Kategoriarkiv: Viden & Teknologi

Dét skriver Lise Lotte Møller på Facebook

Udgivet den af
1

Danmarksbloggen følger som bekendt formand for Socialdemokraterne i Vordingborg Lise Lotte Møller op til kommunalvalget, hvor hun skal bruge omkring 250 personlige stemmer for at være nogenlunde sikker på at få en plads i Vordingborg kommunes kommunalbestyrelse.

Valgkampen foregår også på de sociale medier. Danmarksbloggen har derfor set på, hvor meget og hvad Lise Lotte Møller slår op på Facebook. For hun er i reglen på flere gange om dagen med statusser om både holdninger og aktiviteter.

Her er nogle udpluk fra de seneste dage – og så en dugfrisk fra idag:

13. november: “A8 – klar til dagen :).'”  (A8 er Lise Lotte Møllers placering på stemmesedlen, red.)

12. november:”Dette er IKKE et billede af min stemmeseddel – det må man nemlig ikke!
Dette billede er taget fra altinget.dk og så er der sat et kryds via computeren det sted, hvor jeg håber på, at du sætter dit kryds d. 19. november. Jeg har brug for din stemme.”

11. november: “I øvrigt mener jeg; Det skal være muligt for de unge at komme hjem med natbus fra Vordingborg – fredag og lørdag nat.
Det skal være nemt at komme fra Østmøn og andre ydreområder i kommunen til ungdomsuddannelses-stederne uden at man skal vente i lang tid, når man skifter bus.”

11. november: “Demokratiet og valg er en fest så endnu en festdag har taget sin begyndelse – måske er det derfor jeg begynder at blive lidt træt. Det er længe siden, at jeg har festet så mange dage i træk.
Men glæder mig til denne uge – en lang festuge – vi ses derude!”

10. november: “I øvrigt mener jeg; Vordingborg kommune er en af de smukkeste kommuner med mange attraktioner. Det skal vi blive bedre til at tjene penge på.”

10. november: “Roser uddeles – i regnvejr – håber folk er hjemme :-).”

9. november: “Hyggeligt og positive mennsker. Men hvis jeg bliver valgt – så laver jeg valgtidspunket om, så det ligger i august – tjuhej det var koldt i dag!”

9. november: “I øvrigt mener jeg: Det drejer sig om ansvar og fællesskab for hinanden, og ikke om at enhver bare skal klare sig selv.”

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Hvad er dansk mad?

Udgivet den af
2

Coop kom i sidste uge med deres årlige Mad-O-Meter, hvor man kan se, hvad danskerne spiser fordelt på alder, mænd/kvinder og landsdele:

http://madometer.dk/#/map/rugbr-d-er-p-retur/k-benhavn/

Og der er – som altid – store forskelle både geografisk og i forhold til alder og køn.

Generelt gælder, at danske klassikere som rugbrødet, kartoflerne og frikadellerne er på retur. Det er nemlig de ældre, som primært spiser disse fødevarer.

Til gengæld holder to andre klassikere som leverpostejen og havregrynene skansen. Ja, det er endda de unge, der spiser flest havregryn.

Ser man på geografien, holder man i Jylland fast i traditionel dansk mad som pølser, rundstykker og tarteletter, mens sushi og i det hele taget fisk er mest populært i hovedstaden. Fyn er derimod suverænt det sted, hvor man spiser mest medister.

Ser man på alderen, spiser unge tre gange så meget pizza som ældre. De unge drikker også mindre vin end de ældre, ja du læste rigtigt: Mindre vin. Til gengæld drikker de unge mere sodavand.

Kvinder drikker mere vand end mænd, og endelig drikker børnefamilier – ikke overraskende – mest mælk.

Men hvad synes du, der er klassisk, dansk mad? Kom med dit bud her på Danmarksbloggen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Efter stormen kommer de gode historier

Udgivet den af
2

Gårsdagens storm med vindstød af rekordhøje orkanstyrker fik alle, der kan huske 1999, til at (gen)fortælle historierne fra den kolde decemberaften dengang i 1999, hvor hele Danmark blev ramt af det, som blev kaldt århundredets orkan.

En orkan, som nok skal blive overgået engang i fremtiden, men som indtil videre regnes for den vildeste i Danmark. Men under stormen i går blev der målt vindstød af orkanstyrke, der var højere end nogen målt i 1999. Dette kan dog skyldes, at måleren på Rømø simpelthen gik i stykker dengang i 1999, mens det blæste allermest.

Så hvilken storm/orkan var egentlig værst? Formentlig den i 1999, men det skal de kommende dages undersøgelser af vejrdata vise.

Pt. kan man blot konkludere, at nu slipper de unge for hele tiden at høre de mere eller mindre spændende beretninger om “dengang under orkanen i 99”.

For nu har alle generationer igen gode historier at fortælle om, hvad de lavede, hvordan de nåede hjem eller ikke nåede hjem, hvad de glip af pga stormen og alle de andre ting, der betød, at vi – for en gangs skyld – måtte droppe opfattelsen af os selv som universets herrer.

At vi måtte indse, at vi – trods al moderne teknologi – stadig blot er små mennesker, der i den sidste ende er 100% i naturens vold, selv i det vejr- og naturmæssige set så fredelige Danmark.

Og dét er både sundt og en befrielse for nutidsdanskerne, der ellers mener, at vi kan styre alt, selv naturen og vejret – men det kan vi ikke. En storm som gårsdagens, der set med verdensøjne ikke er noget særligt, kan mageligt klare et helt land og dets befolkning.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Én milliard til Folkeskolen er et greb i lommen for Almenfonden

Udgivet den af
3

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal – eller som den hedder i daglig tale Almenfonden – har idag givet én milliard kroner til den danske folkeskole. Penge, som primært skal bruges til efteruddannelse af lærere og skoleledere samt bedre undervisningmateriale og flere hjælpemidler.

De første penge deles ud i 2014, som også er 200-jubilæumsåret for undervisningspligtens indførelse i Danmark. Det forventes, at alle pengene er delt ud senest i 2020.

Det er en enorm donation, som kan gøre en kæmpeforskel for folkeskolen – og for vidensniveauet i Danmark, og det er mere end flot, at en fond giver så stort et beløb.

Men – for der er et men. Ser man på tallene fra Almenfonden, så kom fonden ud af 2012 med et overskud på over 9,2 mia kroner. Og regnes de seneste fem års overskud sammen, så er der tale om et plus på 34 mia. Fondens egenkapital er da også 91,5 mia.

Se evt. mere her: http://borsen.dk/nyheder/virksomheder/artikel/1/258963/kassen_bugner_i_fonden_bag_maersk.html/?utm_source=relatedright

Så ja, milliarden er en smuk gestus og en god investering i fremtiden … men for Almenfonden også blot et greb i en meget velfyldt lomme.

Danmarksbloggen drømmer derfor om, at der bliver grebet et par gange til eller fem. Og at de penge bliver brugt til at skabe rammer for alle dem, der er udenfor idag, så de også kan føle sig værdsat, set og accepteret.

For alle mennesker vil gerne gøre en indsats for fællesskabet. Det er bare ikke alle, der får lov til det. Men det kunne andre rammer sørge for. Rammer, der koster penge … men som giver så meget tilbage igen til os alle sammen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Drop de kryptiske FB-beskeder og tal åbent om kræft …

Udgivet den af
1

Jeg skal åbenbart til Paris i 31 dage … Ser man det!!!

Alternativt kunne vi også tage os en snak om brystkræft, helt åbent og uden at det skal ‘gemmes’ bag mystiske beskeder på Facebook – og åbenbart kun være for kvinder …

Jeg har haft brystkræft, ikke bare 1, men 2 gange. Det har fandeme ikke været sjovt. Det har været hårdt. Det har været ødelæggende, både fysisk, psykisk, socialt og økonomisk. Og ikke kun for mig – men også for mine øgler, for min nuværende X-mand og mine forældre.

Lige pludselig står man der, hvor der er vendt op og ned på hele ens liv, lige pludselig og det er ikke nogens skyld. Det er bare ens krop, der har forrådt en – og hvad gør man så lige ved det?

Man følger med og kæmper for livet, med alt hvad man har i sig!!!!!

Og selv når dét er overstået, så er det jo ikke overstået af den grund. Nej, der er stadig et liv, hvor hver dag, man er ekstra træt, eller hver hoste og symptom, der varer mere end et par dage, bliver overanalyseret og fylder én med frygt. Er kræften vendt tilbage?

Det fylder mig med harme, når man starter en kampagne for at skabe opmærksomhed på brystkræft, at man skal gemme det bag kryptiske beskeder om gerne at ville på ferie i lang tid.

Den metode fremmer ikke andet end frustrationer hos mig. Hvorfor ikke diskutere og tale åbent om brystkræft og dens følger i stedet for at feje det ind under gulvtæppet og gemmes?!

Det hverken smitter eller er ubehageligt for os at tale om. Og hvorfor må mændene ikke være med? Det er mændene, der er de pårørende, når deres koner eller kærester får brystkræft. Det er dem, der mister, hvis vi dør …

Gør mig en tjeneste. I stedet for at dele de falske rejseønsker, så lad os da tage en debat om brystkræft og for den sags skyld KRÆFT og få aflivet det tabu, der ligger gemt …

For kvinderne, for mændene og for børnene, der for altid har fået ændret deres liv …

Skrevet af Bethina Linn Larsen

Verdens største containerskib på besøg i København

Udgivet den af
2

Verdens største containerskib er i disse dage på besøg i København og ligger ved Langelinie: Triple E-skibet Majestic Maersk – og det er noget af en majestæt, noget af en kæmpe, kan Danmarksbloggen fortælle efter gårsdagens besøg på denne havets gigant, som åbner for offentligheden på onsdag.

For nok er der tankskibe, som er større – men Majestic Maersk er verdens største containerskib med plads til cirka 18.000 containere. Skibet er da også over 70 meter højt, næsten 60 meter bredt og 400 meter langt. Se mere her: http://www.business.dk/transport/saa-maegtig-er-majestic-maersk

Fremover skal det enorme containerskib gå i fast rutefart mellem Gdansk i Polen og Fjernøsten – med stop i Aarhus. Så kan man ikke komme til Langelinie, kan man – om ikke komme ombord – så ihvertfald se det enorme skib i Aarhus nogle gange om året.

Når man står ved siden af containerskibet – eller er ombord på det, bliver det endnu tydeligere, hvor enormt det er – og som menneske bliver man ret imponeret over, at vi i lille Danmark har en virksomhed så stor og international, at den kan stå bag sådanne skibe. Det er verdensformat og bryder alle grænser for jantelov og hvad-udad-tabes-skal-indad-vindes-mentaliteten.

For A.P.-Møller-koncernen har andedammen også altid været skiftet ud med verdenshavene. Og de værdier omkring rettidig omhu, forpligtelsen til at “hvis-det-er-værd-at-gøre-er-det-værd-at-gøre-ordentligt” og alle de andre udsagn, der vidner om en høj arbejdsmoral, er værdier, som vi godt kunne bruge mere af i det danske samfund – og i forhold til hinanden.

Dette at det er godt at være dygtig, godt at gå efter guldet og sejrens palmer, godt at lykkes og få økonomisk succes er ikke fy-ord, men det, som det danske samfund skal leve på og af. Og kan det så kombineres med bevidstheden om vores fælles ansvar overfor hinanden og især overfor de svage i samfundet, så er vi virkelig ved at være dér.

Så kunne det danske samfund blive en super-container af Triple E-størrelse både målt i økonomisk succes og i menneskelighed. For de to ting er ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger i et godt samfund.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Hygienje i svømmehallerne

Udgivet den af
1

Så er balladen løs igen.

Denne gang med nogle muslimske kvinder i Helsingør, som ikke vil tage undertøjet af, når de skal vaske sig, inden de skal ind og bade i svømmehallen. Og som sædvanlig er folkemeningen hurtig til at sætte lighedstegn mellem religionen og den manglende lyst til at vaske sig:

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article2096585.ece

Men man skal passe på med at fælde de hurtige domme. For hvis man – som undertegnede – svømmer 3-5 gange om ugen, ser man et helt andet billede. Nemlig et billede af en hel ungdom, der har problemer med nøgenhed i det offentlige rum.

En stadig større del af de unge piger – af alle slags herkomst – kommer ind i bruserummet iført bikini eller badedragt, som de har haft på hjemmefra – og som de ikke tager af for at vaske sig, inden turen går ned i bassinet. Når de så har været nede og svømme, går de heller ikke i bad, men forsvinder ind på toilettet med deres tøj, som de ifører sig derinde.

Hvordan de unge mænd agerer i deres baderum, kan jeg af gode grunde ikke svare på. Men jeg kan observere, at flere af dem – og igen af alle slags herkomst – bader med underbukser indenunder deres badebukser.

Og dét er heller ikke i orden. Men det skal ikke gøres til et spørgsmål om religion.

Det skal gøres til – og behandles som det problem det er: Nemlig et spørgsmål om hygienje. Og her er det vigtigt, at alle – både forældrene til de unge og svømmehallerne – lever op til deres ansvar og forlanger, at alle skal vaske sig over det hele, inden de ifører sig det rene badetøj.

Men når det er sagt, er det også somom en del af de unge nærmest skammer sig over deres kroppe, fordi de ikke ligner de “perfekte” modeller, som man ser i photoshoppede fotos i blade og magasiner. Så dét drejer sig også om selvværd og evnen til at skelne.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Skal vi æde os ihjel? Eller skal vi gøre en forskel?

Udgivet den af
2

Vi lever i en tid, hvor mange fokuserer på dem selv og deres eget liv – og så pyt med resten. Dén egoisme og væren-sig-selv-nok har tv-stationerne fanget, så de masseproducerer i stor stil livstilsprogrammer om fx bolig og mad.

Ifølge nedenstående artikel fra B.T. er der således hele 166 madprogrammer på dansk tv om ugen:

http://www.bt.dk/film-og-tv/er-du-maet-166-madprogrammer-paa-dansk-tv-om-ugen

Det fik en af Danmarksbloggens venner, nemlig Lisa Hildegardt til at skrive til Danmarksbloggen:

“Vi skal åbenbart æde os ihjel. Der er alt for mange – både bolig og madprogrammer, hvor kendte kvajer sig for åben skærm plus reality-programmerne. Vær nu lidt kreative, kære TV-redaktioner og find på noget nyt. Vi betaler trods alt licens. Der er jo stort set ikke andet end genudsendelse på genudsendelse.”

Danmarksbloggen er 100% enig. For der må være grænser for, hvor mange kager, hvor mange fiskeretter, hvor mange nye puder og vægfarver, og hvor mange halv- og helkendte personers gøren og laden, som vi kan kapere.

For slet ikke at tale om at vi lever i et samfund, hvor der sker meget – vigtigt – i disse år. Og hvor vi med fordel for ikke kun de udsatte, men også os selv, kunne løfte fokus fra vores egen navle og gå ud og gøre en forskel.

Og i dette arbejde har medierne også en rolle, nemlig som dem der oplyser om, hvad der sker – og som bringer reportager om dem, der gør denne forskel. Men det er et ansvar, som langt de fleste medier løber fra, når de spiser os af med endnu et madprogram.

Skrevet af: Lisa Hildegardt, ven med Danmarsbloggen.dk og Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Besøg vikingerne på Nationalmuseet

Udgivet den af
3

Sommerferien synger for de fleste på sidste vers.

Danmarksbloggen vil derfor her på falderebet anbefale alle, der er i eller i nærheden af København at slå et smut forbi Nationalmuseet, hvis man har mulighed for det.

I juni åbnede nemlig årtiers største vikingeudstilling, hvor man blandt andet for første gang kan se verdens største vikingeskib, det 37 meter lange Ægir. Der er også mange smykker, våben, rituelle genstande, tøj og meget andet i den flotte udstilling.

http://natmus.dk/nationalmuseet/udstillinger/saerudstillinger/viking-2013/

I dagene 17. – 18. august vil gaderne omkring Nationalmuseet og Frederiksholms Kanal også danne rammen om et stort vikingemarked – og nede i kanalen vil selveste Havhingsten ligge. Dén Havhingsten, der er en kopi af et vikingeskib, og som foretog den store rejse til og fra Dublin i 2007-08.

Selve udstillingen fortsætter til d. 17. november, så efterårsferien kan også tages i brug, hvis man ikke når vikingerne her i sommerferien.

For vikingerne, deres store skib og alt det andet skal anbefales af Danmarksbloggen.

Føsrst og fremmest fordi der er tale om en udstilling i verdensklasse, men også fordi vikingerne er en af de grupper fra den danske historie, der betyder mest for dansk selvforståelse. Måske endda dén gruppe, der betyder allermest for os, når vi tænker på det at være dansk.

At billedet af den hjelmklædte og lurblæsende viking så ikke svarer til virkelighedens vikinger som de har set ud for et årtusinde siden, vælger de fleste at se stort på. Sværdene og skjoldene, som de altid er afbildet med, havde vikingerne, ja. Men hjelmene med de opadvendte horn og de store lurer hører bronzealderen til – en tid der ligger cirka 1000 år før vikingerne.

Det forstyrrer dog ikke hverken turistindustrien, leverpostej-producenten og alle de andre danske varemærker, der bruger den lille, tykke viking med smil på læben og sværd, skjold, lur og hjelm.

Og det er vel i grunden også i orden. Historierne om vikingerne og de følelser, som det giver os, betyder mere end den historiske virkelighed, som jo ofte er en grum historie om overfald, voldtægter, drab og kidnapninger derude i det fremmende, når vikingerne kom på deres lange skibe og skabte rædsel omkring sig.

For de danske vikinger var et langt stykke hen af vejen ikke andet end en flok bøller og bisser, der ikke lod nutidens pirater i Somalia meget efter i grusomhed og begær efter guld. Det skal vi ikke glemme.

Men vi skal også huske på, at de var gode til handel – og til at blive en del af det land, som de overtog – som man for eksempel så det både i Normandiet i Frankrig og Danelagen i England.

Eller det faktum at vikingekvinderne derhjemme var stærke og et langt stykke hen af vejen ligeværdige med mændene. Måske fordi kvinden var den, der styrede gården og landbruget, mens manden var i viking, som det hed, når de rejste ud på langfart.

Vikingerne er derfor på alle planer mere facetterede og komplekse end både myter og reklamer fortæller os. Derfor er der også god grund til at gå ind og se udstillingen på Nationalmuseet.

For det er en udstilling, der kommer hele vejen rundt om de gæve mænd og kvinder, der stadig sætter gang i fantasien og historierne hos danske mænd, kvinder og børn.

Og så har vi brug for vikingerne i denne tid, brug for den styrke på sig selv og egne evner, som de havde.

Vi skal også tro på, at vi kan. Kan bevare det danske samfund som et rummeligt og tolerant samfund, hvor der er plads til os allesammen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Jorden skal nok overleve mennesket …

Udgivet den af
1

Åh, nej, nu dør Jorden, stønner miljø-romantikeren, når vedkommende læser om endnu et olie-udslip, endnu mere nedsivning af diverse kunst- og kvælstoffer til grundvandet og andre miljø-svinske ting.

Det her kan vores grønne og blå planet ikke overleve. Det er den sikre undergang, kommer det igen, når vedkommende læser om stigende vandstande i havene, smeltende indlandsis, ændrede nedbørsmønstre og hvad der ellers sker af store klima-forandringer i øjeblikket.

Men faktum er – som altid – at Jorden nok skal klare sig. Måske med et andet udseende end nu, med andre planter og med andre arter. Men klare sig, dét skal Jorden nok.

Sådan har det altid været i Jordens historie. Klima og planter har ændret sig. Arter er kommet og gået. Men Jorden vil bestå, lige indtil Solen ikke har mere brint, udvider sig og opsluger Jorden, inden Solen selv bliver til en dværg. Det forventes at ske om cirka fem  milliarder år – og ikke før.

Så det er altså ikke Jorden, men menneskeheden, der ikke vil kunne klare sig så længe … det er os, der vil gå under.

Som geologerne siger det med slet skjult tilfredshed: Jorden skal nok overleve mennesket, men mennesket overlever ikke Jorden.

Sådan er det. I de sidste par århundreder har vi så prøvet at komme naturen i forkøbet ved at ødelægge livsbetingelserne for os selv ved den måde, som vi forpester vand, luft og jord på.

Men selvom dét selvmordsforsøg skulle fejle, så skal vi ikke være bange. Det skal nok lykkes at få os ned med nakken alligevel. Naturen ligger inde med talrige måder at få bugt med os på.

For eksempel bakterie- og virus-angreb, som vi ikke kan gøre noget imod. De kommer fra tid til anden – og gør ofte ret store indhug i befolkningen. Pesten tog for eksempel en tredjedel af Europas befolkning i middelalderen.

En af supervulkanerne kan også gå i udbrud – og det gør de også fra tid til anden. For det er som altid ikke et spørgsmål, om de gør det – men hvornår! Yellowstone i USA må for eksempel formodes at gå af indenfor en – geologisk – kort tid af cirka 10.000 år.

Når det sker, er der ikke noget USA tilbage, som vi kender det i dag. Det vil være begravet under et metertykt askelag. Og er vindretningen rigtig, får vi også fornøjelsen af det grå, klistrede stads i Europa.

Men skulle vi alligevel misse asken, får vi lov til at opleve en meget mørk tid, da askelaget formodes at ville svæve rundt i atmosfæren i flere år og forhindre sollyset i at komme ned på Jorden. Og da ingen sol = ingen afgrøder, vil der være trængsel ved kølediskene, så længe der er noget at få fat på.

Tsunamier, jordskælv og andre helt naturlige ting vil også gøre sit til at komme af med os.

Men hvorfor nævne det her på Danmarksbloggen?

Fordi det er vigtigt at kunne se tingene i det store perspektiv. For kun sådan kan man glædes over og fokusere på nuet. Hvis man – som nogle gør det – lider af den vrangforestilling, at vi, der er her ligenu, er det allervigtigste i hele verden, bliver alt så ligegyldigt

For det er vi ikke. Vi er led i en lang, lang kæde. En kæde, der startede for mange milliarder år siden – og som slutter om fem milliarder år.

For vi er ikke andet end led i kæden, men det er også nok. Vi har Jorden til låns et ultrakort sekund, og det forpligter. Forpligter til at behandle den på en måde, så også vores efterkommere kan leve af og på den.

Som vinbønderne på Etna´s vulkanske jorde gør det, når de i asken fra det sidste vulkanudbrud sætter pinde ned. Pinde, som markerer jordgrænser og markskel til de vinmarker, som først deres børnebørn kan dyrke.

Dét er at tænke fremad og anerkende Jordens naturlige udvikling og vores korte nu her på jorden på en både smuk og livsbekræftende måde  …

Dét giver mening at tænke – og handle – på dén måde. Også i et land som Danmark, hvor naturen er mere end almindelig fredelig.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk