Kategoriarkiv: Dagens dagsorden

Danmark eller EU? Nej, et fælles Norden

Udgivet den af
Svar

Vi lever i en tid, hvor debatten drejer sig om Danmark som nationalstat og Danmark i forhold til EU.

Men der er en tredje mulighed: Nemlig et fælles Norden – bestående af de nordiske nationalstater i tæt og forpligtende samarbejde – og vel at mærke os allesammen, men stadig som selvstændige nationer.

Det lyder måske gammeldags, men det giver mening med et fælles Norden, når man tænker over det.

For vi er så ens. Vi har så meget, der samler os her i Norden: Vi er velfærdsdemokratier optaget af ligestilling mellem køn, religioner, seksuel orientering osv. Vi er åbne samfund, der sætter frisind og tolerance højt.

Så kan vi af og til drille hinanden med vore forskelle. Men de er både små og charmerende og blot med til at styrke det fællesskab, som vi har heroppe i Norden. Både når vi taler værdier.
Og når vi taler om årets gang med de lyse somre og de mørke vintre – og den effekt, som det har på vores identitet.

Der var engang, hvor vi slog hinanden ihjel og kæmpede de frygteligste krige. Den tid er heldigvis forlængst forbi. Og idag er det kun på fodboldbanen og tilsvarende steder, at de nordiske søskende støder sammen – og så sker det med fest og farver.

Så lad os endelig gå hele vejen og tage skridtet fuldt ud her i Norden – og vende ryggen til EU og skabe en fælles nordisk union. For hver for sig er vi for små og svage i den globale konkurrence, men tilsammen står vi stærke. Tilsammen giver det hele mening.

For vi hører jo sammen her i Norden.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Hvad du´r Løkke egentlig til?

Udgivet den af
1

Venstres formand Lars Løkke, som idag fylder 50 år, er igen-igen-igen ude i et stormvejr. Denne gang pga indkøb af beklædningsgenstande til mere end 150.000 kroner.

Tidligere har det drejet sig om bilag og GGGI-sagen og en del andre ting, hvoraf nogle stammer allerede tilbage fra dengang, hvor Løkke var amtsborgmester i det nu hedengangne Frederiksborg Amt.

Hver gang har Løkke beklaget og undskyldt og sagt, at nu er alt også lagt frem. Og hver gang er der kommet noget nyt væltende frem, når endnu en sten i Løkkes verden er blevet vendt.

Så nej, når det drejer sig om Løkkes moral og forhold til at forvalte andres penge, så står barometeret idag som altid på fuld storm.

Politisk har der derimod været meget stille om manden, siden han for 2½ år siden i forbindelse med regeringsskiftet sagde til Thorning, at nøglerne til statsministeriet kun var til låns.

Oppositionens erklærede leder var nemlig ikke på folketingets talerstol – demokratiets fornemmeste platform – i månedsvis, og han er stadig en sjælden gæst. Derudover var det – og er det stadig – også sædvane, at andre fra Venstre stod og står for udtalelser til pressen, forhandlinger og andet politisk arbejde.

Alt sammen tegner det et billede af en mand, der gerne vil være statsminister med de privilegier, som der følger med landets højeste embede, men som omvendt ikke gider gøre en indsats.

Hvor man – hvis man var et jobansættelses-udvalg – ville spørge både sig selv og manden:

HVAD DU´R DU, LARS LØKKE, EGENTLIG TIL?

Når det drejer sig om Lars Løkke, bliver Danmarksbloggen også sine læsere svaret skyldigt. Vi kan simpelthen ikke finde på noget, end ikke på mandens runde fødselsdag. Beklager.

Men skriv endelig med ideer til hvad du mener, at Lars Løkke du´r til.
De vil blive læst med stor interesse.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nej til patentdomstolen

Udgivet den af
2

Om kun 1½ uge går vi til afstemning om patentdomstolen.

Men hvad er det i grunden, at vi stemmer om?

Ja, det er, om Danmark skal tiltræde en ny fælleseuropæisk patentdomstol, der bliver øverste myndighed ifht. patenter hos de EU-lande, der tilslutter sig ordningen.

Der er altså tale om klokkeklar suverænitetsafgivelse.

Meget taler også for, at der vil blive taget (mange) patenter på alt muligt mellem himmel og jord, ja at der endda vil opstå en hel patentindustri. Således at virksomheder vil kunne leve (godt) af at tage patenter bare for patenternes skyld. For så koldt og kynisk blot at sidde og vente på senere at kunne sagsøge dem, som bryder deres patent.

Altså at der opstår en penge-patent-industrí, der bremser innovation og udvikling og sætter især de små og mellemstore virksomheder, som Danmark er så fuld af, under et stort pres, som ødelægger de ideer, der kunne skabe danske arbejdspladser.

Det frygtes også, at grænserne for, hvad man kan tage patent på, bliver udvisket, således at man fremover i EU-patentdomstol-land vil kunne tage patenter på fx gener, planter og software.

Danmarksbloggen anbefaler derfor et klart nej til patentdomstolen. Vi risikerer simpelthen at smadre vores erhvervsliv, hvis vi stemmer ja.

Dele af det borgerlige Danmark stemmer også nej. Noget, som Danmarksbloggen finder tankevækkende, da kampagnen fra dele af det blå Danmark ellers er den rene skræmmekampagne udfra devisen: Stem ja, ellers mister Danmark arbejdspladser.

Og sandt er det også, at med et ja til patentdomstolen behøver en virksomhed kun sende én ansøgning et sted hen, så det bliver både nemmere og lidt billigere – og patentstridigheder kan afgøres her i landet. Men at stemme ja, fordi det gør en proces lidt nemmere og lidt billigere, er et tyndt argument. Især når man ser på, hvad vi risikerer ved at sige ja:

At danske mænd og kvinder med gode ideer og virkelyst bliver overvåget af en patent-industri, der sidder som gribbe og venter på, at nogen gør noget, som falder ind under nogle af de mange tusind patenter, som disse pengegriske gribbe har taget let og billigt –  kun for senere at kunne score kassen.

Danmarksbloggen anbefaler derfor et rungende nej til patentdomstolen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Løkke og de umulige løfter

Udgivet den af
1

Venstres leder og statsministerkandidat Lars Løkke er åbenbart bange for, at Nemesis rammer ham efter næste valg.

Han – og resten af blå blok – har nu i 2½ år kørt hårdt på med påstande om løftebrud fra den nuværende regering side. Den slags kan hævne sig, og det ved Venstres formand udmærket. Så nu vil Lars Løkke sikre sig, at han ikke kan beskyldes for løftebrud, når han – som det ser ud pt. – sætter sig i statsministerstolen efter næste folketingsvalg.

Dét er på alle måder en mission impossible, som Lars Løkke er ude i. Han kommer ikke udenom løfter – og hvad skal Lars Løkke i grunden også love? Hans støttepartier (Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) er fundamentalt uenige om så vigtige forhold som EU, bundskat, topskat og de offentlige udgifter.

Partiet Venstre har i øvrigt allerede givet sit første løfte. Det skete i sidste uge, hvor partiets spidskandidat til EU-parlamentet Ulla Tørnæs lovede, at Venstre ikke vil være med til at sætte grænsebomme op igen. Grænsebomme, som ellers er et af Dansk Folkepartis absolut hedeste ønsker.

Danmarksbloggen spår, at Venstre dermed allerede er igang med at forberede sit første løftebrud. For netop grænsebomme og stramninger på udlændingeområdet er noget af det vigtigste for Dansk Folkeparti, der i øjeblikket stormer frem i meningsmålingerne – og som risikerer at blive landets største parti.

Men uanset om Dansk Folkeparti bliver landets største eller næststørste parti, bliver Thuelsen Dahl og co. så stor en magtfaktor, at Løkke ikke kan sige nej til deres krav, hvis han vil være og forblive statsminister.

Danmarksbloggen vil følge Venstres løfter med stor interesse.

For slet ikke at tale om Lars Løkkes personlige moral, hvis – skal vi kalde den ret lave -standard man i dagens aviser ser endnu et eksempel på. Nemlig hans køb af tøj og sko for over 150.000 kroner af Venstres penge. Men selvfølgelig: For en mand, der mener, at sko koster 2000,- har det næppe været meget, der har ligget i poserne.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Historien om en moder: Irena Sendler reddede 2500 børn

Udgivet den af
2

Danmarksbloggen bragte også denne historie sidste år på mors dag – og normalt genbruger Danmarksbloggen ikke indlæg.

Bloggens natur og formål er at være aktuel og ny.

Men lige denne historie, historien om en moder, der reddede 2500 børn, er langt mere spændende og inspirerende end nogen blomster og nogen chokoladeæsker nogensinde kan blive det.

Danmarksbloggen har derfor besluttet at fortælle denne historie hver eneste mors dag. For den er vigtig – også i nutiden og i fremtiden.

Historien, som er 100% autentisk, handler om en enkelt kvinde, en enkelt moders utrolige mod, udholdenhed og styrke. En kvinde, som mange ikke kender, og som endnu flere har glemt navnet på. En kvinde, som levede i en tid og under nogle vilkår, som så altfor let kan komme igen, hvis ikke vi husker.

Så her kommer – som sidste år og som til næste år og året efter – historien om Irena Sendler:

Befrielsestiden var mange ting. En af dem var Folke Bernadotte og de hvide busser, der kom hjem med de overlevende fra kz-lejrenes rædsler.

Senere hen hørte en overvældet verden om nogle af de helte, der med fare for eget liv havde arbejdet for og iblandt tyskerne for at redde jøder og andre, som var forfulgte. En af disse helte er Schindler og hans berømte liste, som Steven Spielberg lavede en film om.

Men der er en heltinde, som de fleste ikke kender, men hvis navn burde stå med flammeskrift:

Hendes navn er Irena Sendler

http://www.auschwitz.dk/sendler.htm

Hun døde i 2008.

Irena Sendler var småbørnsmor og kristen. Hun arbejdede i krigens første år som socialarbejder i Warzawas ghetto, hvor mere end 5000 jøder hver måned døde af sult eller/og sygdom. Dén gru og dén nød kunne Irena Sendler ikke bare stå og se på. Hun måtte gøre noget.

Så hver dag kørte hun ind i lejren i sin lille bil, hvor hendes hund altid var passagerer. Irena havde lært hunden at gø højt, når den så en tysk uniform, så hendes bil blev aldrig undersøgt. Der var ingen, der ønskede at komme i nærheden af den gale hund.

Det var smart. For i en sæk i hendes bil kunne der ligge et større barn eller to, mens Irena havde et mindre barn i hendes store, specialbyggede taske, der var lavet, så den passede lige til et lille barn. Så hver gang hun kørte ud, havde hun mindst to børn med sig – skilt fra deres forældre, men på vej ud i friheden og livet.

Og på den måde gik ugerne og månederne. Irena Sendler smuglede barn efter barn ud, men efterhånden fattede tyskerne mistanke til hende. Og i oktober 1943 slog de til og arresterede den unge mor, som blev sat i fængsel.

Her var hun i flere måneder, men til trods for at nazisterne brækkede hendes ben og fødder og lavede andet tortur på hende, sagde hun ikke en lyd. Fortalte ikke med en eneste stavelse, hvad der var sket med børnene. Nazisterne dømte hende derfor også til sidst til døden.

Men i sidste sekund lykkedes det den polske modstandsbevægelse at bestikke en tysk soldat, så Irena Sendler blot kom på listen over henrettede. Mens hun i virkeligeheden kom ud og levede skjult under resten af krigen, hvor hun dog stadig hjalp så mange jøder, som hun kunne.

Så da krigen sluttede, kunne Irena Sendler tage tilbage til naboens have og grave de syltetøjsglas op, som hun under krigen havde gravet ned. Syltetøjsglas med lister i, hvor hun omhyggeligt havde noteret hvert eneste barns jødiske navn og familie sammen med barnets nye kristne navn.

De efterfølgende måneder brugte hun så på at opsøge alle børnene og forene de familier, hvor forældrene stadig var i live. Det var ikke mange, og det smertede hende dybt.

Præcis som det havde været frygteligt at tage børnene fra deres forældre. For som Irena Sendler selv fortalte det: Jeg vil for altid høre skrigene og gråden, når jeg adskilte forældre og børn.

Men for alle børnene sørgede hun for en god opvækst hos kærlige familier eller på tilsvarende kærlige børnehjem og klostre. Jeg oplevede aldrig, at nogen sagde nej til mig, når jeg spurgte, om de kunne tage et barn, fortalte Irena Sendler, da hun som en ældre dame endelig fik verdensomspændende anerkendelse for hendes enesteående bedrift.

For hun var en helt. En af de få. Men selv opfattede Irena Sendler sig ikke som helt:

“Jeg kunne have gjort mere, men jeg gjorde det ikke. Det fortryder jeg, og den fortrydelse vil følge mig til min dødsdag,” sagde kvinden, der reddede 2500 børn fra nazisternes umenneskelige djævelskab.

Kvinden, der udførte en bedrift, der er større end det kan siges med ord. Og så alligevel. For nobelprisvinderen og holocaust-overleveren Elie Wiesel skrev om dén tid og de få modige, der var:

“Dengang var der mørke alle steder. I himlen og på jorden. Alle åbninger ind til medfølelse så ud til at være lukkede. Dræberne dræbte, og jøderne døde – og den omkringliggende verden var enten ligeglade eller medskyldige. Kun få havde modet til at gøre noget.”

En af de få var Irena Sendler. Ære være hendes minde.

Ps. I 2007 var Irena Sendler indstillet til Nobels fredspris, men fik den ikke. Den gik i stedet til Al Gore og hans snak om klimaforandringer. Information, som alle vidste i forvejen contra at redde 2500 børns liv med fare for sit eget liv.

Dén lader vi lige stå et øjeblik!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggen anbefaler Conchita

Udgivet den af
6

Så er det i aften, at der skal stemmes om, hvem der vinder MGP – eller Eurovision, som det efterhånden også hedder på dansk.

Real-politisk betyder MGP ingenting. Ikke en eneste politisk beslutning bliver taget, fordi en bestemt sang vinder eller taber.

Men i forhold til de værdier, som vi står for som samfund, kan MGP ligesom OL, VM,  EM og andre identitetsskabende aktiviteter betyde meget.

Det gør MGP dog ikke altid. Sidste år fx da Emmelie de Forest vandt for Danmark i Malmö, var der ingen værdipolitiske over- og undertoner.

Men siden er der kommet fokus på de homo-, trans- og biseksuelles dårlige forhold især i Rusland, men også andre steder. Og bevidstheden om vigtigheden af at passe på mangfoldigheden, rummeligheden og tolerancen er stigende i de dele af Europa og blandt de mennesker, der mener, at der skal være plads til os alle sammen.

At det hele bliver så meget bedre og sjovere, når vi frit og åbent kan have alle farver, former, religioner og seksualiteter.

Og midt i alt det lander så Østrigs bidrag: Den skæggede dame, Østrigs ukronede dronning Conchita Wurst, der iklædt guldkjole, guldregn og vinger synger en storslået ballade om at rejse sig igen som en anden fugl Phonix.

Og han/hun/hen deler vandene. I den homofobe del af Europa kan man bare ikke have den slags. Men resten af Europa jubler og hylder Conchita, hvis egen dagsorden udover at vinde er et budskab om, at det er ligemeget, hvordan man ser ud. Man kan blive, hvad man vil alligevel.

Danmarksbloggen håber, at det for Conchita´s vedkommende bliver en sejr i Eurovision.

Danmarksbloggen hepper selvfølgelig (også) på vores egen sang med Basim – dét er klart. Men Danmarksbloggen anbefaler alle at stemme på Østrig.

En stemme på Conchita er en stemme mod intolerance og mørke.
En stemme på Conchita er en stemme for mangfoldighed og masser af regnbuer.

Tilføjelse: Danmarksbloggen ønsker Conchita tillykke – og hylder hende for på scenen at nævne kampen for frihed og det at være anderledes …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Europa-dag, men demokratiet mistrives

Udgivet den af
1

Idag er det Europa-dag – noget som normalt går rimeligt meget hen over hovedet på de fleste danskere, der interesserer sig mere for deres egen nære hverdag end for Europa.

Bruxelles er nemlig meget langt væk – og føles meget fjern og ligegyldig for mange danskerne. Også selvom danskerne godt ved, at der træffes mange beslutninger i Bruxelles, som har direkte effekt på dem og deres hverdag.

For danskerne er ikke dumme – men det er svært at engagere sig i noget, der foregår så langt væk.

Som menneske føler man sig nemlig så lille i forhold til den store EU-kolos – man føler så let, at ens mening ikke betyder noget – at det hele kan være ligemeget.

Og netop dét manglende demokrati er faktisk EU´s største udfordring. Over hele Europa vender folk sig også væk fra EU og mod det nationale, og det giver faktisk mening.

For vi kan ikke – som demokratiske og aktive samfundsborgere – rumme og forholde os til både portugisiske appelsinbønder, græsk økonomi, finsk teknologi, irsk iværksætterånd, det tyske lokomotiv og alt det andet, der sker i Europa. Og det betyder, at demokratiet mistrives i Europa.

Demokrati fordrer og lever nemlig af den åbne debat og deltagelse, men Europa er for stort til, at vi kan overskue det. Man kan som menneske simpelthen ikke rumme så mange lande, så mange problemstillinger.

Derfor skal EU som organisation laves om, så den igen blot bliver en handelsorganisation med fokus på at skabe gode betingelser for handel og virksomheder i de enkelte lande. Men alt det andet, det skal ligge i de nationale stater. For dér kan vi overskue dét, der kan vi som mennesker, som enkeltindivider, være med i den samfundsdebat, der er grundkernen i et demokrati.

Og demokrati – dét skal vi have i Europa – og i Danmark.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Føler vores MGP-gæster sig velkomne?

Udgivet den af
1

Danmark er som bekendt vært for Det Internationale Melodi Grand Prix i denne uge med en Eurovision Island på Refshaleøen, en Eurovision Village på Strøget og meget mere fra glimmer-, glitter- og popmusik-kasserne.

Der er derfor sat alle sejl til for at få Danmark til at tage sig så godt ud som muligt.
Nu skal vi sørme vise hele Europa, hvad vi kan – og hvor fantastiske vi er.

Og det er altsammen både godt og fint … men har vi ikke glemt det vigtigste?

NEMLIG: FØLER VORES MGP-GÆSTER SIG VELKOMNE?

For det kan være meget godt at vise vores MGP-gæster vores hovedstad og alle dens lyksaligheder. Vise hvor grønne og miljørigtige vi er, hvor politisk korrekte vi er osv.

Men det drejer sig jo ikke om det. Det drejer sig om, at dem, der kommer og besøger os, skal føle sig velkomne.

Med andre ord: Det drejer sig om – når vi færdes både i det private og det offentlige rum – at være smilende og glade og hjælpsomme. For så føler vores MGP-gæster sig velkomne.

Og når nu vi er kommet igang med at være søde og rare overfor hinanden, så lad os da bare fortsætte, når MGP er slut, og MGP-gæsterne er rejst hjem på søndag.

Dét bliver både de gæster, der kommer bagefter, og vi selv så meget mere glade af.

Dét bliver Danmark så meget bedre af.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Lise Lotte Møller blev valgt ind – bare i Hovedbestyrelsen

Udgivet den af
Svar

Kan I huske Lise Lotte Møller? Socialdemokraternes formand i Vordingborg kommune, som Danmarksbloggen fulgte op til kommunalvalget i november 2013 – og som ikke blev valgt ind i Vordingborg kommunalbestyrelse.

Hun blev i går aftes valgt ind – i sit parti´s hovedbestyrelse, hvor hun vil arbejde med medlemmer og organisering. Hun siger til Danmarksbloggen:

“Først skal jeg lige lande. Jeg er simpelthen bare super-glad. Men så skal jeg arbejde for en bedre organisering af vores parti. Flere medlemmer og alle andre også skal føle sig hørt, hvis de vil høres. For det er vigtigt, at medlemmerne synes, at de bliver hørt af ledelsen. Og så skal jeg til folkemøde på Bornholm. Dét glæder jeg mig meget til.”

Der var fem, der stillede op til tre pladser. Alle delegerede skulle stemme på tre kandidater.

Lise Lotte Møller var den kandidat, der fik flest stemmer, nemlig 165 ud af 196 mulige stemmer.

Danmarksbloggen siger tillykke og vil af og til bringe en reportage fra det indre af maskinrummet af det, der engang var landets største parti – og som gerne vil være det igen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmark, nu blunder den lyse nat

Udgivet den af
1

I år er det præcis 100 år siden, at Thøger Larsen skrev den måske mest sommerlige af alle skønne, danske sommersange: Nemlig “Danmark, nu blunder den lyse nat.”

Læs den her: http://www.danskesange.dk/showsong.asp?pageno=1&searchlevel=&kategori=&order=&sstring=&ss1=&ss2=&ss3=&z=1&mykey=23

De lyse nætter, ja.

Dem vi længes imod gennem den lange, mørke vinter. Dem, som ligenu står med deres tryllelys og lokker til drømme og sværmeri gennem de næste tre måneder, der er de skønneste i Danmark med maj måneds blomsterpragt på træer og buske, juni måneds klare sol over grønne vange og juli måneds blå vande og røde jordbær.

De måneder, der som sangen lover os, giver:
Sol over grønne sletter, lykke og lyse nætter!!!

Så slå håret ud og sæt tempoet ned og nyd de lyse nætter.

De flyr bort som en drømmerig blund, som der står i en anden af vores gamle danske sange “Når egene knoppes.”

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk