Kategoriarkiv: Demokrati & Debat

Den Hemmelige Socialdemokrat er …

Udgivet den af
1

Den Hemmelige Socialdemokrat er: Uinteressant sladder og almen viden …

Ja, undskyld den drillende overskrift, der jo kan antyde, at Danmarksbloggen ved, hvem Den Hemmelige Socialdemokrat er.

Danmarksbloggen ved det ikke, men har til gengæld læst bogen med samme navn. En bog, der er meget omtalt i disse dage, fordi den hævder at afsløre vigtige ting om  hverdagen i den socialdemokratiske folketingsgruppe.

Som forbillede har bogen Mefisto, tidligere justits- og boligminister Erling Olsen, der i diverse indlæg spiddede sit eget parti (Socialdemokratiet) for mere end tre årtier siden. Men også whistleblowers som Julian Assange, Edward Snowden og Bradley Manning vil man gerne sammenligne sig med.

Det er store forbilleder at have – og bogen lever langt fra op til idealet. Tværtimod er den ikke andet end uinteressant sladder om fx middage, møder med journalister og hvem der (måske) sagde hvad til hvem – samt almen viden omkring de ting, som der vitterligen er sket hos Socialdemokratiet i de sidste små 10 år – med flittige referencer tilbage i tiden.

Efter Danmarksbloggens mening er “Den Hemmelige Socialdemokrat” derfor i bedste fald egnet til hyggelæsning, men nok snarere en plads på glemslens holdeplads.

Bogen lever nemlig slet ikke op til sin målsætning, idet den fortæller meget lidt om det politiske (magt)spil, der vitterligen er meget spændende – men som man kan lære mere om ved at se en fiktionsserie som “Borgen” eller en spillefilm som “Kongekabale”.

Og den er på ingen måde en whistleblower, idet topstyringen i Socialdemokratiet også forlængst er almenviden.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Har Lars Løkke den moral, der kræves af en statsminister?

Udgivet den af
2

Moral spiller en stadig større rolle for danskerne, når de vælger deres politikere.

Derfor kan det også synes paradoksalt, at Lars Løkke stadig står til at sætte sig i Statsministeriets chefstol efter næste folketingsvalg.

For Lars Løkke besidder ikke den moralske habitus, som man kan forvente af en statsminister. Og her tales der ikke om hans forbrug af fadbamser, hans forhold til hvad sko koster og alle de andre personlige affærer, der hører netop privatlivet til. De betyder altsammen ingenting for mandens politiske virke.

Her tales der udelukkende om Løkkes politiske handlinger. Ikke holdninger, for her må enhver mene det, som vedkommende selv ønsker, også Lars Løkke.

Det er Lars Løkkes politiske handlinger, som der tænkes på – og især hans omgang med offentlige midler, som bedst kan betegnes som værende problematisk.

Senest sagen med GGGI, hvor Løkke – udover et stort forbrug – angiveligt skal have forsøgt at få 2013-budgettet presset igennem til trods for at der fra flere sider blev rejst alvorlige tvivl om, hvorvidt budgettet holdt.

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/02/16/0216233332.htm

Men også den såkaldt bilagssag fra 2008 viste, at Løkke allerede dengang havde problemer med at forvalte offentlige midler. Både som amtsborgmester i det daværende Frederiksborg amt og som minister havde Løkke nemlig brugt offentlige skattekroner på restaurantbesøg, hotelovernatninger, taxakørsel og cigaretter.

En penibel sag, som selv den tidligere beskæftigelsesminister og trofaste Løkke-støtte Claus Hjort Frederiksen også henviste til i efteråret 2013, da GGGI-sagen rullede første gang:

http://www.bt.dk/politik/claus-hjort-loekke-laerte-ikke-nok-af-foerste-bilagssag

En gepard skifter ikke prikker, siger man. Et andet ordsprog hedder: Det er svært at lære gamle hunde nye tricks.

Nu er Lars Løkke hverken en gepard eller en hund, men også for mennesket er det svært at ændre vaner. Så hvad er sandsynligheden for, at Løkke vil fortsætte hans helt egen private forbrugsfest, når og hvis Venstre-formanden igen sætter sig i statsministeriets chefstol?

Danmarksbloggen vurderer risikoen for at være særdeles høj … og spørger derfor danskerne: Er det sådan en mand, som vi ønsker som leder for Danmark?

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Er (dronning) Margrethe Vestager blå eller rød?

Udgivet den af
2

Dagen efter den nye regering blev præsenteret, trænger spørgsmålet sig på:
Er den radikale økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager – eller dronning Margrethe som Danmarksbloggen har erfaret, at hun kaldes internt på Borgen – rød eller blå?

Spørgsmålet er vigtigt, da Margrethe Vestager på papiret kun er vice-statsminister, men i realiteten er den, der holder nøglerne til magten i sin hule hånd som en anden regent.

Meget af den politik, som hun har fået gennemført i de seneste 2½ år, peger i den blå retning. Selv hævder Margrethe Vestager, at den enkeltes velfærd i form af job og skatte-indbetaling er en forudsætning for den fælles velfærd.

Og det har hun både ret – og ikke ret i. Ret i at samfundet er nødt til at tjene penge for at kunne bruge penge på velfærd. Men ikke ret i at den enkeltes velfærd kræver, at vedkommende har et job. For hvor stiller det den syge, den ældre, den unge, den arbejdsløse og alle de andre, der ikke har et job? Ja, netop udenfor samfundet.

Men der er ingen, der skal være udenfor samfundet, udenfor fællesskabet. Et menneskes værdi måles ikke i dets evne til at yde (på arbejdsmarkedet), men i at det er et menneske.

Så når Margrethe Vestager hævder, at et job er den eneste vej til velfærd for den enkelte, så har hun placeret sig i dén blå blok, som hun måske inderst inde drømmer om at danne regering sammen med.

Og gad vide, hvad Venstre vil sige til det? Er Det Radikale Venstre trods alt lettere at danse med end Dansk Folkeparti og Liberal Alliance? Eller er spørgsmålet snarere som så ofte før: Hvem vil de radikale danse med? Hvem finder nåde for (dronning) Margrethes Vestagers blik? Fremtiden vil vise det.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nye ministre, men det samme misk-mask

Udgivet den af
1

I torsdags var en dramatisk dag i dansk politik. SF gik ud af regeringen, og dramaet fortsatte de kommende dage – og fortsætter en måneds tid endnu for det vingeskudte parti. Og idag præsenteres de nye ministre i det, der er blevet til en SR-regering.

Ikke at det ændrer ret meget i den politik, som føres på Christiansborg. Ikke udover at nu behøver den nye SR-regering ikke længere at lade som om, at den skal tage hensyn til SF – og det gør jo hverdagen nemmere for Thorning og Vestager.

Nemt er det også for Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der som de eneste står med en sejr og en klar profil ovenpå DONG-sagen. Noget, der vil give begge partier mange stemmer til det kommende valg.

SF og De Konservative har derimod spillet fallit. Begge hylder de en verden af i går, som ikke er mere. At det så ikke er den samme verden, som de længes tilbage til, betyder ingenting. Deres virkelighed er under alle omstændigheder væk.

Og de andre: Socialdemokraterne, De Radikale, Venstre samt Venstres ekstrem-liberale lillebror LA – ja, de snakker om Danmark som en forretning, der skal køres. Løkke udtalte endda i sidste uge, at han kunne tilbyde en mere professionel ledelse af Danmark end Thorning og Vestager.

Nu er det så bare ikke lige hvad Danmark har brug for. Danmark er ikke en virksomhed, der skal have størst muligt overskud på bundlinien. Men det tror man åbenbart hos de partier, der har støttet salget af DONG til Goldman Sachs. Og med en sådan holdning til Danmark, er det let at se, hvorfor det kunne gå så galt.

For Danmark er ikke hverken en vindmølle-producent eller en investeringsbank. Danmark er det land, hvor du og jeg og alle andre danskere bor – og hvor det er politikernes job at sørge for rammer og grundlag, så vi alle kan trives – uanset hvem vi er, og hvor meget vi kan yde.

Det har de bare glemt inde på Christiansborg – og derfor fristes man til at sige, at det er ligemeget, hvem der bliver ministre. For det bliver jo bare det samme misk-mask.

Danmarksbloggen holder dog fast i, at der må findes enkelte sjæle i dansk politik med visionerne og moralen i behold … og at det er dem, som vi skal stemme på.

Det spiller trods alt også en rolle, om støttepartiet hedder DF eller Enhedslisten. For de to partiers menneskesyn er så forskellige, som noget kan være. Fra DF´s menneskefjendske, angste og hadske holdning til Enhedslistens tolerance, rummelighed og fællesskabsorienterede tilgang til alle mennesker, uanset hvem de er.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Thorning fik næse …

Udgivet den af
1

Thorning kunne nøjes med en næse efter 4½ times samråd …

Billigt sluppet i forhold til hvad den borgerlige opposition havde drømt om. Og formentlig en del værre end hvad der var grund til, hvis statsministeren virkelig vidste så lidt, som hun – ihvertfald officielt – fik overbevidst Enhedslisten om.

Det vides ikke med sikkerhed.

Det eneste, der kan konkluderes med krystalklar sikkerhed, er vigtigheden af at have et embedsværk, der fungerer – upåklageligt og uden skelnen til hvem der sidder på taburetterne.

Derfor er politiske embedsmænd også en så uendelig dårlig idé, som Danmarksbloggen allerede skrev om det i december:

http://danmarksbloggen.dk/?p=2802

For hvis ministre skal i samråd, så skal det ikke være på grund af sjusk og fejl i embedsværket, men af politiske årsager.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Så bliver Thorning grillet …

Udgivet den af
2

Statsministeren er i samråd på fjerde time i noget, der mest minder om en langtids-grillning af Helle Thorning.

Det går nogenlunde som forventet. En lang – meget lang – affære med de samme spørgsmål og de samme svar, der indtil videre ikke har (be)vist meget andet end dårlig forvaltningsskik, idet de to departementschefer i henholdsvis Justits- og Statsministeriet, Anne Kristine Axelsson og Christian Kettel Thomsen, tilsyneladende ikke har taget telefon-notater i den famøse sag.

Se link til artikel fra DR for overblik i sagen her:

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/01/15/123549.htm

Sådan ser det ihvertfald ud i skrivende stund klokken lidt i fem fredag d. 17. januar 2014.

Og det er faktisk skidt. For brud på den ellers så gode forvaltningsskik i Danmark fører netop til sager, der skader politikere, som gør deres arbejde.

Mest tydeligt så vi det i sagen med tidligere udviklingsminister Christian Friis-Bach, der måtte forlade sit ministerium til trods for, at han havde været opmærksom på forholdene, men blev svigtet af sine embedsmænd.

Sagen med retsudvalgets udflugt til Christiania er ikke ligeså enkel. Langtfra endda. Tidligere justitsminister Bødskov vidste, at han talte usandt – og dagens samråd kredser om, hvorvidt det samme gjaldt statsministeren.

Danmarksbloggen følger løbende med og vender tilbage senere …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Christiania, Bødskov, Statsministeren … sagen der ikke vil dø

Udgivet den af
1

I kan ikke slå os ihjel, vi er en del af jer selv, som der synges i fristaden Christiania´s slagsang.

Det samme kan siges om sagen om retsudvalgets udflugt til Christiania. Den sag kan åbenbart heller ikke dø, men fortsætter som en anden dårlig sæbe-opera, hvor man igen og igen undres over, hvad der er sket – og ikke mindst, hvordan det er blevet håndteret.

Det er jo direkte u-smart at lyve, som Morten Bødskov gjorde det. Det nærmer sig også noget, som kun forekommer i dårlige tv-serier, når statsminister Helle Thorning først hævder, at hun intet kendte til sagen – men at det så senere viser sig, at det gjorde hun måske alligevel.

Morgendagens samråd vil – måske eller måske ikke – bringe klarhed over de faktiske forhold.

Hvad samrådet imidlertid vil vise er, hvor langt Enhedslisten vil strække sig for at redde regeringen. Og dét bliver mere end spændende at følge. For Enhedslisten har tidligere vist, at de står på deres principper og holdninger, også selvom det koster.

Danmarksbloggen følger ivrigt med … og håber på, at en tilsvarende nidkærhed om, hvordan jobbet som regering håndteres, også vil blive praktiseret, når et eventuelt valg er overstået, og en ny, formentlig blå regering sidder på magten.

For set i lyset af GGGI-sagen, bilags-sagen, skattesagen og så videre skal der nok blive masser at komme efter.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Velfærdsturisme i Danmark

Udgivet den af
1

Debatten raser i disse dage om den såkaldte velfærdsturisme.

De radikale åbnede ballet til deres nytårsstævne i Nyborg i weekenden, hvor økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager sagde, at udlændinge afleverer flere penge til den danske stat end de modtager. Det var en udmelding, der selvsagt fik især Dansk Folkeparti op af stolene.

Ja, Kristian Thulesen Dahl beskyldte regeringen for at bryde Grundloven. DF´s formand mente, at Danmark havde rettet ind i forhold til EU vedrørende de såkaldte optjeningsprincipper, således at det blev nemmere for udlændinge at opnå dansk velfærd som fx børnechecken.

Og siden har debatten gået – også i dagens spørgetime i Folketinget. Argumenter og tal er som gårsdagens snefnug føget gennem luften. Og det ender let med at blive et spørgsmål om at hæfte sig ved de fakta, som understøtter den holdning, som man havde i forvejen.

For ja, udlændinge afleverer flere penge til staten end de modtager. Men omvendt stiger antallet af udlændinge på dagpengene også. Og sådan kan man blive ved med at smide tal og fakta i hovedet på modparten.

Danmarksbloggen mener, at sagen er meget enkel. Det drejer sig om ret og pligt.

Gør din pligt og kræv din ret, som det endda hed engang i en mere solidarisk tid end nutiden.

Med andre ord: Er man bosat i Danmark og arbejder for en dansk arbejdsgiver og tjener en dansk løn og betaler en dansk skat, så skal man også kunne modtage de samme sociale ydelser som alle andre i Danmark.

Dét er meget enkelt og kaldes lige behandling af mennesker.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarkbloggen anmelder statsministerens nytårstale

Udgivet den af
2

Sikke en fortælling statsminister Helle Thorning-Schmidt fortalte i går aftes i sin nytårstale.

Nemlig den smukke fortælling om et Danmark, hvor der bliver passet på de svage, hvor de ældre har en tryg alderdom, hvor unge kan få en gratis uddannelse, hvor arbejdsløse ikke skal frygte for dagen og vejen – og alle de andre velfærdsgoder, som vi havde engang.

Ja, netop engang.

For det velfærdssamfund, som Socialdemokratiet var hovedarkitekt på i sidste århundrede, er de selv ved at bryde ned sten for sten. Senest i forbindelse med finansloven, som blev indgået med blandt andet Venstre, der er mere klar end nogensinde til at slagte velfærdssamfundet fuldstændigt i skattelettelsernes navn.

Det giver ikke mening.

Danmarksbloggen ønsker mere end noget andet, at Socialdemokratiet i den førte politik traf beslutninger, der passede med den fortælling, som statsministeren kom med i går aftes.

For en ting havde hun ret i. Det er ikke en naturlov at skulle afmontere velfærdssamfundet. Det er noget, som vi selv bestemmer.

Og Danmarksbloggen er ikke i tvivl om, hvad vi skal vælge, når valget står mellem det mørke angst- og egoisme-baserede junglesamfund, som Venstre og Liberal Alliance ønsker – og så det lyse trygheds- og fællesskabs-baserede solidaritets-samfund, som statsministeren talte om igår.

For der er en forskel – og der findes vel også politikere blandt Socialdemokraterne, som stadig vil denne forskel. De sidder bare ikke i stats- eller finansministeriet. Desværre.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ministre kommer, ministre går – men systemet består

Udgivet den af
1

Så er det igen tid til nye ministre i regeringen.

Morten Bødskovs og Villy Søvndals farvel til posterne som henholdsvis justitsminister og udenrigsminister betyder en større rokade i regeringen, således at Holger K. Nielsen bliver ny udenrigsminister, Karen Hækkerup ny justitsminister, Jonas Dahl ny skatteminister og Dan Jørgensen ny fødevareminister.

Det er altsammen business as usual.

Det er det også, at det bagvedliggende embedsværk altid er det samme, uanset hvem der er i regering.

Det er der så nogle, der vil have lavet om. De vil have politiske embedsmænd, således at enhver ny regering kan indsætte sine egne folk på centrale poster i administrationen, som man fx har det i USA.

Det er så noget nær den dummeste ide, som er fostret i forhold til at sikre, at tingene kører, som de skal i det danske samfund.

For en ting er politiske beslutninger. Deres natur er at være værdiladede og skille sig ud fra hinanden.

Noget helt andet er hverdagen for danskerne. Her skal man sikre lige behandling – og en stabil kurs. Noget som kræver en administration, der ikke skifter retning og metode efter hvem der har fået flest stemmer, men som i stedet benytter sig af fastlagte procedurer og måder at arbejde på.

Men ja, en sådan administration som den danske kan godt betyde, at en ny minister kan føle sig som Bambi på glatis mellem de garvede embedsfolk, der kender alle love, regler, betænkninger og måder at gøre tingene på.

Men det er stadig lysår bedre end at Danmark skal administreres efter hver enkelt regerings politiske farve, ideer og projekter. For bliver de politiske embedsfolk realiteten, vil vi opleve en slingrekurs i det danske samfunds måde at fungere på, som ingen er tjent med.

Vi skal derfor beholde og værne om den danske embedsmands-model: Neutrale embedsfolk, der hjælper deres minister – uanset partifarven på samme minister. For kun sådan sikrer vi et stabilt samfund.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk