Er der fremmede ubåde i dansk farvand?

Svenskerne leder – om ikke med lys og lygte – så dog med skibe efter en formodet fremmed ubåd i den stockholmske skærgård.

I skrivende stund har svenskerne ikke fundet noget. Det er derfor også for tidligt at konkludere, om der er noget – og hvad det evt kan være, selvom forlydender går på, at det er en ubåd i problemer.

Men ingen ved noget. Så man må nøjes med at konkludere, at under den kolde krig var russiske ubåde ofte på besøg i den svenske skærgård – og at sikkerhedssituationen mellem Vesten og Rusland igen er spændt for første gang siden Murens fald og den kolde krigs afslutning i 1989.

Men hvad betyder en fremmed ubåd i Sverige for en blog, der beskæftiger sig med Danmark?

Ja, Danmark er en del af Vesten – og hvis der er fremmede ubåde i Sverige, er det nærliggende at stille spørgsmålet, om der også er fremmede ubåde i danske farvande?

Ja, man kunne endda være så fræk at spørge, om vi overhovedet ville opdage en evt. fremmed ubåd i de danske farvande?

Det mener orlogskaptajn ved Forsvarsakademiet Johannes Riber Nordby ikke. Tværtimod siger han i nedenstående artikel fra TV2, at han anser det som sandsynligt, at der af og til er en fremmed ubåd i dansk farvand.

Samt at Danmark ikke er istand til at lave en operation som svenskerne gør det i øjeblikket.

Læs mere her: http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2014-10-18-fremmede-ubaade-kan-ogsaa-vaere-skjult-i-danmark

Dét synes Danmarksbloggen er ret skræmmende – især når man tænker på, at vi er næsten-nabo til et meget stort land mod øst.

Selv har vi i øvrigt ingen ubåde mere. Det har vi ikke haft i snart 10 år. Noget, man også kan undre sig over, når man tænker på, hvor meget vand der er omkring Danmark.

Læs mere her: http://www.navalhistory.dk/danish/soevaernsnyt/2004/farveltilubaadene.htm

Men måske vi får ubåde igen. For nylig blev der ihvertfald stillet spørgsmål i Folketinget om, hvor lang tid det ville tage at få danske ubåde igen. Svaret var 8-10 år.

Svaret kan læses i sin fulde længde her: http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/fou/spm/357/svar/1156777/1402088.pdf

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Fredagsoplæg: Hjemløsedagen

Så er det fredag – og dermed tid til Danmarksbloggens serie:

Fredagsoplægget til en værdi-debat med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger

Denne fredags værdi-oplæg handler om noget, der kalder mere på handling end på debat:

Hjemløsedagen

Idag fredag d. 17. oktober er det nemlig hjemløsedag i Danmark (og international fattigdomsdag).

Man tror, at det er løgn i et så velstillet samfund som det danske. Men desværre er det kolde fakta at:

1) Der findes hjemløse i Danmark

2) Tallet af hjemløse er stigende

3) Det samme er intolerancen i Danmak – især overfor svage grupper som hjemløse, der ikke alene hånes og nedgøres, men også direkte overfaldes. Læs mere her: http://danmarksbloggen.dk/?p=5530

4) Ja, at der også forskelbehandles fra de offentlige myndigheders síde, som vi så det før efterårsferien, hvor en ung hjemløs ventede mere end en time på en ambulance og derfor døde

Det giver på ingen måde mening.

Og der er faktisk kun ét eneste at sige – og gøre: Danmark HAR nemlig de ressourcer, der skal til for at hjælpe de hjemløse, så de kan ikke kun overleve, men også få en bolig og et godt liv. Det er bare med at tage den politiske beslutning og komme igang.

For hjemløshed – og fattigdom, hvoraf hjemløsheden kan være en del eller en konsekvens – er ikke en naturlov, men noget der skabes, når mennesker ikke vil dele med andre.

Se hele programmet for hjemløsedagen i København her: https://www.facebook.com/#!/groups/SANDhjemloese/

Deltag evt. også i flash-mobben på Hovedbanegården i København: https://www.facebook.com/#!/events/689689297778830/?ref_newsfeed_story_type=regular

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fredagsoplæg: Egen karriere versus at være folkevalgt

Så er det fredag – og dermed tid til Danmarksbloggens serie:

Fredagsoplægget til en værdi-debat med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger

Denne fredags værdi-oplæg handler om noget aktuelt:

Egen karriere versus at være folkevalgt

Danmark vågnede op til noget af en overraskelse her til morgen: Karen Hækkerup stopper som justitsminister for at blive ny direktør (efter Søren Gade) i Landbrug & Fødevarer.

Hækkerup begrunder det med, at hun altid har villet noget andet efter at have været minister.

Og det kan jo lyde fint nok, måske især hvis hun havde meldt ud omkring det i forvejen.

For det ville – alt andet lige – også klæde Hækkerup at vente til efter valget.

På den måde her kommer det nemlig let til at se ud, som om hun bare har brugt minister-taburetten som springbræt for sin egen karriere.

Dagens spørgsmål er derfor: Hvad er vigtigst for en minister? At sørge for egen karriere – eller at være tro mod det regeringsprojekt, som man er en del af?

Og hvad med forpligtelsen overfor ens valgkreds?

Og er – når det kommer til stykket –  disse individuelle valg blot et naturligt udtryk for vor tids store egoisme?

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Umenneskelighed og hykleri

I går aftes var et par hundrede mennesker forsamlet til fakkeloptog for Daniel, den hjemløse, der døde fordi ambulancen ikke kom, selvom der blev ringet flere gange.

Smukt var det – og stemningsfuldt, og det kaldte på det bedste i mennesket.

MEN Danmarksbloggen vil tillade sig også at kalde det hykleri og følelsesporno.

For en ting er med fakler og tårer at mindes en afdød hjemløs. Det er helt fint.

Men hvad med de hjemløse, der ligenu – mens regnen falder og mørket lægger tungt over landet – er ude på gaderne? Hvor mange hjælper dem? Hvor er deres fakkeloptog? Deres soveposer? Deres læ for natten?

De er levende, de er her, dem kan vi gøre noget for – her og nu. Men nej, det giver ikke same feel-good. Men det giver bævende læbers pris – og det er den fineste pris i hele verden.

Og hvad med de flygtninge, som vi ikke vil modtage?

For nej, flygtninge har vi ikke plads til, siger vi, mens vi bladrer i de julekataloger, der snart kommer ind af døren og tænker på, om vi skal købe den ene slags mobil eller den anden (selvom den mobil, vi har, stadig fungerer helt fint).

En holdning godt støttet af blå blok, der er igang med at lukke Danmark ned i en lille, sort kasse væk fra alt lys og medmenneskelighed.

Det er så umenneskeligt og hyklerisk, at det er lige til at skrige over …

Men vi må ikke give op. Vi må fortsætte kampen for det gode, det lyse og det medmenneskelige. Det er vores eneste chance.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

25% (spild)tid inden valget

Så NU er der snart folketingsvalg, lyder det triumferende fra en sensationshungrende presse – og fra de politikere, der løber bagefter i det evigt-snurrende politiske hamsterhjul.

Gårsdagens Folketingsåbning var da også den sidste inden næste folketingsvalg, som skal finde sted senest midt i september 2015.

Der er altså næsten et helt år tilbage af valgperioden, hvis den får lov til at løbe samtlige fire år. Omregnet til procenter bliver det til næsten 25% af den tid, som en valgperiode ialt varer.

25%, som medier og en del politikere bruger til valg og valgkampagne istedet for at gøre noget ved Danmarks sager nu, hvor de sidder på Tinge.

Oversat til arbejdsmarkedet (som politikerne ellers elsker at sammenligne alt med) svarer denne praksis til, at man stopper med at arbejde henad torsdag eftermiddag. For nu er det jo snart weekend, og man skal også lade op til på mandag.

Jeg tror ikke, at mange arbejdspladser – såvel offentlige som private – ville acceptere en sådan praksis hos medarbejderne uge efter uge. Men i det politiske liv går det forrygende med at bruge den sidste fjerdedel af en valgperiode på at puste sig selv op og snakke om fx nøgler, som Løkke gjorde det igår.

Dét er skræmmende – især fordi vi taler om praksis hos de mænd og kvinder, der styrer Danmark. Det mindste vi burde kunne forvente var, at de arbejdede med Danmarks sager – og ikke deres eget gen- eller nyvalg – 100% af de fire år, som en valgperiode varer.

For idag er mindst 25% ren spildtid.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Enhedslistens Præsidieplads kan udstille manglen på respekt hos de blå

Enhedslisten er nu i Folketingets Præsidium – og i Kontroludvalget.

Det glæder Danmarksbloggen sig rigtig meget over – og tillykke til Enhedslisten og Per Clausen, som nu tager sæde dér.

Danmarksbloggen glæder sig over Enhedslistens Præsidiumsplads og Kontroludvalgsplads af to grunde.

Mest fordi vi i Danmark har et demokrati, der gør, at vi stille og roligt og uden dramatik – men blot ved hjælp af en krukke og et par stykker papir kan afgøre den slags vigtige ting.

Men også fordi nu vil det vise sig, hvor demokratiske store dele af blå blok er.

Markante politikere fra såvel Venstre som Dansk Folkeparti som fx Pia Kjærsgaard og Søren Pind har som bekendt udtrykt bekymring, hvis Enhedslisten vandt lodtrækningen over SF.

En bekymring, som gik på at de ikke mente, at Enhedslisten kunne håndtere den fortrolige viden om rigets sikkerhed, som partiet nu får.

Det er simpelthen så frækt og uforskammet, når politikere som Kjærsgaard og Pind m.fl beskylder andre – demokratisk valgte – parlamentarikere for (MÅSKE) ikke at kunne følge demokratiets spilleregler.

Og det siger absolut INTET om Enhedslisten, men det siger ALT om de blås mangel på respekt for dem, der ikke er ligesom dem selv.

De nærmeste timer og dage vil vise, om de blå mangels på respekt for andre parlamentarikere – og dermed for demokratiet – bliver endnu mere udstillet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Folketingets åbning fejres hånd i hånd

I dag, tirsdag d. 7. oktober, åbner Folketinget officielt med rød løber, den kongelige familie og hele den sædvanlige festivitas på denne demokratiets festdag.

Den største fest er dog den, der skal holdes udenfor murene.

Her planlægges nemlig aktionen ”Omring Christiansborg hånd i hånd”, hvor målet er at lave en lang menneskekæde omkring dette ikke-helt-så-gamle-slot, hvor det danske demokrati til hverdag folder sig ud.

Det starter ved Christiansborg kl. 10.30.

Aktionen ”Omring Christiansborg hånd i hånd” er en skøn tanke, der kan blive til en endnu smukkere kæde, når alle slags mennesker holder hinanden i hånden for på dén måde at vise, at Danmark, demokratiet og velfærden faktisk er noget, som vi vil passe på og bevare.

At vi faktisk mener dét, når vi siger til regnedrengene og managementpigerne, at vi vil et andet samfund end excel-arkenes og umenneskelighedens bundlinefikserede nytte-maskineri.

At vi er mange danskere, der stadig tror på varmen, fællesskabet, tolerancen og solidariteten … og at nogen af os endda står med hinanden i hænderne i dag 7. oktober 2014, når Folketinget åbner.

Læs mere om det her: https://www.facebook.com/events/604558712922200/?fref=ts

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Venstres landsmøde: Leder-dyrkelse og Fire-banden

Når man som partileder er til landsmøde, står man som regel til ansvar overfor de delegerede. Men det gjorde Lars Løkke ikke til Venstres landsmøde.

Tværtimod, så var Venstres medlemmer nærmest castet til ren leder-dyrkelse.  

For dér sad de, de menige Venstre-medlemmer ubekvemt på stole, så de dårligt kunne tage noter og endnu mindre stille kritiske spørgsmål, men i stedet klappe af og hylde deres leder, som stod i midten og lignede en Løkke-version af en blanding af en rockstjerne og en religiøs lederfigur.

Og det var blot rammen om mødet.

Så kom indholdet: Det var gammel vin på nye flasker. Myter om at det skal kunne betale sig at arbejde. Det kan det allerede. Strammere kurs overfor udlændinge. Mere politi. Mere sundhed. Men mindre skatter. Det sædvanlige usammenhængende Venstre-vås.

Løkke ville så heller ikke give nogen løfter. Det er klogt, når man tænker på, hvordan han selv har behandlet den nuværende regering.

Men at bruge myter, der for længst er punkteret, i et forsøg på at blive genvalgt. Det er ikke alene usmageligt. Det er uhæderligt – men selvfølgelig tro mod Løkkes generelle stil.

For leder-stilen var lagt, og til sidst kom hele banden i ordets bogstaveligste forstand også på scenen. Nemlig Løkkes venner i blå blok: Søren Pape, Kristian Thuelsen Dahl og Anders Samuelsen – og Løkke selv.

Fire-banden, som man passende kunne kalde dem. En bande, som Danmarksbloggen frygter mere end samtlige rocker- og indvandrerbander tilsammen.

For Fire-banden er en bande, der kan – og vil – smadre hele det danske samfund.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmark i krig – og tredelingen af magten

Så er Danmark i krig igen. De danske F16-fly er på vej mod Irak for at kæmpe med i alliancen mod IS.

En alliance, der består af både kristne og muslimske lande. For nej, denne krig er ikke en krig mellem kristendom og islam. Dette er en krig mod IS´s umenneskelige vanvid, som skal og må nedkæmpes.

Men i den lille danske andegård snakkes der ikke om det epokegørende i en fælles alliance mellem kristne og muslimske lande – eller om krigen og dens konsekvenser i det hele taget.

Nej, de borgerlige har gjort hele sagen til en diskussion om hvorvidt de Syrienskrigere, der kæmper på IS´s side, skal dømmes som terrorister eller som landsforrædere. En diskussion, der har udskudt udsendelsen af F16-flyene.

Hvad nu med at lade dét være op til domstolene? Vi har som bekendt en tredeling af magten her til lands i en lovgivende (folketing og regering), en dømmende (domstolene) og en udøvende (politiet) magt – og sådan skal det også være.

Tingene skal ikke skvulpe over i hinanden – slet ikke i en krigssituation, hvor krigen godtnok foregår langt væk, men hvor danskere også frygter for eventuelle hævnaktioner i form af fx terror her i Danmark.

En frygt, som Danmarksbloggen desværre vurderer som værende begrundet, når man tænker på, at Danmark har haft minimum 100 Syrienskrigere, hvoraf en del er vendt tilbage til Danmark.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Samme moral af politikere som af læger og politi

Politikere er der kun få mennesker, der stoler på. Så når/hvis en politiker lyver, og det bliver opdaget, reagerer de fleste blot med et skuldertræk og en nå-ja-det-var-jo-hvad-man-kunne-vente-sig-af-den-slags-mennesker-attitude.

Politi og sundhedspersonale som læger og sygeplejersker derimod stoler vi på. Dem kan vi slet ikke forestille os som nogen, der kan finde på at lyve, snyde, svindle og bedrage.

Det kan de så godt.

Læger kan fx have en økonomisk interesse i at udskrive antidepressiv medicin i stedet for at tage en god snak med en patient i krise.

Eller som man så det i sagen fra Lyngby, hvor en læge, der var far til et barn, som han ikke ønskede, fik to lægevenner med på at udskrive lægeerklæringer om påståede angstanfald samt en forfalskning af DNA-rapporten – således så lægen ikke kunne være far til kvindens barn. Det var han så alligevel – og det er også blevet bevist nu.

Den slags svindel får danskerne helt op i det røde felt. Den juridiske dom forventes i næste uge. Men den moralske er for længst faldet: SKYLDIG – og herut med de tre læger.

Og det er helt fint. For det du´r ikke, at vi ikke kan stole på dem, der tager sig af vores helbred (sundhedsvæsenet) eller af vores sikkerhed (politiet).

Men hvorfor i alverden accepterer vi mindre, når det kommer til vores politikere?

Danmarksbloggen ønsker absolut ikke amerikanske tilstande. Politikerne skal ikke være lyde- og fejlfri, og deres privatliv kommer ikke andre ved – medmindre selvfølgelig det påvirker vedkommendes politiske arbejde. Så er det vigtigt.

Men at have politikere der misbruger de offentlige midler, lyver vælgere og partikammerater bevidst lige op i ansigtet, og hvad der ellers sker af ting, der ikke burde ske, og som ret beset også er ulovlige – dét er bare ikke ok.

Den slags mennesker – og her kan man som minimum indregne Løkke og Pape, der begge har misbrugt deres positioner i dén grad – burde sparkes ud af dansk politik hurtigere end nogen kan nå at sige bilagssag eller fodboldstadion.

For vi skal simpelthen kunne stole ligeså meget på dem, der styrer vores land og rammerne for vores allesammens hverdag, som vi skal kunne regne med dem, der står for sundhed og sikkerhed.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk