøk i form af de mange snekrystaller, som kom ned fra loftet. Dér løftede alt sig på en fantastisk måde.
Vidste du i øvrigt, at ”Frost” har rødder i vores del af verden – og er inspireret af H. C. Andersens monumentale eventyr ”Snedronningen”? Det er ganske vist, selvom der også er store forskelle.
Men både Andersens originale eventyr og i Disneys meget omskrevne version har hovedpersonen til fælles: En modig ung kvinde, nærmest bare en stor pige, som går ud i verden for at finde det menneske, som hun elsker allermest, men som nu er i en frysende og hvid verden fuld af sne og is. Hos Andersen hedder hun Gerda, mens hun lyder det mere verdens-egnede navn Anna hos Disney.
Danmarksbloggen giver ”Disney on Ice – Dream Big” 5 ud af 6 skøjter. Det er farverigt, forrygende og fabulous. En sand is-drøm af musik, følelser og god skøjtekunst.
For som de kan skøjte – også Klokkeblomst, selvom hun startede showet med at sætte sig på numsen på isen. Men netop i Klods-Hans´s fædreland må magien godt falde på halen.
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk