Indflydelse kan købes for dyrt

Hvor meget skal man gå på kompromis med sig selv for at få indflydelse?

Spørgsmålet er aktuelt hos socialdemokraterne, hvor partiets udviklingsordfører Mette Gjerskov kritiserer, at partiet kan gå med til den lave integrationsydelse blot for at blive siddende ved forhandlingsbordet.

Læs mere her: http://jyllands-posten.dk/politik/ECE8198291/S-profil-i-opg%C3%B8r-med-partitoppen-om-udl%C3%A6ndinge/

Danmarksbloggen er enig.

Indflydelse kan – ligesom guld – købes for dyrt, især når man lader sig spise af med hjælp til flyverdragter og skoletasker som kompensation for at gå på kompromis med en af sine socialdemokratiske grundpiller: At værne om de små her i samfundet – og lade de brede skuldre bære de tunge læs.

Mange steder i det socialdemokratiske bagland er man enig med Mette Gjerskov. Noget, der gør det spændende at se, om partiet fortsætter sin kurs – eller om der på sigt sker en kursændring mod mere menneskelighed?

Danmarksbloggen anbefaler det sidste. Ikke kun fordi at så kan Socialdemokratiet (igen) se sig selv i øjnene, men også fordi at det er derfra, at stemmerne skal hentes.

Danskerne savner i stigende grad et reelt alternativ til Venstres umenneskelighed og hærgen af såvel kyster og miljø som erhvervsliv og uddannelse og forskning.

Og hvem ville (hvis man var tro mod sine medlemmer og sine grundlæggende værdier) være bedre til det end Socialdemokratiet? Nej, vel? Så Mette Gjerskov har en pointé, der rækker længere end til integrationsydelse og flyverdragter – den rækker helt ind i regeringskontorerne efter næste valg.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

En Venstre-mand med hjerte

Roses skal også en Venstre-mand, når der er grund til det – og det er det, når det handler om Jens Rohde, viceborgmester i Viborg og medlem af EU-parlamentet for Venstre.

I går på DR2 i programmet ”Hos Clement” sad Jens Rohde og talte om vigtigheden af en medmenneskelig holdning til flygtninge – men også om nødvendigheden af en Marshallplan i de berørte områder, så folk stopper med at flygte fra krig og/eller fattigdom til Europa.

Manden har jo ret. Mure, militær og annoncer virker ikke. Der skal hjælp – rigtig hjælp til.

Danmarksbloggen er helt enig og glæder sig over, at der – trods alt – er en menneskelig stemme tilbage i Venstre. Ikke at det betyder noget i forhold til den nuværende regering, hvor Jens Rohde selvfølgelig også er persona-non-grata – men på den lange bane kan det give håb om medmenneskelighed også hos de blå.

For der var faktisk engang – før Dansk Folkepartis indre svinehund fik smittet de andre blå partier med had og galskab – hvor de blå også var (i hvert fald til dels) humane.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Orlogsmuseet lukker – men hvor er ramaskriget?

Danmark var engang en stolt søfartsnation med både en kæmpe handelsflåde og en stor militærflåde tillige. Vi har også meget kyst, og har siden vikingerne været gode til at sejle på de syv have.

Men nu lukker Orlogsmuseet på Christianshavn og udstillingen skal være en del af Tøjhus-udstillingerne i stedet. Noget, der økonomisk og administrativt sikkert er en god løsning, selvom det er ærgerligt, at en stor udstilling om Carsten Niebuhr droppes. For ham kender danskerne ikke, men det burde vi.

Læs mere her: http://www.dr.dk/nyheder/indland/orlogsmuseet-i-koebenhavn-lukker

Det, som Danmarksbloggen lægger mest mærke til, er dog det manglende ramaskrig fra Dansk Folkeparti, som ellers er hurtige nok til at råbe op, når det drejer sig om nisser på julekort og piber lavet af lakrids.

Men hvor er de, når det drejer sig om et gammelt, hæderkronet museum? Hvorfor råber de ikke op nu om tab af danskhed og den slags? Måske fordi det kræver historisk viden og kultur at kende noget til Orlogsmuseet? Og det er jo netop to ting, som DF og deres vælgere har meget lidt af – for nu at sige det pænt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Meget mere skræmmende end Halloween

I morgen d. 31. oktober er det Halloween – dagen, hvor børnene klæder sig ud som hekse, vampyrer og skeletter for at gå fra dør til dør og sige slik eller ballade i håb om at få noget guf ned i deres græskarspande.

Vældig hyggeligt er det og slet ikke skræmmende …

Skræmmende er derimod den højredrejning, som finder sted overalt i Europa – godt hjulpet på vej af flygtningekrisen og Islamisk Stats fremfærd i Mellemøsten. En højredrejning, hvor det er os mod dem, kristne/kulturkristne/ateister mod muslimer.

En højredrejning, der sidste uge betød, at terrorangrebet på en svensk skole i Trollhättan ikke blev anerkendt som et terrorangreb, men blot var en had-forbrydelse. For ofrene var jo ikke kristne/kulturkristne/ateister eller andre, men muslimer.

Og så gælder åbenbart andre regler …. og dét er rigtig skræmmende.For så er vi på en vej, som Europa har været på flere gange tidligere … og den fører ikke noget godt sted hen.

Desværre løber mange med – også i det politiske liv i Danmark, hvor Danmarksbloggen er mere end rystet over, at der ikke har rejst sig et ramaskrig over DF´eren Dorthe Ullemoses ord om at “afbrændinger af asylcentre i Sverige var forventelige” og “Det er jo aldrig okay at slå. Aldrig. Men der er jo en årsag til, at man slår. Det må man forvente, hvis man mobber”.

Hvem mobber? Mobber de uledsagede flygtningebørn svenskerne? Det er helt hen i vejret.

Læs mere her: http://www.politiko.dk/nyheder/dfer-afbraendinger-er-forventelige

Det skal retfærdigvis siges, at Pernille Skipper fra Enhedslisten har været ude og kritisere Dorthe Ullemose for at forsvare det, som sker i Sverige. Heldigvis – men ellers har der primært været larmende tavshed.

Vi er et meget farligt sted ligenu i Danmark – og i resten af Europa.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Bacon 24/7 – eller?

Nogle institutioner serverer ikke svinekød – af hensyntagen til de muslimske børn og unge, mens andre bliver pålagt af deres kommuner, at de skal servere svinekød.

STOP NU.

Begge dele er jo lige galt. Det er misforstået hensyn, når en institution ikke vil servere svinekød, men det er også helt forkert, at en kommune skal bruge energi og midler på at diktere, hvad der skal spises i en institution.

Som Danmarksbloggen ser det, så skal menuen i en institution afspejle det samfund, som vi lever i – og her spiser man svin. Så de dage, hvor der er gris på menuen, må muslimske børn have en madpakke med. Ligesom at hinduistiske børn må have en madpakke med, de dage der spises okse. Vegetarbørn skal måske have ekstra grøntsager med. Og alle de kræsne må have de 4-5 ting med hjemmefra, som de nu kan lide.

For vi skal alle sammen være her – og vi må alle indrette os efter hinanden, uanset religion og smagsløg.

Så nej, ingen skal servere bacon døgnet rundt – men klassiske danske retter som frikadeller og leverpostej skal selvfølgelig være at finde på menuen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kan Dansk Folkeparti gøre noget godt?

Kan Dansk Folkeparti gøre noget godt?

Umiddelbart er svaret nej – med tanke på Dansk Folkepartis menneskefjendske politik og ditto retorik overfor alle, der ikke er leverpostejfarvede og hedder Hansen.

Men på en eller anden twistet og forfærdelig måde gør Dansk Folkeparti måske alligevel noget godt.

For i Danmark har vi ikke (i nær samme grad) de afbrændinger af flygtningecentre, som vi i øjeblikket ser eksplodere i Sverige og Tyskland. Det kan selvfølgelig også bare skyldes, at vi ikke har nær så mange flygtninge som Sverige og Tyskland.

Men måske spiller det – på denne meget twistede måde – alligevel en positiv rolle, at det er acceptabelt i Danmark at lukke den indre svinehund ud. Noget, der er en disciplin, som Dansk Folkeparti er suveræne Danmarksmestre i sammen med integrationsministeren fra Venstre Inger Støjberg.

Men tænk hvis den lille, grimme svinehund måske en skønne dag redder nogle flygtninges liv i Danmark, fordi der IKKE sker en mordbrand på et dansk flygtningecenter? Dén havde ingen – og slet ikke Dansk Folkeparti – formentlig regnet med.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Alt smuldrer … undtagen troen på kapitalen

Alt smuldrer i Danmark … og i Europa, hvor velfærden overalt forsvinder i takt med medmenneskeligheden.

Indenfor Europas grænser er der nu flygtninge, som sulter og fryser i kolde teltlejre, mens andre bekymrer sig om hvilken nuance af farven brun, som de skal smøre på deres øjenlåg.

Og hjemløse, gamle, arbejdsløse og andre udsatte ved ikke, hvordan de skal få råd til at gå til tandlægen eller blot klare de daglige indkøb sidst på måneden, mens den rigeste procent hygger sig på den nyeste trend-restaurant med Kobe-kød og andet, der koster mere end noget mad burde.

Det giver ikke mening – og det værste er, at alle – selv mange såkaldt røde folkevalgte – tror på kapitalen, som den der skal redde os.

KAPITALEN??? Den selvsamme kapital, som i sin utrættelige grådighed og jagt på penge skabte finanskrisen, men som via bankpakkerne slap for at betale noget af regningen, men blot kunne stryge gevinsten – og idag er rigere end nogensinde.

Jep, tiltroen hos mange – og blandt andet Danmarks nuværende V-regering – lægger dér. Det giver slet ikke mening – og imens det hele går ad helvede til, så smuldrer troen hos stadig flere på systemet, samfundet og demokratiet.

Danmarksbloggen er dybt bekymret for fremtiden.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kan fodbolden samle?

Sport er for mange en stor del af deres liv – og af deres (nationale) identitet. Og ingen sportsgren er så fyldt med følelser i Danmark som herre-fodbold, og ingen kampe trækker så meget på nationalfølelsen, som når vi møder Sverige.

Og det er lige netop, hvad der sker igen d. 14. november og d. 17. november, når der skal spilles play-off-kampe om, hvem der skal med til EM næste år i Frankrig: Danskerne eller svenskerne.

Danmarksbloggen håber selvfølgelig på, at Danmark vinder.

Men det vigtigste er ikke, hvem der får bolden fleste gange i modstanderens mål, men at vi – via den lille runde bold og de 22 mand klædt i rødt-hvidt eller blå-gult – finder ud af, at vi har mere, der samler os, end der skiller os heroppe i Norden.

At Danmark og Sverige – og Norge med – er nødt til at holde sammen og hjælpe hinanden i en verden, der bliver mere og mere usikker og farlig. Men at vi også må åbne og hjælpe dem, der ikke er så heldige som os.

Og at vejen derfor hverken er den angste og lukkede vej, som vi har valgt i Danmark – eller den naive, som Sverige går – men istedet en fornuftig og medmenneskelig vej, hvor der er plads til både hjerte og hjerne – som der er det i sport, når sport er bedst.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ubehagelige nisser på loftet hos Dansk Folkeparti

I Helsingør skal hjemløse gemme kontoudtog samt boner fra supermarkedet, hvis de vil fortsætte med at få kontanthjælp. Ganske horribelt og nedværdigende – og noget som vel kunne få de folkevalgte til at råbe op. Læs mere her: http://sn.dk/Helsingoer/Hjemloese-skal-gemme-boner/artikel/523853

Men nej, ikke hos Dansk Folkeparti ihvertfald. Her har man til gengæld skytset rettet mod en anden form for papir, nemlig Helsingør kommunes julekort, som sidste år hverken havde nisser, juletræer, julehjerter eller andre klassiske juleting på.

Dét er en skandale, mener Marlene Harpsøe fra DF, der sidder i byrådet i Helsingør.

“Jeg er dybt skuffet og rigtig ked af det. Der er hverken et hjerte, en lille grangren, et julelys eller en nisse – intet der minder om jul på Helsingør Kommunes julekort. Et julekort uden jul på, det er ikke i orden,” lød det fra en harmdirrende Marlene Harpsøe iflg. nedenstående artikel: http://sn.dk/Helsingoer/DF-kraever-julekort-med-mere-jul-paa/artikel/523921

Danmarksbloggen ved ikke rigtig, om man skal grine eller græde. For det er både urkomisk og så uendeligt tragisk, at man kan gå op i hvilke billeder, der er på et papkort, mens man er tordnede ligeglad med mennesker i nød.

Men det er ikke desto mindre situationen hos Dansk Folkeparti, der som sædvanlig har nisser på loftet – og vel at mærke ikke de hyggelige og hjælpsomme af slagsen, men mere den oprindelige og ubehagelige nisse, som var en menneskefjendsk skabning, en slags djævel. Læs mere her: http://videnskab.dk/kultur-samfund/julenissens-bedsteforaeldre-hjalp-til-pa-bondegarden

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: Jonatan Spangs Danmark

Lad det være sagt med det samme: Det er IKKE et lummert show … og så alligevel 

Mere skal ikke skrives her, men Dannebrog er rødt og hvidt, og det er også de farver, der på alle måder danner rammen om Jonathan Spangs nye show ”Jonatans Spangs Danmark”.

Og lad os også slå fast: Latteren ruller ligeså stærkt gennem showets to afdelinger, som klapsalverne runger efter en bevægende og klassisk dansk afslutning, som heller ikke skal røbes – men som alle kender. Om ikke andet så fra dengang man var til sølvbryllupsfest i forsamlingshuset, og morbror Jørgen havde fået lidt for meget, og faster Jette havde ladet bh´en gå rundt for at indsamle til giro 413.

Lige giro 413 bliver så ikke nævnt – men det gør stort set alt andet dansk arvegods fra Matador-mix over cykler og velfærdsstaten til kongehuset og nutidens udfordringer med terror og krig – og ikke mindst det sagnomspundne danske demokrati, som vi hylder og er så glade for. Men som måske ikke er et rigtigt demokrati, men mere et pseudo-demokrati, hvor ingen rigtig tager ansvar, ingen rigtig producerer noget.

Et demokrati, der i 2015-udgaven er et forkrampet system, som styres af æggehoveder fra DJØF, skrankepaver i borgerservice og politikere, som ikke tør sætte sig selv og eventuelle visioner i spil, men som i stedet som andre viceværter drejer lidt på hanerne, mens de indædt kæmper for at beholde magten på ganske uskønne, men grinagtige måder, som udstilles nådesløst og så helt igennem ustyrligt morsomt af Jonatan Spang, der under gårsdagens show – morsomt og professionelt – også fik flettet den nye ministerrokade ind, som var sket tidligere samme dag.

Så er man professionel, og det er Jonatan Spang – og dét i en grad, så han formentlig er landets dygtigste stand-upper ligenu, også fordi han gør mere end traditionel stand-up. For Jonatan Spang spidder sit land og især dets magthavere på fineste vis – og lever dermed som en af de få (og måske den eneste i sin generation) nutidige komikere op til humorens vigtige opgave som OGSÅ at være samfundsrevsende.

Og indimellem bliver det faktisk helt alvorligt, som når han forklarer, hvorfor vi ikke tager hjemløse mere seriøst – eller når han taler om ytringsfriheden som noget, der må være absolut. Eller nævner flygtningekrisen og ikke mindst de to måder, som danskerne i øjeblikket møder folk- af- anden-etnisk-herkomst- end-dansk på.

Men samtidig er showet også helt igennem ustyrligt morsomt, som når Jonatan Spang sammenligner Dansk Folkepartis vægren ved at tage ansvar og gå i regering med at den bedste mad selvfølgelig laves indefra stuen, mens man råber ud i køkkenet. En perle af en kommentar.

Eller når han snakker om det danske demokrati som et voksenbord og et børnebord, hvor magthaverne sidder ved voksenbordet og kun i forblommede vendinger forklarer alle os andre ved børnebordet, hvad der sker. Men vi kan godt forstå almindelig dansk voksensnak, mener Jonatan Spang, der på det personlige plan i øvrigt klarede sig igennem både NemID og e-boks.

Men rejsekortet, så stod hr. Spang af. Så ville han ikke mere. Så måtte samfundet køre videre uden ham – og han måtte gå til Svanemøllen fra Vesterbro. Måske vi andre skulle gøre det samme? Måske Danmark skulle gøre det samme?

Et tankeeksperiment: Hvad nu hvis vi fik arkitekterne tilbage, dem som lavede samfundet i 60´erne, og som Jonatan Spang gestaltede så var det, som om man så de gamle velfærds-arkitekter for sig, selvom man ikke engang var født dengang.

Men i så fald, så kunne vi måske begynde forfra med Grundloven og Biblen og den store, sorte tusch, som Jonatan Spang mente, var scenariet sidst, der skete noget på den front i magtens centrum: Statsministeriet. Dengang betød det, at Margrethe blev dronning og Ingolf ham, der aldrig blev konge. Nu kunne det måske betyde noget andet og (mere vigtigt)?

Danmarksbloggen synes det lyder forjættende – og er klart villig til at være med på forsøget. I selskab med hr. Spang kan det kun blive fornøjeligt, morsomt og berigende – og først og fremmest ikke messe- og DJØF-egnet.

For selvom Jonatan Spang gang på gang maner rygterne i jorden om, at han er jurist eller har andre lange uddannelser, så har manden både stor teoretisk viden og praktisk indsigt i samfundet. For kun sådan kan et show af den geniale og dybt oplysende kaliber blive til.

Ja, faktisk skulle hr. Spangs Danmarks-forestilling være fast pensum på alle landets ungdomsuddannelser – så ville de unge mennesker reelt lære noget om samfundet – og de vil endda gå glade hjem fra skole, ihvertfald lige dén dag.

Danmarksbloggen giver sex, nej undskyld – det er IKKE et lummert show – seks store Dannebrogsflag af seks mulige.

Showet spiller indtil 11. december over hele landet. Læs mere her: http://jonatanspang.dk/

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk