Solformørkelsen er – desværre – ikke et tegn

I gamle dage mente man, at solformørkelser, kometer og andre specielle naturfænomener var tegn fra guderne. Primært tegn om at enden var nær, og at jorden ville gå under.

Hvem kan fx ikke huske, da Emil og resten af familien fra Katholt skulle til marked i Vimmerby netop selvsamme dag, som en komet skulle komme? Noget, der selvfølgelig skabte vild rædsel i det lille smålandske sogn. Men nej, der skete selvfølgelig ikke andet dén dag end, at Emil igen lavede skarnstreger – samt i øvrigt fik sig en hest.

Og således vil det også være i dag, når solformørkelsen går over landet og kulminerer kl. 10.50.

Solformørkelsen i Danmark er ikke total, men mellem 81 og 85%.

For nej, der vil heller ikke ske noget i det danske samfund i dag, som ikke plejer at ske. Altså udover at vi – hvis solen skinner – vil opleve, hvordan fuglene bliver tavse, og hvordan lyset ændrer sig.

Sådan er det. Danmarksbloggen kunne dog godt drømme om, at solformørkelsen kunne være starten på slutningen af dén medmenneskelige formørkelse, som der efterhånden har været over Danmark og en alt for stor del af danskerne i mange år. Dét ville være helt fantastisk – men desværre også en smule naivt.

Så nej, solformørkelser kan ikke bruges til andet end et øjebliks fascination af naturen, men det er også i orden. Dét giver nemlig energi til at kæmpe videre. Husk i øvrigt solformørkelsesbrillerne.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Har du penge, kan du få uddannelse

Kommer Løkke til magten, vil han ikke blot skære i ydelserne til de danskere, der i forvejen har mindst. Han vil også sørge for, at kun forældre med pengepungen i orden har råd til at give deres børn en uddannelse.

“Det er et moderne forældre-ansvar at sørge for at give sine børn en uddannelse,” lød det fra Venstres formand, da han i går besøgte Espergærde gymnasium. Læs mere her:

http://www.bt.dk/politik/loekke-vil-afskaffe-su-for-hjemmeboende

Det giver på ingen måde mening. For hvor SU´en for Løkkes søn åbenbart kun er café-penge, så er de samme penge for mange andre unge det, som gør forskellen på, om der er råd til, at de tager en uddannelse.

Og en afskaffelse af SU´en for hjemmeboende er kun begyndelsen hos Venstre i deres systematiske ødelæggelse af samfundet. Det vil snart blive fulgt op af øget brugerbetaling på uddannelserne og en hel- eller delvis total afskaffelse af SU´en. Alt sammen noget, der vil øge uligheden og skæv-vridningen i samfundet – til skade for alle.

For et samfund med stor ulighed er et uroligt samfund uden sammenhængskraft – og det gavner ingen. Det gør det derimod, hvis der er stor lighed, for så er der også sammenhængskraft, tryghed og solidaritet. Og det starter med fri og lige adgang til uddannelse, sundhed og andre basale goder.

 Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Politisk censur blomstrer på Facebook

Aldrig har ytringsfriheden været så fremhævet som i de sidste par måneder i kølvandet på terrorangrebene i Paris og København. Allermest måske hos de politiske partier, hvor især de to store, Venstre og Socialdemokratiet, har været brændende fortalere for ytringsfrihed.

Derfor klinger det også hult, når partierne selv udøver censur på deres Facebook-sider overfor kritikere ved at slette indlæg og ved at blokere engagerede borgere i at udtale sig.

I gårsdagens aviser kunne man læse flg. om censuren hos Lars Løkke: http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/lars-loekke-forbyder-fadoel/5476260

Men også den anden side er med. Socialdemokratiet udelukker også mange, der stiller spørgsmålstegn og forholder sig kritisk til de politiske udmeldinger.

Det skal slås fast, at vi selvfølgelig kun taler om sobre indlæg holdt i en ordentlig tone.

Danmarksbloggen er således også blokeret fra både Venstre og Socialdemokratiets Facebook-sider. Noget, som Danmarksbloggen tager i stiv arm, selvom det er oprørende at ytringsfriheden krænkes og trædes under fode.

For den politiske censur blomstrer på Facebook – i Danmark i 2015. Desværre.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Den perfekte krumme og søstersolidariteten

Hurra. Så lykkes det. Jeg har bagt et brød med den perfekte krumme, skriver overskudskvinden på Facebook kl. 11 en søndag formiddag som fx i dag, d. 8. marts, Kvindernes Internationale Kampdag.

To timer efter er hun dér med endnu en status – og endnu et foto: Denne gang en nøje tilrettelagt “tilfældig” placering af en bog (en af dem, som er in i øjeblikket – naturligvis), et tæppe og en kop dampende the – begge selvfølgelig af de “rigtige” mærker, de dyre og trendy.

Og sådan fortsætter hun, dag efter dag, med fotos og statusser, der fortæller, hvor perfekt hun og hendes liv er. 

At det hele så er iscenesat og også har sine skyggesider, har de fleste af hendes 467 “venner” forlængst gennemskuet. Men alligevel bliver mange, især kvinder, påvirkede af denne “superkvinde”, der for at booste sit eget vaklende selvværd konstant må fodre sit netværk med disse billeder af sin “perfekte” virkelighed.

Denne kvinde er nemlig så indfældet i sin egen virkelighed, at hun ikke kan rumme, at der findes andre virkeligheder end 1) den hjemmelavede rullepølse i hendes rustikke landkøkken samt 2) hun og hendes veninders åh så personligt udfordrende jobs i de kreative erhverv.

Men det er andre virkeligheder – også i Danmark.

Virkeligheder, hvor mange danske kvinders problemer ikke er hverken den perfekte krumme, eller om de skal læse denne eller en anden bog.

Kvinder, der derimod lægger søvnløse, mens de tænker på, hvordan de skal få pengene til at slå til resten af måneden. Og hvad nu – hvis børnene bliver syge? For medicin er der ikke råd til på en kontanthjælp. Men måske bliver jobbet i Netto også til noget? Det håber en af disse kvinder, også selvom hun ikke ved, hvem der skal passe børnene, når institutionen er lukket? Og vil ryggen overhovedet kunne holde til det?

Det er i dag Kvindernes Internationale Kampdag, og ja, der er stadig meget at kæmpe for, mine damer – også i Danmark.

Allermest solidaritet mellem danske kvinder – og gerne af den slags, hvor ressourcestærke kvinder som hende med den perfekte krumme kan løsrive sig fra sig selv og eget liv og i stedet føle et ansvar overfor de kvinder, der ikke er ligeså heldige som hende selv som fx hende, der ikke ved, hvordan hun skal få det hele til at hænge sammen.

Et ansvar som ikke skal udmøntes i nedladende velgørenhed, men i politisk og arbejdsmæssig kamp for 1) mere social lighed samt 2) lige løn for lige arbejde.

For det er kvinder som hende, der har tiden, overskuddet og netværket, der kan gøre en afgørende forskel.

Så lad os nu droppe krummerne – og tænke på brødene i stedet. Lad os se at komme i gang med at sikre alle kvinder – og mænd også for den sags skyld – gode levevilkår her i Danmark. Dét skylder vi hinanden.

Når vi så er i mål, kan dem, der har lyst, jo kaste sig over den perfekte krumme. Vi andre vil være godt tilfredse med at have sikret det daglige brød for os alle sammen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Korstog og Hizb ut-Tahrir

Islamisk Stat har meddelt, at de vil sende i tusinder af bådflygtninge mod Sydeuropa og især Italien. Det sker dels for at skabe ustabilitet og dels for sørge for, at der kommer nogle af deres egne folk med ombord, som efterfølgende kan tage til Rom – og dér ødelægge så meget som muligt af de kristne skatte, som findes i denne en af kristendommens vigtigste byer.

Læs mere her: http://nyhederne.tv2.dk/udland/2015-03-05-rom-frygter-is-angreb-paa-kristendommens-epicenter

Det er jo nærmest korstogene om igen – nu bare med omvendt fortegn. Og hvorfor er det så interessant for en blog, der beskæftiger sig med Danmark?

Det er dét, fordi Danmark er en del af Europa, og hvad der sker i Europa, har også effekt i Danmark – og over hele Europa oplever vi øjeblikket ekstreme og fundamentalistiske muslimer, der udnytter netop de samme vestlige værdier, som de selv ringeagter og vil afskaffe.

I Sydeuropa handler det om medmenneskeligheden og det at komme andre mennesker i nød – og i Danmark handler det om Hizb ut-Tahrir – og beboerdemokratiet i en boligforening i Nivå, som nu på demokratisk vis har fået en ikke-demokratisk formand, der netop er medlem af Hizb ut-Tahrir.

En organisation, som i modsætning til mange andre fundamentalistiske foreninger appellerer til veltalende og tilsyneladende velintegrerede muslimer, hvor det så ofte viser sig, at disse dygtige unge mænd i virkeligheden har holdninger meget tæt på dem, som findes hos Islamisk Stat.

Nu kan man selvfølgelig ikke – menneskeligt – sammenligne bådflygtninge med beboerdemokratiet i en dansk boligforening. Det siger sig selv.

Men hvad man kan sammenligne, er dette at teste og udnytte de frihedsrettigheder og den medmenneskelighed, som kendetegner de vestlige lande. 

Og dét, mine damer og herrer, skal de fundamentalistiske kræfter ikke have lov til at slippe af sted med.

Vi må simpelthen finde ud af – også for at hjælpe det store flertal af fredelige muslimer – hvordan vi uden at gå på kompromis med vore rettigheder og frihed alligevel kan få organisationer som Hizb ut-Tahrir forbudt og samtidig finde ud af, hvad vi gør med bådflygtningene i Italien.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Magtkampen i Venstre i lys lue

Venstres næstformand Kristian Jensen fik i sommers tilbudt nøglerne til magten i Venstre – uden at tage dem. Tværtimod forhandlede han og Løkke en form for forlig på plads, som gjorde, at Løkke fortsatte som formand og Kristian Jensen som næstformand – bare i nye roller, ihvertfald på papiret.

For i virkeligheden skete der ingenting. Det er også en kendt sag, at samarbejdet mellem de to aldrig har været en kærlighedsaffære.

Men man nåede til en slags forståelse, ihvertfald udadtil og ihvertfald indtil idag. For nu står magtkampen i Venstre i lys lue. I en kronik i denne uges udgave af Søndagsavisen tager Kristian Jensen nemlig – indirekte – kraftig afstand til Dansk Folkeparti samt til Inger Støjberg og andre Løkke-støtter i Venstre, der er kendte for det, som de selv kalder en kritisk holdning til indvandrere.

Kristian Jensen starter således med at skrive i kronikken: “Kære Jai-Li, Muhammed, Sergio og Latifah! Tak fordi I er kommet til Danmark og tager fat, hvor danskerne ikke kan eller vil. Tak fordi I er med til at gøre Danmark til et rigere sted.For uden jer ville Danmark anno 2015 ikke hænge helt så godt sammen.”

Og senere skriver han: “Vi har altså al mulig grund til at ændre det sortsyn og fokus på negative historier, som stadig dominerer samfundsdebatten i Danmark.”

Læs hele kronikken her: http://sondagsavisen.dk/forsiden/2015-03-05-kristian-jensen-danmark-er-for-dem-der-kan-og-vil/

Altså helt nye toner fra en ledende Venstre-politiker – nogle, der handler om respekt for mennesket og forståelsen af mangfoldigheden.

Udover at det er spændende i sig selv, er Kristian Jensens kronik også og især et angreb på Løkke og hans støtter og deres tætte parløb med Dansk Folkeparti. Et angreb, det er sat ind på det helt rigtige tidspunkt, nu hvor Løkke er svækket qua flysagen og interviewet om hans plettede renommé.

Danmarksbloggen følger spændt udviklingen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ejer de blå overhovedet empati?

Spørgsmålet er desværre ikke kun retorisk, men derimod helt reelt. Ikke kun når man ser på de seneste dages kampagne og debat om kontanthjælpen, men også når man ser på de blås gøren og laden generelt.

For det burde nemlig være umuligt for ethvert normalt menneske ikke at have empati med mennesker, der har det dårligere end en selv. Men sådan er virkeligheden ikke.

Tværtimod lever partier som Venstre – og Liberal Alliance – på og af ikke at føle empati med nogen andre end dem selv.

Og til trods for de seneste dages debat tyder alt alligevel og desværre på, at et stigende antal danskere stemmer på dem, der ligesom dem selv, er uden empati med de dårligt stillede. Ja, for nogles vedkommende virker det endda, som om de trives med at nedgøre andre.

Det er meget grimt, og der kan sikkert spekuleres meget i psykologiske årsager til at mennesker som Lars Løkke, Inger Støjberg, Karsten Lauritzen, Joachim B. Olsen, Anders Samuelsen og flere endnu mener sig i deres gode ret til at jorde danske medborgere og gøre deres liv til et spørgsmål om overlevelse.

Danmarksbloggen vil dog nøjes med at konkludere, at de blå mangler empati i så stor stil, at det truer hele stabiliteten og sammenhængskraften i det danske samfund.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Jøderne – en lille, men vigtig del af Danmark

Vi kan slet ikke undvære jer, sagde statsministeren til jøderne efter terrorangrebet midt i måneden.

Hun havde helt ret. Jøderne har i mere end 400 år levet i Danmark, hvor de har sat sig gode og vigtige spor. Nobelpristageren Niels Bohr var fx jøde. Det samme var brødrene Brandes.

For jøderne skal blive i Danmark – og vi skal passe godt på dem, som også Danmarksbloggen skrev det kort efter terrorangrebet:

http://danmarksbloggen.dk/?p=6418

Det er derfor vigtigt, at det danske samfund sikrer, at alle jøder kan leve et godt, sikkert og fuldt jødisk liv fra vugge til grav, hvad enten der er tale om en filmfestival eller en skole.

Danmark har hjulpet sine jøder før. Mest kendt er nok begivenhederne under 2. Verdenskrig, hvor langt de fleste jøder blev reddet fra tyskerne. Men også Frederik d. 6. sikrede, at de danske jøder ikke led samme forfølgelser, som mange andre jøder gjorde det i 1800-tallets Europa. Det var også ham, der gav jøderne fulde borgerrettigheder i Danmark.

For antisemitismen er desværre ikke nogen ny foreteelse. Den går langt tilbage i historien. Det gør den så ikke mere rigtig. Tværtimod er ethvert overgreb på jøder en kriminel handling, der ikke kan undskyldes eller forklares.

Undertegnede er ikke jøde, men kristen. Men ethvert overgreb på en dansk jøde er også et overgreb på mig. For vi er alle danskere, os der bor her i Danmark – og når nogen af os er truede, som jøderne er det pt., så må vi andre ile til hjælp.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Medicin: Hvad med at se på medicinalfirmaernes indtjening?

Medicin er dyr, og noget medicin er meget dyrt. Så dyrt at man taler om at lave en prioriteringsliste for hvem, der skal have og hvem der ikke skal have.

Det giver ikke mening. Vi SKAL have råd til dén medicin her i Danmark – til alle.

Men måske kunne man kigge på medicinalfirmaernes indtjening – og især den del, der handler om overskud til aktionærerne. For behøver den profit at være så stor? Næppe.

Og det haster. Både pga de menneskeliv, som vi skal redde. Men også fordi at ellers så lægger den til målspark uden målmand for Dansk Folkeparti, der med vanlig populistisk sans vil kunne sige: Hvad skal vi bruge penge på? Medicin og danske liv eller udlændinge, ulandshjælp og integration.

Svaret giver flere stemmer til Dansk Folkeparti – og det gavner ingen, heller ikke de syge, der har brug for medicinen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Er “Alternativet” et alternativ?

Den tidligere radikale kulturministers Uffe Elbæks nye parti “Alternativet” kan nu melde sig opstillingsklar til folketinget.

Partiet markedsfører sig selv som et alternativ til de etablerede partier. Som et grønt parti, der går ind for en bæredygtig, demokratisk, social retfærdig og entreprenant verden. Se partiets hjemmeside her: http://alternativet.dk/

Danmarksbloggen kan dog ikke lade være med at stille spørgsmålet om, hvorvidt “Alternativet” er et reelt alternativ, eller om det blot er gammel vin på nye flasker? For minder partiet dermed ikke meget om de radikale, dengang de radikale stadig havde en intellektuel og social ansvarlig del?

Man kan så – med rette – anføre, at netop den sociale ansvarlighed røg ud hos de radikale, da Vestager blev leder. Og Østergaard har på ingen måde genindført dén, så set i det lys giver det god mening med “Alternativet”, der også på en anden måde end SF og Enhedslisten henvender sig til den kreative klasse, hvor mange socialt ansvarlige føler, at de mangler et parti at stemme på.

Det gør de så ikke længere.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk