Månedsarkiv: januar 2015

Skal Danmark absolut deltage i alle sportsbegivenheder?

Udgivet den af
1

Pt. er der håndbold-VM i ørkenstaten Qatar, der af mange regnes for det rigeste land i verden.

Det er en rigdom, der til dels kommer fra de cirka 1,2 millioner gæstearbejdere, der arbejder under slavelignede forhold med vold, dårlige boligforhold og til en meget lav løn som fx de cirka fem kroner i timen, som mange af byggearbejderne af diverse stadiums til fodbold-VM i 2022 får for deres slid og slæb, der desværre hver dag fører til at en eller flere af dem dør.

Disse horrible forhold i Qatar har imidlertid ikke fået håndbold-Danmark til at overveje at blive hjemme. Tværtimod snakker mange af dem henført om den luksus, som de møder i ørkenstaten. Fodbold-herrerne har også tænkt sig at prøve at kvalificere sig til VM i 2022 i Qatar.

For sport og politik hører ikke sammen, som sportsfolkene siger som fast begrundelse for, hvorfor det er i orden at rejse til diverse diktatoriske og menneskerettighedsfornægtende lande for at dyrke deres sport og måske vinde en medalje. 

Og nej, det gør sport og politik ikke – i en ideel verden. Men dén verden lever vi ikke i. Tværtimod så lever vi en verden, hvor alt er gennemsyret af politik, også sport. En verden, hvor en stenrig emir fra en ørkenstat kan købe et håndboldhold bestående af stjerner fra hele Europa og kalde det Qatars landshold – tiltrods for at der ikke er det mindste arabiske blod i nogen af dem.

For Qatars egne indbyggere spiller ikke håndbold, ja de ved dårligt nok, hvad håndbold er. Men Qatars ledelse – og det vil sige emiren – vil gerne markedsføre sit land som moderne, og derfor bruger han denne formue på først VM i håndbold og om syv år på VM i fodbold – og lur mig om ikke han laver hattricket og også får købt OL til Qatar i fx 2028?!

Det kan vi isoleret i Danmark måske ikke gøre så meget ved, men vi kan lade være med at deltage i sportsbegivenheder i Qatar og andre steder, hvor menneskerettighederne trædes under fode, og hvor mennesker behandles med en kynisme og eksisterer under forhold, som er så horrible, at intet levende væsen burde leve sådant.

Dét ville give god mening, hvis altså vi er seriøse og konsekvente omkring det med menneskerettigheder og social ansvarlighed, også i forhold til alle andre lande. Noget, som nogen måske med fordel også kunne hviske kronprinsen i øret.

For nok er Frederik medlem af Den Olympiske Komité, men han er også Danmarks kommende konge – og som sådan giver det ikke mening, at han med sin tilstedeværelse i Qatar til et håndbold-VM støtter et regime, der i udstrakt grad benytter sig at slaver.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

“Det Danmark du kender”

Udgivet den af
1

“Det Danmark du kender”, er navnet på Socialdemokratiets kampagne, der siden årsskiftet har markeret, at det er valgår i år – og at socialdemokraterne går til valg på værdier om tryghed og hverdag.

Enkeltheden i kampagnen er derfor også genial, hvis altså man opfatter Danmark som et godt og trygt land at leve i. Som et land hvor “få har for meget og færre for lidt” for nu at bruge et andet – lidt ældre – socialdemokratisk slogan.

Men dét er et Danmark, som mange har svært ved at genkende idag.  

Og dét er netop kampagnens store bagside: At mange idag opfatter Danmark som et land, hvor uligheden øges så alt for meget. Hvor det godtnok kun er få, der har for meget, men hvor samtidig flere og flere har for lidt.

1% af alle danskere ejer således også cirka 33% af Danmarks samlede nettoformuer idag. Og det er kun én parameter. Uligheden øges også på stort set alle andre parametre.

Så nej, skulle kampagnen have givet mening, skulle den snarere havde heddet “Fællesskabets Danmark”.

For vejen frem er solidaritet, fællesskab og en fordelingspolitik, hvor politikerne selv tager tøjlerne i hånden fremfor at give dem til banker, store selskaber og andre, der tænker mere på egen bundlinie end på det fælles bedste.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder: Thyra Dannebod

Udgivet den af
Svar

Sidste år var mandagen lig med Danmarksbloggens Danmarkshistorie. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de øvrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http://danmarksbloggen.dk/?p=5899

Og nu fortsætter historie-mandagene. For startende i dag og indtil Grundlovsdag d. 5. juni vil Danmarksbloggen i anledning af, at det i år er 100 år siden, at kvinderne fik stemmeret derfor hver mandag beskæftige sig med en eller flere kvinder, der har spillet en markant rolle i Danmarkshistorien.

Og vi starter idag med den første danske kvinde, hvis navn er ridset ind i sten, nemlig:

Thyra Dannebod

Thyra Dannebod var gift med Gorm den Gamle, Danmarks første konge, der levede midt i 900-tallet. Det ved vi med sikkerhed. For på den ene af de to Jelllingstene kan man læse, at ”Gorm Konge lod gøre disse kumler efter Thyra sin kone Danmarks bod”.

Men var Thyra i grunden dronning? Det ved man ikke. Det eneste vi ved er, at Thyra var vikinge-kone og hedning. For kristendommen var endnu ikke kommet til Danmark. Thyra og Gorm den Gamle var som resten af befolkningen på det tidspunkt asatro.

At deres søn Harald Blåtand, der som bekendt kristnede danskerne, så senere gav sine døde forældre en kristen gen-begravelse er en anden sag.

Men hvad vil det sige, at Thyra var Danmarks bod?

Ja, navnet menes at hentyde til, at det var Thyra, der som den stærke vikingehustru hun var, lod Dannevirke opføre, så danskerne kunne forsvare sig mod tyskerne, der allerede dengang huserede ved grænsen. Et billede, som man især i tiden efter 1864 var meget glade for.

Men om billedet af den stærke vikingehustru holder historisk set, er ikke bevist. For taler de to runesten i Læborg og Bække, der ligger cirka 30 km fra Jelling. På disse kan man nemlig læse om Tue, Funden og Gnyble, der gjorde Thyras høj.

Summa summarum er også, at ingen af de andre vikingekonger som fx Harald Blåtand, Svend Tveskæg eller Knud den Store havde koner, som i dag huskes, eller som blev nævnt i både samtidens og eftertidens krøniker.

Men det blev Thyra Dannebod. Hendes navn huskes endnu – og forbindes stadig med at værne Danmark mod ydre farer.

Heller ikke de tidlige middelalderkonger som fx Knud den Hellige eller sågar Valdemar den Store har haft dronninger, der på nogen måde har gjort sig bemærkede.

Så noget ekstraordinært har Thyra Dannebod bedrevet.

Vi skal også helt op i 1200-tallet, før den næste markante kvinde i Danmarkshistorien dukker op, nemlig Valdemar Sejrs første kone: Dronning Dagmar, der som en anden prinsesse Diana blev så populær, at det blev umuligt for hans anden kone at få et ben til jorden, da hun blev dronning.

Disse to markante kvinder skal vi høre mere om i næste uges Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder.

Vel mødt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Dét gør ulighed ved et samfund

Udgivet den af
3

Ulighed var – sammen med ebola – det store emne ved midtvejsvalget i USA i november. Desværre fylder det ikke meget, om noget i Danmark – heller ikke i den valgkamp, der venter lige om lidt.

Men ulighed burde være det store samtale- og valgemne i Danmark i stedet for de indvandrere og flygtninge, som højrefløjen sætter i fokus på i et forsøg på at skjule deres egen umenneskelighed. Et fokus, som regeringen desværre er hoppet med på.

Men det store problem er ikke indvandrere og flygtninge. Det store problem er uligheden.

For hvad er det lige, at ulighed gør ved et samfund? Giver det vækst? Gør det overhovedet noget godt, som især Venstre og Liberal Alliance hævder? Svaret er et rungende nej.

Ulighed skaber i stedet blot angst og utryghed.

Og Danmark har i flere årtier ikke været mere ulige end det er idag, hvor dem i arbejde er bange for at miste deres job – og dem, der er udenfor arbejdsmarkedet, kæmper en kamp for at overleve på umenneskeligt lave ydelser.

Det nye – og ulige – Danmark er som en jungle, hvor de stærkeste overlever, de svage bukker under – og dem med en anden hudfarve end hvid bliver udnævnt til syndebuk.

Er det virkelig dét Danmark, som vi ønsker? Danmarksbloggen mener NEJ.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Hvad er 500 kroner værd?

Udgivet den af
1

En person i mit netværk fandt i går 500 kroner på gaden i en del af København, der næsten udelukkende består af vellønnede erhvervsvirksomheder og dyre ejerlejligheder.

Da turister og københavnere fra andre dele af byen kun sjældent kommer i netop de gader, hvor pengesedlen lå og flagrede på gaden, er der meget stor sandsynlighed for, at den uheldige taber er en af dem, der kan tåle at miste 500 kroner uden at vedkommendes verden styrter sammen.

Det håber ihvertfald både jeg og finderen – som jeg har lovet må være anonym. For 500 kroner er mere end bare 500 kroner.

For de fleste danskere er 500 kroner således på den ene side mange penge, men på den anden side også et beløb, som de kan tåle at miste uden at skulle gå sultne i seng. De må måske udskyde købet af fx noget tøj eller en ny kaffemaskine. Familien får måske heller ikke hverken bif-tur eller pizza dén måned. Og det er da ærgerligt. Men de overlever uden problemer, og deres hverdag forløber nærmest som normalt.

For en lille del danskere betyder tabet af 500 kroner til gengæld absolut ingenting. De lever i en overflod, der bare er blevet større og større i de sidste år, hvor alle andre i det danske samfund har fået mindre. Ja, denne lille rige gruppe danskere registrerer i reglen end ikke om de har 500 kroner mere eller mindre på kontoen eller i pungen. Beløbet er simpelthen småpenge for  dem.

Men så er der også den tredje gruppe: Nemlig de danskere, for hvem 500 kroner gør alverden til forskel. Den hjemløse, den arbejdsløse, den enlige mor på kontanthjælp og mange andre på samfundets bund. For dem er 500 kroner en hel verden. Det er mad til mange dage. Det er muligheden for at kunne købe medicin, hvis de bliver syge. Det er forskellen på overlevelse eller ej.

Så hvad er 500 kroner værd? Det kommer helt an på, hvem du er. Men der burde ikke være så stor forskel på, hvad 500 kroner betyder for den enkelte dansker. Ikke i et velfærdssamfund som det danske. Uligheden i Danmark er simpelthen for stor.

Ps. Hvad finderen af de 500 kroner vil gøre med pengene, ved jeg ikke. Jeg spurgte ikke – og det må være op til vedkommende selv at fortælle det, hvis vedkommende har lyst.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Anmeldelse: Steen Langstrup: ”Amerikansk olie”

Udgivet den af
6

Danmark, danskerne og det danske samfund behøver et skud amerikansk olie. Vel at mærke når den amerikanske olie gives i bogform og er skrevet af Steen Langstrup, hvis nye bog ”Amerikansk olie” udkommer i morgen torsdag d. 15. januar.

Bogen, der ikke er en gyserhistorie som mange andre af Steen Langstrups over tyve bøger, er skrevet i forfatterens sædvanlige flydende og letlæste stil, hvor man som læser sluger bogens 191 sider i een eneste stor mundfuld, mens man samtidig bliver mere og mere bange – også selvom “Amerikansk olie” ikke er en klassisk Langstrup-horrorhistorie.

Istedet spidder Steen Langstrup dygtigt og med sans for både perspektivet og detaljen vor tid og dens mennesker på en måde, så vi alle kan genkende os selv – og desværre i de versioner af os selv, som vi helst ikke vil se – og i hvert fald slet ikke vedkende os og tale om.

Men det er vi nu nok nødt til alligevel, hvis vi vil noget andet end det mørke, som omgiver os i dag – og som vi ikke kan flygte fra til fx Thailands sol og strande, som er scenen i et par af novellerne.

”Amerikansk olie” starter dog hverken i Thailand eller i Danmark. Bogen åbnes med en brag af en allerede kendt novelle, der er uhyggelig aktuel på én måde, som forfatteren næppe havde forestillet sig, da han sendte bogen til tryk for flere uger siden. Den første novelle ”Amerikansk olie” foregår nemlig i Paris og har på overfladen terror, terrorister og terrorangreb som tema.

Nedenunder handler det – som alt andet i samfundet og i bogen – om at finde sin plads, høre til, blive set og anerkendt – og hvad der så sker, når mennesker og samfund istedet svigter og svigtes. For det er lige der, at vi er – både i samfundet og i ”Amerikansk olie”, der er et skarpt og afslørende spejl på vor tid og vort samfund.

Bogens 20 noveller, hvoraf langt de fleste foregår i Danmark, og handler om mænd, kvinder og børn i alle aldre og fra alle sociale lag, hænger også sammen på flere planer. Nogle direkte, hvor man følger den samme person over en dag gennem flere noveller eller for en enkelt persons vedkommende gennem hele livet. Andre mere indirekte.

Men alle noveller væver sig ind i hinanden, og tiden går både forlæns og baglæns og sidelæns i bogen. Men det betyder mindre, om noget overhovedet. For menneskene i de 20 noveller er – trods oprør og forsøg på at ændre deres liv – næsten alle låst fat af deres miljø og deres egne forestillinger om sig selv og deres muligheder.

Novellerne i ”Amerikansk olie” er derfor også det mest skræmmende, som Steen Langstrup nogensinde har skrevet. Fordi de handler om virkeligheden som virkeligheden er det anno 2015.

Steen Langstrup skriver normalt gysere – sidste år udgav han fx den eminente ”Katrine” om hvad ondskaben i et menneskehjerte kan føre med sig af smerte og død. Læs Danmarksbloggens anmeldelse her: http://danmarksbloggen.dk/?p=3680

Men her har uhyggen fået en tand til. For i ”Amerikansk olie” taler vi ikke om en fiktiv historie og et sort hjerte, men om mørket i et helt samfund.

Om at Danmark er et mørkt land, hvor solen står sent op, som det også siges i novellen om tiggerfamilien fra Bulgarien, der i et juleudsmykket Danmark med pebernødder og julesange ikke møder varme noget steds eller fra noget menneske, men i stedet kulde på så mange planer, at det kun er virkeligheden, der kan være ligeså infam i den fremmedgørelse og dæmonisering af mennesker, som der sker i Danmark i øjeblikket.

Det er en novelle, det gør fysisk ondt at læse – men som derfor også burde være fast pensum på samtlige skoler i Danmark.

For skal noget laves om, skal der mennesker til. Mennesker, som tør være åbne og nærværende, som man møder dem enkelte steder i bogen. Få steder.

For ellers er der ikke meget håb i “Amerikansk olie”, der foregår i en kold tid og en kold verden. I et samfund som det danske uden farver, men i strømlinet gråt, hvidt og sort. Et samfund, hvor kun succes, præstation og effektivitet taler og vises i den bil, som man kører i, den mobil som man har  og det tøj, som man går i osv.

Et samfund som det danske anno 2015, hvor glæden tilhører dem, der tager den – inden de også møder og overvældes af ”den stille grå danske død af almindelighed”, som Steen Langstrup så malende beskriver danskernes hverdag i hamsterhjulet.

En hverdag med stress og pres (også fra sig selv) om at være perfekt. Med alkohol, stoffer, mobning, vold, manglende omsorg og ingen lydhørhed. En hverdag, hvor en finanskrise og en fyring kan være starten til enden.

Og hvor selv en lotto-gevinst ikke er nok, hvis man først er havnet helt nede på samfundets bund. Her får den så i ”Amerikansk olie” lige et nøk til. For selv den hjemløse tror, at det er hans egen skyld. At det er ham, der er svag.

Og ingen stiller spørgsmålstegn ved samfundets strukturer eller spørger, om fordelingen af goder er i orden. Det er altsammen DIN EGEN SKYLD OG DIT EGET ANSVAR. Men som det ses i bogen, går det pr. automatik galt, når vi overlades til os selv og bliver vores egne guder.

Og det er så fint tænkt ud og skrevet af Steen Langstrup, der har sproget i sin hule hånd – og på en helt anden måde end den danske version af Mr. Grey, som taler på en måde, så den søde rengøringspige slet ikke forstår, at han vil det samme som hende.

For i en tid med mantraer som vær dig selv nok, mindfulness, du kan hvis du vil og anden moderne overtro – er det godt at læse noveller og historier, der viser virkeligheden, som den er. Viser det umenneskelige pres som alle er ofre for – og udøvede bødler for.

Selv en tænker hos CEPOS, der naturligvis slagtes, da han påpeger det urimelige i at skulle starte fredagens Matadorspil på et tidspunkt, hvor kollegaerne allerede har hotel på Rådhuspladsen og flere grunde samlet.

For vi har jo alle samme udgangspunkt, ikke sandt?

Nej, det er netop det vi ikke har. Og det får Steen Langstrup vist så godt i de 20 noveller. Ja, han får i “Amerikansk olie” hjertegribende og brutalt vist, at den amerikanske drøm er et fata morgana. At den enkeltes muligheder ikke handler om evner og engagement, men om arv, miljø og udgangspunkt – og at vi ikke kan løbe fra det, heller ikke engang selvom vi er bortadopterede og ikke kender vores ophav.

Eller hvis vi skifter miljø som tømreren Abraham, der skriver en bog om at være arbejdsløs og håndværker. En bog, som forlagene elsker – ihvertfald da de først har redigeret virkeligheden med masser af røde streger – og indtil de opdager, at Abraham slet ikke er en forklædt akademiker med fine ord og afstand til livet og verden, men et virkeligt menneske af kød og blod som sin bibelske navnebror, der i øvrigt blev stamfader til en hel slægt. For bogens Abraham er en virkelig tømrer – som en anden tømrer fra Biblen, nemlig menneskesønnen fra Betlehem.

Navnet og erhvervet er næppe tilfældigt valgt. Hverken den bibelske Abraham eller Jesus var således frie mennesker uden ansvar for andre. Det ønskede de så heller ikke at være. De talte derimod om at forpligte sig på hinanden. Ja, Jesus talte endda om næstekærligheden som det største af alt. Den forpligtende næstekærlighed og ikke den uforpligtende frihed, som mange ønsker sig så brændende i dag, at de kvæles i ensomhed i deres jagt på den store, hvide frihed..

Men kan vi overhovedet være frie? Ikke iflg. Steen Langstrup. Det er så heller ikke vigtigt. Det vigtige er, hvad vi gør i forhold til hinanden, og at vi kerer os om hinanden. For ellers så vil vi som Rikke i “Amerikansk olie”s sidste novelle en skønne dag vågne op hjemme hos os selv, i vores eget liv, og tro, at vi er et fremmed sted.

Men der er vi jo også – som samfund – i øjeblikket her i Danmark. Og det er på høje tide at komme hjem.

For verden og livet ændrer sig ikke. Men som den hjemløse kvinde i Paris i bogens første novelle påpegede det, så kan vores forestilling om verden og livet ændre sig – og deri ligger både muligheden for enten fortabelse eller fællesskab. For dét vælger vi nemlig selv.  

Danmarksbloggen giver Steen Langstrup og hans bog fem store svingende skefulde amerikansk olie ud af fem mulige.

Steen Langstrup: ”Amerikansk olie” er udgivet af 2Feet Entertainment med støtte fra Statens Kunstråd. Pris ca. 249,- . Fås også som e-bog.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Helhedssyn i uddannelsessystemet, tak

Udgivet den af
Svar

Skal man have 4 i dansk og matematik for at komme på gymnasiet? Dansk Erhverv mener ja med henvisning til at for mange svage elever i en klasse trækker de fagligt og bogligt stærkere elever ned.

Læs mere her: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2015/01/12/180103.htm

Danmarksbloggen kunne godt tænke sig et større helhedssyn i uddannelsessystemet.

Et helhedssyn, hvor man inddrog både karakterer, den unges egne ønsker og evner, både de boglige, de praktiske og de sociale. Men også et helhedssyn, hvor der ikke gøres forskel på, hvilke ungdomsuddannelser der er “fine” og hvilke der ikke er.

For det giver jo ikke mening at gå på gymnasiet, hvis man ikke er boglig. Vi skal væk fra, at en studentereksamen altid er god. For det bliver den sjældent, hvis man med lodder og trisser lige kan snige sig ind på gymnasiet.

Men det giver heller ikke mening at droppe erhvervsskolen, bare fordi man er faglig stærk og tror, at gymnasiet er et finere og bedre sted, når det er oplagt, at erhvervsskolens tilbud passer som hånd i handske til ens fremtidsdrømme.

De unges eget liv og samfundet som helhed kan kun vinde ved et større helhedssyn.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Sladderhanke og blå dobbeltmoral

Udgivet den af
3

Skatteministeren har genindført den såkaldte sladderordning, hvor man kan anmelde sort arbejde til de relevante myndigheder. Noget, der giver god mening, når man tænker på, at sort arbejde årligt berøver statskassen for flere milliarder kroner.

Man skulle derfor tro, at de borgerlige partier var lykkelige for genindførelsen. Men nej, tværtimod så kritiserer blå blok skatteministeren for at gøre danskerne til posekiggere og sladderhanke.

Det er en besynderlig form for dobbeltmoral fra de borgerliges side. For de samme partier har nemlig ikke noget imod, at danskerne anmelder socialt bedrageri. Tværtimod så anbefaler de det.

Men det er tilsyneladende svært for de blå at forstå, at det er ligeså forkert at modtage penge, som man ikke har krav på – som det er at undlade at betale moms og skat.

Dét sætter jo de borgerliges moral – eller mangel på samme – i relief, at de blå ikke er i stand til at forstå, at uanset om man skal betale til eller modtage fra den fælles kasse, så skal man følge gældende lov.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Står PET og Kronprinsen over politiet?

Udgivet den af
4

Sagen om Kronprinsens tur over den for alle andre lukkede Storebæltsbro i weekenden handler allermest om hvem, der er bestemmende myndighed i Danmark.

At Kronprinsens på alle måder sikrede bil kan modstå en storm bedre end de fleste andre biler siger sig selv.

At det er diskutabelt og også problematisk, at vi har et kongehus, som tilsyneladende føler sig hævet over de regler og love, som gælder alle andre, er også sikkert.

Endelig er det kritisabelt, at Kronprinsen taler usandt, da han ankommer til Herning og siger, at han lige nåede det et minut i lukketid – tiltrods for at der var gået en hel time siden Storebæltsbroen lukkede, da Kronprinsen ankom til Storebælt på vej til Herning og en Sportsgalla.

Læs mere her: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2015/01/12/123326.htm

Men det værste er dog, at PET tilsyneladende står over politiet, der ellers er den udøvende myndighed i Danmark, når efterretningstjenesten (i samråd med Kronprinsen?) således egenhændigt kan beslutte, at forbuddet mod at køre over Storebælt ikke gælder Kronprins Frederik med følge.

En efterretningstjeneste med beføjelser til egenhændigt at handle – også når det er i strid med politiets bestemmelser og ordrer – er nemlig ikke noget, der hører hjemme i et demokrati. Og dét er 100 gange mere bekymrende end at Kronprins Frederik krydsede Storebælt.

For næste gang PET handler egenhændigt, er det måske ikke blot en kongelig persons udflugt til Herning, som det drejer sig om?

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Stigende solidaritet med de ledige

Udgivet den af
1

De fleste danskere mener, at der skal være et større incitament for at tage et arbejde. MEN i modsætning til tidligere mener 7 ud af 10 ikke, at det skal gøres ved at sænke overførselsindkomsterne. Tværtimod skal de enten bibeholdes på det nuværende niveau – eller stige.

Det er derfor i stedet enten fradraget, der skal øges – eller lønnen, der skal op.

Læs mere her: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2015/01/06/102949.htm

Dét er en udmelding, der glæder Danmarksbloggen. For nok er det kun en lille sprække i den is af umenneskelighed, der omgiver det danske samfund pt. Men ethvert forår starter i det små, også solidaritetens og fællesskabets forår, som måske nu er på vej.

Danskerne er altså stadig et folk med masser af solidaritet og medfølelse … dét er i sandhed godt nyt en mandag i januar.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk