Kategoriarkiv: Dagens dagsorden

Tag til eid-fest på tirsdag

Udgivet den af
1

Muslimernes faste-måned ramadanen sluttede i går, og det bliver selvfølgelig fejret med en kæmpe fest. Den fest hedder eid, og kan når man tænker på fællesskabet, betoningen af at være sammen med familien, glæden og det at man giver hinanden gaver sagtens beskrives som en muslimsk parallel til den kristne jul.

Rent trosmæssigt er der selvfølgelig ingen ligheder mellem en eid, der fejrer ramadanens afslutning og en jul, der handler om fødslen af Guds søn.

Mange eid-fester holdes under private former præcis som de fleste juleaftner og juledage gør det, men der findes også offentlige eid-fester som for eksempel fejringen på Rådhuspladsen, der er arrangeret af Verdenskulturcentret. Den eid-fest ligger godtnok først på tirsdag og dermed ikke på den rigtige dag, men det er en slags eid-fest alligevel.

http://kulturogfritid.kk.dk/verdenskulturcentret/aktiviteter/eid-fest-p%C3%A5-r%C3%A5dhuspladsen

Undertegnede har tænkt sig at tage til denne eid-fest på Rådhuspladsen for at få en fornemmelse af, hvad en eid-fest er for noget. For et er at læse om noget, noget andet er selv at være en del af det. Man forstår så meget mere og så meget bedre det hele, når man selv er en del af noget.

Og da jeg aldrig har prøvet at deltage i en eid-fest – eller nogen anden muslimsk fejring for den sags skyld – så er det bare på med skoene og afsted på tirsdag. Det skylder jeg som kristen dansker mine muslimske landsmænd.

Jeg glæder mig meget og lover at bringe en reportage fra eid-festen på Rådhuspladsen på Danmarksbloggen på onsdag. I mellemtiden må det være passende at sige: Eid Mubarak.

Efterskrift tirsdag d. 13. august 2013: Qua forskellige private forhold, som ikke kommer denne blog ved, nåede jeg desværre aldrig til Eid-fest idag. Der kommer derfor ingen anmeldelse af årets Eid-fest på Rådhuspladsen i København. Danmarksbloggen beklager og håber at kunne bringe en reportage fra næste års Eid-fest.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Terrorspøgelset og den forgiftede andedam

Udgivet den af
2

Truslen fra al-qaeda er massiv i disse dage, hævdes det fra diverse efterretningskilder, der mener at vide, at et stort terrorangreb a la 11. september er under opsejling et eller andet sted i verden.

Og frygten var da også til at føle på i medierne igår, da den svenske opfinders bil skabte røre i området omkring Kgs. Nytorv i København. Man må også formode, at Danmark stadig er på listen over steder, som terrorister gerne vil ramme.

Terrorspøgelset kan derfor også sagtens have sin berettigelse. Men som andre spøgelser er også terrorspøgelset luftigt og ikke til at styre. De vestlige efterretningstjenester kan meget, og de har forhindret mange terrorangreb – og gudskelov for det.

Men at tro at vi er sikre, er en illusion. Præcis som at kontrol er en illusion – også selvom man lever efter den militære regel, der hedder: Tillid er godt, kontrol er bedre, men razzia er bedst.

Det er slet ikke betryggende, men vi må lære at leve med, at vi gør, hvad vi kan for at undgå terror. Men at det kan ske alligevel – også i den lille danske andedam, der slet ikke er så idyllisk mere. Gult, grumset vand er kommet i stedet for de klare, blå bølger, og der svømmer ikke kun aborrer og ænder rundt, men også barracudaer og andre rovdyr.

Men at vandet er blevet grumset og giftiggult skyldes i langt højere grad vores egen fremmedfjendskhed og manglende inkludering end noget al-qaeda har gjort. Vi har selv forgiftet den lille danske idyl indefra, har selv forvandlet det klare blå vand til en stinkende, giftig mudderpøl – og vi er selv blevet de rovdyr, der ikke vil acceptere anderledes-tænkende.

Det er en meget trist historie – men den kan endnu nå at få en lykkelig slutning, hvis vi begynder at se på mennesker som individer og ikke som tilhørende en bestemt gruppe, det være sig religiøst, politisk og så videre.

For kun ved at inkludere hinanden og ved at anerkende mennesker som individer med lige rettigheder til at tro, mene og ytre, hvad de selv synes, kan vi for alvor stille noget op med de mørkemænd og -koner, som der findes så mange steder i øjeblikket. Ikke kun hos al-qeada, men også bredt i det politiske landskab i Danmark – og blandt den danske befolkning.

Danmarksbloggen vil ihvertfald gøre sit.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kan en muslim være demokratisk?

Udgivet den af
3

Kan en muslim være demokratisk?

Spørgsmålet burde være retorisk og svaret et indlysende ja. Men sådan forholder det sig ikke i Danmark i sommeren 2013. Tværtimod sættes der mange steder i den offentlige debat lighedstegn mellem det at være muslim og det at være antidemokratisk.

En af årsagerne er den tidligere talsmand for blandt andet Islamisk Trossamfund Ahmed Akkaris udsagn om, hvor meget fejl han tog dengang under Muhammed-krisen, hvor han rejste rundt i Mellemøsten og opildnede til modstand og had mod Danmark i al almindelighed og Jyllandsposten og Kurt Westergaard i særdelseshed.

Nogle er glade for Akkaris “omvendelse”, mens andre ikke rigtig tror på den. Det er imidlertid ikke det interessante. Det væsentlige er derimod, at Akkari med sine nye udmeldinger giver vind i sejlene til de grupper, som mener, at alle muslimer er anti-demokratiske.

Og det er da helt indlysende, at der findes fundamentalistiske muslimer, der ønsker demokratiet hen, hvor peberet gror.

Men det er naivt, ja det er farligt at lukke øjnene for, at de antidemokratiske og fundamentalistiske kræfter også findes alle andre steder. Fx hos den yderste højrefløj, der i øjeblikket vokser i indflydelse overalt i Europa. Men også og endnu værre hos visse etablerede politiske partier, der har holdninger, som ligger tæt på højreekstremisterne.

Partier, der taler til den indre svinehund og den laveste fællesnævner, når de hævder, at muslimer nærmest per definition er udemokratiske sharia-tilhængere. De seneste års revolutioner og demonstrationer i mange arabiske lande for netop mere demokrati og frihed vælger man at ignorere. Disse begivenheder hænger nemlig slet ikke sammen med den opfattelse af muslimer, som både ekstremisterne og dele af den etablerede højrefløj har som værende forbenede fundamentalister hele bundtet.

En fundamentalisme, der er ligeså firkantet og ødelæggende som den muslimske fundamentalisme. For fundamentalisme er nemlig – uanset hvilket teorigrundlag den har – altid den farligste gift for ethvert demokrati.

Derfor skal alle former for fundamentalisme bekæmpes med en konstant insisteren på rummelighed, tolerance og frihed. På retten til at være uenige, ja endda verbale uvenner, men med en god tone og i fuld respekt for hinandens forskelligheder og meninger.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fodboldkvinderne kan …

Udgivet den af
1

Nationalfølelsen får som regel frit spil i forbindelse med sport … og måske allermest når det drejer sig om fodboldlandsholdet. Og siger man fodboldlandsholdet, tænker mange på det vingeskudte mande-landshold, der er dårligere i øjeblikket end de har været det i mange år.

Men det er ikke mændene, som det her skal handle om. På plakaten er istedet de gæve fodboldkvinder, der normalt ikke har den store bevågenhed og derfor heller ikke er blot i nærheden af de økonomiske ressourcer, som mændene har.

Alligevel er det danske kvindelandshold i semifinalen til EM i aften, hvor modstanderen hedder Norge. Godt nok med lidt held fra en lodtrækning. Men da mændene vandt EM i 1992, skyldtes det også et tilfælde. De skulle nemlig slet ikke have været med, men kom det på grund af krigen i Eks-jugoslavien.

Det kunne være godt, hvis kvinderne vandt i aften – og i finalen, der spilles på søndag. Skønt for deres egen skyld først og fremmest, men også for ligeberettigelsen og for forståelsen af at kvinders sportspræstationer er ligeså flotte som mænds.

I Danmark siger vi ellers, at vi har ligeberettigelse. Men det kniber voldsomt på det sportslige område, især når man ser på sponsorater og mediedækning, hvor mændene nærmest løber med hele butikken, hvis man ser bort fra få sportsgrene som fx håndbold.

Men det kunne en dansk EM-titel til fodboldkvinderne på søndag forhåbentlig lave om på. Er man overtroisk, har vi også nærmest vundet allerede. For som i 1992 spilles der i Sverige, finalemodstanderen bliver Tyskland, og landstræneren hedder Møller til efternavn. Og så kan kvinder faktisk spille fodbold …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Tænk på børnene – og ikke på de voksne

Udgivet den af
1

Sagen fra Fyn om det psykiske overgreb på et barn, der blev filmet af et andet barn, fortsætter på anden uge i medierne.

Men hvor det i starten handlede om børnene og det indlysende forkerte i at behandle børn på den måde, som plejemoderen gør det, når hun overfalder det barn, som hun er ansat til at tage sig godt af. Så er vinklen nu flyttet over på moderen og det tilsyneladende uretfærdige i, at hun ikke må have nogen af sine ialt syv børn boende hjemme.

Og ja, hvis der er sket noget, som der ikke burde ske, er det forfærdeligt – især fordi børnene måske kunne have det bedre hos deres biologiske forældre, end de har det hos plejeforældrene, hvor plejefaderen tidligere er dømt for vold og plejemoderens adfærd må stille spørgsmålstegn ved hendes evne til at have med plejebørn at gøre.

Men uanset om fjernelsen af børnene fra den biologiske mor i sin tid var rigtig eller ej, så skal fokus stadig være alene på børnene og deres vilkår. Det er dem, der betaler prisen for en opvækst, der ikke indeholder den tryghed og den kærlighed, som skulle være en naturlighed for alle børn, men som desværre langtfra altid er det, såvel i pleje- som i biologiske familier – men som kunne være det, hvis vi turde træde mere i karakter.

I Danmark er vi nemlig nærmest hysterisk berøringsangste overfor at sige noget til hinanden, når det drejer sig om vores børn. Men hvorfor i grunden?

Børn er – uden sammenligning – de mest sårbare mennesker i vores samfund. De første mange år af deres liv kan de intet selv gøre for at lave om på deres vilkår, men er 100% afhængige af deres omgivelser og de mennesker, der er omkring dem. De skal nærme sig teenage-alderen som drengen fra Fyn, før de kan begynde at gøre noget – måske, og selv dér kun med hjælp fra de voksne, der er omkring dem.

Det er også derfor, at vi skal råbe op og sige noget til hinanden – og til myndighederne – når vi oplever et barn, som lever i en familie, hvor der er mistrivsel. Og her tænker jeg ikke kun på de åbenlyse tilfælde, hvor det drejer sig om alkohol, vold – både psykisk og fysisk – og andre former for overgreb.

Men også om at sige noget til de forældre, der “blot er hårde” ved deres børn. Gøre dem opmærksom på, at de er godt igang med at knuse en lille barnesjæl – uden måske selv at vide det.

Et samfund er nemlig ikke bedre end dets måde at behandle dets svageste på – og her er der (for nu at sige det positivt) i dén grad plads til forbedring i Danmark, fra både myndighedernes og alle os andres side, når det kommer til det dyrebareste i hele samfundet: Børnene.

Men ikke vores børn. For ingen forældre ejer deres børn. Dét er en udbredt misforståelse, som måske er årsagen til at mange tror, at de kan behandle deres børn efter forgodtbefindende.

Men det hverken kan eller skal vi. Når man får et barn, får man den eksklusive ret til at tage sig af det barn i de næste cirka 18 år. Og det er en ret, mine damer og herrer, som fordrer store mængder af kærlighed og rummelighed, men som også giver de største glæder og den dybeste lykke i hele verden.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Frikadeller og halalkød er en personlig sag

Udgivet den af
3

En del danske børneinstitutioner har fjernet svinekødet fra deres menu og istedet indført halalslagtet kød af hensyn til de muslimske børn. Dét er ikke i orden, og det gavner ingen af børnene, uanset religion og oprindelsesland.

At lille Muhammed ikke spiser leverpostej og frikadeller er derimod helt i orden. Det gør lille Matthias måske heller ikke. Matthias fordi han ikke kan lide det, og Muhammed fordi han er muslim. Folks bevæggrunde for at vælge noget til eller fra kan være så mange – og må altid være et personligt anliggende.

Ja, netop et personligt anliggende. For det kan aldrig være en sag for institutionen, om nogle børn (eller deres forældre) vælger noget mad til eller fra. Institutionens opgave er at sørge for at servere næringsrig mad fra hele spektret af retter, som man spiser her til lands – og her er svinekød en naturlig del af menuen.

Men institutionerne skal selvfølgelig sørge for, at der hver dag er gode, sunde ting, som alle kan spise sig mætte i – samt at der udleveres en madplan, så alle forældre kan give deres børn lidt ekstra med de dage, hvor maden på menuen ikke smager poden.

Det er den eneste måde, hvor der bliver plads til os alle sammen. For der skal være rum til os alle sammen. Det giver ingen mening, at et mindretals madvaner skal diktere flertallets måde at spise på. Det vil derimod kun medføre uro og øget modstand mod de muslimer, som flere og flere danskere i forvejen har det svært med.

Vi er alle – uanset vores tro og oprindelse – nødt til at møde hinanden med tolerance og rummelighed. Og det betyder altså i denne sag, at muslimske forældre må acceptere, at der er frikadeller i børnehaven, men at de selv kan give deres børn halalslagtet kød med de dage, hvor der serveres svinekød – og så er den sag sådan set ikke længere.

For hvad vi spiser eller ikke spiser, er vores eget valg – og ingen skal sætte sig til dommer over, hvad andre skal spise – eller som her: Ikke spise.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

FN-by indvies i Danmark: Familien skal samles

Udgivet den af
2

FN-byen på Marmormolen i Københavns Nordhavn indvies i dag af Dronningen, statsministeren, flere andre ministre og en højtstående repræsentant fra FN. Det forlyder, at der måske endda er tale om selveste generalsekretær Ban Ki-Moon.

Men uanset hvem der klipper snoren over til den spetakulære bygning, så de cirka 1200 ansatte nu også officielt arbejder i den nye FN-by, så er det godt og rigtigt, at samtlige otte FN-organisationer, der er repræsenteret i København, kommer til at lægge det samme sted.

Dét sender nemlig et positivt signal om, at Danmark støtter op om FN, både som organisation og som idé. Og det med ideen er det vigtigste.

For det er som idé, at FN er intet mindre end genial.

FN er nemlig vores eneste håb, når den globale familie igen skal finde sammen. Dén familie, der engang for mange årtusinder siden startede på en slette i Østfrika, da vi rejste os op på to ben og begyndte at bruge vores hjerne og redskaber på en måde, der gjorde os til klodens mest succesrige art.

Samtidig med at vi som en konsekvens heraf blev så mangfoldige, måtte vi også rejse ud til alle egne af kloden. Og det gjorde vi. Og vi udviklede os i alle mulige forskellige retninger. Udseende, sprog og kultur blev såre mangfoldige. Dét er en meget smuk historie.

At vi så i mange årtusinder – og allermest i de seneste, såkaldt civiliserede årtusinder – har bekæmpet og bekriget hinanden, så blodet har flydt i store strømme, er en anden – og ret grum – historie.

Men nu er der håb. I disse år sker der nemlig noget. For NU samles vi igen som den store familie, vi trods alt er og altid har været. I øjeblikket spiller især de unge verden over de samme spil, hører den samme musik, er på de samme sociale medier, deltager i de samme demonstrationer og meget andet.

Det er SÅ spændende, og det går SÅ stærkt. Og FN er den organisation, der startede det hele – og som stadig laver rammerne.

Vi er ikke i mål endnu – heller ikke når snoren klippes over på Marmormolen idag. Men vi er et skridt videre på vejen – og dét er såre godt.

Så velkommen hjem til os alle sammen, og især derude på Marmormolen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Eremitageslottet: Skal det gøres rent for 1,4 millioner?

Udgivet den af
2

I dag åbner Eremitageslottet for offentligheden for en kort bemærkning. Det lile slot, som Dronningen anvender til frokoster, er just blevet restaureret for et større millionbeløb.

Frem til og med efterårsferien kan alle få adgang til det ellers lukkede slot, hvis man bestiller en billet på slots- og ejendomsstyrelsens hjemmeside:

http://www.slke.dk/slotte/eremitageslottet/omvisning/

Prisen er 200,- per voksen.

Ja, De læste rigtigt. 200 kroner for at komme ind og se et smukt, gammelt slot.
Til sammenligning kostede det 40,- for et par år siden at komme ind og se Kronprinsparrets palæ på Amalienborg, da det var blevet restaureret.

Men de 200,- er skam slet ikke for meget, hævdes det. Jyllandsposten spurgte medio juni slotschef i slots- og ejendomsstyrelsen Louise Rue Moos om, hvorfor prisen var sat så højt.

Citat fra http://jyllands-posten.dk/indland/ECE5639025/200-kr-for-at-se-eremitageslottet-det-skal-ikke-vaere-en-gylden-forretning/

“Og hun svarede: “For at vi får dækket vores omkostninger, kommer prisen derop. Dels fordi der er mange personaleomkostninger i forbindelse med åbningen, gæsterne skal nemlig hele tiden følges af en person, og så er det sikring af slottet, inden gæsterne kommer, med gulvtæpper og afspærringer, og efterfølgende reparationer af eventuelle skader. Og så er der formidlingsdelen. Man får en lille bog med, der fortæller historien om slottet og restaureringen.”

Citat fra JP slut.

Lønninger, sikring, rengøring og så en lille bog. Ja, dét koster jo altsammen. Men 200 kroner per næse?

Der er plads til ialt 7000 gæster i løbet af perioden, hvor der er seks omvisninger om dagen hele ugen igennem i sommerferien og efterferien. Den resterende tid er der kun åben i weekenden.

Samlet bliver det ialt til 1,4 millioner kroner i entré-indtægter.

Det er derfor nærliggende at hævde, at åbningen af Eremitageslottet i ganske sjælden grad kandiderer til at være Danmarks dyreste rengøring, aflønne Danmarks bedst betalte guider og give de besøgende Danmarks dyreste guidebog.

Spørgmålet, som trænger sig på, er, om de ansvarlige overhovedet ønskede at åbne slottet for offentligheden – og om den høje entre-pris giver en negativ signalværdi for kongehuset.

Spørgsmålet, som man dog ikke får andet svar på, end at man bare kan betale 200 kroner ved kasse 1 og tage de blå beskyttelsesfutter på, hvis turen denne sommer og det kommende efterår går til Eremitageslottet.

Man kommer selvfølgelig også længere end Dronning Juliane Marie, der var gift med Frederik d. 5, og som en gang kørte ud til Eremitageslottet med frokost fra Amalienborg, som hun ville dele med sin mand.

Hun kom dog slet ikke ind på slottet. Kongen gad ikke at se hans kone. Han ville hellere feste med sine venner. Så hun måtte køre hjem igen. Og da vi er i 1700-tallet, var det en længere tur med hest og vogn.

Vi er heldigvis kommet længere end dengang – de fleste af os ihvertfald. For det er fristende at sammenligne dem, der står for Eremitageslottet, med datidens enevældige tilgang til almenheden, pøblen, offentligheden.

Kært barn har mange navne … Eremitageslottet og kongehuset kun ét …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Rød, blå eller grøn: Sammenhæng og vision søges

Udgivet den af
1

En rød regering, en blå opposition, en grøn politik.

Der er mange farver i dansk politik, men få nuancer. Alt gøres op i sort og hvid, i letfattelige overskrifter.

Men der mangler vision. Der mangler sammenhæng og overblik. Mange beslutninger tages ad hoc under hensyntagen til dagens hotte emner – og hvem der nu har lobbyet mest og bedst.

Men hvor er visionen, drømmen – den som vi alle kan drømme med på? For i virkeligheden vil vi jo alle, røde, blå, grønne, i bund og grund det samme:

Et Danmark, hvor vi alle lever og trives …

At vi så ikke er enige om farver og nuancer, er jo blot en berigelse, en styrkelse … hvis vi kan rumme hinanden og se forskellighederne som en berigelse.

NU kommer sommerferien, og der bliver stille på den politiske scene. Alle, også politikerne, går på sommerferie. Nogle skønne uger med afslapning – men også lejlighed til at lægge i hængekøjen og filosofere – venter.

Danmarksbloggen vil derfor opfordre alle – og måske især de danske politikere – til at gå et spadestik dybere end dagens avisoverskrifter og tænke over, hvor de er på vej til at føre Danmark hen.

For er det Danmark, der skabes i disse år, dét Danmark, som vi ønsker? Eller ønsker vi et andet Danmark?

Et Danmark med sammenhæng og visioner – og helst i den form, der inddrager alle farver, så landet kan stråle som en anden regnbue.

Danmarksbloggen vil derfor hver onsdag i juli komme med en inspiration til de politikere, der i denne skønne sommermåned har tid og rum til at tænke de dybe tanker, drømme de store drømme.

Så følg med hver onsdag her på Danmarksbloggen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Hvor er Occupy Denmark?

Udgivet den af
5

Over hele verden demonstreres der imod de åbenlyse uretfærdigheder, som er avlet af de politiske og økonomiske systemer, der gavner de få og udnytter de mange. Det hele startede i september 2011 i New York under navnet “Occupy Wall Street” og sloganet “We´re the 99%”, men har nu spredt sig til hele verden.

Sidst vi så et folk, der ville noget andet end dets magthavere, var på Taksim-pladsen i Tyrkiet samt på gader og stræder i Brasilien. Men uanset geografien, så er billedet det samme: En broget mængde af almindelige borgere i alle aldre og fra alle sociale lag, som står sammen og ønsker, at deres land tager sig af dets borgere på en ansvarlig og menneskeværdig facon.

For overalt i verden vil vi det samme: Et liv i tryghed og sikkerhed – og med brød og arbejde til alle.

Verden er med andre ord for alvor ved at blive lille – og menneskeheden ved at blive éen stor samlet familie. Og dét er godt!!

Men hvor er Occupy Denmark? Den danske del af denne verdensomspændende protest-familie, der samler alle generationer, alle religioner, alle sociale lag.

For nok er Danmark på mange måder et smørhul sammenlignet med så mange andre lande, men uligheden og den deraf følgende dæmonisering og uro er stigende i det danske samfund. Og vi har også fattigdom og menneskelig lidelse forårsaget af en fordelingspolitik, der ikke er fair, men som tilgodeser de stærke på bekostning af de svage. Så også i Danmark har vi brug for et Occupy.

Og det findes skam også, som man kan se det på Facebook: https://www.facebook.com/OccupyWallSt#!/OccupyDenmark?fref=ts

Pt. fungerer Occupy Denmark dog mest som en informationsside. Så herfra Danmarksbloggen skal der lyde en opfordring til alle danske om at komme på gaderne og occupy. For vi er de 99%, og vi skal ikke acceptere, at så mange har det så svært i et så rigt land som Danmark.

For fattigdom er ikke en naturlov. Det er en samfundstilstand, som er skabt politisk, og som kan fjernes politisk.

Som ex-marine-soldaten Fetzer fra Tennesesse i USA, der har været med i Occupy-bevægelsen siden starten, sagde det, da han blev interviewet:

Folk er ikke fattige, fordi de er dovne og ikke gider arbejde.
Folk er fattige, fordi de lider under forhold, som de ikke selv er herre over.

Forhold, som vi ikke selv er herre over, bestemmer altså vores liv. Sådan er det også i Danmark. Vi lever i et såkaldt frit land, men vi er ikke selv herre over, om vi kan få arbejde eller ej. Så rigtig frie er vi ikke – og slet ikke, sålænge de få har så meget og de 99% så lidt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk