Lise Lotte Møller: Rockerne skal ud af Vordingborg

Danmarksbloggen følger som bekendt formand for Socialdemokraterne i Vordingborg Lise Lotte Møller op til kommunalvalget, hvor hun skal bruge omkring 250 personlige stemmer for at være nogenlunde sikker på at få en plads i Vordingborg kommunes kommunalbestyrelse.

I dag handler det om de rockere, der igennem lang tid har været et stort problem i Vordingborg kommune – og som er den direkte årsag til at der i aften er et stort borgermøde om sagen med deltagelse af blandt andet justitsminister Morten Bødskov. Lise Lotte Møller vil selvfølgelig også være tilstede.

“For rockerne er et kæmpeproblem for hele Vordingborg kommune,” siger hun.

Hvad håber du at kunne opnå ved at få landets justitsminister på besøg?
Lise Lotte Møller svarer: “Det bedste ville selvfølgelig være, hvis vi kunne få rockerne helt ud af kommunen. Men det kan godt blive svært, selv med den nye bandelov og reglerne om at foreninger ikke må holde til i centrum af Vordingborg. Men jeg håber, at Morten Bødskov kan fortælle os, at vi – når der igen sker noget à la det skyderi, som der var i vinters ved Vordingborg station – har nogle muligheder, så vi kan få rockerne væk fra den centrale del af byen, hvor de bor nu. Få dem ud et sted, hvor der ikke er ligeså mange mennesker. For dér kan de – trods alt – gøre mindre skade, når der bliver ballade igen. For med deres adfærd er det ikke et spørgsmål om, men om hvornår balladen kommer, ja måske endda krigen, hvis en rivaliserende gruppe på et tidspunkt prøver at komme ind i kommunen.”

Rockerne i Vordingborg kommune, der tilhører gruppen Bandidos, bor midt i Vordingborg i et hus meget tæt på Algade, der er den centrale gade i Vordingborg. Herfra har de nem og hurtig adgang til hele byen – og kommunen.

Hvilke aktiviteter laver rockerne?
“Udover salg af hash, ecstasy og kokain sættes rockerne i Vordingborg kommune også i forbindelse med opkrævning af såkaldte beskyttelsespenge fra dem, som ikke køber deres “fornødenheder” hos netop samme rockere. Derudover skaber rockerne utryghed og angst, især hos de unge mennesker som går i byen, og som møder dem i nattelivet, hvor rockerne er meget synlige,” siger Lise Lotte Møller og fortsætter:

“Det drejer sig for rockerne om at skaffe penge – og om at rekruttere nye medlemmer. Derfor var det også en stor sag, da det viste sig, at en af de frivillige i en karateklub var et Bandidos-medlem. For det er ikke den slags mennesker, som vi ønsker som forbilleder for de unge her i kommunen.”

Hvad vil du gøre for at få rockerne ud af kommunen, hvis du bliver valgt?
“Udover at streses rockerne og få dem til at flytte (ihvertfald ud af byen), tror jeg, at det er vigtigt at satse på uddannelse og oplysning, så de unge ser, at der findes et andet liv end et med hash og angst for rockerne. Derudover har vi allerede nu i kommunen et meget velfungerende SSP-samarbejde. Så det, som jeg kan bidrage med, er at støtte en fortsat linie indenfor det, som allerede gøres – samt prøve at gøre endnu mere. For det er vigtigt, at vi ikke giver op overfor rockerne, men står fast på at vi vil have en fredelig kommune,” slutter Lise Lotte Møller.

Borgermødet om rockerne i Vordingborg finder sted hos 3F, Vingevej 11 kl. 19-20

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Kandidatens weekend: Røde pølser og røde roser

Danmarksbloggen følger formand for Socialdemokraterne i Vordingborg Lise Lotte Møller op til kommunalvalget, hvor hun skal bruge omkring 250 personlige stemmer for at være nogenlunde sikker på at få en plads i Vordingborg kommunes kommunalbestyrelse.

Så hvad har hun lavet i den forløbne uge for at udbrede kendskabet til sig selv? Og hvad står på programmet i weekenden?

Danmarksbloggen har interviewet Lise Lotte Møller.

Hvad har du lavet i den forløbne uge – rent valgmæssigt?
“Mandag var jeg på Christiansborg til ARU-møde (ARU står for arbejdsudvalg i Regionen). Der er jo også valg til regionen 19. november, og som formand for socialdemokraterne i Vordingborg er det min opgave at få vores kandidat Peter Madsen valgt.”

“Tirsdag havde vi valgmøde i Bårse med alle partier, der stiller op. Desværre var der ikke ret mange almindelige vælgere. Det var mest partikammerater og så pressen, som var der. Jeg fik også sendt en pressemeddelelse ud om, at vi skal have borgermøde på mandag d. 11. november, hvor vi får besøg af justitsminister Morten Bødskov. Emnet er: Rockerne ud af Vordingborg.”

“Onsdag havde jeg travlt med både mit almindelige arbejde og med kursus på skolen. Men facebook og hjemmeside fik som altid det daglige tjek.”

“Torsdag blev lidt anderledes end forventet. Først var der LA´s udmelding om fri hash i Vordingborg. Det affødte interview med Danmarksbloggen, en del mails og meget mere. Så skulle jeg have været på et kursus, hvor jeg skulle deltage som kandidat. Men noget må være gået galt. For da jeg kom, var der ikke nogen – og jeg var et sted uden mobildækning, hvilket er et problem, som vi kæmper med mange steder i kommunen. Så jeg kunne ikke få fat på nogen, men kørte i stedet de 45 km hjem igen.”

“Fredag var jeg så i Rødovre og hente flere valgplakater samt forbi blomsterhandleren for at hente mine roser, som jeg skal bruge, når jeg i weekenden skal ud og banke på dørene i Vordingborg kommune.”

Hvad skal du lave i weekenden?
“Ja, der skal hænges valgplakater op og deles roser ud og stemmes dørklokker. Lørdag er vi også på Torvet i Stege kl. 11-13, hvor alle kan komme forbi og få en rød pølse og en snak.”

Hvordan bliver du modtaget, når du ringer på og giver en rose?
“Meget venligt. Folk er så glade og positive. Og hvis alle stemmer, som de siger, så kommer vi ind med 90% af stemmerne.”

Hvad spørger folk om, når du møder dem personligt?
“De spørger om rådhuset og skolerne. Vedr. rådhuset så skal vi have den bedste og billigste løsning, og hvis det er at bygge nyt, så må vi gøre det, er meldingen. Angående skolerne, så er det inklusionen, som der debatteres. Inklusionen er nemlig et problem en del steder, og det skal vi afhjælpe. Der er en seriøs evaluering i gang, og den afventer vi svar på. For ting tager tid, også en implementering af en ny skolestruktur.  Også selvom vi i Vordingborg er så heldige, at vi er over halvvejs i forhold til den nye skolereform.”

Hvilke tilbagemeldinger får du på de sociale medier?
“
Folk er flittige til at skrive, og langt det meste af responsen er positive svar og meldinger.”

Har socialdemokraterne i Vordingborg i øvrigt en fælles valgstrategi? Eller er det hver kandidat, der kæmper for sig selv?
“Vi kører fælles valgkamp. Hver kandidat har dog muligheden for at sætte banner op på sin bopæl, reklame på bilen m.m. Men i forhold til valgplakater og annoncer kører vi fælles. Det er nemlig et fælles projekt at få Martin Leider Olsen som borgmester, og så kan vi andre gå fra dør til dør, være på gaden, skrive læserbreve eller hvad vi nu finder på.”

Hvordan forholder man sig så til de sociale medier i partiet?
“Jeg selv og næsten alle mine medkandidater bruger Facebook og ikke noget andet – men det er vi så også gode til!”

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Hokus, pokus – Løkke er i fokus

Danmarksbloggen havde ellers besluttet, at de sidste to uger inden kommunalvalget udelukkende skulle handle om samme vigtige valg. For det betyder meget for vores alle sammens hverdag, hvem vi stemmer ind d. 19. november.

Men begivenhederne hos Venstre har betydet, at

HOKUS, POKUS – LØKKE ER (STADIG) I FOKUS

For nok havde Venstre håbet at ende sagen om Lars Løkkes økonomiske mellemværender med pressemødet søndag d. 27. oktober – og nok kunne man regne ud, at oppositionen ikke ville lade sig spise af med det, men istedet se om der var mere at komme efter.

Men at der var så meget i Lars Løkkes gemmer, som der (indtil videre) er kommet frem, havde ingen regnet med. I skrivende stund virker det nærmest somom det ingen ende vil tage med økonomiske forhold, som Lars Løkke burde have bragt i orden. Noget som man må formode Claus Hjort Frederiksen også tænker, siden han i onsdags tog det usædvanlige skridt at bryde ind i et interview med Lars Løkke og sige, at nu skulle jornalisterne ikke genere samme Lars Løkke mere.

Det interessante her er imidlertid ikke Claus Hjort Frederiksens noget malplacerede beskyttelse. Det er heller ikke Lars Løkkes troværdighed. Den har – pånær hos hardcore Venstre-folk – forlængst lidt sit endelige skibbrud. Nej, det interessante er, hvad Venstre gør nu. Altså udover at angribe pressen for at forfølge Lars Løkke.

For hvad kan partiet gøre? Skifte formand? Og i så fald til hvem? Søren Pind? Peter Christensen? Kristian Jensen?

Ingen af dem har samme appel som Løkke (i nogles øjne) havde engang – og ingen af dem er i nærheden af den virkning på vælgerne, som Anders Fogh Rasmussen havde. Han, der kommer tættest på noget, der minder, er ikke medlem af Venstre. Det er nemlig Kristian Thuelsen Dahl, som er formand for Dansk Folkeparti.

Men alt det med ny formand for Venstre er fremtidsmusik. For ligenu er Løkke stadig hokus, pokus, i fokus – på den for Venstres vedkommende meget ufede måde, der formentlig vil koste Venstre både stemmer og borgmesterposter til det kommende kommunalvalg.

Det ved man også godt hos Venstre, og det har man formentlig også affundet sig med, siden man tør sende Lars Løkke ud på valgturné i det ganske land.

Skrækscenariet hos Venstre er, hvis sagen om Lars Løkke spreder sig til at blive en sag, hvor der stilles spørgsmålstegn ved partiets generelle troværdighed. Og det kunne nemt ske, når man tænker på Venstres lukkethed omkring partistøtte m.m.

Og i så fald vil den faldende vælgertilslutning til Venstre fortsætte non-stop indtil næste folketingsvalg.

Danmarksbloggen tvivler derfor på, om Venstre tør fortsætte med Lars Løkke ved roret. For det er i sidste instans – og selvom Dansk Folkeparti napper de fleste flygtende Venstre-vælgere i øjeblikket – et spørgsmål om magten i Danmark.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Kommunalvalg – også på Danmarksbloggen

Nu går den sidste intense kamp om stemmerne til kommunalvalget igang.

Danmarksbloggen vil også være med og vil især se på, hvordan lokalpolitikerne bruger de sociale medier i valgkampen. Hvad gør de, og hvordan virker det?.

Danmarksbloggen vil også følge socialdemokraternes formand i Vordingborg Lise Lotte Møller, der er nr. 8 på sit partis liste – og som skal have 250 personlige stemmer for at være nogenlunde sikker på en plads i kommunalbestyrelsen efter valget. Der er ialt 29 pladser i Vordingborg kommunalbestyrelse.

Lise Lotte Møller bor i den lille landsby Hjelm på Vest-Møn sammen med manden Anders Møller og datteren Camila, der går i 3. g. på Vordingborg Gymnasium. Lise Lotte Møller arbejder som folkeskolelærer på Møn Skole. Som studerende kørte hun taxi i København og gjorde rent på Rigshospitalet. Hun har også boet i Ecuador i Sydamerika.

Danmarksbloggen glæder sig til at følge Lise Lotte Møller i de sidste godt to uger op til kommunalvalget.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Efter stormen kommer de gode historier

Gårsdagens storm med vindstød af rekordhøje orkanstyrker fik alle, der kan huske 1999, til at (gen)fortælle historierne fra den kolde decemberaften dengang i 1999, hvor hele Danmark blev ramt af det, som blev kaldt århundredets orkan.

En orkan, som nok skal blive overgået engang i fremtiden, men som indtil videre regnes for den vildeste i Danmark. Men under stormen i går blev der målt vindstød af orkanstyrke, der var højere end nogen målt i 1999. Dette kan dog skyldes, at måleren på Rømø simpelthen gik i stykker dengang i 1999, mens det blæste allermest.

Så hvilken storm/orkan var egentlig værst? Formentlig den i 1999, men det skal de kommende dages undersøgelser af vejrdata vise.

Pt. kan man blot konkludere, at nu slipper de unge for hele tiden at høre de mere eller mindre spændende beretninger om “dengang under orkanen i 99”.

For nu har alle generationer igen gode historier at fortælle om, hvad de lavede, hvordan de nåede hjem eller ikke nåede hjem, hvad de glip af pga stormen og alle de andre ting, der betød, at vi – for en gangs skyld – måtte droppe opfattelsen af os selv som universets herrer.

At vi måtte indse, at vi – trods al moderne teknologi – stadig blot er små mennesker, der i den sidste ende er 100% i naturens vold, selv i det vejr- og naturmæssige set så fredelige Danmark.

Og dét er både sundt og en befrielse for nutidsdanskerne, der ellers mener, at vi kan styre alt, selv naturen og vejret – men det kan vi ikke. En storm som gårsdagens, der set med verdensøjne ikke er noget særligt, kan mageligt klare et helt land og dets befolkning.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

En kulturkristen muslim og et åbent hus

Naser Khader har lige udgivet bogen “Bekendelser fra en kulturkristen muslim”.

I den forbindelse udtalte han i et interview på DR2 Morgen på udgivningsdagen i fredags d. 25. oktober: “At den proces, som kristendommen har været igennem for at blive en moderne religion, mangler i islam. Og at det, der generer i islam, skal ud. Kristendommen og islam er nemlig som to huse. Men hvor der er lyst og højt til loftet i det kristne hus, er det mørkt og koldt, og det blæser ind i det islamiske. Islam er nemlig pt. en stagneret civilisation, mens man i det kristne hus hele tiden gør rent og sørger for, at der er venligt og plads til fritænkning og forskning.”

Til sammenligning nævner Naser Khader også, at der findes otte jødiske nobelpristagere – men ingen muslimske. Og han mener, at der heller ikke kommer nogen muslimske, sålænge man bliver i den gamle ruin istedet for at føre islam igennem den nødvendige moderniseringsproces – og altså dermed få renoveret huset.

Det er noget af et statement fra en Naser Khader, der omtaler sig selv som kulturkristen muslim, og som regner med at forblive muslim, selvom han er meget begejstret for kristendommen.

Han fortsætter også med at slå fast, at det er vigtigt at kende sin religion. Men at danskere desværre ikke kender til deres egen kristendom, og hvor meget den har betydet for samfundsudviklingen. Som fx en Grundtvig, der står som en åndskæmpe eller en Hal Koch, der betød så meget for demokratiets udvikling.

Naser Khader deler også danskerne op i kulturkristne og kirkekristne – og siger, at der er mange af de første, men færre af de sidste. Og at de første netop ikke ved ret meget om deres egen kristendom. Fx mener mange danskere, at julen er den største kristne højtid, hvor det retteligen er påsken.

Men har Naser Khader ret? Et langt stykke henad af vejen, men ikke hele vejen. For laget under kulturkristendommen er kirkekristendommen. Det er så også et lag, som kun de færreste når ned til i løbet af deres liv. Men ikke desto mindre er den historiske kirkekristendom forudsætningen for den kulturkristendom, der er mange nulevendes danskeres kristne tro og levevis. En levevis, der i bund og grund handler om humanisme, men som når man glemmer dens kristne, næstekærlige rødder handler om junglesamfund og egoisme.

Så kulturkristendommen og kirkekristendommen er ikke sidestillede størrelser. Den første er historisk set en konsekvens af den sidste, og dét er noget helt andet, end hvis der var tale om et personligt valg mellem to måder at være kristen på, som Naser Khader hævder er tilfældet – og som det også imiddelbart kan se ud.

At man så kan argumentere for, at kulturkristendommen i vor tid også kan få nogle til at blive kirkekristne, ihvertfald over tid, er en anden, men meget spændende sag. Men endnu er der ikke tale om en generel tendens, selvom flere og flere igen begynder at interessere sig for vores kristne rødder.

En del af dem er desværre folk langt ude på højrefløjen, som tager både danskheden og kristendommen som gidsler, når de hævder, at deres ekskluderende måde at være danske og kristne på er sand danskhed og sand kristendom. Men det passer ikke.

Set historisk har Danmark nemlig aldrig været det lille, lukkede land, som disse nye mørke kræfter arbejder på, at vi skal blive.

Danmark har altid været et åbent land, som har interageret med folk og lande over hele kloden. Dét er simpelhen måden, som vi overlever på, det som har bygget vores velfærd: Dette at få nye indtryk og impulser både indefra, men sandelig også udefra og omsætte det til ideer, viden og varer, som vi kan sælge og transportere rundt i hele verden.

Et lukket Fort Danmark, som fx Danskernes Parti og Dansk Folkeparti ønsker sig, vil betyde stagnation og tilbageskridt både materielt og åndeligt. Vi er et lille land, og at være os selv nok, bliver meget hurtigt til, at der ikke er nok til nogen af os.

Det samme vil ske for en kristendom, der defineres af mørkemænd og -koner som fx Krarup og Langballe. Der er ikke meget grundvigsk kærlighed og lys eller Kochsk´s demokrati over deres version af kristedommen. Tværtimod så sætter de skodder for det kristne hus og gør alting derinde så mørkt og bange.

Så følger man dem, så vil det idag så lyse og venlige kristne hus ende med at blive den samme hullede og vindblæste ruin, som Naser Khader mener, at det islamiske hus er.

For at gå Dansk Folkeparti, Danskernes Parti og meningsfællers sorte vej er at gå en fundamentalisk og mørk vej, der minder mere om den sorte del af den islam, som de ellers bekriger så energisk. Men fundamentalisme er – uanset om den er kristen, muslimsk eller troen på markedskræfternes frie spil – altid af det onde og aldrig af det gode.

For sådan er det, når man kun tror på sig selv og sit eget, og ikke vil rumme andre og deres meninger og deres tro.

I et moderne samfund – og dét uanset om man er kulturkristen, kirkekristen – eller kulturmuslim, moskémuslim – eller ateist – skal vi rumme hinanden og bygge et fælles hus, der stråler i alle regnbuens farver. For kun sådan har vi som menneskehed en chance …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Har Løkke en moral? Har Venstre en etik?

Mens disse linier skrives, er det længe ventede pressemøde med Lars Løkke lige blevet færdigt. Det varede tæt på fire timer. Der var tale om ren grillning af en meget presset mand.

Og i de kommende timer og dage vil debatten i alle medier fortsat dreje sig om denne sag. Nu skal bilagene granskes, Løkkes svar analyseres og flere parter har brug for at markere sig. Så langt, så meget business as usual.

Det spændende er imidlertidig, hvad der sker på den lange bane, som Danmarksbloggen allerede skrev om det i fredags:

http://danmarksbloggen.dk/?p=2222

For Løkke selv fremstår på ingen måde som en angrende mand, der ved, at han har lavet fejl – og som nu gerne vil rette op på det. Tværtimod er han en mand, der kun beklager det skete, fordi det giver ham selv – og Venstre – problemer.

Løkkes moral og etik, når det kommer til omgang med offentlige midler, er derfor stadig noget, som der må stilles store spørgsmålstegn ved.

Men ikke kun Løkkes, men hele Venstres moral og etik kan drages i tvivl. Partiet er nemlig iflg. nedenstående artikel det mest lukkede parti, når det kommer til økonomien hos både partiet som helhed og for de enkelte folketingsmedlemmer:

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article2126473.ece

Se links om de såkaldte pengeklubber og hververegisteret:

http://www.b.dk/politiko/venstre-kritiseres-for-nye-pengeklubber

http://www.ugebreveta4.dk/da/2013/201340/Mandag/Folketingets_hvervregister.aspx

Og dét, mine damer og herrer, er i virkeligheden et langt større demokratisk problem end selv denne Løkkes sidste store sag med et indrømmet misbrug af offentlige midler.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Er Løkke den eneste, der bruger løs af de offentlige midler?

Normalt er efterårsferien politisk set en stille tid, hvor der pustes ud mellem sensommerens landsmøder, folketingets åbning og det sene efterårs finanslovsforhandlinger og politiske dagsorden i øvrigt.

Men ikke i år, hvor det notorisk gennem uge 42 har braget løs hos Venstre på grund af deres formand Lars Løkkes dyre rejser og kommentar om sko til to tusinde kroner. Og på søndag kulminerer det så med pressemødet, hvor Løkke måske/måske ikke fremlægger diverse bilag.

Danmarksbloggen skrev om det allerede inden efterårsferien:

http://danmarksbloggen.dk/?p=2193

Danmarksbloggens metier er imidlertid ikke at fortsætte med at grave i sagen eller åle Lars Løkke for hans adfærd og luksusvaner. Dén del klarer de andre medier – og den faldende vælgertilslutning – så ganske glimrende allerede.

Nej, det interessante er, om hele rejse-og-sko-sagen har en reel politisk betydning på den lange bane – og for det politiske landskab som helhed.

For selvfølgelig sidder der nogen i Venstre i disse dage og gnider sig i hænderne og håber på Løkkes fald, så de selv kan blive kalif istedet for kaliffen.

Og i de andre højrefløjspartier, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og formentlig især Dansk Folkeparti, er der også gang i hænderne. De frafaldne Venstre-vælgere søger nemlig over mod de tre partier – og ikke mod regeringspartierne, som slet ikke får nok goodwill og vælgere ud af den sag her.

Så medmindre oppositionen bliver bedre til at sætte lighedstegn mellem Løkkes adfræd og en generel dårlig borgerlig etik og moral ang. det at bruge (løs af) de offentlige midler, så vil Løkkes krise – og eventuelle fald – ikke betyde andet end en krusning på vandet for en opposition, der stadig står til at overtage magten efter næste folketingsvalg. Dog måske med en anden kandidat end Løkke som statsminister.

Men er Løkke en enlig sag – eller er Løkkes omgang med offentlige midler en udbredt adfærd? Alle, både fra venstre og højre side af folketingssalen, har travlt med at forklare Løkkes gøren og laden som noget enkeltstående.

Spørgsmålet, der derfor skal stilles, er: Hvordan er den generelle holdning og adfærd til offentlige midler hos de folkevalgte? Eller sat på spidsen: Er Løkke den eneste politiker, der bruger løs af offentlige midler?

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Én milliard til Folkeskolen er et greb i lommen for Almenfonden

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal – eller som den hedder i daglig tale Almenfonden – har idag givet én milliard kroner til den danske folkeskole. Penge, som primært skal bruges til efteruddannelse af lærere og skoleledere samt bedre undervisningmateriale og flere hjælpemidler.

De første penge deles ud i 2014, som også er 200-jubilæumsåret for undervisningspligtens indførelse i Danmark. Det forventes, at alle pengene er delt ud senest i 2020.

Det er en enorm donation, som kan gøre en kæmpeforskel for folkeskolen – og for vidensniveauet i Danmark, og det er mere end flot, at en fond giver så stort et beløb.

Men – for der er et men. Ser man på tallene fra Almenfonden, så kom fonden ud af 2012 med et overskud på over 9,2 mia kroner. Og regnes de seneste fem års overskud sammen, så er der tale om et plus på 34 mia. Fondens egenkapital er da også 91,5 mia.

Se evt. mere her: http://borsen.dk/nyheder/virksomheder/artikel/1/258963/kassen_bugner_i_fonden_bag_maersk.html/?utm_source=relatedright

Så ja, milliarden er en smuk gestus og en god investering i fremtiden … men for Almenfonden også blot et greb i en meget velfyldt lomme.

Danmarksbloggen drømmer derfor om, at der bliver grebet et par gange til eller fem. Og at de penge bliver brugt til at skabe rammer for alle dem, der er udenfor idag, så de også kan føle sig værdsat, set og accepteret.

For alle mennesker vil gerne gøre en indsats for fællesskabet. Det er bare ikke alle, der får lov til det. Men det kunne andre rammer sørge for. Rammer, der koster penge … men som giver så meget tilbage igen til os alle sammen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Løkke – mere umenneskelig end antaget

Lars Løkke stod uden sammenligning for gårsdagens mest markante bemærkning, da han i Folketingets nye opfindelse spørgetimen sagde: “2000 kroner. Det kommer an på, hvem man er. Nogle steder kan man sikkert få et par sko for de penge.”

Lars Løkke mener altså, at man kun visse steder kan finde sko til 2000 kroner. Gad vide, hvad manden tror, at en liter mælk, en spegepølse og en pakke rugbrød koster? 400 kroner måske?!

Men hvis det var prisniveauet i Danmark: Hvordan kan Løkke så forsvare at ville sætte de offentlige ydelser endnu mere ned? For det er jo reelt det, som manden planlægger, hvis han en dag bliver statsminister igen.

I forvejen – med det prisniveau som vi har i Danmark, og hvor sko på tilbud ret beset kan fås for under 100 kroner – er de nuværende ydelser ikke af en størrelse, så vores medmennesker på overførselsindkomst kan leve et anstændigt liv.

Ergo: Var priserne, som Løkke åbenbart tror, at de er, så ville mange danskere ikke kunne overleve bogstaveligt talt. Dét er så åbenbart ikke noget, der ryster Løkke. Tværtimod gør det ham kun endnu ivrigere for at gøre ydelserne endnu mindre end de er i dag …

Danmarksbloggen spørger derfor: Hvor meget ønsker Løkke og hans meningsfæller at sparke til dem, der allerede ligger ned? Hvor langt ned i skidtet skal de mennesker? Åbenbart meget langt. Der er ihvertfald ingen grænser for umenneskeligheden hos Løkke og Venstre.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk