En arabisk “Marshall-plan” er eneste mulighed

Flygtningestrømmen til Europa bare fortsætter og fortsætter – og risikerer at nå et niveau, hvor de europæiske lande ikke længere kan klare at huse og hjælpe. For slet ikke at tale om de mange millioner, som strander i de krigshærgede områder – og som derfor ikke får nogen hjælp.

Så hvad skal vi gøre? For at bygge hegn og mure og lade andre mennesker sejle deres egen sø er direkte umenneskeligt.

Ja, som Danmarksbloggen ser det, skal der ske flg.:

1) Der skal skabes fred i Syrien og andre områder i Mellemøsten – om nødvendig med militær indgriben
2) Derefter skal en “Marshall-plan” sættes i værk – så de krigshærgede områder igen kan blive gode at bo og leve i
3) Det koster penge, ja – men det er en opgave for hele verden, så ikke alene skal EU give, men også USA, de rige asiatiske lande – og de rige muslimske lande, som til trods for at de ligger tæt på Syrien endnu ikke har gjort noget som helst for at hjælpe deres medmennesker. Men nu må lande som Emiraterne og Saudi-Arabien også til lommen.

For løsningen er ikke at flytte mange millioner mennesker til Europa. En arabisk “Marshall-plan” er den eneste mulighed.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Når medmenneskeligheden udfordres …

Flygtninge fra Syrien, folk fra Afrika og andre steder, der søger et bedre liv – alle kommer de til Europas grænser nu … og de er mange hundredtusinder … og hvad skal Europa gøre?

Hjælpe dem er det umiddelbare – humanistiske og kristne – svar. Men spørgsmålet, som brænder og nager, er: Hvor mange kan vi klare, inden vores samfund bryder sammen? Inden der er kommet for mange, som skal have hjælp, men som qua deres lave uddannelse ikke kan bidrage med noget. For det er OGSÅ faktum, selvom det lyder hårdt og næsten umenneskeligt.

Et andet perspektiv er så vores manglende lyst til at dele vores goder … en mangel, som vi i øvrigt deler med både de asiatiske og de rige muslimske lande, der absolut intet gør for andre end dem selv.

Danmarksbloggen har ikke svaret på noget af det. Men Danmarksbloggen ved, at vores medmenneskelighed udfordres, og mennesker dør, og lande over hele verden svigter, når i hundredtusinder af mennesker med en anden baggrund end den europæiske søger vores lande – og alt vi gør er at lappe lidt hist og her.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

EU: Rid i nat

Danmarksbloggen har noteret sig, at EU-landene har brugt nattens og morgenens timer på at finde en såkaldt løsning på det græske problem.

Og nu er premierminister Tsipras så på vej hjem til Grækenland for at få parlamentet til at stemme for noget, som han selv gik på valg på at være imod – for under et halvt år siden.

Det nærmer sig en farce – en demokratisk farce, der ikke bliver mindre af, at Tsipras skal være tilbage i Bruxelles med et ja og en ny græsk lovgivning inden onsdag aften.

Det minder mere om “rid i nat” og andre dårlige replikker fra højtspændte bøger end det minder om demokrati – og et kontinent – Europa – hvor det er absurd at bruge så mange kræfter at holde euroen samlet, når de reelle problemer er flygtningene over Middelhavet, den stigende ulighed internt i landene og mellem landene – samt klima og miljø.

Men det handler selvfølgelig også – og måske især – om Hollande og Merkel og deres fælles projekt om indførelsen af en europæisk forbundsstat. Og så kan man ikke lade en græsk tragedie stå i vejen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

En græsk sejr – eller tragedie?

Bliver grækernes nej til EU en græsk tragedie, hvor alle dør – og Grækenland synker ned i armod og væk fra Europa? Eller bliver det en sejr, hvor den græske premierminister Tsipras krones med laurbær på Olympen som en anden Zeus? Eller måske en blanding, hvor sejrens sødme forvandles til en bitter nemesis?

Tiden vil vise det.

Grækernes BNP udgør kun 1,9 % af den samlede BNP i Europa, så det græske nej vil højst forsinke opsvinget i Europa en smule. Men det er dén realpolitiske virkelighed. Der er også den geopolitiske.

For det er nemlig et prestigeprojekt for EU-unionen at holde Grækenland inde i euroen og EU-samarbejdet. Så det må være mere end irriterende for Merkel og de andre unionstilhængere, at grækerne ikke vil gå med på Bruxelles´ forudsætninger om at sætte tæring efter næring.

Det græske nej – oxi – kan også vise sig at være farligt for magthaverne. For kan grækerne løsrive sig og skabe deres egen virkelighed – og måske genskabe deres egen valuta, så kan italienerne og spanierne og andre, der lider af de samme problemer som Grækenland, måske også, vil folk i de lande sige. Og så er hele det europæiske projekt i fare.

Danmarksbloggen tænker, at situationen viser, at det er tid til at genopveje, hvordan vi indretter samarbejdet i Europa. For vist skal vi være sammen. Det er vores eneste chance. Men det skal være på en anden – og for befolkningerne bedre – måde end med den nuværende EU-union, hvor de øverste opfører sig som netop guder, skønt de er almindelige mennesker ligesom alle os andre.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

EU-sangbog: Syng Kim Larsen på græsk

Europæerne skal have en fælles sangbog – en unionssangbog – hvis det står til European Union Songbook-organisationen. Læs mere her:

http://www.eu-songbook.org/

Meningen er, at hvert land skal bidrage med seks sange indenfor kategorierne: 1) Kærlighed, 2) Natur & Årstider, 3) Frihed & Fred, 4) Folkesange, 5) Sange om Tro samt 6) Børnesange. Det bliver til ialt 168 sange – 6 fra hvert medlemsland.

Men hvilke sange skal med? Det har vi kunnet stemme om siden Europa-dagen 9. maj – og afstemningen slutter 9. juli.

Unionssangbogen forventes udgivet 9. maj – altså Europa-dagen – næste år. I første omgang skal alle sangene oversættes på engelsk, men senere er det meningen, at hele sangbogen skal oversættes til samtlige EU-sprog. Så kan vi synge en græsk kærlighedssang, en polsk salme eller en tjekkisk børnesang på dansk – hvis vi har lyst – og kender melodien.

Danmarksbloggen synes, at en sådan sangbog er en ualmindelig dårlig idé, da den vil berøve hvert lands sangsskat sin unikke karaktér. Hvem gider fx synge Grundtvig og Kim Larsen på portugisisk – eller på hollandsk? Dels giver det ikke mening, og dels vil der gå altfor meget tabt i oversættelsen.

Det er – ifølge folkene bag projektet – IKKE et EU-støttet projekt, men noget som er kommet fra dem selv i håbet om at skabe mere forståelse ved denne kulturudveksling, som de opfatter denne sangbog som.

Danmarksbloggens mening er dog, at EU-systemet vil synes særdeles godt om ideen, da netop det, at hele den europæiske sangsskat bliver ét stort fælles misk-mask uden nuancer og uden national forankring er vand direkte på EU-møllen.

For dem, der synger sammen, bliver sammen. Og synger europæerne de samme sange, så glemmer de med tiden, at de engang var forskellige og mangfoldige – og ikke EU-grå og EU-ens. 

Måske det derfor var på tide at indføre alsangs-stævnerne – hvor vi synger sammen – på vores nationalsprog vel at mærke!!!

For vi er ikke gule stjerner på blå bund nogen steder i Europa – og slet ikke i Danmark, hvor vi er røde, vi er hvide, vi står sammen side om side.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Oversigt: Konflikterne, der truer Europa

Situationen i Europa – og dermed også i Danmark – er mere alvorlig end den har været det i mange årtier. Der er mange konflikter, der truer freden og stabiliteten i Europa.

Flygtninge, der enten selv sejler ud fra Nordafrika i jagten på et bedre liv i Europa – eller som sendes ud fra Libyen med det formål at destabilisere situationen i Sydeuropa – og på den lange bane i hele EU.

Økonomisk kaos i Europa med et fattigt Østeuropa, et Sydeuropa i store gældsproblemer og et Nordeuropa, som ikke ønsker at betale mere end idag.

Samt alle steder en lille rig overklasse, der bliver rigere og rigere, mens alle andre bliver fattigere og fattigere. Altså en stor social ustabilitet i alle lande.

Den stigende islamisering og radikalisering af udsatte muslimske europæere, der allerede nu har betydet flere tilfælde af terror – og øget risikoen for endnu mere.

Og så situationen i Ukraine, der kan sprede sig til andre dele af Europa, og som allerede nu betyder, at andre lande som fx de baltiske er under stort pres – og som også har gjort at Finland og Sverige, der ikke er medlemmer af NATO, i går indgik en bindende aftale om at ville støtte hinanden militært i fælde af krig. En aftale, som de sidst lavede i 1930´erne, men som nu er blevet fornyet med den tilføjelse, at fællessproget er engelsk, og at de kører NATO-standard (så kan de også i tilfælde af krig også lettere samarbejde med NATO).

Det er alvorligt med fede streger under, og det er farligt med ligeså mange streger under. For det er under omstændigheder netop så komplekse og komplicerede, at det kan være fristende for mange at søge til de lette løsninger, de enkle svar.

Men der er ingen enkle løsninger på komplekse problemstillinger. Det er kun sammenhold, omtanke og rummelighed, der kan bringe os videre i Danmark og i Europa.

Om det så skal ske under de nuværende strukturer i EU-systemet, tvivler Danmarksbloggen dog på.

Europas befolkninger føler sig nemlig ikke hørt dér. Og skal det her virke, så skal europæerne føle, at de har noget at sige om, hvordan det skal gøres.

Ellers du´r det ikke.

Ellers så risikerer vi, at de gløder, der ligenu ulmer overalt i Europa, bryder ud i lys lue og sætter hele kontinentet i brand med etniske udrensninger, vold, terror og nogle steder også diktaturlignende forhold eller måske ligefrem krig til følge. Og dét er vi aldrig tjent med.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Skolevalg: Demokrati skal læres

I dag stemmer landets 8. og 9.klasser til skolevalg 2015. I de sidste tre uger har de unge mennesker lært om de forskellige politiske partier, deres holdninger og måden, som vores demokrati er bygget op og fungerer på.

Der har været paneldebatter, besøg af politikere og ungdomspolitikere og meget andet på skoler overalt i Danmark. Og i dag skal mere end 75.000 elever så stemme til skolevalg.

Det er ganske glimrende – og Danmarksbloggen bakker 100% op om det. For demokrati er noget, der skal læres – og ikke noget, der ligget i dna´et.

Demokrati i betydningen respekt for andre og andres holdninger kombineret med en forståelse af at vi – trods forskellighederne – alligevel er fælles om at få samfundet til at fungere, skal læres så meget og så intenst, at det skal føles som om demokratiet ligger i generne.

Udviklingen i Europa – og i Danmark – i øjeblikket er også et meget skræmmende bevis på, hvad der sker, når demokratiet IKKE er en del af samfundsforståelsen.

For der er ingen demokratisk forståelse i den ekstremisme, som der spreder sig på den yderste højrefløj, hos fundamentalistiske muslimer, i den brølende liberalisme, som vi ser hos store virksomheder – og i den arrogance som vi ser i Bruxelles.

Disse fire grupperinger kunne godt bruge tre ugers intens undervisning i demokrati – eller måske snarere tre års undervisning.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nationalismens spøgelse og de etablerede politikere

At de såkaldt nationalkonservative vinder frem i Danmark er ingen nyhed.

Læs mere her: http://www.bt.dk/politik/et-nyt-politisk-hoejre-bider-sig-fast-i-danmark

Overalt i Europa får de højreekstremistiske kræfter nemlig mere og mere opbakning i disse år, hvor samfundsgoderne er under pres, krisen stadig kradser, og hvor især muslimer udpeges som syndebukke – samtidig med at kritiske røster gøres til fjender.

Nationalismen er altså på spil igen. For den er et kendt og gammel spøgelse i Europa, som vi sidst så tilbage i 1930´erne, hvor krisen også kradsede – og hvor man enten var for eller imod de nationalkonservative kræfter … som man også kan kalde noget langt mindre pænt, men måske mere præcist!!!

Dét interessante er derfor heller ikke, at disse kræfter findes, men hvordan de etablerede politikere reagerer på tilstedeværelsen af dette nationalismens spøgelse.

I Sverige har man valgt at bekæmpe det og fokuserer således på, at 80% af befolkningen IKKE stemmer på Sverigesdemokraterne. At altså 4 ud af 5 svenskere vil noget andet.

I Danmark derimod er de fleste partier ved at falde over hinandens ben på vej efter Dansk Folkeparti og deres holdninger, som også deles af cirka hver femte dansker – ligesom man ser det i Sverige med Sverigesdemokraterne.

Men i Danmark drejer det sig om de 20%, der stemmer på Dansk Folkeparti.

Forskellen er signifikant. For en ting er, at Dansk Folkeparti får mere magt, når de får lov til at bestemme så meget i dansk politik. Det er i virkeligheden kun den lille del.

Den store del er, at det legitimeres at finde syndebukke og gøre forskel på mennesker – som vi ser det ske i Danmark hele tiden nu.

Og det, mine damer og herrer, er farligt. For så lukker vi blot endnu mørkere kræfter ud iblandt os som fx Dansk Samling.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Cameron – en europæisk helt

Englands premierminister David Cameron talte som den eneste af de store europæiske landes ledere imod valget af EU-kommissionens kommende formand Jean-Claude Juncker fra Luxembourg.

Det er nærmest paradoksalt. Storbritannien er måske på vej ud af EU – og samtidig er Cameron den store europæiske helt, ihvertfald hos befolkningerne … hvis altså europæerne fulgte med i, hvad der sker i Bruxelles.

Det er det så de færreste, der magter. For det er altsammen meget fjernt og uoverskueligt … også selvom alle godt ved, at det betyder noget for deres hverdag.

Men som det nyligt afholdne valg til EU-parlamentet viste, så bliver flere og flere europæere mere og mere EU-skeptiske. Alligevel vælger EU-landenes ledere at pege på en Juncker, der om nogen er en supereuropæer, for hvem det ikke kan gå stærkt nok med at skabe Europas forenede Stater.

Dét er noget nær det dummeste og mest udemokratiske, som man kan gøre fra EU´s side – og det viser netop skellet mellem de politiske magthavere og de europæiske befolkninger.

Og det var netop det, som Cameron talte imod … det, som gør ham og England til tidens europæiske helte. Fordi Cameron på den måde er mest i tråd med det, som Europas befolkninger mener i 2014: Stop nu Europas-forenede-Stater-toget og gå tilbage til Europa som et frihandelsområde bestående af selvstændige stater.

Og Helle Thorning – hvad gjorde hun? Ja, skal man tro rygterne, så plejede hun sine egne muligheder for at få en europæisk top-post. Men ellers så var hun på samme altfor pro-europæiske side som Merkel og de andre, der stod imod Cameron.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Europa-dag, men demokratiet mistrives

Idag er det Europa-dag – noget som normalt går rimeligt meget hen over hovedet på de fleste danskere, der interesserer sig mere for deres egen nære hverdag end for Europa.

Bruxelles er nemlig meget langt væk – og føles meget fjern og ligegyldig for mange danskerne. Også selvom danskerne godt ved, at der træffes mange beslutninger i Bruxelles, som har direkte effekt på dem og deres hverdag.

For danskerne er ikke dumme – men det er svært at engagere sig i noget, der foregår så langt væk.

Som menneske føler man sig nemlig så lille i forhold til den store EU-kolos – man føler så let, at ens mening ikke betyder noget – at det hele kan være ligemeget.

Og netop dét manglende demokrati er faktisk EU´s største udfordring. Over hele Europa vender folk sig også væk fra EU og mod det nationale, og det giver faktisk mening.

For vi kan ikke – som demokratiske og aktive samfundsborgere – rumme og forholde os til både portugisiske appelsinbønder, græsk økonomi, finsk teknologi, irsk iværksætterånd, det tyske lokomotiv og alt det andet, der sker i Europa. Og det betyder, at demokratiet mistrives i Europa.

Demokrati fordrer og lever nemlig af den åbne debat og deltagelse, men Europa er for stort til, at vi kan overskue det. Man kan som menneske simpelthen ikke rumme så mange lande, så mange problemstillinger.

Derfor skal EU som organisation laves om, så den igen blot bliver en handelsorganisation med fokus på at skabe gode betingelser for handel og virksomheder i de enkelte lande. Men alt det andet, det skal ligge i de nationale stater. For dér kan vi overskue dét, der kan vi som mennesker, som enkeltindivider, være med i den samfundsdebat, der er grundkernen i et demokrati.

Og demokrati – dét skal vi have i Europa – og i Danmark.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk