EU, sociale ydelser og samhandel

Danmark er medlemmer af EU – på godt og i disse dage også på ondt.

Det ser man blandt andet på den aktuelle debat om regeringens forslag om afskaffelsen af den to-årige optjeningsperiode for at opnå ret til den danske børnecheck. Et forslag, som ligger i direkte forlængelse af, at EU for et halvt år siden underkendte de danske regler på området.

EU mener nemlig, at Danmark diskriminerer de ikke-danske EU-borgere, når disse ikke får en børnecheck fra den første dag, hvor de arbejder i Danmark. Så det foreslås nu lavet om, således at alle ansatte i Danmark får en børnecheck fra arbejdsdag eet, uanset hvilket EU-land de kommer fra.

Og sådan skal det vel også være. Hvis man er med i en klub, kan man ikke nøjes med at rette sig efter de regler, som passer én. Eller kan man?

For i et EU, hvor der er stigende forskel på de nordlige medlemslande i forhold til de sydlige og de østlige medlemslande, øges debatten også om de sociale ydelser, om det rimelige i at et land skal tilbyde de samme ydelser til alle EU-borgere, der opholder sig i det enkelte land.

For Danmarksbloggen virker det som en relevant debat at tage. EU er et broget tæppe med meget forskellige lande. Men måske man skulle tage debatten et skridt længere og diskutere om, hvorvidt EU overhovedet skal være denne overstatslige organisation, som EU efterhånden har udviklet sig til.

EU startede oprindeligt som et fællesmarked, hvor man handlede på livet løs med hinanden uden toldbarrierer og andre forhindringer for fri handel. Og dét var en rigtig god idé, som alle medlemsstater nød godt af. Men desværre har EU med årene udviklet sig til at blive en slags overstat over nationalstaterne, en europæisk overstatslig enhed, som mange ikke ønsker og endnu færre forstår.

EU virker også for mange så langt fra europæernes hverdag og lokale demokratier, at organisationen for de færreste giver mening, selvom EU bestemmer rigtig meget både overordnet og konkret.

Så for en gangs skyld kan det måske betale sig at kigge tilbage – og endda gå tilbage til dengang, hvor EU kun drejede sig om at handle med hinanden, men stadig være suveræne stater. For nok er Europas forenede Stater en af de store drømme i Bruxelles, men der er ikke mange, der drømmer med ude i Europa. Tværtimod.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ministerpost ønskes i barselsgave

Der er ønskebørn – og så er der ønskebørn, som i dén grad kommer på rette tid.

Et af disse ønskebørn bliver den søn eller datter, som Venstres nu tidligere spidskandidat til EU-parlamentet Ellen Trane Nørby skal føde til august.

Ellen Trane Nørby meddelte nemlig i går, at hun på grund af sin graviditet alligevel ikke opstiller til EU-parlamentsvalget til maj. Hun siger, at danskerne skal have en Venstre-spidskandidat, der kan bruge alle sine kræfter på EU og ikke også skal tænke på at være mor for et barn.

Gad vide om det betyder, at Ellen Trane Nørby også stopper i Folketinget? For man må formode, at dansk politik er ligeså vigtig for hende som EU-politik?!

Og antallet af timer, man er væk fra sit barn, er mindst ligeså mange på Christiansborg som de er i Bruxelles, hvis ikke der tilmed er tale om flere arbejdstimer på Christiansborg, hvad der ofte er for ledende medlemmer af Tinget som fx Ellen Trane Nørby.

Ellen Trane Nørby melder dog ikke noget om, hvorvidt hun går ud af dansk politik eller ej. Tværtimod går der et vedholdende rygte om, at hun mere eller mindre blev presset til at sige ja til at skulle til Bruxelles, dengang før hun blev gravid.

Man kunne derfor godt forestille sig, at Ellen Trane Nørby fortsætter på Christiansborg – og at det her slet ikke handler om arbejdstid i forhold til familietid, men om at Ellen Trane Nørby simpelthen hellere vil blive i dansk politik – og at hendes graviditet betyder, at hun nu har en undskyldning for at blive på Christiansborg og dermed bevare muligheden for at blive minister i en evt. kommende Venstre-regering.

En ministerpost efter et folketingsvalg, der kommer senest i efteråret 2015, er formentlig også dén barselsgave, som Ellen Trane Nørby ønsker sig allermest.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk