Samme moral af politikere som af læger og politi

Politikere er der kun få mennesker, der stoler på. Så når/hvis en politiker lyver, og det bliver opdaget, reagerer de fleste blot med et skuldertræk og en nå-ja-det-var-jo-hvad-man-kunne-vente-sig-af-den-slags-mennesker-attitude.

Politi og sundhedspersonale som læger og sygeplejersker derimod stoler vi på. Dem kan vi slet ikke forestille os som nogen, der kan finde på at lyve, snyde, svindle og bedrage.

Det kan de så godt.

Læger kan fx have en økonomisk interesse i at udskrive antidepressiv medicin i stedet for at tage en god snak med en patient i krise.

Eller som man så det i sagen fra Lyngby, hvor en læge, der var far til et barn, som han ikke ønskede, fik to lægevenner med på at udskrive lægeerklæringer om påståede angstanfald samt en forfalskning af DNA-rapporten – således så lægen ikke kunne være far til kvindens barn. Det var han så alligevel – og det er også blevet bevist nu.

Den slags svindel får danskerne helt op i det røde felt. Den juridiske dom forventes i næste uge. Men den moralske er for længst faldet: SKYLDIG – og herut med de tre læger.

Og det er helt fint. For det du´r ikke, at vi ikke kan stole på dem, der tager sig af vores helbred (sundhedsvæsenet) eller af vores sikkerhed (politiet).

Men hvorfor i alverden accepterer vi mindre, når det kommer til vores politikere?

Danmarksbloggen ønsker absolut ikke amerikanske tilstande. Politikerne skal ikke være lyde- og fejlfri, og deres privatliv kommer ikke andre ved – medmindre selvfølgelig det påvirker vedkommendes politiske arbejde. Så er det vigtigt.

Men at have politikere der misbruger de offentlige midler, lyver vælgere og partikammerater bevidst lige op i ansigtet, og hvad der ellers sker af ting, der ikke burde ske, og som ret beset også er ulovlige – dét er bare ikke ok.

Den slags mennesker – og her kan man som minimum indregne Løkke og Pape, der begge har misbrugt deres positioner i dén grad – burde sparkes ud af dansk politik hurtigere end nogen kan nå at sige bilagssag eller fodboldstadion.

For vi skal simpelthen kunne stole ligeså meget på dem, der styrer vores land og rammerne for vores allesammens hverdag, som vi skal kunne regne med dem, der står for sundhed og sikkerhed.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Brugerbetalingens grimme genkomst

Der var engang, hvor pengepungen afgjorde ens muligheder både ifht uddannelse og ifht sundhed og mange flere ting endnu.

Så kom de gyldne årtier, hvor det ikke kostede noget at gå i skole, være på sygehus, gå til lægen osv. Det var de år, hvor alle kunne være med – uanset baggrund og økonomi.

De tider er forbi nu – desværre.

Vi ser det i skolerne, hvor forældrene skal betale for pc´ere og tablets, i sundhedssektoren, hvor der barsles med fx betaling for at gå til lægen osv.

Brugerbetalingen er altså for fuld skrue på vej tilbage i Danmark – og det er både meget grimt og socialt skævt i en grad, så det truer stabiliteten og sammenhængskraften i samfundet.

Det må og skal stoppes. Vi må have ligheden tilbage.

Heldigvis er det også det, som de fleste danskere vil og kerer sig om ifht kommende valgemner.

Danskerne sætter her sundhedsvæsnet, de ældre og folkeskolen som de tre vigtigste emner. Læs mere her: http://www.altinget.dk/social/artikel/vaelgerne-dagpenge-er-ikke-det-vigtigste

Så nu mangler ”blot” at politikerne begynder at agere, som befolkningen ønsker … det er så måske desværre mere end bare ”blot”.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk