Kategoriarkiv: Miljø & Natur

Nej til skifergas – i Frederikshavn og i resten af Danmark

Udgivet den af
1

Skifergas er det nye mode-fænomen indenfor energi.

Skifergas udvindes ved at pumpe en blanding af jord, sand og kemikalier cirka 4 km ned i jorden under højt tryk. Derved sprækker undergrunden – og gassen, der primært består af metan, frigives.

Metoden kaldes fracking og er kendt for at ødelægge grundvandet og naturområder samt øge risikoen for udslip af farlige stoffer og metaller.

I Frederikshavns kommune håber politikere og erhvervsfolk alligevel at kunne gøre klar til at prøvebore efter den skifergas, som tilhængerne  af den betegner som en både billig og god energi. Læs evt. her: http://www.skifergas.dk/skifergas-i-danmark.aspx

Sagen bliver afgjort på et byrådsmøde her i eftermiddag. Det nationale initiativ mod udvinding af skifergas “Skifergas Nej Tak” har dog indkaldt til demonstration imod skifergassen. Den starter foran Rådhuset i Frederikshavn kl. 17. Læs mere her: http://www.skifergasnejtak.dk/

For det begynder heldigvis at gå op for flere og flere danskere, at det at få fat på skifergassen er en meget farlig og ødelæggende proces.

Men at skifergas udsætter grundvandet for en væsentlig fare, idet tungmetaller og kemikalier let risikerer at komme i netop grundvandet er en faktor, som politikere og erhvervsfolk overser i deres glæde over de tilsyneladende så let tjente penge.

I USA bruger man også mængder af skifergas allerede – og ja, strømmen er billigere, men de miljømæssige konsekvenser er allerede massive. Og så er det jo i virkeligheden en både dårlig og dyr løsning.

Mange europæiske lande som fx Tyskland og Frankrig er derfor også skeptiske overfor skifergassen. Ja, faktisk er det kun England, Polen – og så Danmark, som umiddelbart mener, at skifergas er en god idé. Mener at penge er mere værd end miljø og mennesker.

Det skriger til himlen, især når man samtidig tænker på, at byggeriet af Vindmølleparken ved Møn, som kunne forsyne Danmark med grøn og vedvarende energi, er blevet udskudt med minimum to år.

Det giver overhovedet ingen mening – hverken miljømæssigt eller økonomisk.

Grøn vækst giver derimod mening – og gevinst, både miljømæssigt og økonomisk. Det er derfor også godt, at den grønne fond blev vedtaget her for lidt siden. Men skal det hele batte noget, skal den grønne fond følges op af et klart dansk nej til skifergas og et endnu større ja til vindmøller og andre vedvarende energikilder.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Venlighed med på UNESCO´s lister?

Udgivet den af
1

Der var engang, hvor Danmark var kendt for sin venlighed. Hvor vi viden om var berømte for det danske smil og det danske frisind.

Det er længe siden, meget længe siden.

For hvis der idag blev lavet lister over venlighed, smil og frisind, som der gør over verdens kultur- og naturarv, ville nutidens Danmark ikke have mange chancer.

Så det er måske meget godt, at det istedet blev fiskeleret på Stevns Klint og tidevandssystemet i Vadehavet, som løb med UNESCO´s opmærksomhed, da de to her for nylig kom med på UNESCO´s liste over verdens naturarv.

Kulturelt er vi også med, da både Kronborg, Roskilde Domkirke og Jellingstenene er på UNESCO´s liste over verdens kulturarv.

Vi klarer os altså bedre på ler, tidevand, kirker, slotte og gamle sten, end vi gør det på venlighed, smil og frisind.

Det kan virke deprimerende. Men heldigvis så holder hverken mennesker eller trends ligeså længe som ler, tidevand, kirker, slotte og gamle sten …

Menneskenes verden og værdier er det mest omskiftelige på denne jord.

Så der er håb om, at det igen kan blive anderledes. At vi igen kan blive garanter for – og kendte for – den venlighed, det smil og det frisind, som vi engang var så stolte af at besidde her til lands.

Ja, den gode nyhed er, at vi faktisk ikke behøver at vente med – igen – at være venlige, smilende og frisindede. Vi kan starte idag.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Der er nok rigdomme til vores behov, men ikke til vores begær

Udgivet den af
1

Der er nok rigdomme på jorden til vores behov, men ikke til vores begær.

I går delte WWF Verdensnaturfonden og Thorupstrand Fisk 1 ton gratis rødspætter ud i København for at sætte fokus på bæredygtigt fiskeri – og københavnerne stod i lange køer, også undertegnende.

Hele to styks rødspætter i en pose fik jeg, og jeg følte mig meget taknemmelig. Og måske kunne vi i vores familie godt have spist flere rødspætter. Men fisk som disse ny-fangede rødspætter smager rigtig godt sammen med agurker i dild og nye kartofler – og så er der også lige dén der med taknemmeligheden

For det er en gave at kunne være taknemmelig over de ting, som man får – og som man har.

Lykken ligger nemlig i at få dækket sine behov, men også i at kunne styre sine begær, så ens behov ikke er særlig store, særlig dyre eller særlig krævende.

For der er som sagt rigdomme nok her på jorden til vores behov, men ikke til vores begær, hvis vi bare lader stå til og kaster os ud i et frådende ego-centreret forbrug.

Det er derfor essentielt, at vi deles om rigdommene – og ikke fortsætter stilen fra idag, hvor nogle menneskers begær adskiller andre fra at få dækket deres mest basale behov, noget der især ses i forholdet mellem i- og u-lande.

Men det praktiseres også herhjemme i det lille danske smørhul, hvor mennesker med en månedsløn på den anden side af 40.000 synes, at folk på overførselsindkomster får altfor meget – og at de selv betaler altfor meget i skat af deres mange penge, der er dækker deres behov mange gange, men ikke altid deres begær.

Men helt ærligt: Hvor mange ferier og fladskærmstv´er kan et menneske bruge? Og hvordan kan noget menneske se sig selv i øjnene og vælge egen luksus og overflod – og samtidig vide, at der findes andre danskere, som ikke ved, hvorfra de skal få penge til mad sidst på måneden – eller som aldrig har råd til at give deres barn en biografbillet eller en gave til en klassekammerats fødselsdagsfest?!

Det burde ikke kunne lade sig gøre, at nogen mennesker var sådan. Men det kan det. Den slags mennesker har endda et politisk parti at stemme på: Liberal Alliance. Partiet for hvem grådighed og egoisme er noget godt.

Men det er ikke godt. Det repræsenterer en råhed og en umenneskelighed, som man ville have forsvoret kunne eksistere i et så rigt land som Danmark.

Men nej, begærligheden kender ingen grænser. Den stopper aldrig med at rage til sig – den vil hele tiden have mere og mere og mere og mere og mere og mere – indtil der ikke er mere tilbage, og så vil den alligevel gerne have mere.

Derfor skal begærligheden også tøjles – både af det enkelte menneske og af samfundet. For begærligheden er vejen til døden, mens taknemmeligheden, nøjsomheden, det at dele og tænke på hinanden er vejen til livet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Vækstpakken koster Danmark dyrt

Udgivet den af
1

I går blev regeringen og Venstre enige om en ny vækstpakke, der består af ikke mindre end 90 initiativer.

Meningen med vækstpakken er at skabe vækst – og jobs – i Danmark. En på alle måder positiv målsætning, som man kun kan bakke op om.

MEN målet helliger ikke altid midlet – og slet ikke, når det er miljøet, der betaler prisen.

Vækstpakken giver nemlig de producenter, der sviner mest, lov til at slippe for at betale den såkaldte PSO-afgift, der er en grøn el-afgift, hvor pengene fra afgiften støtter udbygningen af vindmøller, biomasse og biogas.

Men den afgift slipper virksomhederne altså for nu. Det sparer de over 13,2 milliarder kroner på.

For at få besparelsen finansieret, har man udskudt bygningen af den store havvindmølleparken Kriegers Flak i minimum 2 år. Parken er planlagt til at skal ligge i Østersøen mellem Møn, Sydsverige og Nordtyskland. Læs mere om den her: http://www.energinet.dk/Flash/Kriegers-Flak/index.html

Men den store havvindmøllepark er altså nu udskudt – og det er galimatias på så mange planer.

Dels er der – for vores egen overlevelses skyld – ingen grund til at svine mere end absolut højst nødvendigt.

Dels ville det give mere end god mening, at Danmark blev selvforsynende med energi. Tag situationen i Irak, som vi er olie-afhængige af, situationen i Rusland, som vi er gasafhængige af – og så er det nemt at regne ud, hvorfor vi skal være energi-uafhængige.

Og endelig er der kun grund – også økonomisk – på at satse på grøn og vedvarende energi, da hele verden med tiden alligevel skal omstille sig til disse energi-typer, og derfor vil de lande, der er længst fremme på området, kunne tjene flest penge på det.

Grøn energi kunne blive en guldgrube for Danmark, hvis vi turde gå efter dét.

Dét gjorde regeringen og Venstre ikke, da de aftalte vækstpakken. Tværtimod kommer vækstpakken til at koste Danmark dyrt, både miljømæssigt og økonomisk.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Hunde, lort og respekt på stranden

Udgivet den af
3

Der er ikke meget, der som dyr kan få folk op i det røde felt. Senest i debatten om hunde og deres ret til at bade – eller rettere det modsatte. For nu må hundene ikke mere bade i havet, ihvertfald ikke fra de cirka 250 danske strande med blåt flag.

Forbuddet udløste et ramaskrig fra danskerne, der vil have lov til at have deres firbenede ven med i vandet.

Argumentet imod at lade hundene bade er hygiejnen: At hunde skider og tisser i vandet – og at der dermed spredes (for mennesker farlige) E-coli-bakterier. For nu at kalde en lort for en lort.

Modargumentet kom lige med det samme fra hundevennerne: Der er jo så meget andet skidt i vandet, og der er også masser af mennesker, der besørger i havet, hedder det sig.

Her kan jeg så ikke dy mig for at indskyde, at jeg da sørme håber, at de fleste mennesker nøjes med at tisse i havet.

Men alvorligt talt: Det er da oplagt, at mennesker med hunde gerne vil have deres firbenede venner med på stranden. Men det er ligeså oplagt, at andre ikke ønsker at svømme og dykke rundt mellem skidt og lort – hvem det så end kommer fra, hund eller menneske.

Og da man nu ikke kan sige til en hund, at den ikke må besørge, når den skal, så giver det faktisk god mening at lade visse strande være uden hunde.

MEN det du´r omvendt ikke helt at udelukke hundene fra alle gode strande, selvom der på en kystlinie, der her i Danmark er 7000 km lang, nok er andre steder end de blå-flag-markerede strande, hvor Fido kunne bade.

Blå-Flag-strande udgør således kun 3% af alle strande. Se flere fakta her: http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2014-06-08-ekspert-sm%C3%A5b%C3%B8rn-kan-ligesom-hunde-forurene-badevandet

Så summa summarum: Det burde ikke være svært at deles om pladsen og sørge for, at hundene får den del af stranden, hvor eventuel strøm sørger for, at efterladenskaberne ryger ud i havet – og ikke ind mod de andre badende.

For som altid drejer det sig også her om gensidig respekt og hensyn, så alle – både to- og firbenede – kan få sig en dukkert uden at få lort i hovedet, både symbolsk og bogstaveligt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Multiresistent bakterie beviser behovet for 100% økologisk landbrug

Udgivet den af
1

Der er absolut ingen kontrol med den multiresistente svinebakterie MRSA CC 398.
Det skriver DR: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/05/29/190945.htm

Tværtimod er situationen totalt ude af kontrol – og vi risikerer, at den livsensfarlige bakterie spreder sig ud i hele samfundet. Flere danskere er allerede døde. Men de danske myndigheder har tilsyneladende opgivet at gøre noget ved det i modsætning til i Norge, hvor man slog de ramte svin ihjel og desinficerede gårdene, inden nye dyr blev sat ind.

Det stoppede den multiresistente bakterie i Norge. I Danmark har man derimod ingenting gjort. Og fra at cirka 16% af de danske svinebesætninger havde den multiresistente bakterie ved en screening i 2010 steg tallet til omkring 80% i 2012.

Og så kan man jo begynde at regne på, hvor mange procent danske svin, der mon har MRSA CC 398 her to år senere i 2014.

Hvorfor man ikke har gjort noget i Danmark, kan man kun gisne om. Men mon ikke, at vores store eksport af svinekød spiller en rolle?!

Men at sælge multiresistent bakterie-svinekød svarer lidt til at tisse i bukserne. På den korte bane varmer det – og vi kan stadig sælge, men på den lange bane bliver det meget klamt og koldt, og ingen køber vores kød, og en multiresistent bakterie er løs iblandt os.

Det er det rene galimatis – og totalt uansvarligt af både svineproducenter og myndigheder at tillade denne skalten og valten med vores liv.

En løsning, der sundhedsmæssigt ville gøre hele forskellen, var øjeblikkelig at slå alle danske svin ihjel – pånær dem der bevisligt ikke har denne eller andre multiresistente bakterier – og så starte helt forfra med økologiske grise og ingen antibiotika.

Satse på kvalitet fremfor på kvantitet – og lade det sprede sig til resten af landbruget, uanset om vi taler dyr, korn eller andre afgrøder.

Men det er desværre også en løsning, som der ikke er vilje til at gennemføre.

Et 100% økologisk landbrug i Danmark er ellers den eneste mulighed, som vi har for at overleve, både som individer og som samfund.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nej til patentdomstolen

Udgivet den af
2

Om kun 1½ uge går vi til afstemning om patentdomstolen.

Men hvad er det i grunden, at vi stemmer om?

Ja, det er, om Danmark skal tiltræde en ny fælleseuropæisk patentdomstol, der bliver øverste myndighed ifht. patenter hos de EU-lande, der tilslutter sig ordningen.

Der er altså tale om klokkeklar suverænitetsafgivelse.

Meget taler også for, at der vil blive taget (mange) patenter på alt muligt mellem himmel og jord, ja at der endda vil opstå en hel patentindustri. Således at virksomheder vil kunne leve (godt) af at tage patenter bare for patenternes skyld. For så koldt og kynisk blot at sidde og vente på senere at kunne sagsøge dem, som bryder deres patent.

Altså at der opstår en penge-patent-industrí, der bremser innovation og udvikling og sætter især de små og mellemstore virksomheder, som Danmark er så fuld af, under et stort pres, som ødelægger de ideer, der kunne skabe danske arbejdspladser.

Det frygtes også, at grænserne for, hvad man kan tage patent på, bliver udvisket, således at man fremover i EU-patentdomstol-land vil kunne tage patenter på fx gener, planter og software.

Danmarksbloggen anbefaler derfor et klart nej til patentdomstolen. Vi risikerer simpelthen at smadre vores erhvervsliv, hvis vi stemmer ja.

Dele af det borgerlige Danmark stemmer også nej. Noget, som Danmarksbloggen finder tankevækkende, da kampagnen fra dele af det blå Danmark ellers er den rene skræmmekampagne udfra devisen: Stem ja, ellers mister Danmark arbejdspladser.

Og sandt er det også, at med et ja til patentdomstolen behøver en virksomhed kun sende én ansøgning et sted hen, så det bliver både nemmere og lidt billigere – og patentstridigheder kan afgøres her i landet. Men at stemme ja, fordi det gør en proces lidt nemmere og lidt billigere, er et tyndt argument. Især når man ser på, hvad vi risikerer ved at sige ja:

At danske mænd og kvinder med gode ideer og virkelyst bliver overvåget af en patent-industri, der sidder som gribbe og venter på, at nogen gør noget, som falder ind under nogle af de mange tusind patenter, som disse pengegriske gribbe har taget let og billigt –  kun for senere at kunne score kassen.

Danmarksbloggen anbefaler derfor et rungende nej til patentdomstolen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

NOMA – verdens bedste restuarant

Udgivet den af
2

NOMA er igen blevet verdens bedste restaurant …

Efter et år som verdens anden-bedste restaurant blev NOMA for få minutter siden kåret som verdens restaurant nummer eet i 2014.

Dét er flot, og det er imponerende – og bliv endelig ved med at være nummer et. Dét er godt for NOMA, godt for mad-industrien og godt for Danmark at have en organisation, der på den måde giver middelmådigheden og den danske jantelov én lige i smasken.

Men det er endnu bedre, når chefkok René Redezepi i sin takketale siger, at målet endnu ikke er nået, at der stadig er visioner og horisonter derude.

Og bedst var da, da han sagde: “Når folk spørger mig, hvordan jeg gør det, så svarer jeg altid: Det er ikke mig. Det er os. Der er tale om en fælles indsats. En hold-indsats.”

For sådan er det. Vi når mest, når vi løfter i flok – når vi arbejder i fællesskab mod samme mål – og det gælder både hos NOMA og i samfundet.

NOMA er (igen) verdens bedste restaurant – pga en holdindsats.
Danmark var engang verdens bedste samfund – pga en holdindsats.

Det med holdindsatsen og fællesskabet har vi så desværre smidt over bord i samfundet. Men det kan og skal vi finde frem igen. For så kan vi – også som samfund – igen blive verdens bedste.

Tillykke til NOMA fra Danmarksbloggen – og god arbejdslyst til NOMA og Danmark.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Dansker udfordrer udenlandske medier på ZOO-sag

Udgivet den af
3

Københavns Zoo må lægge ryg til meget i disse uger. Totalt uretfærdigt mener de fleste danskere, som godt kan skelne mellem mennesker, dyr, fakta og følelser. Danskere, som ikke baserer deres realitetsopfattelse på følelser.

Sent torsdag aften modtog Danmarksbloggen nedenstående skrevet på engelsk selvfølgelig, da det primært var ment til udenlandske reportere. Danmarksbloggen synes imidlertid at det er så godt, at alle læserne skal have mulighed for at læse det.

Så derfor kommer indlægget i dag i oversat form. Indlægget har udløst en del debat på Facebook.

Så mange dårlige kommentarer om Københavns Zoo. Skam jer for alle de negative kommentarer.

Københavns Zoo har altid været og er stadig en meget respekteret zoologisk have i Zoo-verdenen. Blandt andet pga. den åbenhed, som Zoo i København altid har stået for, også i forhold til ”at dræbe dyrene”.

Deres politik omkring ”dyredrab” er faktisk den samme som alle andre zoologiske havers – ihvertfald dem, der ikke gør en hemmelighed ud af det.

Jeg vil derfor gerne udfordre alle udenlandske reportere til at besøge deres lokale zoo og spørge dem, hvad de gør med de dyr, som de ikke kan beholde – men heller ikke sætte ud i naturen igen af hensyn til dyrenes helbred og velfærd. Jeg vil vædde med, at de gør det sammen, som man gør i København.

Forskellen er bare, at Københavns Zoo ikke gør en hemmelighed ud af det, som så mange andre zoologiske haver åbenbart gør det. Jeg håber virkelig, at ”amerikanske” journalister og reportere vil tage udfordringen op og spørge en zoologiske have i USA, hvad de gør. Eller at DR eller TV2 vil sende deres reportere udenfor Danmark til zoologiske haver for at høre om, hvad disse zoologiske haver gør i forhold til dyr, som de ikke kan have længere.

Og så er det en stor skam at se en dansk hotelejer (Hellerup Parkhotel), der uden blusel sælger ud af danske værdier som åbenheden bare for at beholde de amerikanske kunder.

Jeg elsker stadig Københavns Zoo, også fordi de er en del af et internationalt netværk, der sikrer den korrekte behandling af truede dyr i forhold til at bevare sunde dyre-grupper blandt de truede dyrearter.

Dette skrevet af en mand med en kæreste, fire børn, to hunde og en fugl.

Skrevet af: André Fleron, København, Danmark

Ghettoficering i Danmark

Udgivet den af
2

Danmark er godt på vej til at blive opdelt i ghettoer.

Rige ghettoer, fattige ghettoer, etniske ghettoer osv.

En undersøgelse lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som er beskrevet i Politiken (se nedenstående link), viser fx, at antallet af elite-ghettoer i Danmark voksede fra 6 i 1985 til 26 i 2009.

http://politiken.dk/oekonomi/dkoekonomi/ECE2237017/de-stoerste-danske-byer-faar-flere-ghettoer-for-rige-og-fattige/

En af løsningerne ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråds direktør Lars Andersen er at sikre, at nybyggeri bliver blandet. En anden iflg. samme mand er at træffe beslutninger, som de økonomisk stærke vil finde uretfærdige.

Det første er nemmere realisérbart end det andet. For når det drejer sig om upopulære beslutninger for de velstående, så har manden en pointé teoretisk set, men det vil aldrig blive realiseret. For de økonomisk stærke, altså dem i elite-ghettoerne, er også dem, der har flest repræsentanter i den politiske verden, både i Folketing, regioner og kommuner, så de går aldrig med til at droppe deres allerede-erhvervede privilegier.

For mennesket er psykologisk indrettet således, at det som vi én gang har fået, dét betragter vi som vores soleklare ret. Dét vil vi kæmpe indædt for at beholde.

Det giver derfor langt mere mening – også psykologisk – at appellere til vigtigheden af at få de svage områder med op. Ikke kun for de svages områders egen skyld, men også for de stærkes.

For en kæde er aldrig stærkere end det svageste led – og et samfund er i høj grad som en kæde. Derfor er det også direkte dumt med ghettoer i Danmark.

Ghettoer skaber skel mellem mennesker, ghettoer gør, at vi deler hinanden op i “dem” og “os” – og det skader os allesammen.

Alle leddene i dén kæde, der hedder Danmark, skal derfor være stærke og forbudne med hinanden. Og for at de kan blive det, så kræver det, at vi deler med hinanden, hjælper hinanden og er fælles i ordets bedste og mest medmenneskelige betydning.

De velstående skal med andre ord forstå, at når de hjælper de ringere stillet, så hjælper de både dem og sig selv.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk