Så kom ulven alligevel til Pia Kjærsgaard

Husker I eventyret om drengen, der råbte ulv?

Det er historien om drengen, der står i skovbrynet og flere gange råber ulven kommer, så folkene fra hans landsby kommer farende – nogle endda med våben – for at hjælpe ham og jage ulven på flugt. Men hver gang er der ingen ulv. Kun en dreng, der står og skriger af grin over, at han – igen – har narret alle de kloge.

Til sidst ender det (selvfølgelig) galt. Ulven kommer, men ingen gider mere reagere på drengens råb, så han bliver spist af ulven, og så er den historie slut.

Eller rettere: I dagens Danmark har historien måske fået en pendant og en fortsættelse i form af Pia Kjærsgaard og hendes beskyldninger imod alt og alle. Pia Kjærsgaard har nemlig ligesom drengen i historien i mange år efterhånden råbt ulven kommer om både indvandrere, flygtninge, myndigheder og alle andre, som hun (og Dansk Folkeparti) mener kun er ude på at genere Danmark i al almindelighed, og hende selv og Dansk Folkeparti i særdeleshed.

Og hver gang er en masse vælgere – og af og til også myndigheder – kommet styrtende – og altid har det været til påstande, der ikke har holdt vand til en nærmere undersøgelse.

Men nu er ulven måske alligevel kommet. Meget tyder nemlig på, at Pia Kjærsgaard er blevet ligeså forkert behandlet af PET og justitsministeriet i den famøse kalendersag, som hun selv hele tiden har hævdet det. Og det er i så fald ikke i orden.

Ja, det er lodret forkert at snig-kigge i en politikers kalender for at se hvilke datoer, som man som myndighed skal sætte i spil for at kunne undgå eller aflyse besøg af samme politiker.

Man kan være uenig med Pia Kjærsgaard og hendes meningsfæller herfra og til evigheden, men hun og alle andre skal have en fair og ordentlig behandling af de offentlige myndigheder og en minister som justitsminister Morten Bødskov, der i dag skal i samråd om sagen.

Sådan skal det simpelthen bare være i en retsstat. Ellers er ulven for alvor løs.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Enkeltsagernes evne til at fylde

Vi lever i et mere og mere sammensat og kompliceret samfund. Derfor har enkeltsagerne også lettere og lettere ved at trænge igennem. En skarp afgrænset problemstilling er nemlig altid meget nemmere at overskue og forholde sig til.

Så enkeltsagernes evne til at fylde er bare blevet større og større.

Et eksempel er udsagnet om “Ytringsfrihed for enhver pris,” som har betydet, at enhver nuancering i debatterne om religion – og især islam – er blevet fejet af bordet til stor skade for alle parter.

Men det siger jo sig selv, at vi skal kunne ytre os frit, både i forhold til hvem vi er, og hvad vi siger. Det behøver vi slet ikke de i øjeblikket så populære og skingre korstog til at minde os om.

Det, vi derimod desperat behøver, er evnen til at skelne. Især i forhold til islam, der i øjeblikket mere og mere sættes i bås som noget udemokratisk. Men problemet er ikke islam. Det er i stedet den manglende evne til at kunne skelne mellem de få fundamentalister, der vitterligen findes, og så de mange ikke-fundamentalister.

Men vi skal kunne se forskellen. For kan vi ikke det, så er vi for alvor i problemer som samfund.

Et andet eksempel på en enkeltsags evne til at fylde er den tidligere radikale minister Uffe Elbæks nye parti Alternativet, der umiddelbart slår sig op på et bedre miljø. Og hvem kan være uenig i, at vi skal have et bæredygtigt miljø? Ingen, men igen er det en enkeltsag, der tegner billedet og gør, at det er let at engagere sig i sagen.

Går man ind på Alternativets Facebook-side kan man så se, at det også drejer sig om social retfærdighed, og så får projektet jo en dimension mere. Hører man ordentligt efter, hvad Alternativet siger, kan man høre, at bæredygtigheden og borgerinddragelsen skal gælde i alle sammenhænge, og så vokser dimensionerne. Og så er det nye parti måske alligevel netop nuanceret og komplekst.

https://www.facebook.com/#!/alternativet.dk

Læs og vurder selv. Danmarksbloggen følger ihvertfald sagen med interesse. For udvikler Alternativet sig, som det gerne vil, kan det blive mere end almindeligt spændende – og forhåbentlig noget andet end netop enkeltsagens ulidelige lethed.

Liberal Alliance kørte – og kører – også enkeltsagens princip. Her er det bare egoismen og grådigheden, som hyldes som det eneste saliggørende, og som altid når der tales til laveste fællesnævner, virker det. Desværre.!!!

Men hvor forståeligt det end er at gøre tingene enkle, så er det bare ikke sådan, at verden hænger sammen.

Verden er kompleks og nuanceret, og selvom det er svært, så skylder vi hinanden at se på den som sådan og prøve at forstå de dybere sammenhænge fremfor at presse endnu en one-liner igennem.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Finansloven 2014 eller hvor meget sodavand og øl går der på en vision?

Hvor meget sodavand og øl går der på en vision? Åbenbart ikke mere end nogle få flasker, når man kigger på den i går aftalte finanslov. For det blev en blå finanslov med blandt andet 800 millioner til fremrykkede skatte- og afgiftslettelser.

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/11/26/214831.htm

En finanslov, som regeringen prøver at sælge som et bredt forlig over midten, selvom den lader de svageste i samfundet i stikken endnu engang til fordel for dem, der allerede har, så de kan få endnu mere. Det giver ikke mening i det hele taget – men det giver slet ikke mening, når regeringslederen er socialdemokrat.

For hvad er der sket med visionen om et Danmark, hvor få har for meget og færre for lidt? Den vision er åbenbart suspenderet ligesom det forhøjede medlemsfradrag til fagforeningerne, som nu ikke længere er en del af finansloven.

Regeringen er altså godt i gang med at underminere sit eget grundlag til fordel for et finanslovsforlig, som den kalder for en sejr for det brede samarbejde over midten.

Og ja, finansloven for 2014 er et samarbejde over midten. Men man skal være mere end almindelig farveblind for at tro på, at det er et bredt samarbejde i betydningen, at det rummer både rødt og blåt.

Finansloven er nemlig ligeså blå, som himlen var det i går på en af novembers sjældne solskinsdage. Kun et parti – Enhedslisten – stod nemlig i denne sag for de røde, medmenneskelige værdier.

Danmarksbloggen er skuffet – men desværre ikke overrasket – over, hvor legende let den siddende regering smider arvesølvet om medmenneskelighed og ansvar overbord for at få en finanslov igennem.

Det er business as usual i Dannevang i disse år … desværre.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

En ærlig mand sagde sit job op …

Foran den forsamlede danske presse forklarede nu eks-udviklingsminister Christian Friis-Bach i går, hvorfor han efter egen mening ikke længere kunne være minister, men istedet skulle være almindeligt folketingsmedlem.

Hans kollegaer fra alle sider i Folketinget beklagede det skete med henvisning til Christian Friis-Bachs store dygtighed og redelighed.

Danmarksbloggen er enig. Det var en ærlig mand, der i går sagde sit job op. En mand, der til fulde – og næsten mere end det – levede op til det, som det betyder at være minister, nemlig at være folkets tjener og ikke magtens lakaj.

Christian Friis Bachs afdøde far Erik Bach skrev også nedenstående digt om netop magten, som Danmarksbloggen citerede tilbage i marts:

http://danmarksbloggen.dk/?p=334

Magt

Når magt bli’r ret, bli’r ret til vrang, og mennesker bli’r til brikker. Så tænk dig om og styr din trang, thi magtens torne stikker.

Er magten sød så var dig nu, at ikke du beruses. Din magt er lånt, og glemmer du, så vid, din magt vil knuses.

Hvis magten bli’r selvfølgelig, for alt hvad du præsterer, så er det ubestrideligt, at magten korrumperer.

Hvis du har magt for magtens skyld og glemmer, hvor du fik den, din magt er blevet til en byld, så skynd dig lidt og slip’ den.

Erik Bachs søn Christian Friis Bach levede i den grad op til sin fars ord ved sin handling i går. Han var bevidst om, at magten var til låns – og han ville ikke korrumperes af den, så hellere gå. Og det gjorde han så på grund af noget, der virker som en fejl i embedsværket – men som han mente var hans ansvar.

Det er folk af Christian Friis Bachs støbning, der er brug for i dansk politik. Folk, der tør tage både ansvar og konsekvens fremfor at klæbe til taburetter og formandsposter som fx Lars Løkke gør det.

Skulle Christian Friis Bach en dag blive de radikales formand, har partiet en enestående chance for igen at få en statsminister. Ihvertfald hvis det står til vælgerne. For selv dem, der normalt ikke stemmer radikalt eller måske slet ikke stemmer på grund af politikerlede, vil kunne finde på at stemme på denne ærlige mand.

Danmarksbloggen håber, at Christian Friis Bach får et comeback … og at der kommer flere af hans slags på Christiansborg. Danmark har brug for dem.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Landspolitikerne kan lære meget af kommunalpolitikerne

Kommunalvalget er forbi, borgmesterposterne fordelt, og nu kan medlemmerne af landets byråd og kommunalbestyrelser starte deres arbejde i et land, der er blevet både mere rødt og mere blåt.

Men hvordan kan et land blive både mere blåt og mere rødt på samme tid?

Ja, Danmark kan efter tirsdagens kommunalvalg, hvor Venstre generelt gik frem, mens Socialdemokratiet stadig er det største kommunale parti og stadig har borgmesterposterne i de fire store byer. Hvor fløjene i dansk politik blev styrket, idet både Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde rigtig gode valg.

Analytikere har været ude at tale om røde storby-øer præget af vækst omgivet af det blå udkants-hav, der tilsvarende er kendetegnet ved tilbagegang.

Det er efter Danmarksbloggens mening at stramme analysen til et niveau, hvor den ikke kan bære. I Odense vandt socialdemokraterne således med en meget lille margen, og også i hovedstaden fik de liberale et godt valg, mens et klassisk Venstre- og yderområde som Holsterbro blev socialdemokratisk.

Det giver heller ikke mening at tale om de højtuddannede storbymennesker som værende venstre-orienterede, idet mange af dem stemmer på partier som Venstre og Liberal Alliance. På samme måde er det heller ikke alle, der bor på landet, som stemmer Venstre eller Dansk Folkeparti. En borgmester som SF´s Mette Touborg gik for eksempel stik imod landstendensen, da hun i Lejre, som ellers er klassisk Venstre-område, fik en trejdedel af stemmerne.

Men uanset hvem der vandt – og hvordan konstitueringen foregik, så starter nu arbejdet ude i kommunerne – og her spiller rød, blå, grøn eller regnbuefarvet sjældent samme rolle, som det gør landspolitisk. Lokalpolitik er mere praktisk, mere pragmatisk og drejer sig om at løse konkrete problemer for de borgere, som er lige udenfor rådhuset.

Det drejer sig om nærhed og evnen til at gå på kompromis.

Dén del med samarbejdet og viljen til en fælles løsning kunne landspolitikerne, både de blå og de røde, lære meget af. For politik bliver vedkommende, når mennesker kan sætte det, der siges og besluttes af politikerne, i relation til dem selv og deres eget liv. Og netop dét efterspørger mange vælgere af politikerne inde på Christiansborg.

Danmarksbloggen vil derfor opfordre samtlige partier på Christiansborg til at tænke mere på konkrete forhold og løsninger end på strategi og politisk spin, både generelt men især i forhold til den finanslov, der snart skal vedtages.

For dén finanslov er vores allesammens husholdningsbudget.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Og sådan gik det Lise Lotte Møller …

I går var en stor sejr for demokratiet i Danmark. 71,9% af alle danskere stemte nemlig ved kommunal- og regionsvalget. Tallet for fire år siden var 65,8% – og ikke siden 2001 har så mange stemt ved de lokale valg, som de gjorde i går.

Danmarksbloggen har i de sidste to uger fulgt formand for socialdemokraterne i Vordingborg kommune Lise Lotte Møller i hendes kamp for at blive valgt til kommunalbestyrelsen.

Men helt indtil for få minutter siden var det endnu uklart, om hun var blevet valgt ind eller ej, da få stemmer skilte hende og to andre fra det sidste og ottende socialdemokratiske mandat i Vordingborg kommune. Men nu efter en fintælling ligger resultatet endelig klart.

Lise Lotte Møller kom ikke ind.

Hvad så nu?
“Ja, jeg har ikke tænkt mig at give op. Jeg kæmper videre – og stiller op igen næste gang, hvor jeg er sikker på, at vi i Socialdemokratiet får et godt valg. For selvom vi fik ligeså mange mandater som sidst, så tabte vi alligevel borgmesterposten til Venstre, som fik flere stemmer denne gang – samt at SF fik færre. Men vi vinder både borgmesterposten og flertallet tilbage igen om fire år. Dét er jeg sikker på,” siger hun til Danmarksbloggen.

Danmarksbloggen ønsker held og lykke med kampen til både Lise Lotte Møller og alle andre, der uanset om de kom ind eller ej, vil bruge deres tid på at kæmpe for et Danmark, hvor der er plads til mennesker.

Et Danmark, hvor vi er fælles om sagerne, hvor vi tager hensyn til hinanden. For kun sådan har vi hver især – og Danmark som land – en chance.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggen venter stadig …

Danmarksbloggen har ikke noget større ønske end at fortælle jer, hvordan det gik med Lise Lotte Møller ved gårsdagens kommunalvalg.

Men vi kommer til at trække spændingen lidt endnu, da en fintælling i disse timer afgører, hvorvidt hun kommer ind eller ej.

Danmarksbloggen vender tilbage, når vi ved mere.

I mellemtiden vil vi dog lykønske Danmark med et valg, hvor rigtig mange stemte.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Lise Lotte Møllers valgdag

Danmarksbloggen følger som bekendt formand for Socialdemokraterne i Vordingborg Lise Lotte Møller op til kommunalvalget, hvor hun skal bruge omkring 250 personlige stemmer for at være nogenlunde sikker på at få en plads i Vordingborg kommunes kommunalbestyrelse.

Så er det idag, at vi skal stemme til kommunalbestyrelse/byråd/borgerrepræsentation og regionerne. Det er med andre ord en af demokratiets helt store dage.

En dag, hvor det er vigtigt at huske, at et demokrati kun er et demokrati, så længe vi opfører os derefter og deltager i debatter, møder og så videre. Men også og især at demokratiet både starter og slutter med at afgive sin stemme, når der er valg.

Danmarksbloggen opfordrer derfor alle til at stemme – og vender imorgen tilbage med svaret på, om Lise Lotte Møller kom ind i kommunalbestyrelsen i Vordingborg kommune.

Danmarksbloggen har spurgt Lise Lotte Møller om hendes valgdag.

Hvad skal du lave på valgdagen?
“Jeg skal tilbringe dagen på Bogø, hvor jeg er valgformand. Dér må man selvfølgelig ikke agitere. Men jeg har ALTID været tilforordnet, lige siden jeg var 18 år. Pånær altså ét enkelt valg, hvor jeg var i Ecuador. Men da brevstemte jeg på Poul Nyrup Rasmussen. Det var jeg meget stolt af. Hvis jeg havde været hjemme, havde jeg ikke kunne stemme på ham, da han ikke stillede op i min valgkreds. Men det kunne jeg, når jeg stemte fra udlandet.”

Hvad så når stemmelokalerne lukker?
“
Når valget er slut, og vi har talt op – uha, det bliver spændende – så kører jeg til Vordingborg, hvor alle partier er samlet til fælles valgcafé. Og her er forhandlingerne startet, når jeg kommer. Men selvfølgelig bliver der ikke meget at forhandle om. Vores borgmesterkandidat Martin (Leider Olsen, red.) står som den klare vinder, og vi skal bare fordele de andre poster :-).”

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Dagen før dagen for Lise Lotte Møller – også på Facebook

Danmarksbloggen følger som bekendt formand for Socialdemokraterne i Vordingborg Lise Lotte Møller op til kommunalvalget, hvor hun skal bruge omkring 250 personlige stemmer for at være nogenlunde sikker på at få en plads i Vordingborg kommunes kommunalbestyrelse.

Så er det dagen før dagen for Lise Lotte Møller og alle de andre, der stiller op til kommunalvalget – og spændingen hos kandidaterne er formentlig af samme gigantstørrelse som hos de børn, der allerede nu er igang med at tælle ned til juleaften.

Forskellen er selvfølgelig blot, at hvor børnene kan være nogenlunde sikre på at få en julegave, ved kandidaterne ikke om de får stemmer nok til at komme ind.

Danmarksbloggen spurgte Lise Lotte Møller, hvordan hun vurderer hendes chancer – og hvad hun skal skal lave idag.

“Jeg tror, at jeg har en rigtig god chance for at komme ind. Alle kræfter sættes ihvertfald ind idag, hvor vi fra den helt årle morgen delte snegle ud på Møn-broen, og hvor jeg fortsætter dagen igennem med forskellige ting.”

Allerede nu (ved 8-tiden) kan man se billeder af morgendagens uddeling af snegle på Lise Lotte Møllers Facebook-side:

https://www.facebook.com/#!/liselotte.moller?fref=ts

Her kan man også se, at hun har været særdeles aktiv både fysisk og på den digitale front weekenden igennem. Danmarksbloggen bringer her et udpluk af statusser fra den forgangne weekend:

Fra lørdag d. 16. november:
“I dag er vi i Vordingborg – kom og få en rød pølse og en god rød politisk snak på Stentorvet.”

“Vi maler byen RØD igen – i dag i Vordingborg. Kom og få en god rød snak – hvor vores kandidat til Regionen Peter Madsen vil være til stede, sammen med vores kommende borgmester Martin Leider Olsen .
Vi serverer røde pølser på Stentorvet fra kl. 11.00.”

“Gang i Stentorvet – kom frisk — sammen med Kaare Dybvad.”

“Roser på vej til flere døre her på Bogø.”

Fra søndag d. 17. november:
“Rød til Vordingborg – men intet er sikkert før det sidste kryds er sat.
Så kom til et valgsted nær dig på tirsdag og sæt dit røde kryds :-)”

Samt et opslag om, hvorfor der skal stemmes på Lise Lotte Møller, hvor hun lover at indføre natbusser til de unge, så de ikke skal køre spirituskørsel hjem fra byen, at ældre og handicappede billigt skal kunne komme til Stege og handle, hurtigt internet og god mobildækning, fri parkering i Stege samt en god folkeskole.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Synlighed er alfa og omega for Lise Lotte Møller

Danmarksbloggen følger som bekendt formand for Socialdemokraterne i Vordingborg Lise Lotte Møller op til kommunalvalget, hvor hun skal bruge omkring 250 personlige stemmer for at være nogenlunde sikker på at få en plads i Vordingborg kommunes kommunalbestyrelse.

Valgkampen er gået ind i sin sidste, hektiske fase – også for Lise Lotte Møller, som bruger weekenden på at tale med vælgerne, samtidig med at hun deler roser, pølser og brochurer ud, både alene og sammen med hendes partikammerater, blandt andet socialdemokraternes borgmester-kandidat Martin Leider Olsen.

For det drejer sig om at være synlig, så vælgerne ved, hvem de skal stemme på. Sammen med sin mand har hun derfor også været ude og sætte endnu flere valgplakater op.

Danmarksbloggen har spugt Lise Lotte Møller, hvordan hun vil gribe de sidste valgkamps-dage an – og hvilke emner, som hun vil bruge krudt på.

Hvilke emner vil du sætte fokus på her til sidst i valgkampen?
Befolkningsvækst er et meget vigtigt emne. Vi skal have vækst i Vordingborg kommune, og alle vil gerne have børnefamilierne til kommunen. Men jeg tænker om ikke det istedet er en bedre idé at tiltrække 60-årige med god pension. I modsætning til de travle børnefamilier har mennesker, der er 60+, også tid til at være frivillige – og da vi lever længere idag, varer det mange år, før de ”koster penge”.

Derudover skal vi gøre forholdene bedre for de mange virksomheder, som vi allerede har. Der er således over 2000 mikro-virksomheder i Vordingborg kommune. Så tænk, hvad det kunne betyde for Vordingborg kommune, hvis bare halvdelen af dem forbedrede deres økonomi og ansatte en person i deres lille firma.

Hvor vigtigt er det at være 100% synlig her til sidst i valgkampen?
Jeg tror, at det er meget vigtigt. Det er også derfor, at vi har sat flere plakater op. Der bliver lagt ekstra mærke til de plakater, der bliver sat op nu – fremfor at alle sætter op på samme tid.

Og hvor vil du være synlig henne?
Ude på gader og stræder. Folk har mange spørgsmål nu. De vil gerne vide, hvorfor de skal stemme på lige præcis mig. Så det svarer jeg på efter bedste evne. Jeg bliver især spurgt om cykelstier, vindmøller og internet.

Har du kræfter til en ekstra slutspurt – og gemmer du på en kanin?
Energien er der – helt sikkert. Jeg kører nærmest på Duracell-batterier, føles det somom 🙂 . Og en kanin? Tja, det kunne være dejligt!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk