Tag-arkiv: Dansk Folkeparti

Danmarksbloggens Grundlovsskriv: Dansk Folkeparti ødelægger demokratiet

Udgivet den af
1

Grundlovsdag er en af årets helt store dage, hvor Dannebrog vejrer, og vi hylder demokratiet. Læs også historien bag demokratiets fødsel på Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http://danmarksbloggen.dk/?p=4790

Men i år sker fejringen desværre i skyggen af de store, sorte skyer, der samler sig i horisonten.

Alt det skønne i Danmark – fællesskabet, solidariteten og frisindet – bløder nemlig i øjeblikket. Det er som rives Dannebrog fra hinanden. Og det er Dansk Folkeparti og deres vælgeres egocentrerede hænder, der splitter vores elskede land – og det demokrati, som Danmark bygger på.

For et demokrati er kun et demokrati, sålænge der er tale om et reelt folkestyre. Og her er det helt centralt, at de partier, som danskerne stemmer på, også bliver de partier, som tager ansvar for Danmark.

Men det vil Dansk Folkeparti ikke.

Alt tyder ellers på, at Dansk Folkeparti bliver landets største parti ved næste folketingsvalg. Men det vil altså ikke sætte sig spor i ledelsen af Danmark. For Thuelsen Dahl nægter at tage ansvar og gå med i en regering.

Han – og resten af Dansk Folkeparti – vil istedet blive stående på sidelinien, hvor de kan kræve, love, kritisere og kun være med til udvalgte mærkesager.

Men sådan kan et land ikke fungere. Hvis alle partier gjorde som Dansk Folkeparti, ville Danmark ikke hænge sammen.

Skal man lede et land – og det er ligesom hele ideen med folkestyret – så er man nødt til at sætte sig ned ved bordet og forhandle og indgå kompromiser om både mærkesagerne og alt det andet.

Men det vil Dansk Folkeparti ikke. Og sålænge mandaterne stadig var få i antal, betød det ingenting, at partiet blot stod og råbte fra sidelinien. Det gør Liberal Alliance også i øjeblikket.

Men når mandaterne bliver mange, så kommer også forpligtelsen til at være med ved bordet – hele vejen og hele tiden.

Så er dagene som drømmere og dommere forbi – så skal der arbejdes.

Men det vil Dansk Folkeparti ikke. Partiet, der ellers hævder, at de elsker Danmark har i deres magtbegær intet problem med at lade deres egen succes ødelægge demokratiet …  og det danske samfund.

Så meget – eller skulle man snarere sige så lidt – elsker Dansk Folkeparti nemlig Danmark, når det kommer til stykket.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Folketingsvalg på vej?

Udgivet den af
1

Dagen i dag er Løkkes skæbnedag.
Bliver han som Venstres formand – eller må han gå?

Intet er afgjort, heller ikke selvom ledende Venstre-folk nu taler helt åbent om Kristian Jensen som Løkkes snarlige efterfølger – uden dog nogen særlig begejstring. For den nuværende næstformand virker langtfra som en mand, der kan samle Venstre – og endnu mindre som en mand, der egner sig som landets statsminister.

Der er altså for at sige det mildt uro i Venstre – og det må derfor være mere end almindeligt fristende for Thorning at trykke på den røde knap og udskrive folketingsvalg.

Men vil det ikke kunne give Thorning tilbageslag at udskrive valg nu? Vil vælgerne ikke kunne føle, at Thorning udnytter situationen, så de netop ikke stemmer på Socialdemokratiet eller Radikale Venstre? Jo, det er bestemt en mulighed, som Thorning også må tænke på.

Ja, man kan faktisk spørge, om de radikale mon overhovedet ønsker at fortsætte i regeringen – eller om Vestager kunne have andre planer sammen med Venstre og Konservative? Og hvad med Thorning og Dyhr? Drømmer de om en S-SF-regering?

Ingen ved det, men svarene på det hele er på vej.

Danmarksbloggen følger spændt situationen og vil her blot konkludere, at de eneste to ting, der pt. er sikre i dansk politik, er at:

1) Danskerne skal til næste folketingsvalg (uanset hvornår det bliver) vælge, om de vil fællesskabet eller egoismen – den røde eller den blå vej.

2) Dansk Folkeparti suger stemmer til sig – men uden at ville tage ansvar for noget som helst andet end at brokke sig, være populistiske og stadig absolut ikke stuerene: http://danmarksbloggen.dk/?p=4744

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Dansk Folkeparti bliver aldrig stuerene

Udgivet den af
2

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen sagde for lidt over 20 år siden til Dansk Folkeparti: Stuerene, dét bliver I aldrig.

En bemærkning, som mange (også medier) mener ikke længere holder. For nu har Dansk Folkeparti jo fået mere end 25% af stemmerne – og så er partiet blevet stuerene.

Men nej, Nyrups bemærkning holder stadigvæk. Så kan Dansk Folkeparti få nok så mange stemmer. Dét betyder ingenting.

Dansk Folkeparti er stadig et parti, der sætter skel og graver grøfter. Et parti, der deler mennesker op i dem og os – og som mener, at de og deres meningsfæller er bedre end alle andre. Et parti, der mener, at de partout har retten til at håne og tale nedsættende om dem, der mener noget andet og er anderledes end dem selv. Et parti der taler til alt, hvad der er menneskefjendsk.

Dansk Folkeparti er og har altid været et parti, der taler til den indre svinehund. Den hund, som Venstre og Konservative lukkede ind på de bonede gulve, hvor den siden til hver fjerde danskers store fornøjelse har rendt rundt og pisset på uvurderlige skatte som medmenneskelighed og solidaritet og frisind.

Dét er mere end skræmmende. Så lad os få den hund ud i hundehuset, hvor den hører til, og det kan kun gå for langsomt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

EU-valg: Demokratiet trues af ekstremister

Udgivet den af
1

Dansk Folkeparti – og især Morten Messerschmidt – vandt en jordskredssejr i går. Mere end hver fjerde danske vælger stemte på Dansk Folkeparti, som nu får fire af de ialt 13 danske pladser i EU-parlamentet.

Men også Folkebevægelsen mod EU gik frem – tiltrods for at spidskandidaten var både ung og ukendt.

Signalet er ikke til at tage fejl af: Danskerne er trætte af et EU, som de fleste opfatter som en overstatslig institution, der bestemmer alt for meget.

Danskerne er ikke alene om at mene sådan. Billedet er det samme over hele Europa. De nationale partier og bevægelser stormer frem.

Men hvad gør man nede i Bruxelles – og i de enkelte landes regeringer, også Danmarks? Ingenting, absolut ingenting.

Tværtimod fortsætter man som hidtil med at lave endnu mere centraliseret magt i EU-regi – senest med den desværre vedtagne patentdomstol.

EU-toget buldrer altså frem – totalt ligeglad med de befolkninger, der enten gerne vil stå helt af eller overvejer om toget skal køre i en anden retning. En retning med fred, frihed og frihandel, men ikke med fælles økonomi-, forsvars- og velfærdspolitik.

Dét er farligt på den måde at ignorere sin egen befolkning for slet ikke at tale om at det er udemokratisk. For det er i dén grad et demokratisk problem, når magthaverne ikke lytter til befolkningerne. For så får ekstremisterne altfor let spil … også i Danmark, hvor det nu endegyldigt er lykkes Dansk Folkeparti at fremstå som stuerene …

Men det er partiet ikke. Så kan de få nok så mange stemmer. Det ændrer ingenting.  For med DF´s fjendske politik og retorik overfor fx muslimer, men også andre, bliver de aldrig stuerene. Dér havde – og har – daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen helt ret.

Men Dansk Folkeparti taler til den indre frygt for det fremmede i mange mennesker, og det skal tages mere end alvorligt af de andre partier, hvis ikke Dansk Folkeparti skal fortsætte deres sejrsstime også til det kommende folketingsvalg.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Løkke og de umulige løfter

Udgivet den af
1

Venstres leder og statsministerkandidat Lars Løkke er åbenbart bange for, at Nemesis rammer ham efter næste valg.

Han – og resten af blå blok – har nu i 2½ år kørt hårdt på med påstande om løftebrud fra den nuværende regering side. Den slags kan hævne sig, og det ved Venstres formand udmærket. Så nu vil Lars Løkke sikre sig, at han ikke kan beskyldes for løftebrud, når han – som det ser ud pt. – sætter sig i statsministerstolen efter næste folketingsvalg.

Dét er på alle måder en mission impossible, som Lars Løkke er ude i. Han kommer ikke udenom løfter – og hvad skal Lars Løkke i grunden også love? Hans støttepartier (Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) er fundamentalt uenige om så vigtige forhold som EU, bundskat, topskat og de offentlige udgifter.

Partiet Venstre har i øvrigt allerede givet sit første løfte. Det skete i sidste uge, hvor partiets spidskandidat til EU-parlamentet Ulla Tørnæs lovede, at Venstre ikke vil være med til at sætte grænsebomme op igen. Grænsebomme, som ellers er et af Dansk Folkepartis absolut hedeste ønsker.

Danmarksbloggen spår, at Venstre dermed allerede er igang med at forberede sit første løftebrud. For netop grænsebomme og stramninger på udlændingeområdet er noget af det vigtigste for Dansk Folkeparti, der i øjeblikket stormer frem i meningsmålingerne – og som risikerer at blive landets største parti.

Men uanset om Dansk Folkeparti bliver landets største eller næststørste parti, bliver Thuelsen Dahl og co. så stor en magtfaktor, at Løkke ikke kan sige nej til deres krav, hvis han vil være og forblive statsminister.

Danmarksbloggen vil følge Venstres løfter med stor interesse.

For slet ikke at tale om Lars Løkkes personlige moral, hvis – skal vi kalde den ret lave -standard man i dagens aviser ser endnu et eksempel på. Nemlig hans køb af tøj og sko for over 150.000 kroner af Venstres penge. Men selvfølgelig: For en mand, der mener, at sko koster 2000,- har det næppe været meget, der har ligget i poserne.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Er der stemning for en dæmning?

Udgivet den af
1

Er der stemning for en dæmning?
Svaret er desværre ja.

For stadig flere danskere hopper med på dén vogn, der hedder at lukke alt og alle ude, der ikke er leverpostejfarvede og hedder -sen til efternavn. Dansk Folkeparti stormer med andre ord frem – og fremmedhadet (og fremmedangsten) trives som aldrig før.

Men løsningen er ikke, at vi lukker os inde og er os selv nok. Løsningen for Danmark – lille Danmark – er som altid at åbne sig, at rejse ud og at byde andre velkommen hertil.

Vi kan nemlig ikke det hele selv … selvtilstrækkelighed er i øvrigt også så kedeligt og forudsigeligt. Det gode sker, når vi rejser ud eller byder velkommen til Danmark: Så bliver vi nemlig både rigere, bedre og gladere. Så trives og blomstrer de danske farver sammen med alle de andre farver i mangfoldighedens herlige – og hellige – navn.

Så sker der for alvor noget, så får leverpostejen med rødbede selskab af alle de andre herlige retter fra hele kloden, og så bliver frokostbordet et rigtigt dejligt sted at være med noget for enhver smag.

Men mangfoldigheden er sat i skammekrogen pt. – og vi bygger mure og sætter grænser – og der er i dén grad stemning for en dæmning hele vejen rundt om vores skønne lille land.

Det er trist, men inden vi går helt ned, så se det her klip med den uforlignelige Niels Hausgaard. Det handler om netop dét, at der er stemning for en dæmning, både i forhold til klimaforandringerne og i forhold til de såkaldt fremmede, og der bliver sunget også 🙂 i slutningen af klippet.

Klippet er måske lidt langt og lidt gammelt og handler også om andre ting, men det gør ikke noget, når det er Danmarks fornemmeste komiker, der er på banen:

http://www.youtube.com/watch?v=JLN2jgeVZGk

Skulle man have lyst til mere Hausgaard (og hvem har i grunden ikke det – manden er jo genial) og endnu en sang – denne gang af en helt anden kaliber rent holdningsmæssigt, så se dettte klip, sangen er cirka 3:30 inde i klippet:

http://www.youtube.com/watch?v=i5ohsdmiWvw

Og lad os så revet dén dæmning ned, som Dansk Folkeparti er igang med at bygge sammen med de altfor mange danskere, der stemmer på dem.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggen giver de danske partiledere “Michelinstjerner”

Udgivet den af
1

I går uddelte Danmarksbloggen – med et glimt i øjet – stjerner til nogle af de mest markante og betydningsfulde ministre.

http://danmarksbloggen.dk/?p=3906

Idag er det partiledernes tur til – stadig med et stort glimt i øjet – at få stjerner af Danmarksbloggen. Stjerner som gives udfra en samlet bedømmelse af den enkelte partilederes troværdighed og evne til at få sin politik igennem.

1 stjerne er dårligst – og 5 stjerner er bedst.

Socialdemokratiets leder statsminister Helle Thorning-Schmidt: 2 stjerner. Ja, det er næsten en gentagelse af i går, hvor det var hendes evner som statsminister, der blev bedømt. Men også som partileder prøver Thorning ihærdigt at fremstå som en person med styr på tingene, men det lykkes ikke særligt godt. Man skal bare beskæftige sig lidt med politik for at vide, at der er uro og utilfredshed med hende mange steder i både bagland og folketingsgruppe. Ja, noget tyder endda på, at hun nu for alvor er ved at miste magten. Men Thorning får formentlig lov til at løbe linien ud – og så bliver der valgt en ny partileder efter næste valg(nederlag), eller hvis Thorning inden får en EU-post.

De radikales leder økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager: 5 stjerner. Også her en gentagelse af i går. Vestager er pt. en af de mest styrende politikere på Borgen. En eventuel blå V-regering vil godt kunne få sine ting igennem uden de radikale, hvis der samarbejdes med Dansk Folkeparti, men en V-regering vil formentlig ønske at få de radikale med i diverse forlig for at kunne kalde sig en bred regering. Vælgerne er også godt tilfredse med Vestager, der pt. har indflydelse langt udover hvad størrelsen på de radikales folketingsgruppe indikerer.

De Konservatives leder Lars Barfoed: 2 stjerner. Barfoed prøver ihærdigt at gøre de konservative til et parti for borgerlige med høj moral og etik omkring, hvordan vi behandler vore medmennesker. Det har ikke nogen vælgereffekt. De konservatives problem er grundliggende, at der pt. ikke sidder nogen i folketingsgruppen, der kan genrejse det tidligere så toneangivende parti. Den eneste, der måske kan, sidder nede i Bruxelles og er tilsyneladende ikke interesseret i at komme hjem.

Venstres leder Lars Løkke Rasmussen: 2 stjerner. Løkke klarer sig ikke godt. Der er altfor mange dårlige sager, der klæber sig fast til manden, og som stadig huskes: Bilagssagen, GGGI-sagen og så videre. Sager, der lever i årevis og som stadig får nye udløbere. Det er derfor heller ikke overraskende, at uroen ulmer, og der rasles med sablen hos Venstre. Men tør man skifte chefen ud så tæt på et valg? Og hvem skal være kalif efter kaliffen?

Liberal Alliances leder Anders Samuelsen: 1 stjerne. Det er måneder siden, at han sidst var på banen med et politisk budskab eller projekt. Senest har hans udmeldinger handlet om hans slankekur. Liberal Alliance er heller ikke med i noget politisk arbejde, men opholder sig på sidelinien, hvor de sidder og brøler op med deres ultra-liberalistiske budskaber.

SF´s leder Pia Olsen Dyhr: 3 stjerner. Hun er meget ny på posten, og derfor svær at bedømme. Men der er ingen tvivl om, at Olsen Dyhr er langt mere dreven og dermed formentlig også mere driftssikker end Wilhelmsen var det. Spørgsmålet er så blot, om hun kan genrejse SF. Det vil tiden vise.

Enhedslistens leder Johanne Schmidt-Nielsen: 5 stjerner. Schmidt-Nielsen er en politisk superstjerne, der holder den medmenneskelige fane højt. Det har sammen med en vilje til 100% at stå inde for sine holdninger gjort, at Enhedslisten idag er et parti, der suger stemmer fra hele den røde side – og enkelte blå. Der er heller ikke andre alternativer, hvis man vil stemme på et parti, der mener, at alle mennesker fortjener en værdig tilværelse, og at vi alle – solidarisk – bør bidrage til fællesskabet.

Dansk Folkepartis leder Kristian Thuelsen Dahl: 5 stjerner. Der var skepsis, da Thuelsen Dahl overtog Dansk Folkeparti efter Kjærsgaard, men det viste sig at være en bekymring, der i den grad er blevet gjort til skamme. Partiet er sidenhen blot vokset og vokset og kan ende med at blive landets største parti. Om det skyldes det stigende fremmedhad i Danmark, eller om det er fordi, at Thuelsen Dahl har formået at få de rabiate holdninger til at virke stuerene – eller en kombination – er svær at sige. Men missionen er – desværre – lykkes.

Skriv gerne en kommentar om hvilke partiledere, som du ville give stjerner – og hvor mange stjerner han/hun/de skal have.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Dansk Folkeparti: Viden er ikke vigtig

Udgivet den af
1

Dansk Folkeparti ønsker, at fremtidige gymnasieelever skal have minimum 7 i dansk og matematik for at blive optaget på gymnasiet.

Partiets kultur- og undervisningsordfører Alex Ahrendtsen medgiver, at det vil betyde et drastisk fald i antallet af gymnasieelever, faktisk op mod halvdelen af det nuværende antal.

Men det ser Dansk Folkeparti så heller ikke som noget problem, da de mener, at erhvervsuddannelserne er kernen – og fremtiden – i de danske uddannelser.

Det råber jo til Himlen om uvidenhed at komme med en sådan antagelse.

Ja, det er rigtigt, at for få vælger erhvervsuddannelserne. Det er også rigtigt, at ikke alle gymnasieelever burde have valgt gymnasiet. Men at kalde erhvervsuddannelserne for kernen og fremtiden indenfor danske uddannelser er så langt fra de faktiske forhold, som noget kan være.

Danmark er et land, der lever af viden og handel – og sådan har det været i generationer. Det giver derfor god mening at satse på gymnasielle og handelsgymnasielle uddannelser til den danske ungdom. For det er derfra, at vi skal hente vor fremtidige velstand – derfra vi skaber job og eksport af varer.

Den viden er abc-lærdom for alle, der har læst en bog eller to efter folkeskolen. Noget som Dansk Folkepartis kultur- og undervisningsordfører Alex Ahrendtsen ellers må formodes at have gjort med en uddannelse som cand.mag i dansk, litteratur, religion og oldgræsk i bagagen. Samt en fortid som forlægger.

Men han og Dansk Folkeparti mener åbenbart ikke, at viden gør noget godt for et samfund … Det er jo tankevækkende …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nye ministre, men det samme misk-mask

Udgivet den af
1

I torsdags var en dramatisk dag i dansk politik. SF gik ud af regeringen, og dramaet fortsatte de kommende dage – og fortsætter en måneds tid endnu for det vingeskudte parti. Og idag præsenteres de nye ministre i det, der er blevet til en SR-regering.

Ikke at det ændrer ret meget i den politik, som føres på Christiansborg. Ikke udover at nu behøver den nye SR-regering ikke længere at lade som om, at den skal tage hensyn til SF – og det gør jo hverdagen nemmere for Thorning og Vestager.

Nemt er det også for Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der som de eneste står med en sejr og en klar profil ovenpå DONG-sagen. Noget, der vil give begge partier mange stemmer til det kommende valg.

SF og De Konservative har derimod spillet fallit. Begge hylder de en verden af i går, som ikke er mere. At det så ikke er den samme verden, som de længes tilbage til, betyder ingenting. Deres virkelighed er under alle omstændigheder væk.

Og de andre: Socialdemokraterne, De Radikale, Venstre samt Venstres ekstrem-liberale lillebror LA – ja, de snakker om Danmark som en forretning, der skal køres. Løkke udtalte endda i sidste uge, at han kunne tilbyde en mere professionel ledelse af Danmark end Thorning og Vestager.

Nu er det så bare ikke lige hvad Danmark har brug for. Danmark er ikke en virksomhed, der skal have størst muligt overskud på bundlinien. Men det tror man åbenbart hos de partier, der har støttet salget af DONG til Goldman Sachs. Og med en sådan holdning til Danmark, er det let at se, hvorfor det kunne gå så galt.

For Danmark er ikke hverken en vindmølle-producent eller en investeringsbank. Danmark er det land, hvor du og jeg og alle andre danskere bor – og hvor det er politikernes job at sørge for rammer og grundlag, så vi alle kan trives – uanset hvem vi er, og hvor meget vi kan yde.

Det har de bare glemt inde på Christiansborg – og derfor fristes man til at sige, at det er ligemeget, hvem der bliver ministre. For det bliver jo bare det samme misk-mask.

Danmarksbloggen holder dog fast i, at der må findes enkelte sjæle i dansk politik med visionerne og moralen i behold … og at det er dem, som vi skal stemme på.

Det spiller trods alt også en rolle, om støttepartiet hedder DF eller Enhedslisten. For de to partiers menneskesyn er så forskellige, som noget kan være. Fra DF´s menneskefjendske, angste og hadske holdning til Enhedslistens tolerance, rummelighed og fællesskabsorienterede tilgang til alle mennesker, uanset hvem de er.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

DONG-sag fører til et polariseret Danmark

Udgivet den af
2

Uanset hvad resultatet bliver i dag – og mon ikke det bliver, at DONG-aktierne bliver solgt til investeringsbanken Goldman Sachs – så vil det her forløb føre til et polariseret Danmark.

De blå vælgere er skuffede over, at Venstre stikker hovedet i busken og stemmer for aftalen. Og de røde vælgere er sure over, at Socialdemokratiet og SF svigtede deres bagland og de protester, der kom dér (dette gælder også, hvis SF vælger at gå ud af regeringen). Og de radikale holder så ekstrem lav profil, at alle nærmest har glemt, at de er ligeså meget med i DONG-sagen, som de to andre partier i regeringen og størstedelen af oppositionen er det.

Kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti er imod at stemme for et salg nu og ønsker, at man kigger på tingene een gang til. Det høster de to partier stor anerkendelse på – og stemmer, når valget kommer.

Danmark er dermed også på vej til at blive yderligere polariseret mellem på den ene side de fremmedfjendske-vi-har-nok-i-os-selv-danskere hos DF og så Enhedslisten, der på den medmenneskelige side er det eneste parti i Folketinget, der holder humanismens fane højt – hvad enten det drejer sig om fordelingen af goder her i samfundet, eller det drejer sig om rummelighed og tolerance i forhold til køn, race, seksualitet og religion.

Danmark befinder sig også midt i en stor værdi-kamp i denne tidsalder. En værdi-kamp, som er den direkte årsag til at Danmarksbloggen blev stiftet for snart et år siden. For sammen med en masse andre gode kræfter at kæmpe for netop tolerancen, rummeligheden og medmenneskeligheden. For kun sådan har Danmark en chance.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk