Skal politikere tale ned til frygten eller op til håbet?

I går fejrede en hel verden 50-året for Martin Luther Kings store “I have a dream-tale”. I Danmark blev det blandt andet gjort på pladsen foran Vartorv, hvor Folketingets formand Mogens Lykketoft talte til et arrangement, som Grundtvigsk Forum stod for.

En af de ting, som Mogens Lykketoft kom ind på, var vigtigheden af at politikerne talte op til menneskers håb og tro på en bedre fremtid i stedet for ned til frygten i mennesker.

For ord er ikke bare ord. Ord er det, der skaber de handlinger, der bygger vores samfund. Og hvilke ord vi bruger afgøres af vores menneskesyn.

Det er også derfor, at det er så stik modsat Mogens Lykketofts tro på det gode i mennesket, når Liberal Alliances Ole Birk Olesen mener, at arbejdsløse skal stigmatiseres. Alle med arbejde skal se ned på de arbejdsløse, mener han og giver dermed udtryk for en kynisme og en holdning til sine medmennesker, der er så brutal og blottet for empati, at det er hinsides almindelig forståelse.

Men det er farlige ord alligevel. For det rammer nogle af de laveste instinkter i mennesket præcis som Dansk Folkeparti gør, når de taler om udlændinge. Såvel Liberal Alliance som Dansk Folkeparti taler i dén grad ned til menneskers frygt og foragt for andre end dem selv. De to partier fodrer flittigt den indre svinehund, som allerede er altfor velernæret.

Det skal der tales imod, og det blev der på Vartorvs talerstol i går, hvor Mogens Lykketoft talte op til mennesket, talte til håbet og troen på, at det nytter at gøre en indsats mod denne verdens mørkemænd og -koner. Talte om en verden, hvor grådigheden og egoismen skal afløses af frihed og fællesskab.

For de to hænger sammen. Vi er kun frie, hvis alle (og ikke kun nogle) er frie – og trygge. Og vores samfund kan kun være et samfund – i betydningen dét her er vi fælles om – hvis vi alle bidrager og drager omsorg for hinanden.

Danmarksbloggen vil ihærdigt fortsætte med at give sit bidrag, fortsætte med at tale de mørke kræfter imod og appellere til håbet og troen på et bedre Danmark. For ord nytter – ord flytter. Ord skaber handlinger, der ændrer.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggen har en drøm idag …

Det er idag 50 år siden, at Dr. Martin Luther King holdt sin berømte “I have a dream-tale” i Washington DC.

Talens berømthed og stadige påvirkning på vores følelser kender vi alle, så det er i grunden ikke så spændende. Det interessante er derimod, om vi kan bruge talens indhold til noget idag – og i så fald til hvad.

Ja, vi kan ihvertfald konkludere, at det er gået fremad for de sorte i USA. Selvom den hvide amerikaner stadig har langt flere fordele og goder end den sorte amerikaner eller for den sags skyld dem med mexicanske rødder og alle de andre, der bor i det store land, som i de forløbne 50 år har været verdens førende land – og det land, som vi i Danmark har hentet mest inspiration fra på godt og ondt.

Det er i de samme fem årtier, at Danmark har ændret sig fra at være et monokulturelt til et multikulturelt samfund. Indvandringen startede i 60´erne, tog fart i 70´erne og har siden 80´erne været en politisk varm kartoffel, hvor nogle som fx Dansk Folkeparti mener at alle, der ikke spiser flæskesteg, har et problem, mens andre som fx Radikale og Enhedslisten mener, at der slet ikke er nogen problemer udover manglende tolerance.

Sandheden er selvfølgelig et sted imellem. Danmark bliver aldrig igen som det nostalgiske glansbillede fra 1950´erne med sommer, sol og søndag – ja, Danmark var ikke engang sådan i 1950´erne udover på film. Det multikulturelle samfund er kommet for at blive – og hurra for dét og mangfoldigheden. Punktum.

MEN der er problemer med visse grupper indvandrere – ikke med hele nationaliteter eller religioner, men med udvalgte grupper. Og det er vi nødt til at snakke åbent om, hvis vi skal have en chance for at finde løsninger.

Danmarksbloggen har derfor en drøm om, at vi bliver bedre til at rumme hinanden. Men også bedre til åbent og ærligt at tale om tingene – og stille og roligt løse dem sammen.

For vi er allesammen mennesker. Og vi skal være her allesammen, sidde ved det samme bord, tage hinanden i hånden og sammen løfte det danske samfund. Og dét, mine damer og herrer, kan vi bruge Dr. Martin Luther Kings tale til.

Danmarksbloggen har derfor en drøm – ikke kun i dag, men alle dage. En drøm om at vi bliver bedre til at tage hensyn til og bære over med hinanden, hvad enten vi er muslimer, jøder, kristne, ateister eller alle mulige andre ting. Hvad enten det drejer sig om et juletræ i en boligforening, frikadeller i børnehaven, Eid-fester, vielser af homoseksuelle og så videre.

Vi skal være her allesammen, og det mindste vi kan forvente og forlange af hinanden er gensidig respekt og rummelighed.

Danmarksbloggen har en drøm … og en målsætning om at arbejde i dén retning.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Finansloven er for vigtig til at overlade til politikerne

Regeringens forslag til næste års finanslov blev præsenteret idag af finansminister Bjarne Corydon. Gab-gab og atter gab, kan man næsten høre mange tænke. Findes der noget mere kedeligt?

Og ja, finanspolitik og økonomisk politik virker – på overfladen – både tørt og kedelig, fuld af tal og lange ord, som ikke giver mening for de fleste danskere.

TV-indslag og artikler om finansloven er derfor også noget, som de fleste springer over, medmindre det selvfølgelig direkte vedrører dem selv som fx motorvejen mellem Herning og Holsterbro, der er med på næste års finanslov.

Den motorvej ser de meget frem til derovre vestpå. Om de så har brug for den – befolknings- og trafikmængden taget i betragtning – er en anden sag. Men glæder sig, dét gør de ovre på heden og ud mod Vesterhavet.

Så i år følger netop dem fra Herning og Holsterbro nok mere med i finanslovsforhandlingerne end de plejer …

Men vi skulle allesammen følge mere med. For finansloven er vores allesammens budget. Det er samfundets husholdning. Her alle betingelserne fødes, her alle grundlag og alle rammer for mange gode intentioner og ideer skabes. Her vi ser sort på hvidt, hvor mange kroner og ører der er til velfærd.

Så selvom det kan virke – og også være – kedeligt, så er der ingen vej udenom, hvis man ønsker at være med til at forme Danmark. Man må sætte sig ind i finansloven, ikke nødvendigvis læse hele det digre værk, men sætte sig ind i det overordnede billede, så man ved, hvem der får – og hvor meget de får. For kun ved at kende den foreslåede finanslov, kan man gøre sig håb om at påvirke forhandlingerne i det efterår, der kommer nu.

Det er selvfølgelig begrænset, hvad en enkeltperson kan gøre fra nu til finansloven skal stemmes igennem til december. Men man kan påvirke holdningerne på sin arbejdsplads, blandt familie og venner, i de organisationer og foreninger, hvor man har sin gang – og det vil igen kunne påvirke de politikere, der skal forhandle finansloven. Man kan selvfølgelig også gå hele vejen og selv blive politiker …

Men uanset om man vælger selv at stile efter at sidde i Folketinget eller blot tale med kollegaerne i frokostpausen, er det vigtigt at engagere sig og sige sin mening. Det kaldes demokrati og er – tiltrods for alle de store og uoverskuelige tal og lange ord – det, som også finansloven bygges på.

Og demokrati er dig, mig og alle andre danskere – og finansloven er vores allesammens overordnede budget. Vores mening og input er derfor ikke alene vigtigt, men også en forudsætning for demokratiet.

Finansloven er – med andre ord – simpelhen for vigtig en ting til at overlade til politikerne.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Det ender med en stor og flot regnbue … og fortsættes til vinter

Mens disse linier skrives er den store Pride Parade igang …

Danmarksbloggen har set første del af den meget flotte og farverige parade, som stråler af farver, mangfoldighed, livsglæde og kærlighed. Og undertegnede er ikke i tvivl om, at det fortsætter sådan resten af dagen – og i aften på Pride Square, hvor der er fest, musik og flere farver …

Så mange farver har der været og er der stadig, at en fantastisk uge kun kan ende med en stor og flot regnbue, måske på himlen, måske ikke (det bestemmer vejrguderne) – men ihvertfald i hjerterne på de mange, der har deltaget, bakket op og støttet fra demo´en i tirsdags over alle arrangementerne til paraden i dag.

Men det stopper ikke i dag eller i morgen. Det fortsætter. Og det skal fortsætte.

For nok er der fest og farver idag.

Men der er stadig ikke en eneste fodboldspiller i Superligaen, der tør sige, at han er homoseksuel – eller håndboldspiller eller nogen af topsportsmand eller – kvinde. Syv ud af ti europæere tør stadig ikke være åbne på deres arbejdsplads omkring deres seksualitet. Der sker stadig hate-crimes mod homoseksuelle i alle europæiske lande, også Danmark. At være homoseksuel er stadig forbudt i store dele af resten af verden. Og så er der situationen i Rusland, som alle kender.

I disse dage er det 50 år siden, at Martin Luther King holdt sin berømte tale om “I have a dream … “. Den tale kunne ligeså godt være holdt i dag … desværre. Men det skal ikke forhindre os i at drømme om – og kæmpe for – en verden, hvor sorte og hvide, kristne og muslimer, homoseksuelle og heteroseksuelle sidder side og side ved det samme bord i mangfoldighedens farverige navn.

Danmarksbloggen vil ihvertfald gøre sit for at skabe et mangfoldigt og rummeligt samfund. Både når der er Pride, og når der ikke er.

Og ang. homo-, bi- og transseksuelles rettigheder, så vender Danmarksbloggen tilbage om ikke før, så ihvertfald til vinter op mod De Olympiske Lege.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggen på Facebook – med havfrue og regnbueflag

Så er Danmarksbloggen også kommet på Facebook – og hvad er vel mere naturligt for en blog, der handler om Danmark og danskerne, end at gøre det på vores nationalsymbols 100 års-fødselsdag?!

For idag, på denne solrige augustdag d. 23. august 2013, er det præcis 100 år siden, at den H. C. Andersen-inspirerede statue blev sat på sin sten på Langelinie i København. Vi viser dog ikke et billede af den lille statue af to grunde:

1) Opretsrettighederne til hende håndhæves til punkt og prikke – hvilket betyder, at det først er i 2030, at man frit kan benytte billeder af havfruen.

2) Det er regnbue-uge, og i den anledning vil Danmarksbloggen gerne markere, at Danmarksbloggen går ind for mangfoldighed, rummelighed, respekt – og retten til at gøre grin med tingene.

Danmarksbloggen viser derfor et helt andet billede, hvad man kan forvisse sig om på Danmarksbloggens Facebook-side:

www.facebook.com/danmarksbloggen.danmarksbloggen

Vel mødt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Danmarksbloggen foreslår Den Lille Havfrues 100 år fejret med en regnbue

Imorgen, fredag d. 23. august, er det lige præcis 100 år siden, at Den Lille Havfrue blev opstillet på Langelinie.

Statuen, der er blevet Danmarks – og Københavns – vartegn, fylder ikke så meget som hun sidder der på sin sten. Men hun sidder der endnu – trods diverse afhugninger af hoved og andre legemsdele i tidens løb.

Hun er med andre ord langtidsholdbar.

I USA har de Frihedsgudinden, i Paris Eiffeltårnet, i Rom Colosseum og så videre. Det ene store, imponerende vartegn efter det andet. Men ikke i København, Danmark. Her er vartegnet en lille havfrue på en lille sten. Og det er fint nok.

For de små har også ret – og så er vi måske heller ikke så små alligevel her i Danmark. Der var ihvertfald en gang, hvor der var højt til loftet og plads til mennesker af alle slags i Danmark.

Det kan godt knibe idag, især når man ser på den måde, som mange udsatte grupper behandles. Diskrimination og forskelsbehandling er hverdag i Danmark, dog heldigvis i mindre grad når man ser på det seksuelle område.

Her formår vi – stadig – at holde regnbuefanen højt, og derfor vil det være passende at fejre Den Lille Havfrues 100 år med en regnbue.

Da Danmarksbloggen desværre ikke har Guds mobil-nummer eller mailadresse, vil Danmarksbloggen opfordre til at iklæde den ældre dame derude på Langelinie en af de herlige t-shirts fra “To Russia with Love”. Finere måde kan hun ikke fejre sin runde fødselsdag på.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Regnbue-uge … og kærlighed til Rusland

Så er det Regnbue-uge …

Copenhagen Pride løber af stablen i denne uge med diverse arrangementer, der kulminerer med den store parade på lørdag.

Tidligere år har en del i forbindelse med paraden været ude og sige, at de ikke forstår, hvorfor homoseksuelle behøver en parade til at vise sig frem. På den måde gør de homoseksuelle sig jo anderledes, har argumentet lydt.

https://www.facebook.com/events/151463461721015/#!/pages/Copenhagen-Pride-official/87468072466?directed_target_id=0

Udviklingen i Rusland – og det stigende antal hate-crimes også i Danmark – viser, at der er al mulig grund til en parade for homo-, bi-, trans- og andre seksuelle, som paraden ret beset handler om. For det er mangfoldigheden, der hyldes.

Og verden er et mangfoldigt sted med mennesker med alle mulige forskellige tilgange, holdninger, seksualiteter, religioner og så videre – og det er i dén smeltedigel af farver og forskelligheder, at vores chance som menneskehed ligger.

For kun ved at mødes åbent, nysgerrigt og anerkendende kan vi mennesker skabe et samfund, en verden, hvor vi beriger og løfter hinanden. Derfor er Copenhagen Pride med dens insisteren på mangfoldighed, respekt og kærlighed så vigtig – og som sagt i år endnu mere på grund af det, der sker i Rusland.

Danmarksbloggen vil derfor også endnu engang gøre opmærksom på demonstrationen “To Russia with Love”, som finder sted i dag, tirsdag d. 20. august kl. 17-19.

https://www.facebook.com/events/151463461721015/

Vel mødt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

De ikke-stuerene angriber Danmark

Dansk Folkeparti er nu landets andetstørste parti. Og det er i sandhed et faktum, der beviser, at bare fordi man er mange, kan man stadig godt tage fejl.

“Men stuerene, det bliver I aldrig,” sagde statsminister Poul Nyrup Rasmussen til Dansk Folkeparti tilbage i 90´erne. Manden havde – og har stadig – ret, selvom den  efterfølgende ændring i tidsånden og den deraf forråelse af samfundet har betydet, at det idag er helt i orden at sparke til dem, der allerede ligger ned. Det var det ikke førhen.

Men i takt med værdikampen, som daværende statsminister Anders Fogh kaldte de konstante tilbageskridt, som han og hans regering og støtteparti Dansk Folkeparti stod for i nullerne, blev det mere og mere aceptabelt kun at tænke på sig selv, at bruge rundsave og behandle ens medmennesker dårligt. Og især dem, som er anderledes end flertallet, må man godt kanøfle, er arven fra nullerne.

Det er trist, og det er tragisk, men ikke desto mindre det, som Dansk Folkeparti i ganske særlig grad står for. For nej, selvom hver femte dansker i dag støtter disse indre svinehunds-holdninger, bliver de ikke mere rigtige af det.

Så igen nej, nej og atter nej, Dansk Folkeparti er ikke – og har aldrig og bliver aldrig – stuerene, sålænge de fortsætter med at dæmonisere en bestemt befolkningsgruppe, nemlig muslimerne.

For mennesker er og bliver forskellige – også blandt muslimer. Ja, der findes fundamentalister alle steder og blandt alle grupper. Men de er et mindretal.

Langt de fleste mennesker, uanset om de hedder Fatima eller Susanne, vil nemlig helst leve et fredeligt og godt liv med arbejde og familie. Sådan er det. Men det mener Dansk Folkeparti ikke.

De ser samtlige muslimer som en trussel mod det danske samfund – simpelthen fordi de er muslimer. Og det er fanme uhyggeligt, du … som en anden kendt sætning fra 90´erne lød.

For situationen pt. i Danmark er, at ikke alene er den indre svinehund sluppet ud. Den har også mødt sin mage og fomeret sig, så det at være imod “de anderledes” er ganske accepteret.

Danmark som et tolerant og frit land med plads til mangfoldighed og rummelighed er derfor i disse år under direkte og konstant angreb. Og nej, den største fjende er ikke de fundamentalistiske muslimer, men hver femte dansker og dem, som de 20 procent stemmer på.

Det fanme uhyggeligt, du …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

To Russia with Love … også fra Danmarksbloggen

I næste uge løber Copenhagen Pride af stablen … denne herlige hyldest til den seksuelle mangfoldighed, som vi – trods stigende intolerance i det danske samfund – heldigvis stadig holder fast i.

Det gør man ikke i Rusland. Tværtimod så blåstempler Ruslands præsident Putin forfølgelsen af homo-, trans- og andre seksuelle med ny lov, der forbyder information om det sex, der ikke er “normal sex”. Men normal sex menes der sex mellem en mand og en kvinde.

Det giver jo ikke mening. Alt sex er normal, sålænge det finder sted mellem voksne mennesker, der frit kan vælge, hvem de vil i seng med – og hvor mange og hvornår. Det kan aldrig komme et samfund ved, om et voksent menneske går i seng med mænd eller/og kvinder, en af gangen eller fem. Det er og bliver den enkeltes frie ret (og fornøjelse). Punktum.

Men sådan ser man altså ikke på det i Rusland. Snarere tværtimod så forfølges, overfaldes og gennemtæskes især homoseksuelle.

Det kan og skal der tales meget stærkt imod. Derfor har Amnesty International også iværksat flg. underskrift-indsamling:

http://www.amnesty.dk/side/russia-love

Skriv gerne under – det tager ti sekunder. Og har du tid, så kom også og deltag i demo´en på tirsdag d. 20. august. Den starter på Rådhuspladsen kl. 17, og turen går til den russiske ambassade, hvor demo´en forventes afsluttet ved 19-tiden.

Læs mere her:

https://www.facebook.com/events/151463461721015/

Danmarksbloggen deltager med fuld kraft.

For det er meget vigtigt at støtte vores medmennesker. Vi har alle lige rettighed til at tale om, skrive om og vise vores holdninger, seksualitet, religion og så videre.

MANGFOLDIGHEDEN længe leve …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Ministerrokaden – business as expected

Så kom den, ministerrokaden …

Længe ventet og uden de store overraskelser. Sass Larsen har fået en taburet, Wilhelmsen er ikke længere erhvervsminiser, men socialminister og så videre går dagens bytte-ministerier-legen indtil vi kommer til Gjerskov, der sammen med Dam Kristensen røg helt ud af ministernes rækker. Sidstnævnte bliver dog gruppeformand hos socialdemokraterne istedet for Sass Larsen.

Størst overraskelse er det formentlig, at Søvndal stadig er udenrigsminister. Han er meget anonym på den post for nu at sige det mildt.

Men det rigtig interessante er imidlertid ikke hvem, der får de nye ministerposter, men hvad det siger om hvem, der skal overtage Socialdemokratiet efter Thorning.

Det er en kendt sag, at Vammen var en nærmest sikker kandidat til den post, hvis Thorning havde tabt sidste valg. Det gjorde hun ikke, og derfor kørte hun Vammen ud på et sidespor som Europa-minister. Den post skal han han ikke have mere, nu skal han i stedet være forsvarsminister. Umiddelbart en mere prestigefyldt position, men i takt med at Danmark trækker sig fra Afghanistan og dermed bliver mindre involveret i udlandet forsvarsmæssigt, så er det stadig et sidespor, som Vammen placeres på. Også fordi at Europa-ministeriet bliver stadig vigtigere i takt med diverse sager om for eksempel EU og englændernes udmeldinger om medlemsskab i forskellige versioner.

En anden kandidat til ny kalif er Sass Larsen, som Thorning har det godt med, og som var blevet finansminister ved regeringsdannelsen for to år siden, hvis ikke artiklerne om Rocker-Torben havde floreret. Ham stoler hun åbenbart stadig på, siden han bliver ny erhvervsminister. Hun kan også have interesse i selv at promovere ham som kommende leder. Alternativt kan Thorning ønske at sætte Sass Larsen på en post, der viser sig at være en uriaspost.

Andre emner som kommende leder af Socialdemokraterne er Corydon og Jørgensen. Førstnævnte sidder så tungt i finansministeriet og regeringen, at han ikke er til at rokke – og sidstnævnte er stadig nede i EU, så ingen af dem var relevante i forhold til dagens ministerrokade, der bedst kan beskrives som business as expected.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk