Kylle, Pylle og Rylle-effekt

En af dagens store debatter har handlet om at undgå Rip, Rap og Rup-effekten, altså det at mænd vælger mænd ligesom dem selv, når et debatpanel, en bestyrelse eller andet skal sammensættes.

Danmarksbloggen er helt enig i, at det er det, der sker. Men omvendt så gavner det ikke nogen eller noget, hvis der partout SKAL være kvinder med – eller sorte – eller homoseksuelle – eller nogen andre grupper. Så ender vi bare op med en Kylle, Pylle og Rylle-effekt, og så er vi lige vidt.

Den effekt har vi i øvrigt allerede i diverse dameblade, hvor mænd som regel kun inviteres med, når de skal fortælle, hvor fantastiske kvinder er.

Men hvorom alting er, så handler det om at være i stand til at se bort fra køn, seksualitet, race og religion – og se på mennesket, og det gælder både paneldebatter, bestyrelser og samfund i det hele taget. For først når vi kan det, er vi alvor kommet nogen vegne – og lidt tættere på Andeby-samfundet, der jo i mange henseender er et drømme-samfund.

For i Andeby er der ikke mange, der ligner hinanden – men de lever alligevel i fred og fordragelighed med hinanden, hvad enten de er ænder, mus, hunde eller alle de andre herlige ting, som man kan være, når man er så heldig at bo i Andeby. Og de få, der er skurke som Bjørnebanden og Sorte Klat, kan man jo simpelthen se det på.

Dét er smart – gid man boede i Andeby!!!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

PET-bogen: Historiebog med PR – og hemmeligheder

Danmarksbloggen har læst den famøse bog ”Syv år for PET” og kan konkludere, at bogen har i hvert fald to formål:

1)     At fortælle, at terrortruslen mod Danmark er stor og reel

2)     Men at PET heldigvis er særdeles dygtige til at forhindre angreb

Så langt, så godt. Det var vel også nogenlunde, hvad man kunne forvente. Selvfølgelig vil en PET-chef – hvad enten han er forhenværende eller nutidig – have en stor interesse i at vise, at der er brug for tjenesten, og at den skaber succeser.

Problemet er så bare i ”Syv år for PET”, at der undervejs i bogen fortælles lidt for detaljeret, selvom Jakob Scharf ofte ikke vil svare på nærgående spørgsmål om PET´s arbejde. Men alligevel får vi helt konkret for meget at vide om fx overvågning og hvordan den etableres.

Og i dét øjeblik handler det ikke længere om ytringsfrihed, men om national sikkerhed. For det er naivt at tro, at kun venner af Danmark læser med. Dem, som vil Danmark det ondt, stod nemlig også i kø ved kioskerne søndag morgen for at fange Politiken.

Så måske skulle dén bog og dét tillæg bare ikke være trykt. Danmarksbloggen er svoren tilhænger af ytringsfrihed, men Danmarksbloggen ville også ønske, at man fra forlagets (People´s Press) side havde ladet én eller flere personer med forstand på efterretningsarbejde gennemlæse manuskriptet, inden det blev trykt.

For langt det meste i en i øvrigt særdeles velskrevet ”Syv år for PET” er en lang historiebog inkl. reklame for PET – men indimellem er der passager, som ikke burde have været med af sikkerhedshensyn. For ja, selvom bogen også er et forsvar for PET og deres store bevillinger, så er der ingen tvivl om, at truslen mod Danmark er stor og reel.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Human-værdi vs penge-værdi

Folketingets åbningsdebat er i gang. Det har den været siden klokken ti, og hvis alt går som det plejer, varer den til midnat eller længere. Så langt, så demokratisk. Der er også meget at tale om.

Men indtil videre er det kun blevet til snak om de nye ejendomsvurderinger, boligskatte-ordningen og topskatten. Men det er helt forkert. For det vigtigste er ikke at gøre de rige rigere, men at passe på Danmark, på samfundet, på os allesammen. Og derfor mener Danmarksbloggen, at der skulle tales meget mere om den stigende ulighed – og om miljø og klima.

Meget tyder også på, at det kommer, når fx Alternativet og Enhedslisten går på talerstolen. For der er brug for det.

Vi må så også konkludre, at vi er midt i en værdi-kamp, hvor det er mennesker mod kapital. Human-værdi mod penge-værdi.

Og Danmarksbloggen er i den forbindelse bekymret for, om Socialdemokratiet vil være med på human-vognen, når valget kommer … og det kan komme hurtigt. Meget hurtigt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ja til velfærd – nej til fattigdom

Må man godt håbe en kold oktober-morgen? Håbe på at Løkke udskriver valg, når han åbner Folketinget her om få timer? Danmarksbloggen kan i hvert fald ikke lade være.

For vi har en regering, der i helt særlig grad har gjort skade på ALT i det danske samfund. Fra miljø over de sociale forhold til kultur og erhvervsliv. Det er ganske uhørt, og nu må det simpelthen stoppe.

En af de værste ting er dog den stigende fattigdom, som fra 1. oktober med indførelsen af kontanthjælpsloftet og andre sociale skændsler er blevet mange gange større. Udsatte mennesker som syge, gamle, arbejdsløse og hjemløse ydmyges og behandles pt. i Danmark på måder, der er langt forbi enhver anstændighed. Det skal slutte nu.

Vi skal have medmenneskeligheden og varmen tilbage i det danske samfund – og det kan lade sig gøre endnu. Der er stadig mange varme hjerter derude.

Kom derfor og deltog i vor tids måske vigtigste demo på Christianborg Slotsplads. Læs mere her: https://www.facebook.com/events/897928983669251/

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Skal det ske igen???

Danmarksbloggen takker Sassi Pedersen for at få lov til at bringe dette – og minder alle om en af vor tids vigtigste demonstrationer – nemlig den i morgen om JA til velfærd – NEJ til fattigdom: https://www.facebook.com/events/897928983669251/

Sassi Pedersen skriver:

Min farmor fortalte mig om fattiggårdene, da jeg var barn. Det var som at høre spøgelseshistorier. Min farmor boede tæt på en fattiggård, og hun fortalte med slet skjult væmmelse om de luse-børn og dovne voksne samt de åndssvage, der boede der. Jeg lyttede med store ører. Det var en rædselshistorie uden lige. Folk blev set ned på, børnene måtte man ikke lege med, og til jul så fik de jo altså mad og øl. Så de skulle ikke klage. Mændene måtte grave grøfter for fattighjælpen, konerne skulle hakke roer. Jo, det var slemt. Idag må folk flytte fra deres bolig. Måske de kan komme på herberg, hvis de har børn. Og så skal de i aktivering. Jo, og folk vil ikke have noget med dem at gøre.

Kan I ikke se ligheden?

Jeg er ikke en af dem, der bliver ramt, Jeg er “heldig” og skal på førtidspension, fordi jeg er så “heldig”, at jeg sidder i kørestol. Hvordan kan jeg hjælpe? Jeg mangler de vise sten. Men vi må og skal stå sammen for at få politikerne til at ændre loven. så selvom I ikke har midlerne, så råb op. Skriv, demonstrer. Jeg gør, hvad jeg kan for, at de kan forstå, hvad der sker, hvis de lader stå til.

Knus og trøstekram til alle jer, der rammes.

Skrevet af Sassi Pedersen

Vejen tilbage til 1800-tallets elendighed

Efteråret er kommet med regn og rusk … og om to dage træder kontanthjælpsloftet i kraft. Det kontanthjælpsloft, som vil føre tusindvis af danskere og danske børn direkte ned i fattigdom.

Som Danmarksbloggen ser det, er det nytteløst at tro, at man kan få den nuværende blå-sorte regering til at droppe kontanthjælpsloftet, som blot er et led i en plan om at gøre Danmark så ulige, at vi igen havner i 1800-tallets klasse-samfund og elendighed.

Det er sådan et forfærdeligt junglesamfund uden rettigheder, uden hjælp, uden velfærd. Et samfund, hvor en lille gruppe lever i vild luksus, mens dem, som har et arbejde er bange for at miste det – og derfor sparker nedad mod dem, som er udenfor, fordi de er arbejdsløse, syge, gamle eller på anden måde udsatte.

Et samfund, som vi skal undgå. DERFOR skal vi forpligte de røde partier på at droppe kontanthjælpsloftet og de andre ordninger, der viser den gale retning. De er også med allerede – altså på nær Socialdemokratiet. SÅ skal det virkelig batte noget – det som vi gør, alle os der vil tryghed, solidaritet og velfærd – så er det Socialdemokratiet, der om nødvendigt skal presses til medmenneskelighed.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Folkestyret er i fare

Danmarksbloggen er mere end sjældent enige med Pia Kjærsgaard. Men i dag er en af de specielle lejligheder.

Danmarksbloggen deler nemlig fuldt ud Pia Kjærsgaards frygt for folkestyrets bevarelse i en tid, hvor politikerleden når nye højder, og mennesker søger over til de partier, der står stejlt på deres egne holdninger i stedet for at søge kompromiset og den politiske forhandling.

Læs mere her: http://nyheder.tv2.dk/politik/2016-09-25-politikerleden-har-ikke-vaeret-storre-i-25-ar

For i dag stormer de nye partier – Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Nye Borgerlige, Alternativet og Enhedslisten – frem, mens de gamle partiers tilslutning falder.

Det er farligt. For ingen kan få deres vilje 100%. Politik er det muliges kunst – og dermed forhandlingen og forståelsen af, at alle skal have noget, men ingen kan få alt.

Dét skal danskerne til at forstå – igen.

Visse politikere, visse kapitalfolk, visse magthavere skal så OGSÅ til at forstå, at den stigende ulighed netop fremmer de her ekstreme holdninger, så skal folkestyret bevares, skal goderne også omfordeles noget bedre end det sker i dag.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nye Borgerlige er hverken nye eller borgerlige

Er der noget, som det senest opstillingsparate parti Nye Borgerlige IKKE er, så er det netop nye og borgerlige.

Partiet har slået sig op på danske værdier i betydningen fremmedhad – og på en ultraliberal holdning til velfærden = minimalstat.

Det er ikke særligt NYT – Dansk Folkeparti er rundet af netop fremmedhadet og Liberal Alliance (og dele af Venstre) af den brølende liberalisme.

Det er heller ikke særligt BORGERLIGT – for i det at være borgerlig, som man ser det hos det mest borgerlige af alle borgerlige partier, nemlig de konservative, så er det at være borgerlig noget med at kende sin historie, sin kultur – og ikke mindst være et dannet menneske med stor viden og stor vilje til at samarbejde som fx den tidligere klima- og energiminister og EU-kommisær Connie Hedegaard er det.

For der er unægtelig meget langt fra den vidende og dygtige Connie Hedegaard til den populistiske og højtråbende Pernille Vermund …

Og desværre er det den sidste, som danskerne kan stemme på til det kommende folketingsvalg … og ja, Danmarksbloggen siger desværre – selvom bloggen bestemt ikke er særlig blå.

Men Connie Hedegaard står for viden, høj standard og kvalitet – det gør Pernille Vermund IKKE.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

9/11 oplevet i New York

I dag er det 15 år siden, at terrorangrebene fandt sted i Washington D.C. og i New York – og at flight 93 pga heroiske passagerer forulykkede i stedet for at forvolde endnu et angreb. Og det vil selvfølgelig blive markeret over hele verden.

Sidste år var undertegnede sammen med familien i New York på netop denne dag, d. 11. september, som er en meget speciel dag at være i New York på. En dag hvorfra fire ting står helt klart i erindringen.

1)     Det nye World Trade-Tower, det såkaldte Freedom Tower, bygget så højt og relativt tæt på Ground Zero, at man ser det med det samme, når man kommer flyvende ind mod Manhattan. Det står bare der og knejser, stolt og trodsigt som om det siger; Hva´ så røvhuller? I kan IKKE knuse os.

2)     Ground Zero, som i dag er to store, åbne huller, hvor vandet fosser ned, og hvor navnene på alle de omkomne er indgraveret på de metalplader, der er omkring hullerne, og hvor der er stukket mange både flag og blomster. Der står også stadig folk og græder. Unge mennesker, som var børn, dengang de mistede en far eller en mor. Ældre mennesker, der mistede en søn eller en datter. Midaldrende mennesker, der mistede en ægtefælle.

3)     De mange brandstationer, der findes rundt omkring i gaderne, og hvor der d. 11. september står blomsteropsatser med foto og navne på de brand- og politifolk, der gav deres liv den dag.

4)     Og så selvfølgelig de to blå lys, der tændes ved solnedgang, og som ses bedst fra Brooklyn Bridge – gerne langt ovre mod Brooklyn-siden. De to blå lys, der lyser stærkt fra Manhattan og helt op i skyerne – og ligner de to tårne, der stod der engang, men som nu ikke er der mere. Det er et meget stærkt syn, og ligesom da vi sad i flyet og så Freedom Tower, da vi stod ved Ground Zero, og når vi passerede en brandstation, så blev mine øjne våde, og jeg snøftede og svælgede.

Men historien om 11. september er ikke kun historien om terror og død. Det er OGSÅ historien om menneskelighed, mod og troen på at det gode vil vinde – og skulle man være i tvivl, så skal man blot tænke på ”The Survivor Tree” – træet, der overlevede angrebet, og nu står ved Ground Zero som det bedste tegn på, at vi ikke kan knækkes, os der vil friheden og medmenneskeligheden.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Det umenneskelige fortsæt

Når man i jura´ens verden taler om at gøre noget med forsæt, bedømmes det altid strengere end når man “bare kommer til det”.

Sådan bør det også være i politikens verden. Så når den konservative Rasmus Jarlov siger, at beslutningen om at risikere at sende 33.000 børn i fattigdom som følge af 225-timers reglen var en beslutning, som de konservative tog med åbne øjne, så er det rigtigt slemt.

For så siger han også, at han og resten af de konservative – uden at ryste på hånden – ikke har noget problem med at sparke til dem, der i forvejen ligger ned. Så gør de konservative det med vilje, med fortsæt …

Læs mere her: http://www.avisen.dk/konservative-rimeligt-at-boern-rammes-af-225-timers_404784.aspx

Der er også et andet ord, som kommer i spil her – og det er MORAL. For én ting er, at man kan være rygende uenige politisk og ideologisk, men når man – uden mindste problem – kan sende 33.000 danske børn ud i fattigdom, så har man en moralsk brist, som i bedste fald kan kaldes for umenneskelig.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk