Jule-illusion nr. 3: JULEGAVERNE

Danmarksbloggens adventsserie i år handler om julens illusioner, og vi fortsætter i dag med julegaverne.

Jule-illusion nr. 3: JULEGAVERNE

Ved juletid giver vi gaver af et godt hjerte – og vi elsker jo også at købe julegaver? Nej. Ikke rigtig, vel?

Vi stresser rundt, opkogte og røde i hovederne, mens vi snerrer af både fremmede og familien i jaget på gaverne, der bliver det synlige symbol på den gode jul, som vi har hentet fra vores indre julefortælling. Men virkeligheden ender hurtigt som et logistisk mareridt, der ikke er hverken varmt eller kærligt – og da slet ikke, når det handler om julegaverne.

Tværtimod handler julegaverne ofte om at bytte købmand – minutiøst og ned til sidste krone tilmed.

For langt de fleste er julegaver nemlig noget, der aftales på forhånd. Ikke sådan at forstå, at der aftales, hvad der skal gives. For nej, det skal skam være en overraskelse, hvad der lægger under juletræet.

Så langt altså som det nu kan være det, når julegaven vælges udfra den bestillingsseddel, som mange nidkært skriver og kalder en ønskeseddel – men som mere ligner en bestillingsseddel til et gammeldags postordre-firma. En af de bluser – i blå og ellers i rød, men IKKE i grøn fx.

For der er ikke plads til i den indre julefortælling, at gavegiveren selv finder på noget. Nej, det hele er nøje afstemt – og allermest, når det kommer til, hvad en julegave må koste.

For her gælder loven om lige bytte. Hvad skal vi aftale, at vi giver for? 100 kroner? 300? Måske 500 kroner? Det sidste gælder så kun dem, som man er virkelig tæt på. For ikke nok med at gaverne skal koste det samme – nej, man giver også de dyreste til dem, som man holder mest af.

Det er noget af et regneark at holde styr på – og vé den, der ”kun” køber for 120 kroner, når man havde aftalt at give for 200 kroner. Denne ”jule-hedning” har jo svigtet ”den hellige julegave-byttehandel.”

Puha – det er ikke rigtig til at holde ud, vel? Hvis julegaver skal være så meget en minutiøs byttehandel – hvad så med bare at droppe dem og selv købe de ting, som man ønsker sig? Man kan jo altid pakke dem ind og lægge dem under juletræet alligevel – hvis det er dér, at julesokken trykker.

Endelig KUNNE man jo også overveje, om der er tale om et overforbrug, og om pengene kunne gøre mere nytte andre steder. De fattige har I altid hos jer, som Jesus sagde det – og det gælder desværre også i vor tid, både i ind- og udland.

Læg dertil at der ikke findes nogen større gave end at give … og så bliver juleglæden måske lige pludselig ikke opkogt og stresset, men ægte varm og kærlig – og ligner ikke kun den indre fortælling, men også den fælles og allerstørste julefortælling – den om glæden, der blev født på Jorden, og som er det, julen egentlig handler om.

Læs tidligere afsnit her:

Hyggen: http://danmarksbloggen.dk/?p=7758
Gode ved hinanden: http://danmarksbloggen.dk/?p=7796

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Støjberg udover kanten

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg mener selv, at hun er på kanten, når hun i den nye flygtningepakke anbefaler, at der skal gå tre år, før flygtninge kan blive familiesammenført.

I nedenstående artikel siger hun: “Vi er endt på tre år, fordi jeg vurderer, at vi der er tæt på kanten af konventionerne – men jeg er også villig til at løbe risikoen, fordi det er afgørende vigtigt, at vi får strammet op.”

Læs mere her: http://www.dr.dk/nyheder/indland/inger-stoejberg-om-asylstramninger-vi-er-paa-kanten-af-hvad-konventionerne-tillader

Danmarksbloggen kender ikke international lovgivning og konventioner nok til at kunne vurdere, hvad side af kanten – den lovlige eller den ulovlige side – som Inger Støjberg havner på. Juridisk set.

For menneskeligt set er hun gået langt udover kanten. MEGET LANGT. Det er så desværre ikke noget særsyn hos den sorte V-regering. Tværtimod.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmark fra mangoer til frikadeller

Formand for FN´s Generalforsamling Mogens Lykketoft har været ude og kritisere den danske regering for at efterlade en farligere verden til de kommende generationer. Danmark er ved at blive kendt for smålighed og mangel på perspektiv, skriver han i nedenstående artikel:

http://politiken.dk/udland/ECE2962895/lykketoft-danmark-er-ved-at-vaere-kendt-for-smaalighed-og-mangel-paa-perspektiv/

Det har fået Virginia Høhling, der er født i Polen, men som har boet i Danmark siden hun var 3 år gammel til tasterne:

Jeg har selv tænkt mange gange, at det er rystende, hvordan udviklingen har været indenfor de sidste mange år. Da jeg og min mor kom til Danmark med Dansk Flygtningehjælp i 1972, var det et lille, lukket land, hvor der kun var danskere og frikadeller – og hvor caféer og alt lukkede efter kl. 18. Hvis man åbnede munden på et andet sprog end dansk, kiggede folk underligt på en og antydede, at man skulle se at få lært noget dansk i en fart. En tur op af Strøget viste, at danskerne var ved at gå i baglås, hvis en afrikaner kom gående. For han var godt nok sort.

Så begyndte danskere at rejse ud og opdage verden udenfor, og at man kunne spise avokadoer, mangoer, chili, tzatziki, sushi og kebab. Horisonten udvidede sig til mere end sild og kartoffel-madder i kolonihaven. Men så blev Fremskridtspartiet sprængt, og Dansk Folkeparti blev dannet – og den store verden blev farlig og for stor. Og nu er vi på vej tilbage til kolonihaverne.

For der er ikke noget som synet af krige og flygtninge, som kan ødelægge vores appetit og humør midt i flæskestegen. Og ingen skal bestemme over os. Man er på vej tilbage til et Danmark, som har nok i sig selv – og som ikke interesserer sig for alt det grimme ude i verden.

Hvad rager det os? Det må de sgu selv løse derude. Ikke mit problem. Jeg vil have min kaffe i fred. Det sagde man også under 2. Verdenskrig. Mens verden forblødte, sad vi i trygge, lille Danmark og samarbejdede med tyskerne, mens man brokkede sig over ikke at kunne få rigtig kaffe, og 1, 2 modstandsmand forsøgte at få det til at se ud som om Danmark var imod Tyskland. Det lykkedes. Vi rørte stort set ikke en finger under krigen, men fik del i Marshall-hjælpen alligevel.

Smart. Vi gider ikke fællesskabet, men viser lidt flaget på strategiske tidspunkter. Nok til at få en bid af kagen. Man får lyst til at emigrere.

Skrevet af: Virginia Høhling, født i Polen, men bosat i Danmark siden hun var 3 år 

Jule-illusion nr. 2: GODE VED HINANDEN

Danmarksbloggens adventsserie i år handler om julens illusioner, og vi fortsætter i dag med ideen om at være gode ved hinanden.

Jule-illusion nr. 2: GODE VED HINANDEN

Ved juletid er vi alle gode ved hinanden – eller er vi? Ikke rigtig, vel?

Tværtimod nogle gange faktisk.

For juletiden er for dem, der har penge til det, en tid med megen stress og jag. For det er jo så vigtigt at lave den rigtige mad, finde de rigtige gaver og alt det andet ligegyldige materielle, som vi ikke bliver hverken gladere eller bedre af. Men som for mange er essensen af og meningen med julen, og det som de løber rundt i forbrugets hamsterhjul for at nå, mens de snerrer af ægtefællen og børnene, som er dem, de hævder at ville give en god jul.

Og så er der julefrokosternes druk og utroskab, som ødelægger mange hjem – og mange børns liv, når far og mor er sure og kede af det hele julen – og i januar fortæller, at de skal skilles.

Og så er der alle dem, som ikke har penge til at deltage i den årlige, rituelle dans om forbruget – og som NOGLE giver en skærv, inden de igen haster af sted. For så er julesamvittigheden i orden, synes de.

Men nej, det bør den ikke være. Velgørenhed er fin – men skal det batte noget, skal der strukturelle politiske forbedringer til. Dét kan så også gøre den store forskel, både ved juletid og resten af året.

Læs tidligere afsnit her:

Hyggen: http://danmarksbloggen.dk/?p=7758

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Løkkes Tusk med Juncker

Danskerne stemte nej i går.

Det er Danmarksbloggen meget glad for. For dermed fik det danske demokrati en chance mere. Det fortjener det – også selvom mange politikere og mange veluddannede ønskede noget andet.

Ikke at Danmarksbloggen har noget imod politikere og uddannelse. Tværtimod. Men vi er bedst, når vi er frie og lige – når vi selv kan bestemme i eget land.

Og det kan vi nu – og Løkke, som den drevne politiker han er, kunne jo også allerede midt på valgaftenen meddele, at han skal mødes med Tusk og Juncker om en uge, fredag d. 11. december, for at lave en Europol-aftale.

Danmarksbloggen er ikke overrasket. Selvfølgelig vil de andre gerne have os med – og selvfølgelig kan vi få en aftale.

Det har alle vidst hele tiden – men det blev ikke sagt i valgkampen. Tværtimod blev flere skræmt til at stemme ja, selvom de inderst inde hellere vil Dannebrog end det blå flag med de gule stjerner.

Og dén skræmmekampagne var og er bare ikke i orden. Det er fint at argumentere for sin sag, men ikke at være så uærlig omkring muligheden for at lave en aftale, som Løkke og ja-partierne var det.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Opråb om respekt uanset ja eller nej

Danmaksbloggen har modtaget denne – og er helt enig. Det handler i bund og grund om at bevare respekten for hinanden:

Kære alle!

Rigtig god valgdag i dag. Jeg håber, at du vil gå ned og stemme på det, som DU mener er det rigtige. Det vil jeg i hvert fald gøre. For både din og min stemme er vigtig.

Jeg vil ikke prøve at præge dig til at stemme hverken ja eller nej – blot du stemmer, er jeg glad! Det er sådan, demokratiet virker.

Og når der så i aften, nat eller i morgen ligger en afgørelse, så vil jeg acceptere den, som den er. Jeg vil ikke håne dem, der stemte imod mit valg, ligegyldigt om “jeg vinder eller taber”.

Jeg håber, at du har det på samme måde (og det er så her, jeg gerne vil præge dig, hvis du har tænkt at gøre noget anderledes). Vi lever i et demokrati! Og vi må acceptere det, der bliver stemt i dag. Men kan vi ikke bare gøre det lidt i stilhed uden at kalde “de andre” for idioter eller lignende, fordi de stemte “forkert”?

Rigtig god valgdag!

Skrevet af: Ole Frederiksen, it-udvikler

Stem NEJ

Så er det idag, at det afgøres: EU-afstemningen om retsforbeholdet.

Danmarksbloggen vil opfordre alle til at stemme nej.

Nej for demokratiets, Danmarks og danskernes skyld – men også nej af hensyn til resten af verden.

For vi kan intet gøre, hverken for os selv eller for andre, ved at blive underlagt kolossen på lerfødder, også kaldet EU. Det er derimod vejen til Europas Forende Stater, hvor vi bliver en lille udkants-plet, hvis vi stemmer ja.

Så stem NEJ, hvis du ønsker at bevare friheden og selvbestemmelsen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

EU-valg: Demokratiet på spil

Når vi sætter vores kryds i morgen, er det reelt demokratiet, der er på spil.

For bliver det et ja, så vil kommende folketingssamlinger ikke kunne omgøre beslutninger og trække rets-kompetancer én gang givet til EU tilbage til Danmark igen. Så har vi for evigt givet magten fra os – også på andre områder end de 22 akter.

For nok stemmer vi i morgen “kun” om 22 akter. Men det er 22 akter nøje valgt ud, således at det virker appetitligt for danskerne. Men danskerne bider tilsyneladende ikke på maddingen.

Danskerne har nemlig gennemskuet, at vi med et ja sælger vores selvstændighed – og reelt afskaffer demokratiet. For faktum er, at siger vi ja til de 22 akter, så har vi også sagt ja til de titusindvis af andre akter, der kommer i de kommende år.

Akter, som ikke skal til folkeafstemning, og som langsomt, men sikkert vil gøre Danmark til en udkants-stat i Europas forenede Stater.

Danmarksbloggen siger nej, tak – og anbefaler alle at stemme NEJ i morgen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

EU-valg: Flygtninge, ja – men love og regler, nej

Ja-partierne har givet hinanden håndslag på, at flygtninge-politikken skal blive på danske hænder – også efter et ja på torsdag.

Dét kan godt undre Danmarksbloggen. For 1) Så holder det ikke på den lange bane – trods Løkkes forsikringer om indtil solen brænder ud, men især 2) Hvordan kan flygtninge-spørgsmålet være vigtigere end basale retsforhold?

Dét virker meget populistisk. Men det er ikke desto mindre sådan, at det er.

De danske ja-partier vil nemlig selv kunne sige nej til flygtninge. Men de har åbenbart ikke noget imod, at danskere eller folk fra andre EU-lande på ophold her kan blive retsforfulgt i andre europæiske lande for lovovertrædelser som fx at have fået foretaget en abort – eller skrevet noget kritisk om et andet lands styre – som fx Ungarns, der er så højreorienteret, at Dansk Folkeparti på nogen punkter nærmest er ræverødt i sammenligning. Men det er åbenbart helt i orden, at en europæer gør noget, som er lovligt i Danmark, men retsforfølges for det i et andet EU-land. For man må jo følge med tiden, som tidligere udviklingsminister Rasmus Helveg Petersen siger det.

Det er altså åbenbart en tid, hvor basale rettigheder viger for populistiske og menneskefjendske strømninger.

Det er ren galimatias og blot næste skridt i at forvandle demokratiet til noget andet – og måske er det allerede for sent. Men stem alligevel nej  på torsdag – det er vores eneste livlinie tilbage til at kunne genskabe demokratiet og retssikkerheden – og medmenneskeligheden.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

EU-valg: Hvor er meningsmålingerne?

Så er nedtællingen for alvor i gang.

Og nej, her tænkes ikke på den til juleaften, selvom julen nok fylder noget mere for især de mindste i Danmark – nej, her tænkes på en af de vigtigste afstemninger nogensinde i Danmark:

Afstemningen om afskaffelsen af retsforbeholdet, som finder sted om kun 3 dage. Tre korte og mørke decemberdage.

Danmarksbloggen har i de seneste uger holdt skarpt øje med medierne for at aflæse de meningsmålinger, som der normalt altid er så mange af før et valg i Danmark.

Men ikke denne gang. Denne gang er der langt imellem snapsene, når vi taler om meningsmålinger – ihvertfald dem, som offentliggøres.

Tanken ligger ligefor. Den konspiratoriske tanke om at der er lavet masser af meningsmålinger – men at de viser et resultat (nemlig et tordnende nej), som det officielle Danmark ikke ønsker – og derfor så offentliggøres de ikke.

Men det er jo slet ikke sikkert, at det er sådan. Det kan man ikke vide. Men hvad man kan vide – og gøre er at sætte sit kryds ved NEJ på torsdag.

For meningsmålinger eller ej – så vil krydserne på torsdag tale – og tale højt.

Tilføjelse kl. 13.37: Nu er de så kommet – og flere af dem viser et flertal for nej. Så kan man kun krydse fingre og håbe, at det også ender sådan.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk