Hurra for det højrøstede demokrati

Folkemødet er igang på Bornholm – og det er som altid noget af et gedemarked på flere planer med alle mulige slags mennesker, der mødes og diskuterer alverdens politiske emner i en pærevælling.

Men sådan er demokratiet: En rodet og til tider meget højrøstet affære, hvor meninger brydes, og mennesker engagerer sig – også nogen gange så meget, at de bliver uvenner.

Men det er altsammen såre godt – og lysår bedre end alternativet: Det glatte diktatur, hvor alt går efter planer lagt af en ledelse, og hvor alle andre blot retter ind til højre.

Det sidste model er den, som man bruger i mange virksomheder, og der er ingen tvivl om, at det er en model, der giver et godt afkast på bundlinien.

Men nu er et samfund ikke en privat virksomhed, selvom mange politikere idag kun kigger på bundlinien, når de træffer politiske valg.

Og det er en forkert – ja for demokratiet ligefrem farlig udvikling, som fire junidage på Bornholm ikke kan ændre på.

Medmindre selvfølgelig at man bruger Folkemødet som rampe for at føre politik på baggrund af værdier og i respekt for mennesker også de andre 361 dage om året.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Rejser udenfor skoleferierne underminerer respekten for skolen

Alle danskere er enige om, at vores skoler skal være gode – og helst også bedre end de er idag.

Det drejer sig selvfølgelig om ressourcer, lærere, undervisning og så videre.

Men det drejer sig også om, at forældrene viser respekt for skolen og bakker op om skolens arbejde. Og her er første krav, at man som forælder sørger for, at ens barn kommer i skole. Og at det opfattes som vigtigt at passe sin skole – præcis som man skal passe sit arbejde.

At pjæk med andre ord er totalt og 100% u-acceptabelt.

Det rimer så altsammen rigtigt dårligt med det faktum, at over halvdelen af alle forældre iflg. en undersøgelse lavet af DR synes, at det er helt i orden at tage på ferie udenfor de ordinære skoleferier, som der ret beset er temmelig mange af i løbet af året. Se link til DR-artikel: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/06/11/163105.htm

Formand for foreningen Skole & Forældre Mette With Hagensen siger i artiklen fra DR som forsvar for de ekstra ferier: “Det er også vigtigt for børn at være sammen med deres familie og have gode oplevelser sammen. Det lærer børnene også noget af.”

Og det har hun da helt ret i – men det kan man ligeså godt gøre i de ordinære ferier som ellers. Familiesamværet bliver ikke dårligere af, at det er juli måned eller uge 42.

Men selvfølgelig er alting dyrere i de ordinære ferier – og det er da rigtigt ærgerligt, at man så måske ikke kan rejse derhen, hvor man gerne vil.

Men det er et forkælelsesproblem, der helt får lov til at overskygge den forpligtelse, som forældrene har overfor skolen iforhold til at sende børnene afsted i skole hver eneste skoledag, medmindre selvfølgelig børnene er syge – eller der er andre forhold, som berettiger til at blive væk.

For at charterferien til Tyrkiet er billigere i maj eller flybilletterne billigere til USA i september er ikke en gyldig grund til at blive væk fra skolen. Det er tværtimod at underminere respekten for skolen og skolens arbejde – foruden at det sender det forkerte signal til barnet om, at ens egne egoistiske behov er det vigtigste i hele verden.

Men nej, sådan er det ikke. Det drejer sig om at være sig sit ansvar som en del af fællesskabet bevidst og så ellers bare møde op i skolen.

For nej, et skolebarn kan ikke bare lave lektier, mens vedkommende er væk. Ingen lærer på samme måde og ligeså meget ved at sidde en time ved poolen med et par bøger. For slet ikke at tale om den forstyrrelse og forsinkelse det skaber for de andre i klassen, når feriebarnet kommer hjem og skal opdateres.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

HB-medlem Lise Lotte Møller (S) til Folkemødet på Bornholm

For lidt over en måned blev Socialdemokraternes formand i Vordingborg Lise Lotte Møller valgt ind i sit partis hovedbestyrelse: http://danmarksbloggen.dk/?p=4552

Danmarksbloggen lovede ved den lejlighed af og til at komme med en reportage om livet som hovedbestyrelsesmedlem hos det, der engang var – og som gerne igen vil være – landets største parti.

Og hvad er vel mere naturligt end at begynde med Folkemødet på Bornholm, der starter i dag – og hvor Lise Lotte Møller er med for første gang?

Danmarksbloggen spurgte derfor Lise Lotte Møller om hendes forventninger og planer, inden turen gik til solskinsøen for det stadig relativt nybagte HB-medlem:

Hvordan bliver det at komme som HB-medlem til folkemødet?
“
Der er ikke noget særligt forbundet med at være HB-medlem til folkemødet i år. Sidste år var alle HB-medlemmer bedt om at komme til Bornholm, men i år er det helt op til den enkelte. Men jeg håber selvfølgelig at få hilst på alle dem, der sidder i HB, og som ligesom mig har valgt at tage derover.”

Hvad skal du deltage i af planlagte møder/events på Bornholm?
“Jeg skal ikke sige noget nogen steder, hvis det er det, som du spørger om. Men jeg skal selvfølgelig se og høre nogle af de politiske debatter. Derudover glæder jeg mig  til Mogens Jensens sangaften. Det plejer altid at være hyggeligt at være i selskab med ham, og jeg elsker at synge. Fredag har ligestillingsudvalget fest for de lyserøde elefanter. Det er jo 90-året for den første kvindelige minister Nina Bang. Så det skal fejres – også fordi jeg håber på at få en plads i ligestillingsudvalget. Derefter er der demokrati på skoleskemaet med Antorini. Dét vil jeg også gerne høre. Som folkeskolelærer (Lise Lotte Møller arbejder som folkeskolelærer, red.) er det jo altid godt at høre, hvad Christine har at sige – og demokrati er et vigtigt emne. Jeg formoder, at det også har noget at gøre med den store kampagne, der bliver næste skoleår, hvor alle 8. og 9. klasser i landet inviteres til at deltage i forskellige ting omkring demokrati og grundloven. Ellers vil jeg prøve at gå efter noget med uddannelse, miljø og ligestilling. Derudover er der høvdingebold – gadekamp hvor ”mit eget” folketingsmedlem Pernille Rosenkrantz-Theil deltager – og hende skal jeg selvfølgelig heppe på! Jeg skal også bare rundt og kigge. Og så kender jeg en del mennesker, der deltager i forskellige sammenhænge, så dem vil jeg prøve at finde.”

Noget du glæder dig specielt til?
“Jeg glæder mig bare til at være der. Folkemøde. Dét lyder stort og fuld af mening. Jeg forventer at møde politikere i øjenhøjde og få nogle raske meningsudvekslinger, også med NGO’erne og andre med holdninger. Samvær med en masse engagerede og glade mennesker. For mig har det derfor været et must at komme med i år. Og selvom jeg først fik bestilt i sidste øjeblik, så er det hele lykkedes alligevel. Det må der være en mening med.”

Hvad forventer du, at der kommer ud af det?
“Positiv energi. Og så forventer jeg, at endnu flere mennesker kommer til Bornholm i år og oplever at det at tage stilling og politik ikke altid behøver at være kedeligt. At det derimod nemt kan give mening.”

Og så er det dit første folkemøde, ikke?
“Jep. Og jeg har allerede talt med min partiforening om ikke vi skulle lave en samlet tur derover til næste år. For det bliver da hyggeligt i år, men jeg vil også gerne have flere venner med.”

Danmarksbloggen vil på søndag vende tilbage med et indlæg om, hvordan Folkemødet så gik for Lise Lotte Møller. Vel mødt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Satsede Løkke Venstres valgsejr for at redde sin egen privatøkonomi?

Som gammel statsminister får Lars Løkke i omegnen af 1,4 millioner kroner om året. En – for langt de fleste danskere – svimlende gage. Men for Lars Løkke er det åbenbart langtfra tilstrækkeligt.

I går skrev Ekstra Bladet nemlig nedenstående artikel: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article2300983.ece

Heri kan man læse, at Lars Løkkes privatøkonomi er så anstrengt, at den tidligere statsministers økonomiske handlefrihed er meget begrænset – og at der er mange kreditorer, der venter på at få deres penge.

I Ekstra Bladets artikel kan man således læse:

“Når kreditorerne reagerer, som de gør, understreger det, at sagen er alvorlig. Handelsbanken har sat sig på alle frie midler, og selv hvis Lars Løkke havde nogle andre økonomiske midler privat, ville banken også beslaglægge dem, forklarer Lars Wismann fra Wismann Property Consult, der blandt andet rådgiver om ejendomme og pantebreve.” Citat slut.

Det er selvfølgelig kun en gisning: Men kunne man forestille sig, at Løkke for en uges tid siden satsede en rimelig sikker valgsejr til Venstre og blå blok ved næste folketingsvalg – blot for at endnu engang selv at få muligheden for at blive statsminister – og dermed redde sin egen privatøkonomi?

Jo, dét kunne man vel i grunden godt forestille sig. Det forudsætter selvfølgelig, at manden – i dette tilfælde Lars Løkke – har en lettere anløben moral. Noget som mange nok vil sætte tjek-tegn ved, at Løkke har.

Løkke, der for en en uges tid siden efter et af de mærkeligste møder i dansk politik – endnu engang – lovede bod og bedring. For NU var der ikke mere at komme efter. Ikke flere rejse- og bilagssager. På (tyndslidt) Venstre-og Løkke-ære.

Om der så er mere eller ej, vides ikke – men mon ikke der higes og søges i gamle (regnskabs-)bøger for at finde noget?!

Om de ivrige detektiver så finder noget, vil tiden vise. Men ligesom at en gepard ikke skifter pletter – så ændrer Løkke sig heller ikke grundlæggende i tiden, der kommer. Det gør mennesker generelt ikke.

Løkkes tur rundt i landet her i løbet af sommeren handler jo heller ikke om mandens eventuelle personlige udvikling i forhold til penge, men om at få charmeret sig tilbage hos partikammerater og vælgere, så han kan få stemmer nok til igen at sætte sig i stolen i statsministeriet – og hæve den gode hyre, som han har så desperat brug for, hvis kreditorerne skal holdes fra døren.

Spørgsmålene er derfor både relevante og brændende: Ønsker danskerne virkelig en mand med Løkkes forhold til offentlige og egne penge som landets statsminister? Ønsker danskerne en mand ved roret, der er klar til at satse sit eget partis valgsejr for at få chancen for at kunne betale sine regninger?

I så fald at svaret er ja, så kan man ihvertfald ikke længere hævde, at en høj personlig moral betyder noget for at blive valgt som politiker i Danmark. Begrebet levebrødspolitiker får også en helt ny mening …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Hunde, lort og respekt på stranden

Der er ikke meget, der som dyr kan få folk op i det røde felt. Senest i debatten om hunde og deres ret til at bade – eller rettere det modsatte. For nu må hundene ikke mere bade i havet, ihvertfald ikke fra de cirka 250 danske strande med blåt flag.

Forbuddet udløste et ramaskrig fra danskerne, der vil have lov til at have deres firbenede ven med i vandet.

Argumentet imod at lade hundene bade er hygiejnen: At hunde skider og tisser i vandet – og at der dermed spredes (for mennesker farlige) E-coli-bakterier. For nu at kalde en lort for en lort.

Modargumentet kom lige med det samme fra hundevennerne: Der er jo så meget andet skidt i vandet, og der er også masser af mennesker, der besørger i havet, hedder det sig.

Her kan jeg så ikke dy mig for at indskyde, at jeg da sørme håber, at de fleste mennesker nøjes med at tisse i havet.

Men alvorligt talt: Det er da oplagt, at mennesker med hunde gerne vil have deres firbenede venner med på stranden. Men det er ligeså oplagt, at andre ikke ønsker at svømme og dykke rundt mellem skidt og lort – hvem det så end kommer fra, hund eller menneske.

Og da man nu ikke kan sige til en hund, at den ikke må besørge, når den skal, så giver det faktisk god mening at lade visse strande være uden hunde.

MEN det du´r omvendt ikke helt at udelukke hundene fra alle gode strande, selvom der på en kystlinie, der her i Danmark er 7000 km lang, nok er andre steder end de blå-flag-markerede strande, hvor Fido kunne bade.

Blå-Flag-strande udgør således kun 3% af alle strande. Se flere fakta her: http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2014-06-08-ekspert-sm%C3%A5b%C3%B8rn-kan-ligesom-hunde-forurene-badevandet

Så summa summarum: Det burde ikke være svært at deles om pladsen og sørge for, at hundene får den del af stranden, hvor eventuel strøm sørger for, at efterladenskaberne ryger ud i havet – og ikke ind mod de andre badende.

For som altid drejer det sig også her om gensidig respekt og hensyn, så alle – både to- og firbenede – kan få sig en dukkert uden at få lort i hovedet, både symbolsk og bogstaveligt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Pinsesolen danser sammen med Karnevallet og Distortion

I morgen er det pinsedag, og dér kan man – ifølge overleveringen – se pinsesolen danse ved solopgang. At det så egentlig er påskesolen, der danser af glæde over, at Jesus er genopstanden, har vi heroppe nordpå valgt at se bort fra.

For her hos os er det pinsesolen, der danser – sammen med Distortion og Karnevallet, hvor sidstnævnte egentlig hører hjemme ved fastelavnstide. Men ligesom ved påsketid er det også i reglen meget koldt til fastelavn, så dansen – både solens glædedans og menneskenes ditto – flyttes i Danmark til pinsetide, hvor Helligånden som bekendt fo´r i disciplene, så de kunne forkynde evangeliet.

Nu er det så som oftest mere noget med procenter, der farer i de unge og yngre mennesker, der primært befolker hovedstadens gader i disse pinsedage og -nætter.

Men på en måde forkynder de festende mennesker alligevel et “glædesbudskab” – især karnevallets dansende og positive mennesker, der har brugt måneder på at lave deres kostumer og øve deres dansetrin – og NU skal det hele vises. Dét er livsglæde på højt niveau.

Det kan man desværre ikke sige om Distortion-gæsterne, der nok selv har en fest undervejs, men som spreder mere affald og larm end egentlig glæde hos alle andre. Og det er synd. For dét vil på den lange bane lukke gadefesten, der kunne være en god begivenhed, hvis deltagerne viste mere hensyn til beboerne og den by, som de også holder af.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Grundlovsskriv: Dansk Folkeparti ødelægger demokratiet

Grundlovsdag er en af årets helt store dage, hvor Dannebrog vejrer, og vi hylder demokratiet. Læs også historien bag demokratiets fødsel på Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http://danmarksbloggen.dk/?p=4790

Men i år sker fejringen desværre i skyggen af de store, sorte skyer, der samler sig i horisonten.

Alt det skønne i Danmark – fællesskabet, solidariteten og frisindet – bløder nemlig i øjeblikket. Det er som rives Dannebrog fra hinanden. Og det er Dansk Folkeparti og deres vælgeres egocentrerede hænder, der splitter vores elskede land – og det demokrati, som Danmark bygger på.

For et demokrati er kun et demokrati, sålænge der er tale om et reelt folkestyre. Og her er det helt centralt, at de partier, som danskerne stemmer på, også bliver de partier, som tager ansvar for Danmark.

Men det vil Dansk Folkeparti ikke.

Alt tyder ellers på, at Dansk Folkeparti bliver landets største parti ved næste folketingsvalg. Men det vil altså ikke sætte sig spor i ledelsen af Danmark. For Thuelsen Dahl nægter at tage ansvar og gå med i en regering.

Han – og resten af Dansk Folkeparti – vil istedet blive stående på sidelinien, hvor de kan kræve, love, kritisere og kun være med til udvalgte mærkesager.

Men sådan kan et land ikke fungere. Hvis alle partier gjorde som Dansk Folkeparti, ville Danmark ikke hænge sammen.

Skal man lede et land – og det er ligesom hele ideen med folkestyret – så er man nødt til at sætte sig ned ved bordet og forhandle og indgå kompromiser om både mærkesagerne og alt det andet.

Men det vil Dansk Folkeparti ikke. Og sålænge mandaterne stadig var få i antal, betød det ingenting, at partiet blot stod og råbte fra sidelinien. Det gør Liberal Alliance også i øjeblikket.

Men når mandaterne bliver mange, så kommer også forpligtelsen til at være med ved bordet – hele vejen og hele tiden.

Så er dagene som drømmere og dommere forbi – så skal der arbejdes.

Men det vil Dansk Folkeparti ikke. Partiet, der ellers hævder, at de elsker Danmark har i deres magtbegær intet problem med at lade deres egen succes ødelægge demokratiet …  og det danske samfund.

Så meget – eller skulle man snarere sige så lidt – elsker Dansk Folkeparti nemlig Danmark, når det kommer til stykket.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kongemordet, der ikke lykkedes og samarbejdets kunst

Ingen havde set det komme i går: Men vi blev alle vidner til kongemordet, der ikke lykkedes.

Lars Løkke kæmpede nemlig indædt og i timevis for sit politiske liv – og resultatet blev, at han fortsætter som formand for Venstre … indtil videre ihvertfald.

For hvor meget kan Venstre tolerere? Har vi set den sidste bilagssag om Løkke? Eller ligger der mere og venter på at komme frem i lyset? Og mangler vi ikke stadig at få klarhed over, hvorvidt Løkke har betalt skat eller ej af fx tøjindkøbet til 150.000 kroner?

Balladen i Venstre er nemlig ikke stoppet med beslutningen om at bakke op om Løkke.

De sidste ugers uro og åbenlyse uenighed vil istedet trække dybe spor i lang tid fremover i Venstre – og det bliver spændende at se, hvad det hele betyder for opbakningen til Venstre blandt vælgerne:

Vil partiet, der allerede har blødt meget, begynde at styrtbløde – eller vil blødningen stoppe? Eller blot fortsætte som nu?

Tiden vil vise det …

På en måde betød udfaldet i går også mindre. For uanset hvad vej det gik, ville mødet og forløbet op til efterlade Venstre der, hvor partiet er idag: Splittet i atomer … og med fløje og grupperinger, der nu står uforsonlige og skal til at lære at arbejde sammen igen.

Dét kan lade sig gøre. Det kan partier som Konservative og Socialdemokratiet tale med om … og Venstre selv også, hvis man kigger i historiebøgerne.

Men det er nødvendigt, at de gamle partier lærer samarbejdets kunst – og det for alvor.

For hvis vi i Danmark skal fortsætte som et bare nogenlunde civiliseret land, så skal midterpartierne begynde at tale sammen og at lave politik sammen – også på tværs af fløjene, både internt i partierne og imellem rød og blå blok.

Alternativet er nemlig det skræmmende, at ekstreme og menneskefjendske partier som Dansk Folkeparti og Liberal Alliance får stemmerne og laver Danmark om til et junglesamfund, hvor vi alle sidder som små konger og kun tænker på os selv.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Folketingsvalg på vej?

Dagen i dag er Løkkes skæbnedag.
Bliver han som Venstres formand – eller må han gå?

Intet er afgjort, heller ikke selvom ledende Venstre-folk nu taler helt åbent om Kristian Jensen som Løkkes snarlige efterfølger – uden dog nogen særlig begejstring. For den nuværende næstformand virker langtfra som en mand, der kan samle Venstre – og endnu mindre som en mand, der egner sig som landets statsminister.

Der er altså for at sige det mildt uro i Venstre – og det må derfor være mere end almindeligt fristende for Thorning at trykke på den røde knap og udskrive folketingsvalg.

Men vil det ikke kunne give Thorning tilbageslag at udskrive valg nu? Vil vælgerne ikke kunne føle, at Thorning udnytter situationen, så de netop ikke stemmer på Socialdemokratiet eller Radikale Venstre? Jo, det er bestemt en mulighed, som Thorning også må tænke på.

Ja, man kan faktisk spørge, om de radikale mon overhovedet ønsker at fortsætte i regeringen – eller om Vestager kunne have andre planer sammen med Venstre og Konservative? Og hvad med Thorning og Dyhr? Drømmer de om en S-SF-regering?

Ingen ved det, men svarene på det hele er på vej.

Danmarksbloggen følger spændt situationen og vil her blot konkludere, at de eneste to ting, der pt. er sikre i dansk politik, er at:

1) Danskerne skal til næste folketingsvalg (uanset hvornår det bliver) vælge, om de vil fællesskabet eller egoismen – den røde eller den blå vej.

2) Dansk Folkeparti suger stemmer til sig – men uden at ville tage ansvar for noget som helst andet end at brokke sig, være populistiske og stadig absolut ikke stuerene: http://danmarksbloggen.dk/?p=4744

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

De lange knives weekend for Løkke – og Støjberg og Pind

Venstres (endnu) leder Lars Løkke kommer næppe til at glemme denne weekend, hvor modstanden imod ham, både internt i Venstre og eksternt i medierne, vokser time for time.

Det er i sandhed de lange knives weekend for Løkke … og spændende bliver det, om han stadig er Venstres formand efter forretningsudvalgsmødet på tirsdag.

Ligeså spændende er det, hvad der sker med Løkkes tro væbnere: Inger Støjberg og Søren Pind, hvis Løkke bliver væltet. Ryger de to så også i svinget og mister indflydelse i Venstre?

Og hvad med Claus Hjort Frederiksen og Troels Lund Poulsen? Gamle Løkke-støtter, som ikke siger noget. Og hvorfor siger Ellen Trane Nørby og Peter Christensen heller ikke noget? Og Carl Holst, som også er Løkkes private ven – og en meget populær Venstre-mand i det jyske?

Arbejder de desperat på de indre linier? Eller ved de, hvad vej det går nu? Og har de forlængst kastet kærligheden på nuværende næstformand Kristian Jensen, der for et par dage siden var ude og prøvekøre formandsstilen, da han bad om ro?

De kommende dage vil give svarene for et parti, der er kastet ud i en krise, som der (når man ser på formandskandidaternes profiler) skal mere end et formandsskifte til at løse.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk