Derfor elsker vi at synge om at være røde og hvide

Vi er røde, vi er hvide, vi står sammen, side om side …

Sådan har vi sunget her i Danmark siden 1986, hvor det var Danmarks officielle sang ved VM-slutrunden i herrefodbold i Mexico.

Og i går da håndboldherrerne for første gang nogensinde vandt VM i håndbold i en flot spillet finale mod Norge, blev sangen sunget igen ved flere lejligheder, både i hallen og til hyldesten i Herning bagefter.

Oprindelig var der en masse vers om fodbold og med henvisninger til datidens stjerner … i dag synger vi derfor som regel kun omkvædet. Melodien er også rytmisk og fængende.

Men det er Danmarksbloggens påstand, at der også er en anden grund til, at vi nu på fjerde årti synger med på denne sang, nemlig at den rammer lige ned i dén fortælling om os selv som danskere (vi er røde, vi er hvide), som vi så godt kan lide – nemlig den om fællesskabet og solidariteten (vi står sammen, side om side).

Det er nemlig en historie, som vi er mere end glade for – også selvom den ikke passer længere.

Uligheden er stigende – og det ganske voldsomt. Men omvendt så er der også en modbevægelse mod mere fællesskab i gang. Så måske ordene alligevel kommer til at passe igen? Der er i hvert fald et stigende antal danskere, som ikke længere er med på den med bare grådigt at rage til sig selv.

Det er i øvrigt danskerne selv, der har lavet sangen. Ekstrabladet udskrev en konkurrence i foråret 1986, hvor danskerne kunne sende verselinjer ind, som de synes skulle med i sangen. Det gjorde flere hundreder, og så samlede studievært, filmskaber med mere Jarl Friis-Mikkelsen og Michael Bruun fra Tøsedrengene (en stor gruppe i 80´erne, red.) det hele til sangen Re-sepp-ten, som siden har været folkeeje.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

En tanke om "Derfor elsker vi at synge om at være røde og hvide"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *