Kategoriarkiv: Dagens dagsorden

Retssikkerheden vandt i dag

Udgivet den af
Svar

Hvis demokrati og retssikkerhed er danske værdier, så har de danske værdier vundet i dag.

For tidligere integrationsminister Inger Støjberg er med 25 ud af 26 stemmer blevet kendt skyldig i rigsretten – og dommen er med 15 stemmer blevet til ubetinget fængsel i 60 dage til Inger Støjberg.

Danmarksbloggen føler så ingen glæde.

Tværtimod føler Danmarksbloggen en stor bekymring for, hvad den yderste højrefløj vil bruge dommen til. Den er nemlig politisk dynamit. Og Støjberg har allerede selv tændt lunten ved at prøve at gøre det til en politisk sag, når hun siger, at hun ikke vil bøje nakken.

Men det handler ikke om det. Sagen er basal jura. Man må ikke med fortsæt bryde loven – og en minister skal også overholde loven. Punktum.

Efter domsafsigelsen blev Støjberg så til mødet med pressen ved med at prøve at gøre det til et spørgsmål om barnebrude. Det, som hun opfatter som danske værdier, tabte i dag, sagde hun med vanlig patos.

Men danske værdier er ikke, at en minister med fortsæt og fuldt bevidst bryder loven. Danske værdier er ikke, at man ikke tager det til sig, når en rigsret dømmer én skyldig.

Støjberg udviser på den måde ingen respekt for det danske retssamfund – eller for de danske værdier, kunne man tilføje.

Heldigvis står domsafsigelsen fast. Så dermed kan det konkluderes, at magthavere i Danmark kan holdes ansvarlige for deres gøren og laden.

Dét er til gengæld godt nyt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Gratis læseprøve: Hold Lucia derhjemme – som svenskerne

Udgivet den af
Svar

En ny juletid er i gang, men det sker stadig i Corona´ens skygge. Danmarksbloggen bringer derfor på de fire adventssøndage fire uddrag af undertegnedes julebog fra 2020, som kan købes her:

https://www.saxo.com/dk/glade-jul-ogsaa-i-en-corona-tid_epub_9788740440379

Prisen er i skrivende stund beskedne 37,50. Eller det samme som en flaske rødvin eller en pose Matador-mix.

Bogen om julens traditioner og med ideer til at holde en Corona-venlig jul er tilmed en e-bog, så den ankommer til dig med det samme – og helt uden smitterisiko.

Og her 3. søndag i advent kommer altså den tredje af fire gratis læseprøver. I dag med kapitlet om, hvordan man kan holde Lucia på en Corona-venlig måde, og som svenskerne har gjort det altid – nemlig derhjemme. For svenskerne fejrer nemlig Lucia både ude og hjemme.

Det er Lucia-dag i morgen mandag d. 13. december.

Sidst kan man også synge med på undertegnedes nyoversættelse af den svenske vise om Santa Lucia.

Hold Lucia derhjemme – som svenskerne

Da danskerne inspireret af svenskerne begyndte at gå Lucia-optog under Besættelsen, fik vi kun den ene halvdel af den gamle svenske Lucia-tradition med, nemlig de offentlige Lucia-optog.

For vi glemte den sidste halvdel, de private Lucia-fejringer, som er mindst lige så store i Sverige. Men dem kunne vi få glæde af i Corona-tiden. De er som designede til livet i en social boble.

Konceptet er enkelt:

Lav en bakke med morgenmad. Skal det være ægte svensk, så skal der dækkes op med de specielle Lucia-boller (eller Lussekatter som bollerne lavet med safran også kaldes), brunkager, gløgg, kakao og kaffe.

Tag derpå en lyskrans/krone med lys på hovedet.

Og gå så syngende ind og væk din familie med Lucia-sang tidligt om morgenen d. 13. december.

I gamle dage var det selvfølgelig kvinderne, som stod for det, men i disse ligeretstider kan mændene lige så godt være en lysende Luciabrud.

Men uanset om man agerer Lucia, eller er den, der sidder i sengen, og hører på, at der bliver sunget om Santa Lucia, så lusser man, som det hedder på svensk.

For hyggen en svensk Lucia-morgen med varme drikke, Lucia-boller og Lucia-sang – og lys i mørket – er simpelthen så speciel, at det kræver sit helt eget ord – nemlig at lusse. Og da familiens helt egen Lucia vækker resten af huset allerede klokken 6 – eller tidligere – er der rigeligt med tid, inden man skal i skole og på arbejde.

Den svenske Lucia-tradition i dens hjemlige variant med morgenvækningen i de mørke morgentimer er som kreeret til et liv i den sociale boble i pandemiens tid.

Læg dertil lyssymbolikken, som har en psykologisk effekt, da det at se levende lys skinne i mørket giver os en følelse af håb, som vi også erfarede det sidste gang, at det var alvor i Danmark under Besættelsen, hvor vi adopterede de offentlige Lucia-optog fra Sverige.

Nu er det alvor igen – og nu kunne vi med fordel tage den private Lucia-fejring til os, og begynde at lusse. Dét er hygge, kage og lys på én og samme tid.

Skulle man ikke lige have en krone med lys, kan en lysestage eller andet sagtens gøre det. Det er lyset, som det handler om.

Dette at tænde lys i mørket, som vi også gør det med adventskransen, kalenderlyset og alt det andet, som hver jul giver os troen på lysere tider. Og hvor effekten i et Corona-år bliver mange gange større.

Svenskerne har så flere Lucia-sange, både muntre og højtidelige. De har selvfølgelig den klassiske Lucia-sang, som vi også har i Danmark – men også fx ”Stig in, Lucia, stig in”, “God morgon mitt herrskap. Här kommer Lussebrud” og ”Lusse lelle”.

I Danmark har vi kun én Lucia-sang. Det er den danske version af den klassiske Lucia-sang, som på dansk handler lige så meget om gæster, fester og ønsker, som den handler om lyset. Men det er en undervurdering af, hvad Lucia drejer sig om.

Jeg har derfor valgt at lave en ny oversættelse og fortolkning af den måske mest elskede svenske Lucia-version af den klassiske Lucia-sang. For i Sverige har man flere versioner af den klassiske Lucia-sang, men det smukkeste er den, som på svensk er skrevet af den svenske digter og lærer Arvid Rosén. Og både den og min oversættelse fokuserer på det, som Lucia drejer sig om:

At Lucia kommer som en nærmest personificeret forløsning – eller hvis man er religiøs, at Lucia stiger ind i vores mørke med bud fra Kristus, som kaldes verdens lys.

Men uanset om man er troende eller ej, så kan Lucia ses som en befrielse, så lyset kan sejre over mørket, og dagen kan gry igen, både i naturen og i menneskesindet. Så vi får troen og håbet om bedre tider tilbage.

For som bekendt er det godt at synge i skumle tider, så derfor giver det ekstra mening at istemme sangen om lysets helgeninde Santa Lucia, der døde for 1700 år siden, men stadig bringer bud på hendes egen helgendag d. 13. december:

Santa Lucia

Natten er sort som blæk
Her i vor stue
Solen er også væk
Skyggerne true
Men på vort dørtrin står
Hvidklædt med lys i hår
Santa Lucia, Santa Lucia

Natten var kold og stum
Men nu det svinger
I alle mørke rum
Sus som af vinger
For på vort dørtrin står
Hvidklædt med lys i hår
Santa Lucia, Santa Lucia

Mørket skal flygte nu
Væk fra vor stue
Det loves jeg og du
Lyset vi skue
Dagen skal atter gry
Opstå af rosen-sky
Santa Lucia, Santa Lucia

Tekst: Dorte J. Thorsen
Melodi: Folkevise fra Italien

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nattens dødedans med Corona

Udgivet den af
Svar

Der var engang, hvor statsministeren sagde, at vi er nødt til at lære at danse med Corona.

Et generelt dårligt billede. For dans er noget godt. Kampen mod Corona handler om liv og død – og sygdom og lidelse.

Men lige netop i nat passede billedet med de dansede. Over hele landet stimlede unge nemlig sammen i hundredvis, ja tusindvis, for at feste, drikke, danse, råbe og more sig den sidste nat i lang tid, hvor dét kunne lade sig gøre.

Fest-steder som diskoteker og barer bød hjertelig velkommen – og bekymrede sig ikke et hak om, hvor mange de lukkede ind. Tværtimod – jo flere, jo bedre (indtjening). Så skift med at Omikron spreder sig som en præriebrand – og især netop ved fester og den slags.

”Vi skal fyre den max af,” sagde de unge til medierne. Og det gjorde de så helt tæt sammen med masser af andre i det, som lettere end du kan drikke ti shots, bliver til en dødedans med Corona.

Ikke for dem selv, for de unge skal såmænd nok overleve at få Corona, men for deres forældre – og især deres bedsteforældre. Men så langt kunne – eller ville – de unge ikke konsekvens-beregne.

De unge ville ikke hverken undvære eller behovsudskyde i nattens festivitas. Så hellere risikere andres liv.

Det er sindssygt og egoistisk. Både i sig selv i en Corona-tid, men endnu mere pga. den nye variant Omikron, som vi først lærte at kende for to uger siden, men som spreder sig med lynets hast – og som kommer til at overtage pandemien lige om lidt.

Og nej, det er ikke givet, at Omikron er mildere. Måske er den, måske ikke. Der er stadig mere, som vi ikke ved om den – end det vi ved.

Men vi ved, at antallet af indlagte i Sydafrika, hvor den startede, ikke er ti-doblet som SSI´s Ullum sagde det – men seks-doblet. Men det er også slemt nok. En seksdobling af indlagte i Danmark vil være tæt på 2.500 mennesker – og det siges fra hospitalerne, at vi har en absolut smertegrænse på 1.000.

Så ja, nattens fester, som mange steder blev markedsført som ”Den sidste fest”, kan blive den sidste fest. Ikke for de deltagende, men for de sårbare og gamle i deres netværk.

Gad vide om de unge vil forstå deres eget ansvar for, at det gik galt, når de sidder i kirken, og ser på bedstefars eller bedstemors kiste?

Og gad vide om diskoteker og andre feststeder er lige så klare til at tage ansvaret for den pga. dem eksploderende smitte på deres skuldre, som de er det til at forlange økonomisk kompensation? Danmarksbloggen tror det ikke.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Dobbeltmoral: Dét er kulturen

Udgivet den af
Svar

Omikron spreder sig med alarmerende fart i Danmark – men især i området omkring Viborg.

Viborg kommune havde således i går 35% af alle landets tilfælde af Corona forårsaget af Omikron-varianten.

Man ved også hvorfor, at det er sådan. Det skyldes nemlig en julefrokost, hvor 150 unge fra tre ungdomsuddannelser deltog. I skrivende stund har de 69 af dem fået beskeden: COVID-19-positiv med Omikron-varianten.

Det er en massiv mængde mennesker, som nu skal i isolation. For det er ikke kun de 69 unge, som Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler at isolere sig. Det er også deres nærkontakter – og deres nærkontakter igen, som skal isolere sig og testes.

Viborg kommune meldte så ud, at det ikke ville ske. At det var for mange mennesker at sende hjem, hvis kommunen skulle fungere – fx på ældreområdet.

Ja men, indvender den videnskabeligt tænkende, vil det ikke øge smitten med den stærkt smitsomme Omikron-variant? Jo, såmænd, er svaret.

Det her bliver dermed det første alvorligt store hul i et dige, som burde holde Omikron nede bare nogle få dage mere. Og vel at mærke et, som tages bevidst af en offentlig myndighed, selvom det bryder med anbefalingerne fra den offentlige myndighed, som tager sig af Corona-håndteringen.

Det var så samtidig forventeligt, at smitten ville bryde igennem, så længe vi stadig mødes på kryds og tværs – og i store grupper.

Men der er også en anden trist forventning, som gik i opfyldelse: Nemlig den fra medierne og politikerne manglende råben op omkring ”DÉT ER KULTUREN”.

For ingen taler om, at det er kulturen, som er skyld i, at Omikron for alvor spreder sig nu.

Men sådan er det. Det er kulturen, som er skyld i smittespredningen også denne gang. Kulturen forstået som i behovet for at mennesker søger sammen for at snakke, more sig og så videre.

Men det er åbenbart noget, der kun skal italesætttes, når det sker i Ishøj, og det er mennesker af såkaldt anden etnisk herkomst, som driver smitten via traditioner, som de fleste danskere ikke kender.

For når det er hvide kartofler fra Jylland, der holder julefrokost med rigelige mængder alkohol og grisekød, så er det bare rigtig uheldigt, at smitten blev spredt. Ja, så er det tilmed i orden at gå stik imod Styrelsen for Patientsikkerheds anbefaling.

HVIS IKKE DÉT ER DOBBELTMORALSK, så ved jeg ikke, hvad det er.  

For der burde gælde de samme regler for og de samme forventninger til Michael som til Muhammed, til Fie som til Fatima, til Viborg Kommune som til en moské i Ishøj.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Gratis læseprøve: Jul, jól eller yule

Udgivet den af
Svar

En ny juletid er i gang, men det sker stadig i Corona´ens skygge. Danmarksbloggen bringer derfor på de fire adventssøndage fire uddrag af undertegnedes julebog fra 2020, som kan købes her:

https://www.saxo.com/dk/glade-jul-ogsaa-i-en-corona-tid_epub_9788740440379

Prisen er i skrivende stund beskedne 37,50. Eller det samme som en flaske rødvin eller en pose Matador-mix.

Bogen om julens traditioner og med ideer til at holde en Corona-venlig jul er tilmed en e-bog, så den ankommer til dig med det samme – og helt uden smitterisiko.

Og her 2. søndag i advent kommer altså den anden af fire gratis læseprøver. I dag med kapitlet om, at det med alkohol nok er den ældste, danske juletradition – og at det hænger sammen med ordet jul:

Jul, jól eller yule

Kært barn har mange navne, således også julen, hvis gammelnordiske navn er jól eller yule, som betyder fest eller højtid.

I Danmark har man siden hedensk tid fejret jul ved midvintertide, når solen var allerlængst væk, og guderne skulle formildes, så varmen og lyset vendte tilbage. Det skete blandt andet ved store blót, hvor man hyldede de nordiske guder, ofrede dyr og indimellem mennesker – og derpå spiste og drak godt i flere dage.

En af de ældste skildringer af en dansk juletradition fra før-kristen tid stammer fra vikingetiden.

Den fortæller om, hvordan vikingerne med deres lange drikkehorn drak jul ude på havet i deres vikingeskibe i vinterkulden. Vikingerne skulle nemlig have foretrukket at være langt væk fra de varme kvindestuer, som de angiveligt følte lede ved at opholde sig i.

Om det er sandt, eller om der lå en slags manddomsprøve i at kunne klare kulden og mosten, melder historien intet om.

Men en god måde at holde vikingejul på var altså ud i vinterkulden sammen med massive mængder alkohol. Så dér blev drukket jul, og det indebar mange tønder mjød og stærkt øl, som blev indtaget over flere dage, hvor vikingerne ikke lavede andet end at drikke tæt, slås lidt for sjovt – og spise store mængder kød på deres vikingeskibe ude på de isdækkede fjorde.

Det foregik i øvrigt senere end i dag, da man indtil for cirka 1000 år siden fejrede jul – eller jól eller yule – midt i januar.

Men så kom kristendommen, som via et af historiens mest vellykkede spin udkonkurrerede både den hedenske vintersolhvervsfejring og de romerske saturnaliefester, som i forvejen lå sidst i december. Fester, hvor man fik gaver, spiste og drak godt.

Altså en fejring, der ligesom solhvervsfejringen inspirerede til måden, som vi holder jul på i dag.

Da kristendommen kom til Danmark, forsøgte de gejstlige også at få det gammelnordiske ord jul ændret til ordet kristmesse. Det var for eksempel lykkedes i England, hvor jul siden kristendommens indførelse har heddet netop Christmas.

Men den gik ikke i Danmark, hvor man holdt fast i den gode, gamle jul.

Nogle vil måske mene, at de gamle vikinge-drikke-juletraditioner også har overlevet, og trives fint i vore dage, hvor vi har J-dag, julefrokoster og andre sammenkomster, hvor det at drikke sammen – og drikke meget – er det centrale.

Skikken med at drikke sig i hegnet til jul har i hvert fald lange, historiske rødder heroppe nordpå.

Her drikker vi jul.

Måske det er derfor, at Tuborgs julebrygsreklame med Julemanden, der møder Tuborg-bilen, og hellere vil køre efter den end dele julegaver ud, er en moderne, dansk juleklassiker? Vi kan simpelthen spejle os selv og hele vores julehistorie i dén reklame.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Gratis læseprøve: En anderledes jul – og et tjek af traditionerne

Udgivet den af
Svar

En ny juletid starter i dag, men det sker stadig i Corona´ens skygge. Danmarksbloggen bringer derfor på de fire adventssøndage fire uddrag af undertegnedes julebog fra 2020 “Glade jul – også i en Corona-tid”, som kan købes her:

https://www.saxo.com/dk/glade-jul-ogsaa-i-en-corona-tid_epub_9788740440379

Prisen er i skrivende stund beskedne 37,50. Eller det samme som en flaske rødvin eller en pose Matador-mix.

Bogen om julens traditioner og med ideer til at holde en Corona-venlig jul er tilmed en e-bog, så den ankommer til dig med det samme – og helt uden smitterisiko.

Og her på 1. søndag i advent kommer altså den første af fire gratis læseprøver. I dag med kapitlet om, at man godt kan holde jul på en anderledes måde:

En anderledes jul – og et tjek af traditionerne

Jul bliver det – også i en Corona-tid. Men det bliver en anderledes jul i år, hvor mange vil savne en masse traditioner og måske også familiemedlemmer og venner.

Men denne Corona-jul kan samtidig være en oplagt mulighed til at re-tænke vores skikke og måske give vores jul et nyt indhold. For den danske juletradition nummer ét, som hænger lige så tungt i de danske hjem, som dansk julemad ligger i maven, er, at danskerne holder jul på samme måde hvert år.

Og ve den, der foreslår at spise eller gøre noget andet. Det er det rene jule-forræderi, synes de fleste.

Men Corona-julen kunne være en god anledning til at give julen et grundigt relevantheds-tjek:

Hvilke traditioner holder – og hvilke er lige meget?

Er det stadig sjovt med for eksempel pakkeleg – eller er det lidt anstrengt efterhånden?

Kunne vi spise noget andet end gris og and? Noget lettere? Mere grønt?

Og måske også noget andet til dessert? Måske den engelske julekage Christmas Pudding, der er fuld af tørret frugt, krydderier og alkohol som brandy, cognac eller rom. En julekage, som også giver en oplevelse, når den serveres. For så flamberes den typisk med brandy, så blå flammer står op, og skaber stemning i den mørke stue. Kombinationen af sødt, krydret, alkohol – og ild lyder også umiddelbart som noget, der kan tiltale danskerne, der som et af de få folkeslag sætter levende lys på juletræet.

For juletræet beholder vi formentlig. Men:

Kunne juletræet blive ét, som kunne genplantes? Det talte man meget om i 2019, hvor det ikke gik helt efter planen alle steder. Men ideen om et klima-rigtigt juletræ er stadig god.

Og hvem skal pynte juletræet? Skal det altid være moderen, som det er i mange hjem – eller kan det være børnene? Eller skal man gøre det i fællesskab?

Skal vi stadig alle sammen give hinanden en julegave? Eller kunne vi skære ned på forbruget? Også for klimaets skyld.

Skal vi have mandelgave – eller ej?

Og endelig den svære: Skal man absolut være sammen med alle i ens familie, også dem, som man ellers ikke ser resten af året – og måske ikke har så meget tilfælles med?

Julen er i bund og grund ment som en tid til fred og glæde, så man kan med fordel stille sig selv spørgsmålet: Hvordan skal min juletid indrettes, så det bliver en god tid? Og så finde svarene – og indrette ens jul derefter – også efter Corona.

I en husstand med flere medlemmer skal der selvfølgelig tages hensyn og være plads til mangfoldighed og rummelighed. Det er også julens dna. Heldigvis kan man komme langt med lidt smidighed. Ikke alle behøver fx at spise det samme, og man må gerne vælge at gå tidligt hjem fra en julefrokost med svigerfamilien, mens ægtefællen bliver osv.

Nogle af de løsninger, som den enkelte person eller den enkelte familie vælger, vil muligvis vække modstand fra de mere traditionsbundne kræfter i familien, men det skal man ikke lade sig gå på af.

Verden bliver ikke den samme efter Corona-pandemien, og det behøver julen heller ikke at blive. Vi kan godt lave en ny jul – delvis i hvert fald.

Det vil i så fald heller ikke være første gang.

For julens væsen er forandring, og mange af fortidens danskere ville næppe kunne genkende nutidens jul med dens glitrende juletræer, julegaver og gløgg.

Det gælder både vikingerne, som ofrede mennesker og dyr, middelalderens religiøse mennesker med adventsfaste, midnatsmesse og lange, hvide julelys – og dem, som levede i 1700-tallets bondesamfund med hvide jule-tekstiler på væggene og halm på gulvet, som de sov i julenat, fordi de døde skulle sove i sengen.

For julen ændrer sig – og vi med den. Og højtiden kan kun blive sjovere og bedre, hvis vi tør udvise noget jule-nysgerrighed.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Det risikerer at ende med triage

Udgivet den af
Svar

Det er højsæson for Corona – igen.

Men vi taler ikke om Corona-elefanten i rummet. Ikke rigtig. Vi taler om dens snabel, som kan være smittetallene. Eller halen, som kan være de indlagte. Enkelte tør måske kort nævne kroppen, som kan være dem, der skal passe og pleje de syge.

Dem, som bærer det hele i denne pandemi: Lægerne og sygeplejerskerne.

Men det er kun kort, at vi berører den del. For vi ved jo godt, at læger og sygeplejersker er trætte. Ja, de er udmattede. Ikke desto mindre forventes det, at de endnu en vinter kan yde mere end maks.

Men det kan de ikke. Sundhedspersonalet er slidt og træt – og vi skal passe på dem.

Til gengæld kan – og skal – vi andre gøre noget:

  1. Gå med mundbind – selvom det ikke er påkrævet.
  2. Begrænse vores sociale adfærd.
  3. Blive hjemme, hvis vi – eller vores børn – er bare den mindste smule dårlige.
  4. Arbejde hjemme – hvis vi kan.
  5. Blive vaccineret, hvis ikke vi er dét i forvejen.
  6. Og er vi færdigvaccinerede, så sige ja, tak til booster-stikket, altså det tredje stik, når vi får det tilbudt.

Vi er nemlig nødt til at gøre mere, end vi gør nu – hvis ikke vi skal ende i en situation, der er værre sidste vinter.

For det er nemlig så slemt lige nu, at vi risikerer at ende i en triage. Og en triage er ikke for hverken børn eller voksne.

Triage er grumt, og det kan blive virkeligheden i Europa – og i Danmark – i den kommende vinter.

Triage er en situation, som man kender fra krige og pandemier og andre situationer, hvor samfundet er helt ude af de vante rammer. Triage går ud på, at man klassificerer de syge efter et benhårdt system, fordi ressourcerne er alt for små i forhold til antal ramte.

Kort fortalt så deler man i triage patienterne op i:

  • De døde. Et menneske kan kun placeres i denne gruppe, når en læge har konstateret, at døden er indtruffet. Medmindre det er helt tydeligt, at personen er død. Det er som regel lettere at se i en krig end i en pandemi.
  • Patienter – for hvem behandling vil være livreddende. Her handler det som minimum om livreddende førstehjælp – samt at stabilisere patienten efter ABCDE-principperne. Det er blandt andet at sikre, at patienten kan trække vejret. Her sætter man ressourcer ind.
  • Patienter – der kan klare sig uden øjeblikkelig behandling. Man skal som minimum sikre sig, at de patienter kan flyttes andre steder hen – eller klare sig uden behandling i en periode. Her sætter man ressourcer ind, hvis/når man kan.
  • Patienter – som kan klare sig uden behandling. Men også patienter – som skønnes ikke at kunne overleve, selvom de får behandling. Her sætter man ingen ressourcer ind. Ja, rigtigt. Ingen ressoucer.

Med andre ord: Hårdt pressede læger skal på få minutter vurdere, om en COVID-syg kan overleve eller ej. Om man skal bruge ressourcer eller ej. Og hvis, så hvad hjælp vedkommende skal – eller rettere kan – få i et system, hvor man ikke kan hjælpe alle, som har desperat brug for hjælp.

Det er et skrækscenarie. Et mareridt, hvor læger hele tiden skal vurdere, hvem der skal have en chance – og hvem det ikke nytter at gøre noget for.

Lægerne i lande som Italien og Spanien var igennem det i begyndelsen af pandemien. Nu kan det også blive virkeligheden for læger i Danmark. I Tyskland tales der helt seriøst om allerede nu at overgå til triage på de hospitaler, der ligger i de mest smitteramte tyske områder.

Og imens taler danskerne om julefrokoster, og at det ikke er rart at gå med mundbind – og andre petitesser.

Snotforkælede danskere, fristes man til at sige.

Situationens alvor er i hvert fald ikke gået op for de danske curling-unger, som findes i adskillige voksen-udgaver både på Christiansborg, i virksomhederne og alle andre steder i samfundet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmark blev blåt og sort

Udgivet den af
Svar

Kommunalvalget er forbi. Et valg i pandemiens skygge. Valgdeltagelsen var også en del lavere end sidste gang: 67,2% her i 2021 mod 70,3% i 2017.

Mange steder er konstitueringen stadig i gang, og vi har næppe set det sidste kup, den sidste aftale bag lukkede døre mellem partier, som på landsplan aldrig ville ”gå i regering” med hinanden.

Alligevel kan vi godt konkludere, at det kommunale Danmark er blevet blåt – og sort.

Blåt fordi de konservative havde et kanonvalg, og fik borgmesterposter steder, hvor de aldrig har haft en borgmester før – som på ærke-socialdemokratiske Bornholm (her dog hjulpet på vej af en aftale mellem de blå og Enhedslisten!).

Ja, de konservative mistede så også deres historiske borgmesterpost på Frederiksberg. Men det skyldtes mere den nu afgående borgmester og hans boligsag end den positive vibe, der er omkring de konservative i øjeblikket.

Men Danmark blev også sort. Ny Borgerlige havde ET som i 1 valgt medlem i et byråd i den periode, som er ved at være slut (de fik så undervejs lidt flere, når DF-valgte medlemmer skiftede over til Ny Borgerlige). Men i går fik partiet valgt 64 medlemmer ind i byråd over hele landet. Det er selvfølgelig til dels sket på Dansk Folkepartis bekostning, men ikke kun.

Så selvom mange af os taler om klima og natur som det vigtigste politiske emne, så findes der også et Danmark, som hellere vil udnævne indvandrere og flygtninge til syndebukke – og give dem skylden for alt.

Et Danmark, som ønsker lette løsninger på komplekse problemstillinger, som ikke gider bekymre sig om miljø, som i en utryg tid ønsker faste strukturer og ”det man kender”. Derfor tilslutningen til Konservative og Ny Borgerlige.

Det peger alt sammen frem mod et folketingsvalg, som kun er halvandet år væk. Et valg, hvor Pape gerne vil være og kan blive statsminister – selvom han ikke har sagt det offentligt endnu. Et valg, hvor Ny Borgerlige kan få et jordskredsvalg, især hvis presset på EU´s ydre grænser fortsætter – og der stadig er ballade med afviste asylansøgere og indvandrere i Danmark.

Det med at være statsminister vil socialdemokratiske Mette Frederiksen også gerne fortsætte med at være. Men i går tabte socialdemokraterne terræn stort set alle steder – og mest i de store byer, selvom de beholdt borgmesterposterne.

I København mistede Socialdemokratiet så meget, så Enhedslisten nu er hovedstadens største parti. Det kom der så ingen overborgmester ud af. For de andre partier – også SF som var til salg for en borgmesterpost, som de havde fået alligevel – vil ikke have en overborgmester fra Enhedslisten, så de valgte den socialdemokratiske Sophie Hæstorp Andersen.

Generelt tabte naturen – og dermed Fælleden – i hovedstaden.

For nok vandt Enhedslisten 4 mandater, men Alternativet tabte også 4. Og så går det lige op i den rød-grønne alliance, som ikke formåede at suge et eneste af Socialdemokratiets 5 tabte mandater til sig. Så hvor meget vandt Enhedslisten i grunden i København?

Ikke nok i hvert fald til at gøre naturen grøn og undgå, at betonalliancen vandt kampen om Fælleden og Lynetteholmen. Så nu er lærkesangen på sletten slut – og et blå-sort mørke sænker sig over Danmark.

Vinteren er på vej.

Og vi må håbe, at vi ikke bliver syge. For totalt fraværende i denne valgkamp har regionalvalget – og dermed regionerne og det vigtige spørgsmål om sundhed og sygeplejersker været.

For sundhed hører ind under regionerne. Men ingen medier har gidet beskæftige sig med det, selvom det er et centralt samfundsområde. Medierne har på den måde svigtet deres samfundsmæssige forpligtelse.

Måske fordi mange af dem har en blå-sort opfattelse af samfundet – og deres redaktører og journalister et adgangskort til privathospitalerne?!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Sidste udkald for Amager Fælled

Udgivet den af
Svar

Maskinerne drøner, og der er dollartegn – ok, så Euro- og krone-tegn – i øjnene på politikere, By & Havn samt investorer, når de ser på, hvad der sker med Københavns grønne lunge: Amager Fælled, som bid for bid omdannes til sten- og betonørkner, mens arter og planter må lade livet i rivende hast.

Det er fælt at se på – men det kan endnu stoppes. Men det er sidste udkald. Allersidste udkald.

Så der skal handles NU!

På tirsdag d. 16. november går vi til kommunal- og regionsvalg overalt i Danmark – og det er spændende og vigtigt mange steder. Men allermest er på spil i København.

For her er det mere end kommunens ve og vel, som det gælder. Her er det den store kamp mellem pengene på den ene side og naturen på den anden. En kamp, hvis udfald kommer til at spille en rolle for hele Danmark.

For lykkes det pengene at vinde, så vil andre naturperler også blive lette(re) at løbe over ende. Men vinder naturen på Amager, så dannes der præcedens for, at vi i Danmark tænker langsigtet på natur og klima og arter og mennesker. På at vi sætter liv før penge. Præcis som det anbefales at gøre på det igangværende COP26 i Skotland.

Så brevstem i dag eller i morgen – eller gå i stemmeboksen på tirsdag d. 16. november og sæt dit kryds ved naturen …

Det er NU, det gælder.

Ps. På søndag d. 14. november kl. 12-14 er der folkefest på Københavns Rådhusplads under parolen: KOM OG SIG STOP TIL BYGGERIET PÅ AMAGER FÆLLED

Se mere her: https://www.facebook.com/events/410372743824580/

Så der skal stemmes efter at sikre naturen (også både Stejlepladsen og Lynetteholmen) – og dermed vores egen overlevelse som art. Og det er ikke en enkeltsag. Det er grundlaget for ALT. Og det haster. Uret tikker.

Sidste nye meningsmåling fra Gallup er så opløftende. Den viser nemlig, at der er et flertal udenom de blå partier – og udenom Socialdemokratiet. Et flertal med Enhedslisten som hovedstadens suverænt største parti og sammen med SF, Radikalt Venstre og Alternativet.

Skal det virke, kræver det så, at man kan få SF og de radikale til at ændre mening. Om det kan lykkes, vides ikke. Men det er en nemmere opgave end at få Socialdemokratiet til at skifte kurs, selvom mange S-vælgere er store tilhængere af at bevare Amager Fælled.

Og endnu har hver fjerde vælger ikke besluttet sig. Så stem, mød op, snak med venner, familie og kollegaer, kæmp kampen her til sidst. Det er – som dinosauren T-Rex sagde det på FN´s talerstol: Now or never!!!!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Historien om dén ulv, som ingen vil råbe

Udgivet den af
Svar

Halloween nærmer sig, så her kommer en lille grum historie fra virkelighedens verden:

De skumle tider er på vej tilbage. Skumle som i nedlukning, mørke, smitte, virus og død.

Og nej, der råbes ikke ulv uden grund. Tværtimod: Corona-Ulven står allerede oppe i skovbrynet og slikker sig om munden, mens den ser på danskerne, der som en flok ubetænksomme og ubekymrede børn løber rundt imellem hinanden – uden at holde afstand, uden at bruge mundbind, uden noget af alt det, som holder smitten nede.

For ja, vi er dér igen på det fæle sted, hvor smitten stiger voldsomt. Det samme gør eksperternes forsikringer om, at det ikke bliver så slemt denne gang. Det holder selvsagt ikke.

Det burde vi vide. For vi har været på de tynde løfters holdeplads før. Sidste efterår i 2020 helt præcist, hvor danskerne blev garanteret at – pga. mundbind, afstand, håndsprit og specielle regler for hvor mange vi måtte være på restauranter m.v. – det ikke ville blive lige så slemt som i foråret 2020. Det blev værre. Mange flere blev smittede, syge og døde i vinteren 2020-21 end i foråret 2020.

Helt konkret døde der 574 danskerne af Corona i månederne marts, april og maj i 2020, mens der døde 1.524 i månederne december 2020, januar 2021 og februar 2021. Altså tre gange flere end da pandemien ramte.

Men her i vinteren 2021-22 vil det ikke ske pga. vaccinationerne, lyder løftet, som godt kan klinge lidt hult.

For vi har at gøre med den tilsyneladende urørlige Delta-variant, som er tre gange så smitsom – og også mere sygdomsfremkaldende og mere dødelig – end den variant, som huserede sidste efterår. Og samtidig falder effekten fra vaccinationerne hurtigere end forventet. Man er ikke garanteret smittefri i seks måneder efter sidste stik – heller ikke selvom man er ung og rask.

Dét er virkeligheden. En virkelighed som de færreste vil se i øjnene – og det kan man godt forstå. For mennesker, som er sociale dyr, foretrækker et åbent samfund, hvor vi kan rejse, gå ud og være sammen med andre mennesker. Men lige nu er det åbne samfund med til at sprede en smitte, som vi kunne bremse med afstand, mundbind og ikke at være (så meget) sammen med (så mange) andre mennesker. Men det vil vi ikke.

Derudover er der om små tre uger kommunal- og regionsvalg i Danmark, og det rimer på ingen måde med flere restriktioner – og slet ikke med en nedlukning. Dels fordi det giver potentielt dårlige stemmetal til regeringspartiet Socialdemokratiet, som også står stærkt kommunalt, og dels fordi det rent logistisk vil være et mareridt at gennemføre en valghandling under en nedlukning.

Så Danmarksbloggens bud er, at man lader smitten løbe – og måske endda løbe løbsk – indtil EFTER d. 16. november (valgdagen). For inden da tør ingen råbe Ulv som i Corona, restriktioner og måske nedlukning.

Hvad der så sker om små tre uger – udover diverse politiske rævekager – ved ingen.

Men Danmarksbloggens bud er, at Corona-ulven på det tidspunkt har sendt bud efter nogle venner, så de er et helt kobbel af blodtørstige ulve, der er klare til at gå på rov i en dansk befolkning, som på det tidspunkt lettere end et vissent efterårsblad rammes bigtime af ikke kun Corona, men også influenza.

Vinterperioden 2021-22 kan dermed blive de værste måneder i pandemien. En ulvetid mere rå og kold, mere fuld af død, end vi har set det på noget andet tidspunkt i pandemien. Det er grumt. Det er skummelt.

Men det kan endnu stoppes – hvis vi tør råbe Corona-Ulv.

For: Der står en ulv oppe i skoven. Alle kan se den. Men alle lader, som om de ikke kan. For det er en Corona-Ulv, og ingen har lyst til at råbe Ulv – og risikere nye nedlukninger. Så hellere lukke øjnene og satse på, at smitten (som vokser eksplosivt) på magisk vis forsvinder af sig selv.

For vi er jo så trætte af Corona … men desværre er Corona ikke træt af os. Tværtimod.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk