Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes

12 mennesker døde i Paris igår, fordi der findes kræfter i vor demokratiske verden, som ikke accepterer den menings-, tros- og ytringsfrihed, som vi har i Vesten.

Det er totalt uacceptabelt.

Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes. Den må være absolut og 100%.

Man skal kunne skrive, sige og tegne lige, hvad man har lyst til. Og ja, det er okay at søge provokationen og satiren. Det er endda vigtigt i et demokratisk samfund.

Er nogen uenig/sur over/vred over noget, der bliver sagt eller skrevet, er han eller hun velkommen til at modargumentere, demonstrere (fredeligt) eller sågar slæbe den, som vedkommende mener er gået over stregen, i retten.

Sådan er betingelserne i Vesten. Punktum.

Ytringsfriheden er absolut. Den kan ikke gradbøjes – og aldrig knægtes.

Danmarksbloggen bringer derfor idag flere tegninger, både nogen af private og andre fra Charlie Hebdo.

Vive la satire, vive la liberté d’expression, vive Charlie Hebdo

(På dansk: Leve satiren, leve ytringsfriheden, leve Charlie Hebdo)

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Vive la satire, vive la liberté d’expression, vive Charlie Hebdo

Idag er vi alle franskmænd – også på Danmarksbloggen.
Derfor disse ord, som vel egentlig siger det hele:

Vive la satire, vive la liberté d’expression, vive Charlie Hebdo

(På dansk: Leve satiren, leve ytringsfriheden, leve Charlie Hebdo)

Svaret på om danske medier i morgen skal genoptrykke Muhammed-tegningerne er derfor også et klart JA. Og nu vi er igang, så tag bare et par af Charlie HEBDO´s tegninger med i trykken.

Terrorangrebet i Paris idag får to konsekvenser:

1) Modstanden mod muslimerne vil vokse – og det er derfor såre godt, at mange af de moderate muslimer (og de er i flertal, også i Danmark) tager afstand fra fundamentalismen.

2) De vestlige lande kommer til at stå endnu stærkere sammen i kampen mod fundamentalismen – uanset hvad form den har.

For fjenden er ikke en bestemt religion eller en bestemt befolkningsgruppe.

Fjenden er fundamentalismen, uanset om den kommer fra højrefløjen eller fra muslimerne. Pt. er den muslimske umiddelbart den mest farlige, fordi den dræber her og nu – men højrefløjens fundamentalisme kan på sigt vise sig at være endnu farligere, fordi så mange støtter op omkring den.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Charlie Hebdo, Grimhøjmoskeen og den truende krig

I skrivende stund er nyheden om skyderiet på det satiriske magasin “Charlie Hebdo” så dugfrisk, at det endnu ikke er helt klart, hvad der præcist er sket på redaktionen i Paris. Men der er her kl. 13.26 bekræftet 12 dræbte, deraf 2 politifolk, og flere er sårede, også alvorligt. Så dødstallet kan stige. Det var flere bevæbnede mænd, som stod bag massakren, som Frankrigs præsident kalder et fejt terrorangreb.

Om terrorangrebet har noget at gøre med “Charlie Hebdo”´s genoptryk af de danske Muhammedtegninger eller en tegneserie over Muhammed´s liv, som de også har lavet, eller andet islam-kritisk-satirisk vides ikke. Et øjenvidne til angrebet rapporterer dog, at der blev råbt Allah er stor, inden de maskerede og bevæbnede mænd løb ind.

Men uanset hvad, så er der der skete i Paris idag en tragedie – og et terrorangreb – og endnu et skridt på vejen mod den truende krig mellem på den ene side islam og den anden de vestlige demokratier.

Dét er mere end dybt bekymrende – og det er derfor vigtigere end nogensinde før, at vi kæmper frihedens og demokratiets kamp, også i Danmark.

Og det gør vi bedst ved at insistere på demokrati, frihed og tolerance – og ved ikke at tolerere anti-demokrater som folk fra Grimhøjmoskeen – og fra SIAD.

For fundamentalismen findes i alle lejre … og skal bekæmpes alle steder. Dét er det mere end vigtigt at huske på en dag som idag.

Frihed og ytringsfrihed kan ikke gradbøjes …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Grimhøjmoskeen er – også – et grimt sted

Fundamentalismen har gode kår i Danmark. I forgårs havde SIAD arrangeret en demonstration mod muslimerne og den påstående stigende islamisering.

Og i går viste DR så dokumentaren om Grimhøjmoskeen i Aarhus, hvor det blev tydeligt, at der findes muslimer og muslimske miljøer i Danmark, som er ekstremt fundamentalistiske – og totalt ude af trit med det frie og åbne samfund, som Danmark er. Som er imod demokratiet.

Ja, som tilmed mener, at de og alle andre muslimer er i krig med den danske stat og danskerne, fordi vi bekæmper Islamisk Stat. En gruppe muslimer, som ønsker sharia og et verdensomspændende kalifat, også i Danmark.

Det skal vi selvsagt ikke tolerere her i Danmark, hverken som samfund eller som enkeltpersoner.

Det er derfor mere end vigtigt at tale fundamentalismen imod – uanset om den kommer fra højrefløjen eller fra rabiate muslimer. Og det kan ikke gøres for højt eller for meget.

Det Danmark vi kender (for nu at anvende et sprogbrug, som er oppe i tiden) handler om respekt for hinanden, demokrati og frihed, om rummelighed og tolerance – og sådan skal Danmark blive ved med at være.

Derfor skal Grimhøjmoskeen også have et stort rungende nej til deres byggeplaner – ja, moskeen skal faktisk lukkes, hvis det på nogen måde kan lade sig gøre ifht gældende lovgivning.

For nok har vi ytrings- og meningsfrihed – og det er godt. Men når nogen planlægger at omstyrte vores åbne og demokratiske samfund, så skal vi selvfølgelig forhindre dem i det. Alt andet ville være tåbeligt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske politikere er som de tre aber: Ser, hører og siger intet

I Sverige er både de borgerlige, socialdemokraterne og venstrefløjen enige om, at Sverigesdemokraterne og meningsfæller ikke skal til fadet på nogen måde.

Og i Tyskland taler kansler Angela Merkel stærkt imod de kræfter, der er imod muslimer som fx den anti-islamiske bevægelse Pegida, der i går (som hver mandag) arrangerede demonstrationer overalt i Tyskland mod islamiseringen. Demonstrationer, der blev mødt af moddemonstrationer som den stille protest i Köln, hvor lyset blev slukket på byens store katedral. Læs mere her: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2015/01/05/0105194610.htm

Også i Danmark var der en sådan anti-muslimsk demonstration, nemlig i Haderslev, der er første stop på vejen i en anti-islam turné, der hver anden mandag vil betyde demonstration mod islamisering ét sted i Danmark.

Men hvor er de danske politikere i alt det her? De er totalt fraværende. De er som de tre aber: Ser intet, hører intet og siger intet.

Det er rystende, og hvad værre er: De danske politikere svigter deres demokratiske ansvar, når de ikke taler mod denne dæmonisering af en bestemt befolkningsgruppe, nemlig muslimerne, der i virkeligheden er ligeså forskellige som alle mulige andre.

Men de folkevalgte i Danmark skal stoppe med at hytte og putte sig. De skal istedet tage kampen op og tale medmenneskelighedens sag – og sige, at i Danmark drejer det sig om at være menneske – ikke om hvilken religion du har.

Men nej, det sker ikke. Tværtimod så lefler samtlige danske politiske partier (pånær SF og Enhedslisten) istedet for den indre svinehund – og dens tro væbnere i Dansk Folkeparti. Dét er beskæmmende.

I vores nabolande kan politikerne godt finde ud af at kæmpe på mangfoldighedens og medmenneskelighedens side. Det skal de sørme også kunne her i Danmark.

De politiske aber må til at tage hænderne væk fra øjne, ører og mund.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Hellig Tre Kongers-lys

Det er i dag Hellig Tre Konger, og Danmarksbloggen vil derfor tænde et Hellig Tre Kongers-lys for Danmark.

Et Hellig Tre Kongers-lys har tre arme – og derfor vil Danmarksbloggen i dag også ønske tre ting for Danmark i 2015:

1)      At danskerne – også dem, der nu sidder lukket inde i selvstilstrækkelighedens og angstens mørke – forstår, at der er mange måder at være menneske – og dansker – på, både seksuelt, religiøst og så videre

2)      At vi – både i det store og det små, til hverdag og i de store øjeblikke – forstår og lever efter, at smilet er den korteste vej mellem mennesker

3)      At danskerne bliver bedre til at forstå, at vi alle sammen vinder på at være dér for hinanden – og at gøre noget for hinanden og ikke kun for os selv

For fællesskab, mangfoldighed og tolerance har de bedste betingelser i et samfund med stor lighed og stor sammenhængskraft.

Det er ganske enkelt i teorien – men noget sværere i praksis tilsyneladende. Men så meget desto mere grund til at kæmpe for det.

Danmarksbloggen kaster sig i hvert fald gerne ind i kampen – også i 2015.

Vel mødt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nytårsforsæt: Mere glæde, tak

Mennesket er ikke en maskine, en robot eller noget andet mekanisk, der kan gøres op i tabeller og sættes på formler.

Mennesket er ånd og sjæl – og derfor så meget mere end det produktions- og forbrugsdyr, som vi i øjeblikket reduceres til af både politikere, erhvervsinteresser og andre, der ikke tænker i helheder og fællesskab, men kun i grådigt selv at rage til sig.

Derfor har mennesket også brug for andet og mere end den effektivitets- og arbejds-religion, som gennemsyrer samfundet i disse år.

Og dette er især baseret på og giver GLÆDE.

Og netop GLÆDEN var også i fokus, da danskerne blev spurgt om deres nytårsforsætter. Glæden ved at leve, den glæde man får når man danser lidt mere, hjælper andre lidt mere, smiler lidt mere.

I det hele taget giver sig selv tid og rum til alt det skønne, der ikke kan måles på en bundlinie, ikke kan gøres op i produktion og forbrug – men som i stedet er ren ånd, ren sjæl, ren livsglæde.

Danmarksbloggens nytårsforsæt for 2015 er derfor også MERE LIVSGLÆDE

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens nytårstale 2014-15

Undertegnede skrev i sidste års nytårstale, at Danmarksbloggen håbede, at 2014 ville blive året, hvor danskerne fandt hjem igen til de værdier, som engang var – og igen skal blive – kendetegnende for vores skønne land. Nemlig:

Tolerancen, vidsynet og omsorgen for de svage og udsatte.

For Danmark er bedst, når det at være dansk handler om fællesskab og frisind, om solidaritet og sammenhængskraft, om respekt og rummelighed.

Sådan kom det desværre ikke til at gå, når man ser på de store linier – og på den politiske virkelighed på Christiansborg.

Men ude i det ganske danske land spirer det – og nok er der mange, der stemmer på Dansk Folkeparti og kun tænker på sig selv, men det er som bekendt altid mørkest ligefør daggry.

For ja, der ER noget nyt på vej. Det må – og skal – vi tro på, og arbejde for. Danmarksbloggen er i fuld gang og inviterer alle andre til at være med også.

For skal det nytte noget det hele, så skal vi løfte i flok. I fællesskab og med forståelsen af at det at være dansk ikke er et spørgsmål om hudfarve, tro, seksuel orientering eller andre kendetegn, som bruges til at lave skel mellem mennesker.

At være dansk er et spørgsmål om sindelag. For nok er vores flag rødt og hvidt, men vores sindelag er regnbuefarvet.

Godt nytår.

Venlig hilsen
Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nationalismens spøgelse og de etablerede politikere

At de såkaldt nationalkonservative vinder frem i Danmark er ingen nyhed.

Læs mere her: http://www.bt.dk/politik/et-nyt-politisk-hoejre-bider-sig-fast-i-danmark

Overalt i Europa får de højreekstremistiske kræfter nemlig mere og mere opbakning i disse år, hvor samfundsgoderne er under pres, krisen stadig kradser, og hvor især muslimer udpeges som syndebukke – samtidig med at kritiske røster gøres til fjender.

Nationalismen er altså på spil igen. For den er et kendt og gammel spøgelse i Europa, som vi sidst så tilbage i 1930´erne, hvor krisen også kradsede – og hvor man enten var for eller imod de nationalkonservative kræfter … som man også kan kalde noget langt mindre pænt, men måske mere præcist!!!

Dét interessante er derfor heller ikke, at disse kræfter findes, men hvordan de etablerede politikere reagerer på tilstedeværelsen af dette nationalismens spøgelse.

I Sverige har man valgt at bekæmpe det og fokuserer således på, at 80% af befolkningen IKKE stemmer på Sverigesdemokraterne. At altså 4 ud af 5 svenskere vil noget andet.

I Danmark derimod er de fleste partier ved at falde over hinandens ben på vej efter Dansk Folkeparti og deres holdninger, som også deles af cirka hver femte dansker – ligesom man ser det i Sverige med Sverigesdemokraterne.

Men i Danmark drejer det sig om de 20%, der stemmer på Dansk Folkeparti.

Forskellen er signifikant. For en ting er, at Dansk Folkeparti får mere magt, når de får lov til at bestemme så meget i dansk politik. Det er i virkeligheden kun den lille del.

Den store del er, at det legitimeres at finde syndebukke og gøre forskel på mennesker – som vi ser det ske i Danmark hele tiden nu.

Og det, mine damer og herrer, er farligt. For så lukker vi blot endnu mørkere kræfter ud iblandt os som fx Dansk Samling.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Juletraditioner – en oversigt

Nu er der ikke længe til årets største aften: Juleaften.

Danmarksbloggen iler derfor med en oversigt over de mest kendte og elskede danske juletraditioner:

Danske juletraditioner er overordnet set tyske: Mange af de danske juletraditioner kommer fra Tyskland, som indtil 2. verdenskrig havde den rolle, som USA har i dag som førende kultur-eksportør. Så ligesom at det i dag er helt naturligt, at vi overtager den amerikanske Halloween, var det fra middelalderens start og helt indtil 2. verdenskrig en selvfølge, at vi overtog tyske traditioner. Også til jul, hvorfra vi i 1800-tallet og 1900-tallet hentede mange af de juletraditioner, som vi i dag anser for ærkedanske.

Julekalenderen: Julekalenderen kom fra Tyskland i 1932 og var i starten af papir. I dag laves der også chokolade-, hobby- , parfume- og mange andre julekalendere. For slet ikke at tale om tv-julekalenderne, hvor DR sendte den første ”Historier fra hele verden” i 1962.

Adventskransen: Adventskransen kom fra Tyskland under 1. verdenskrig (1914-18), indført af Christian d. 10´s tyskfødte dronning Alexandrine. Den blev for alvor udbredt under 2. verdenskrig, hvor adventskransens lyssymbolik gav god mening i den på alle måder mørke tid i årene 1940-45.

Juletræet: Det første danske juletræ kom fra Tyskland og stod på godset Holsteinsborg i 1808. Men det var det første juletræ i København hos familien Lehmann i 1811, der vakte størst opsigt. Og derfra gik det stærkt med at få juletræet udbredt til hele landet. Salmedigteren B.S. Ingemann var fra starten vild med juletræet, mens Grundtvig kaldte det en forvandet form for kristendom – og først senere overgav sig til det grønne træ, men så mente han også, at det var sendt fra Gud. Årligt produceres der mere end 10 millioner juletræer i Danmark. Det flettede julehjerte på juletræet er i øvrigt opfundet af selveste H. C. Andersen – og var i starten uden hank.

Julemaden: Nutidens andesteg, flæskesteg, kartofler, rødkål og sovs stammer fra 1800-tallet, hvor dansk landbrug blev omlagt til at handle om dyr fremfor om korn. Samtidig blev ovnen allemandseje. Så ud med de klassiske julespiser som den røgede skinke, fisken og grønlangkålen. Grød har man dog altid spist, både til hverdag og fest – selvom ris á la manden er en ny variant fra slutningen af 1800-tallet, der trods det franske navn er en ren dansk opfindelse.

Julegaverne: Danskerne køber julegaver for millioner. Sådan har det ikke altid været. Op gennem 1800-tallet var det kun overklassen, der havde penge til fx dukker til pigerne og små kanoner til drengene. Alle andre måtte lave deres julegaver selv. I løbet af 1900-tallet fik alle råd til julegaver – men især børnene laver stadig fine sager til forældre og bedsteforældre.

Julegudstjenesten: Hver tredje dansker går i kirke juleaftensdag – og tallet er stigende. Tilbage i den katolske tid holdt man midnatsmesser, som det stadig ses i den katolske kirke og især kendt fra Peterskirken i Rom. Efter Reformationen i 1536 blev den store julegudstjeneste flyttet til 1. juledag kl. 7 om morgenen, inden den midt i 1900-tallet blev rykket tilbage til d. 24. december, men nu om eftermiddagen.

Julemanden: Julemanden var oprindelig en katolsk helgen ved navn Nicolaus, der levede i Tyrkiet ca. 300 e. Kr. Han er blandt meget andet også børnenes helgen. Måske fordi han iflg. legenden reddede nogle piger fra slaveri ved at smide pengesække ned gennem skorstenen til deres fattige forældre. Fra Tyrkiet rejste historien om Nicolaus til Holland og derfra til USA, hvor den mødte historien om den engelske Father Christmas. De to – Nicolaus og Father Christmas – smeltede sammen og blev til Santa Claus, altså den nuværende julemand, der iflg. amerikanerne bor på Nordpolen. Men heldigvis ved vi danskere bedre. For Julemanden bor jo på Grønland.

Hvid jul: Vi drømmer om den hvide jul, men den kommer sjældent i Danmark. I 1900-tallet var det således kun landsdækkende hvid jul 7 gange ud af 100 mulige, mens vi siden 2000 allerede har haft hvid jul 2 gange.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk