Tag-arkiv: Venstre

De lange knives weekend for Løkke – og Støjberg og Pind

Udgivet den af
2

Venstres (endnu) leder Lars Løkke kommer næppe til at glemme denne weekend, hvor modstanden imod ham, både internt i Venstre og eksternt i medierne, vokser time for time.

Det er i sandhed de lange knives weekend for Løkke … og spændende bliver det, om han stadig er Venstres formand efter forretningsudvalgsmødet på tirsdag.

Ligeså spændende er det, hvad der sker med Løkkes tro væbnere: Inger Støjberg og Søren Pind, hvis Løkke bliver væltet. Ryger de to så også i svinget og mister indflydelse i Venstre?

Og hvad med Claus Hjort Frederiksen og Troels Lund Poulsen? Gamle Løkke-støtter, som ikke siger noget. Og hvorfor siger Ellen Trane Nørby og Peter Christensen heller ikke noget? Og Carl Holst, som også er Løkkes private ven – og en meget populær Venstre-mand i det jyske?

Arbejder de desperat på de indre linier? Eller ved de, hvad vej det går nu? Og har de forlængst kastet kærligheden på nuværende næstformand Kristian Jensen, der for et par dage siden var ude og prøvekøre formandsstilen, da han bad om ro?

De kommende dage vil give svarene for et parti, der er kastet ud i en krise, som der (når man ser på formandskandidaternes profiler) skal mere end et formandsskifte til at løse.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Jensen eller Christensen? Nej, Søren Gade

Udgivet den af
1

Der er forretningsudvalgsmøde i Venstre imorgen. Et møde, der er fremrykket pga Lars Løkkes tredje sag om  … skal vi kalde det uheldig omgang med andres penge.

Nu er der jo ingen garantier for, at forretningsudvalgsmødet i morgen er starten på afskeden med Løkke som Venstres formand og statsminister-kandidat.

Men HVIS det nu bliver sådan, så har såvel Kristian Jensen som Peter Christensen begge længe kandideret til at blive kalif istedet for kaliffen.

Men der er et andet navn, som går igen på gangene og vandrørene hos Venstre: Nemlig 51-årige Søren Gade, der engang var forsvarsminister, og som nu er direktør for Landbrug & Fødevarer.

Ham vil mange Venstrefolk gerne have som leder – og som statsministerkandidat.

Det vil – set med Venstre-øjne – også være et godt valg. Søren Gade har en helt anden udstråling. Han virker troværdig og tillidsvækkende. En mand, man kan stole på.

Så er Søren Gade interesseret i at vende tilbage til dansk politik – og bliver han valgt, ja så spår Danmarksbloggen, at det bliver endog meget svært for Thorning – eller for den sags skyld Mette Frederiksen – at vinde næste folketingsvalg.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Efter Løkke: Hvem så og hvad så?

Udgivet den af
1

Debatten om Lars Løkke og pengene raser i disse dage …

Det mest interessante er imidlertid ikke, hvad de forskellige personer fra Venstre som fx Claus Hjort Frederiksen og Inger Støjberg siger. Det ubetinget mest spændende er, hvem der ikke siger noget – hvem der ikke skal have noget klinket.

For det er blandt disse tavse Venstre-folk, at man skal finde dem, som mener, at de selv har en chance for at blive kalif istedet for kaliffen.

Så det er folk som Kristian Jensen og Peter Christensen, der ikke siger noget som helst, der er spændende. Dem, der som gribbe sidder og ser på, hvordan medierne og andre Venstre-folk river og flår i resterne af Lars Løkke, hvis politiske karriere hænger i en stadig tyndere tråd.

Danmarksbloggen følger med interesse udviklingen.

For nok er det mildest talt skidt for Danmark at få en mand som Lars Løkke som statsminister. Men bliver det i stedet en Kristian Jensen eller en Peter Christensen, vil resultatet for alle andre end Løkke og hans familie være det samme, som hvis det stadig havde været Løkke.

For både Kristian Jensen og Peter Christensen – og stort set alle andre Venstre-folk – vil fortsætte den asociale og forbrugs-egoistiske linie, som Løkke altid har været bannerfører for.

Så set med fællesskabs – og solidaritetsbrillerne vinder Danmark absolut ingenting ved, at Venstres leder skifter navn til Jensen eller Christensen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Løkke og de umulige løfter

Udgivet den af
1

Venstres leder og statsministerkandidat Lars Løkke er åbenbart bange for, at Nemesis rammer ham efter næste valg.

Han – og resten af blå blok – har nu i 2½ år kørt hårdt på med påstande om løftebrud fra den nuværende regering side. Den slags kan hævne sig, og det ved Venstres formand udmærket. Så nu vil Lars Løkke sikre sig, at han ikke kan beskyldes for løftebrud, når han – som det ser ud pt. – sætter sig i statsministerstolen efter næste folketingsvalg.

Dét er på alle måder en mission impossible, som Lars Løkke er ude i. Han kommer ikke udenom løfter – og hvad skal Lars Løkke i grunden også love? Hans støttepartier (Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) er fundamentalt uenige om så vigtige forhold som EU, bundskat, topskat og de offentlige udgifter.

Partiet Venstre har i øvrigt allerede givet sit første løfte. Det skete i sidste uge, hvor partiets spidskandidat til EU-parlamentet Ulla Tørnæs lovede, at Venstre ikke vil være med til at sætte grænsebomme op igen. Grænsebomme, som ellers er et af Dansk Folkepartis absolut hedeste ønsker.

Danmarksbloggen spår, at Venstre dermed allerede er igang med at forberede sit første løftebrud. For netop grænsebomme og stramninger på udlændingeområdet er noget af det vigtigste for Dansk Folkeparti, der i øjeblikket stormer frem i meningsmålingerne – og som risikerer at blive landets største parti.

Men uanset om Dansk Folkeparti bliver landets største eller næststørste parti, bliver Thuelsen Dahl og co. så stor en magtfaktor, at Løkke ikke kan sige nej til deres krav, hvis han vil være og forblive statsminister.

Danmarksbloggen vil følge Venstres løfter med stor interesse.

For slet ikke at tale om Lars Løkkes personlige moral, hvis – skal vi kalde den ret lave -standard man i dagens aviser ser endnu et eksempel på. Nemlig hans køb af tøj og sko for over 150.000 kroner af Venstres penge. Men selvfølgelig: For en mand, der mener, at sko koster 2000,- har det næppe været meget, der har ligget i poserne.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggen giver de danske partiledere “Michelinstjerner”

Udgivet den af
1

I går uddelte Danmarksbloggen – med et glimt i øjet – stjerner til nogle af de mest markante og betydningsfulde ministre.

http://danmarksbloggen.dk/?p=3906

Idag er det partiledernes tur til – stadig med et stort glimt i øjet – at få stjerner af Danmarksbloggen. Stjerner som gives udfra en samlet bedømmelse af den enkelte partilederes troværdighed og evne til at få sin politik igennem.

1 stjerne er dårligst – og 5 stjerner er bedst.

Socialdemokratiets leder statsminister Helle Thorning-Schmidt: 2 stjerner. Ja, det er næsten en gentagelse af i går, hvor det var hendes evner som statsminister, der blev bedømt. Men også som partileder prøver Thorning ihærdigt at fremstå som en person med styr på tingene, men det lykkes ikke særligt godt. Man skal bare beskæftige sig lidt med politik for at vide, at der er uro og utilfredshed med hende mange steder i både bagland og folketingsgruppe. Ja, noget tyder endda på, at hun nu for alvor er ved at miste magten. Men Thorning får formentlig lov til at løbe linien ud – og så bliver der valgt en ny partileder efter næste valg(nederlag), eller hvis Thorning inden får en EU-post.

De radikales leder økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager: 5 stjerner. Også her en gentagelse af i går. Vestager er pt. en af de mest styrende politikere på Borgen. En eventuel blå V-regering vil godt kunne få sine ting igennem uden de radikale, hvis der samarbejdes med Dansk Folkeparti, men en V-regering vil formentlig ønske at få de radikale med i diverse forlig for at kunne kalde sig en bred regering. Vælgerne er også godt tilfredse med Vestager, der pt. har indflydelse langt udover hvad størrelsen på de radikales folketingsgruppe indikerer.

De Konservatives leder Lars Barfoed: 2 stjerner. Barfoed prøver ihærdigt at gøre de konservative til et parti for borgerlige med høj moral og etik omkring, hvordan vi behandler vore medmennesker. Det har ikke nogen vælgereffekt. De konservatives problem er grundliggende, at der pt. ikke sidder nogen i folketingsgruppen, der kan genrejse det tidligere så toneangivende parti. Den eneste, der måske kan, sidder nede i Bruxelles og er tilsyneladende ikke interesseret i at komme hjem.

Venstres leder Lars Løkke Rasmussen: 2 stjerner. Løkke klarer sig ikke godt. Der er altfor mange dårlige sager, der klæber sig fast til manden, og som stadig huskes: Bilagssagen, GGGI-sagen og så videre. Sager, der lever i årevis og som stadig får nye udløbere. Det er derfor heller ikke overraskende, at uroen ulmer, og der rasles med sablen hos Venstre. Men tør man skifte chefen ud så tæt på et valg? Og hvem skal være kalif efter kaliffen?

Liberal Alliances leder Anders Samuelsen: 1 stjerne. Det er måneder siden, at han sidst var på banen med et politisk budskab eller projekt. Senest har hans udmeldinger handlet om hans slankekur. Liberal Alliance er heller ikke med i noget politisk arbejde, men opholder sig på sidelinien, hvor de sidder og brøler op med deres ultra-liberalistiske budskaber.

SF´s leder Pia Olsen Dyhr: 3 stjerner. Hun er meget ny på posten, og derfor svær at bedømme. Men der er ingen tvivl om, at Olsen Dyhr er langt mere dreven og dermed formentlig også mere driftssikker end Wilhelmsen var det. Spørgsmålet er så blot, om hun kan genrejse SF. Det vil tiden vise.

Enhedslistens leder Johanne Schmidt-Nielsen: 5 stjerner. Schmidt-Nielsen er en politisk superstjerne, der holder den medmenneskelige fane højt. Det har sammen med en vilje til 100% at stå inde for sine holdninger gjort, at Enhedslisten idag er et parti, der suger stemmer fra hele den røde side – og enkelte blå. Der er heller ikke andre alternativer, hvis man vil stemme på et parti, der mener, at alle mennesker fortjener en værdig tilværelse, og at vi alle – solidarisk – bør bidrage til fællesskabet.

Dansk Folkepartis leder Kristian Thuelsen Dahl: 5 stjerner. Der var skepsis, da Thuelsen Dahl overtog Dansk Folkeparti efter Kjærsgaard, men det viste sig at være en bekymring, der i den grad er blevet gjort til skamme. Partiet er sidenhen blot vokset og vokset og kan ende med at blive landets største parti. Om det skyldes det stigende fremmedhad i Danmark, eller om det er fordi, at Thuelsen Dahl har formået at få de rabiate holdninger til at virke stuerene – eller en kombination – er svær at sige. Men missionen er – desværre – lykkes.

Skriv gerne en kommentar om hvilke partiledere, som du ville give stjerner – og hvor mange stjerner han/hun/de skal have.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Manden, der lever op til myten: Ole Sohn

Udgivet den af
Svar

Der er et gammelt ord, der siger, at hvis man ikke er socialist som ung, så har man ikke noget hjerte – og hvis man ikke er konservativ som gammel, så har man ikke nogen hjerne.

Det passer ikke på ret mange. Tværtimod har de fleste af os nogenlunde de samme holdninger gennem livet.

Men ikke Ole Sohn.

Ole Sohn er i høj grad manden, der lever op til myten om at være rød som ung og blå som gammel. Han startede som kommunist, blev så SF´er og er nu socialdemokrat ude på partiets alleryderste blå fløj.

Og Socialdemokratiets blå højrefløj er blå i disse år. Så blå at Venstre nogen gange nærmest virker som om partiet har nogen røde nuancer i det blå. Det har Venstre selvfølgelig ikke.

Men Ole Sohn sprænger skalaen med sit forslag om, at arbejderne skal love ikke at forlange nogen lønstigninger i ti år – samtidig med at virksomhederne ikke skal love noget til gengæld hverken overfor deres ansatte eller overfor samfundet.

Det giver ikke mening. Hvis vi som samfund skal til at yde mere – og det skal vi nok, når man ser på udviklingen overalt i verden – så gælder den øgede forpligtelse os alle sammen, også virksomhederne.

For i et samfund er man forpligtet på hinanden, svag og stærk, ung og gammel, rød og blå – også selvom en del helst vil glemme det.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Er (dronning) Margrethe Vestager blå eller rød?

Udgivet den af
2

Dagen efter den nye regering blev præsenteret, trænger spørgsmålet sig på:
Er den radikale økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager – eller dronning Margrethe som Danmarksbloggen har erfaret, at hun kaldes internt på Borgen – rød eller blå?

Spørgsmålet er vigtigt, da Margrethe Vestager på papiret kun er vice-statsminister, men i realiteten er den, der holder nøglerne til magten i sin hule hånd som en anden regent.

Meget af den politik, som hun har fået gennemført i de seneste 2½ år, peger i den blå retning. Selv hævder Margrethe Vestager, at den enkeltes velfærd i form af job og skatte-indbetaling er en forudsætning for den fælles velfærd.

Og det har hun både ret – og ikke ret i. Ret i at samfundet er nødt til at tjene penge for at kunne bruge penge på velfærd. Men ikke ret i at den enkeltes velfærd kræver, at vedkommende har et job. For hvor stiller det den syge, den ældre, den unge, den arbejdsløse og alle de andre, der ikke har et job? Ja, netop udenfor samfundet.

Men der er ingen, der skal være udenfor samfundet, udenfor fællesskabet. Et menneskes værdi måles ikke i dets evne til at yde (på arbejdsmarkedet), men i at det er et menneske.

Så når Margrethe Vestager hævder, at et job er den eneste vej til velfærd for den enkelte, så har hun placeret sig i dén blå blok, som hun måske inderst inde drømmer om at danne regering sammen med.

Og gad vide, hvad Venstre vil sige til det? Er Det Radikale Venstre trods alt lettere at danse med end Dansk Folkeparti og Liberal Alliance? Eller er spørgsmålet snarere som så ofte før: Hvem vil de radikale danse med? Hvem finder nåde for (dronning) Margrethes Vestagers blik? Fremtiden vil vise det.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kan et fællesskab være blåt?

Udgivet den af
Svar

Fagforeningsfolk med Dennis Kristensen fra FOA og Bente Sorgenfrey fra FTF i spidsen frygter, at regeringen bliver mere blå, nu hvor SF har forladt den.

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2014/01/31/021332.htm

Det er efter Danmarksbloggens mening en 100% velbegrundet frygt, også fordi regeringen allerede igennem de første 2½ år har vist, at den hellere samarbejder med partierne til højre end med partierne til venstre.

I sin nytårstale talte statsministeren meget om fællesskab. Om at fællesskabet skulle tilbage på dagsordenen. Men kan et fællesskab ikke være blåt?

Selvfølgelig kan et fællesskab være blåt. Der findes masser af blå fællesskaber. Fx konstellationen mellem Venstre og diverse erhvervsforeninger. Eller hvad med Bilderberg-grupperne.

Problemet er selvfølgelig bare, at det der kendetegner et blåt fællesskab er, at der i dét fællesskab kun er plads til de succesfulde, til de stærke.

Et blåt fællesskab giver derfor ikke mening, når det drejer sig om et helt land. For i et land er der ikke kun stærke og succesfulde. Der er også svage, syge og ældre medborgere. Der er børn og unge. Der er hele paletten, og derfor er det kun et rødt fællesskab, der giver mening i et land.

Et fællesskab med rummelighed og plads. Et fællesskab, der favner og har forståelsen af, at nok er det de stærke og succesfulde, der oftest hiver byttet hjem, men vi skal alle leve af det – og vi er alle i løbet af vores liv igennem både stærke og svage perioder.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Vælgerne flytter sig over midten

Udgivet den af
1

Igen idag må kommunalvalget rykke pladsen for det landspolitiske …

Årsagen er nemlig, at den siddende regering for første gang siden folketingsvalget har flertal i målingerne.

Nu gør en enkelt måling selvfølgelig ingen sejr, og der er næsten to år til næste folketingsvalg. Men det interessante er, at allerede inden balladen med Lars Løkke og hans økonomi var vælgerne begyndt at sive over midten og ikke bare internt i blokkene.

Danmarksbloggen glæder sig derfor til at følge de kommende måneder, der vil give svaret på mange gode spørgsmål?

Hvad vil der ske, hvis – eller måske rettere når – Venstre får ny formand? For at beholde Lars Løkke er mere end risikabelt, hvis Venstre ønsker at opnå magten.

Kan den siddende regering beholde det forspring, som de har ligenu?

Og hvis ikke, vil der så ske et oprør mod Helle Thorning?

Men allermest interessant er: Hvorfor flytter danskerne sig fra blå til rød blok? Drejer det sig om værdier? Om at flere og flere erkender, at kun i fællesskab og med omtanke for hinanden kan vi skabe et samfund, hvor alle kan leve i tryghed og vokse og trives?

Dét håber Danmarksbloggen er tilfældet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Hokus, pokus – Løkke er i fokus

Udgivet den af
1

Danmarksbloggen havde ellers besluttet, at de sidste to uger inden kommunalvalget udelukkende skulle handle om samme vigtige valg. For det betyder meget for vores alle sammens hverdag, hvem vi stemmer ind d. 19. november.

Men begivenhederne hos Venstre har betydet, at

HOKUS, POKUS – LØKKE ER (STADIG) I FOKUS

For nok havde Venstre håbet at ende sagen om Lars Løkkes økonomiske mellemværender med pressemødet søndag d. 27. oktober – og nok kunne man regne ud, at oppositionen ikke ville lade sig spise af med det, men istedet se om der var mere at komme efter.

Men at der var så meget i Lars Løkkes gemmer, som der (indtil videre) er kommet frem, havde ingen regnet med. I skrivende stund virker det nærmest somom det ingen ende vil tage med økonomiske forhold, som Lars Løkke burde have bragt i orden. Noget som man må formode Claus Hjort Frederiksen også tænker, siden han i onsdags tog det usædvanlige skridt at bryde ind i et interview med Lars Løkke og sige, at nu skulle jornalisterne ikke genere samme Lars Løkke mere.

Det interessante her er imidlertid ikke Claus Hjort Frederiksens noget malplacerede beskyttelse. Det er heller ikke Lars Løkkes troværdighed. Den har – pånær hos hardcore Venstre-folk – forlængst lidt sit endelige skibbrud. Nej, det interessante er, hvad Venstre gør nu. Altså udover at angribe pressen for at forfølge Lars Løkke.

For hvad kan partiet gøre? Skifte formand? Og i så fald til hvem? Søren Pind? Peter Christensen? Kristian Jensen?

Ingen af dem har samme appel som Løkke (i nogles øjne) havde engang – og ingen af dem er i nærheden af den virkning på vælgerne, som Anders Fogh Rasmussen havde. Han, der kommer tættest på noget, der minder, er ikke medlem af Venstre. Det er nemlig Kristian Thuelsen Dahl, som er formand for Dansk Folkeparti.

Men alt det med ny formand for Venstre er fremtidsmusik. For ligenu er Løkke stadig hokus, pokus, i fokus – på den for Venstres vedkommende meget ufede måde, der formentlig vil koste Venstre både stemmer og borgmesterposter til det kommende kommunalvalg.

Det ved man også godt hos Venstre, og det har man formentlig også affundet sig med, siden man tør sende Lars Løkke ud på valgturné i det ganske land.

Skrækscenariet hos Venstre er, hvis sagen om Lars Løkke spreder sig til at blive en sag, hvor der stilles spørgsmålstegn ved partiets generelle troværdighed. Og det kunne nemt ske, når man tænker på Venstres lukkethed omkring partistøtte m.m.

Og i så fald vil den faldende vælgertilslutning til Venstre fortsætte non-stop indtil næste folketingsvalg.

Danmarksbloggen tvivler derfor på, om Venstre tør fortsætte med Lars Løkke ved roret. For det er i sidste instans – og selvom Dansk Folkeparti napper de fleste flygtende Venstre-vælgere i øjeblikket – et spørgsmål om magten i Danmark.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk